Årsplan Skoleåret 2013/14 Historie Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1
Årsplan FAG: Historie KLASSE: 1. ÅR: 13/14 Lærer: HC HOVEDEMNE Nordisk mytologi DELEMNER Verdens tilblivelse De forskellige nordiske guder Jætter, samt andre eksistenser hvordan de blev til og hvad de hver især står for. Herunder de forskellige evner, de besidder. AKTIVITET/ ORGANISERING Formålet er, at børnene får en forståelse for, hvad man troede på før kristendommens indførelse, samt hvordan der blev skabt historier for at forklare verdenen og alle de forskellige aspekter/fænomener, der er i den. HOVEDEMNE Danske kongeog heltesagn DELEMNER AKTIV./ORGAN Danske sagnkonger Danske sagnhelte Børnene får fortællingerne om stærke mænd og kvinder, om hvem der er fortalt fantastiske historier. Måske de var her måske ikke!? Undervisningen foregår ved fortælling 2
med udgangspunkt i bøger, materiale fra internettet mv. Et meget vigtigt aspekt i undervisningen er inddragelsen af børnenes spørgsmål, input og snak om forskellige dele i fortællingerne. For at gøre det hele levende, tegner jeg meget på tavlen, mens jeg fortæller. Børnene får udleveret et hæfte, hvori de skal tegne/skrive, mens de lytter/deltager aktivt i undervisningen. Dette er noget de skal! Ideèn med hæftet er, at de ved skoleårets slutning har deres egen Historie-bog, hvor de kan gå tilbag e og se, hvad de har hørt/lært det foregangne år. 3
Årsplan FAG: Historie KLASSE: 2. ÅR: 13/14 Lærer: HC HOVEDEMNE Historieundervisningen i 2.kl. kommer til at omhandle de første tider i Danmarks historie. DELEMNER Danmark før mennesket kom, de første mennesker, den sidste istid og menneskets genkomst derefter. Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder AKTIVITET/ ORGANISERING Gennem undervisningen vil børnene få forståelse for hvordan: Samfundet var opbygget i de forskellige perioder. Hvad levede man af? (Herunder fangst-redskaber o.l., byttedyr m.v.). Hvilke materialer var tilgængelige og hvordan bearbejdede man dem til våben, redskaber m.v., samt hvilken betydning havde de for samtiden? Jernalder Kunstneriske udformninger 4
(ornamenter o.l.). Hvilke dyr levede i naturen og hvilke husdyr havde man? Hvordan boede man? (Bopladser, landsbyer, hvordan så husene ud og hvilke materialer var de bygget af? Religion/kultur. Begravelsesskikke. Arkæologiske fund. Kontakt med omverdenen og betydningen af dette (handel, skikke m.v.). HOVEDEMNE DELEMNER AKTIV./ORGAN Undervisningen foregår ved fortælling med udgangspunkt i bøger, materiale fra nettet m.v. Jeg tegner/skriver meget på tavlen og børnene gengiver det fortalte/ tegnede/ skrevne i deres hæfte, så de ved skoleårets slutning har deres egen historiebog. Børnene deltager aktivt i undervisningen og der drages paralleller mellem historien og den verden de selv lever i. Hæftet skal, som udgangspunkt, altid ligge i klassen. 5
Årsplan FAG: Historie KLASSE: 3. ÅR: 13/14 Lærer: UP HOVEDEMNE Introduktion Uge 33-35 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med side 4-15 i Historie! for 3.klasse. Vi kigger på hvad faget historie går ud på. Vi snakker om hvilