Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune



Relaterede dokumenter
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Odense Byråd,

Direktørgruppen, Juli Ny virkelighed - ny velfærd

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

Bemærkninger til budgetforslaget fra forvaltningsudvalgene

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Notat Effektstyring i Ældre- og Handicapforvaltningen Erfaringsopsamling

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg

Direktionens årsplan

Digitaliseringsstrategi

Overblik over opgaver - organisation og styring

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Strategiplan Administration og Service

Resultatkontrakt 2012 for Børneinstitution Højme

Et stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

Kommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Strategisk ledelse og styring - eksemplificeret og perspektiveret ved erfaringer fra Odense Kommune

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Resultatkontrakt for Næsby Skole

EFFEKTLEDELSE I ODENSE KOMMUNE

Aktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

Holdningsnotat - Folkeskolen

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Effekt og dokumentation af indsatser

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Ledelsesgrundlag. Maj 2016

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Strategiplan

Ledelses- og medarbejdergrundlag

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Udviklingsaftale indgået mellem Direktionen og Økonomiudvalget 2016

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Aftale for Social- og Handicapcenteret

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

Digitaliseringsstrategi

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Velfærd gennem digitalisering

Fra 17 verdensmål til lokal forankring i Gladsaxe Borgmester Trine Græse 15. maj 2019

Indledning. Effektiviseringsmodeller. Notat. Dato: 14. august Kopi til: Valg af effektiviseringsmodel

Velkommen til Workshop 2

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Ekstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Arbejdsmiljøstrategi

Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden

Opfølgning på afbureaukratiseringsudvalgets arbejde. ETK den 11. september 2018

Rigsrevisionens strategi

Guide til en god trivselsundersøgelse

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune Sagsnr

Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Mål- og resultatplan

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

EFFEKT I ODENSE KOMMUNE. Introduktion til det politiske arbejde med effekter

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL

Fælles afsæt fælles udvikling

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

Et integrerende sundhedsvæsen

Nedenfor beskrives, hvordan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil arbejde med at skabe bedre service og resultater.

Kvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

Digitaliseringsstrategi

Greve Kommunes skolepolitik

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 76 Offentligt

Transkript:

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale tilbud med en ny tilgang i en ny virkelighed...4 Selvbærende lokalsamfund...4 Flere i uddannelse og job...4 Administrationsprojektet...5 Udvikling og læring...5 Odense en ny virkelighed: Sundhed...5 Proces for frikommuneforsøg...5 Evaluering...7 1

Motivation Odense Kommune søger hermed om status som frikommune. Vi har stor erfaring med kreative og fornyende måder at levere kerneydelserne på, og vi har implementeret de nødvendige prioriterings- og styringsredskaber til at kunne skabe synlige resultater. Odense er derfor yderst motiveret til at fortsætte arbejdet på nye områder, som frikommuneordningen medfører. Odense kommunes budget for 2012 og overslagsårene med titlen: Odense en ny virkelighed markerer et paradigmeskifte i kommunens tilgang til den fælles samfundsmæssige udfordring, der indebærer, at vi skal få mere ud af de samme penge eller det samme ud af færre penge. Byrådet har forpligtet sig til at tænke fornyende og finde fælles tværgående løsninger på fælles problemer i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Derfor er der en kulturændring i gang blandt Odenses politikere, ledere og medarbejdere. En kulturændring, hvor vi tænker og agerer mere fælles og betragter Odense Kommunes udfordringer som fælles udfordringer, uanset hvor i organisationen vi som politikere, ledere eller medarbejder befinder os. Odense Kommune implementerer i indeværende Byrådsperiode politisk effektstyring på kommunens 28 kerneområder. Formålet er at flytte fokus til kommunens kerneydelser og til den ønskede effekt af ydelserne. Det gøres ved at Byrådet opstiller klare effektmål på alle kerneområder. Målene tager udgangspunkt i slutbrugernes behov og præferencer. På denne måde foretager Byrådet bevidste prioriteringer af, hvilke effekter det er strategisk vigtigst at forfølge, inden for de givne økonomiske rammer. Effektmål og opfølgninger anvendes endvidere i kommunens kvalitetskontrakt. Effektstyringen tydeliggør hvilke indsatser og aktiviteter der understøtter opnåelsen af effekterne og hvordan det sker. Denne gennemsigtighed bruger Odense Kommune aktivt til at identificere effektiviseringspotentialer og en mere hensigtsmæssig organisering af opgaverne. Det ses særligt i en række effektiviseringsprojekter som er direkte afledt af den politiske effektstyring af budget 2011. Som frikommune vil Odense kunne anvende disse værktøjer fuldt ud med muligheden for at anlægge effektstyringsperspektivet på helt nye områder. Fritagelsen fra statslige krav og regler vil åbne op for helt nye arbejdsgange og samarbejdsmuligheder. Resultaterne af Odense Kommunes status som frikommune vil være særdeles anvendelige for andre kommuner. De nye arbejdsgange og samarbejdsformer bliver beskrevet i form af forandringsteorier, som beskriver hvordan effekten opnås. Det gør det nemmere at evaluere overførbarheden til andre kommuner. 2

Om Odense en ny virkelighed Odense Kommunes status som frikommune vil bl.a. tage udgangspunkt i projektprogrammet Odense en ny virkelighed. Programmet består af en række effektiviseringsprojekter, som skal realisere en del af de samlede besparelseskrav, som er pålagt de enkelte udvalg. De økonomiske kendsgerninger betyder, at vi står overfor store udfordringer i de kommende år. Vi kan, ved at tænke smart, afbøde de økonomiske konsekvenser, så vi får mere ud af de samme penge eller det samme ud af færre penge. Det er en fælles udfordring, som kræver, at vi tænker fornyende - både inden for eget område og på tværs af kommunens udvalg og forvaltninger. En af løsningerne på udfordringen, som Odense Kommune har iværksat er projektprogrammet Odense en ny virkelighed. Odense en ny virkelighed er et årligt tilbagevendende projektprogram, som adresserer problemstillinger på tværs af kommunens forvaltninger. Programmet er således en platform, hvor kommunen, via projektarbejdsformen, sammensætter fagligheder på tværs af organisatoriske skel. Projekterne i Odense en ny virkelighed understøtter udmøntningen af effektiviseringskravene i de enkelte forvaltninger, og bidrager dermed til konsolideringen af kommunens økonomi. Et tværgående projektprogram af denne størrelse er ikke hverdag i Odense Kommune. I efteråret 2010 har vi gennemført den første udgave af projektprogrammet. Erfaringerne herfra viser, at arbejdsformen udfordrer de eksisterende arbejdsgange og skaber en positiv forstyrrelse af måden, vi opfatter problemstillinger på. Processen har således styrket det todelte lederskab, hvor kommunens ledere både har et ansvar for eget område og for kommunens som helhed. Det har været en udfordrende proces, men der er samtidig skabt et værdifuldt fundament, som vi bringer ind i de kommende års projektprogrammer. Præmisser for projekter Som udgangspunkt vil vi i det årlige projektprogram Odense en ny virkelighed hellere effektivisere, end vi vil lave egentlige besparelser, der resulterer i serviceforringelser for borgerne. Succes afhænger af, at de enkelte projekter i projektprogrammet kan skabe effektiviseringer, der tilsammen frigør de nødvendige midler. Det kræver blandt andet, at fornyelsesstrategiens værdier om innovation og kreativitet sættes i spil. Derfor er fornyelse og effektivisering tæt forbundet, og Odense en ny virkelighed er således anden bølge i fornyelsesstrategien. Første bølge af fornyelsesstrategien resulterede i et effektiviseringsprogram, der hovedsageligt var orienteret mod det administrative område. Med projektprogrammet Odense en ny virkelighed rettes blikket mod kommunens kerneområder, så vi med fornuftig og fornyende effektivisering for øje kan skabe grundlaget for nødvendige politiske prioriteringer. 3

Generelt skal projekterne i Odense en ny virkelighed i videst mulig omfang basere sig på nedenstående præmisser. Præmisserne skal bidrage til, at vi lykkes med at effektivisere på en fornuftig og fornyende måde. Borgerinddragelse: I dag inddrager vi allerede borgerne i en række af vores opgaver og projekter, men det er forventningen, at vi ved at inddrage borgerne på nye og anderledes måder kan få et nyt syn på måden, vi løser vores opgaver og inspiration til de konkrete projekter. Borgerinddragelsen kan desuden engagere borgere, fordele ansvar og arbejdsopgaver og lette forventningspresset på kommunen. Brugerinddragelse: Ved at inddrage brugerne kan vi designe vores ydelser, så brugernes egne ressourcer supplerer eller styrker indsatsen. Foruden at være kilde til innovative løsninger kan brugerinddragelse være anledning til en forventningsafstemning mellem brugerne og de tilbudte ydelser. Effektiviseringspotentiale: Projekterne i Odense en ny virkelighed skal indeholde et betydeligt effektiviseringspotentiale, da de skal bidrage til konsolideringen af kommunens økonomi. Kvalitetsvurdering: Projekterne i Odense en ny virkelighed skal tydeliggøre de kvalitetsmæssige konsekvenser ved de forandringstiltag, der foreslås iværksat. Igangværende projekter Effektiviseringsprojekterne i Odense Kommunes projektprogram Odense en ny virkelighed er igangsat for at supplere effektiviseringsbestræbelserne i de enkelte forvaltninger. En sammenfattet udgave af projektets afrapportering er vedlagt som bilag. Sociale tilbud med en ny tilgang i en ny virkelighed Projektet Sociale tilbud med en ny tilgang i en ny virkelighed sætter fokus på familier med komplekse problemstillinger. Analyser, der ligger til grund for projektet viser, at det er en gruppe, der er meget udgiftstung for Odense Kommune. Ydermere er gruppen ofte præget af social arv, og der kræves massiv hjælp for at bryde denne arv. Selvbærende lokalsamfund Projektet Selvbærende lokalsamfund sætter fokus på, hvordan Odense Kommune kan skabe rammer og platforme for at ressourcer i lokalsamfundet går fra at være passive til at være aktive. Samtidig handler det om, at arbejde sammen på nye måder med de mange aktive ressourcer vi har. Flere i uddannelse og job Projektet Flere i uddannelse og job har som overordnet målsætning at begrænse tilgangen til ikke-uddannelsesrelateret offentlig forsørgelse, herunder førtidspension. Med udgangspunkt i at flere skal i uddannelse og job, har projektet udarbejdet tiltag på to 4

indsatsområder. De to indsatsområder fokuserer på forskellige faser af fødekæden til førtidspension, og tiltagene skal, ved at færre borgere kommer på offentlig forsørgelse, medvirke til at bryde fødekæden til førtidspension. Administrationsprojektet Administrationsprojektets overordnede formål er derfor se på, hvordan vi skaber en organisering, hvor borgeren og dermed kerneydelsen er i centrum. Det betyder, at projektet - med udgangspunkt i den nuværende styreform med delt administrativ ledelse - vil belyse mulighederne for en anderledes og sammenhængende administration, som kan realisere de af byrådet vedtagne effektiviseringskrav. Det betyder endvidere, at projektet skal sammentænke opgaveløsningen og derigennem skabe synergieffekter, der udvikler en mere effektiv administration. Udvikling og læring Uddannelse er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Derfor er det nødvendigt, at vi løbende skaber de rette rammer for udvikling og læring for kommunens børn og unge. På grund af den demografiske udvikling med faldende elevtal er der på nuværende tidspunkt allerede en debat i gang om skolestrukturen. De skærpede økonomiske vilkår kræver imidlertid, at vi må betragte området i et bredere perspektiv. Derfor sættes der fokus på projektet Udvikling og læring, som med afsæt i fornyelsesstrategiens værdier, skal se på, hvordan især skoleområdet i højere grad kan indrettes, så vi sikrer, at vi kan tilbyde de nødvendige rammer, så alle børn og unge kan imødekomme fremtidens udfordringer. Odense en ny virkelighed: Sundhed I forberedelsen af budget 2012 er sundhed kerneområde på tværs af forvaltningerne og danner tema i Odense en ny virkelighed. Det betyder konkret at effektstyringen af sundhedsområdet tager udgangspunkt i evidens- og vidensbaserede sundhedsindsatser. Arbejdet skal munde ud i anbefalinger om igangsættelse af indsatser, som løser sundhedsproblemerne på baggrund af viden om, hvad der virker bedst. Målet er dermed at løse opgaverne på en smartere og billigere måde. Anbefalingerne bliver senere på året til projekter under projektprogrammet Odense en ny virkelighed. Disse projekter skal implementere de forslåede indsatser og realisere gevinsterne. Proces for frikommuneforsøg Odense Kommunes proces som frikommune vil tage udgangspunkt i projektprogrammet Odense en ny virkelighed og effektstyring. Herunder beskrives redskaberne og hvordan vi påtænker at anvende dem som frikommune. Som frikommune vil Odense Kommune systematisk gennemgå alle kerneområder for at finde nye løsninger med de muligheder, som frikommunestatus medfører. 5

I forbindelse med effektstyring i budget 2011 samt den igangværende proces for effektstyring i budget 2012 har forvaltningerne foreslået effektmål for de respektive udvalg. Udvalgene har herefter prioriteret de politisk/strategisk vigtigste effektmål. Disse mål er der udarbejdet indikatorer for, som årligt følges op på ved Byrådets seminar i maj. Efter prioriteringen af effektmål udarbejder forvaltningerne forandringsteorier for de vedtagne mål. Disse forandringsteorier beskriver hvilke indsatser, der understøtter opnåelsen af effektmålene og hvordan. Forandringsteorierne er trin-for-trin beskrivelser af hvordan indsatserne virker. De har flere formål og er bl.a. fundament for byrådets prioriteringsdrøftelser, plan for forvaltningernes implementering af indsatser, guide til monitorering af indsatser og effektmål samt dialogredskab til læring og udvikling af kerneydelserne. Herunder ses hvilke kerneområder der behandles hvornår: Effektstyring af kerneområder Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 BMF Økonomistyring Brandvæsen BKF Veje Trafik Service- & støttefunktioner Erhverv og turisme Miljø Park & Natur Tværgående strategier Plan & Byggeri Kultur BUF Læring og Udvikling Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber SAF Ledige Sygedagpengemodtagere ÆHF Aktivitet og træning Handicapområdet Psykiatriområdet Sociale indsatser/ydelser Borgerserviceydelser Sundhed Hjemmehjælp og sygepleje Tværgående kerneområde: Sundhed Virksomheder Integration Plejeboliger Effektstyring af kerneområder i budget 2011 blev altså gennemført i 2010, budget 2012 behandles i år og budget 2013 behandles i 2012. Efter næste års behandling er der således vedtaget politiske effektmål for alle kerneområder og der er lavet forandringsteorier på de vigtigste indsatser i forvaltningerne, som understøtter opnåelsen af målene. Der følges op på målopfyldelsen årligt i maj og mål og opfølgninger udgør kommunens kvalitetskontrakt. Kommunens effektstyringspublikation er vedlagt som bilag. Ved opnåelse af status som frikommune vil Odense Kommune systematisk revidere kerneområderne for budget 2011 og 2012 i lyset af de nye muligheder og på denne baggrund foreslå konkrete forsøgsprojekter. I forbindelse med behandlingen af budget 2013 vil processen for effektstyring af de resterende kerneområder fra starten være rammesat af de nye muligheder som frikommune. Tværgående kerneområde: Integration 6

Indikatorer for effektmål kan ses af alle medarbejdere i kommunens ledelsesinformationsportal. Her kan chefer og medarbejdere følge udviklingen i effektmål på alle kerneområder i alle forvaltninger. Synligheden skaber incitamenter til de afdelinger, som har ejerskab af kerneområdet til at præstere godt. Også forandringsteorierne er vist på ledelsesinformationsportalen. Her kan man se sammenhængene mellem indsatser og effekter. Evaluering Odense Kommune har med effektstyring et godt og velafprøvet udgangspunkt for evaluering af de forsøg, der igangsættes som frikommune. Alle forsøg beskrives med forandringsteorier som trin for trin beskriver, hvad vi gør i hver enkelt indsats, hvordan gevinster realiseres og effekter skabes. Samtidig udvikles der indikatorer, som viser fremdriften i hver forsøgsindsats og muliggør løbende effektmålinger. Dette vil gøre evalueringen af frikommuneforsøgene lettere og det er et godt udgangspunkt for vurdering af overførbarheden til andre kommuner. Forandringsteorierne kan dermed virke som procesplaner for implementering af forsøgsprojekterne i andre kommuner. 7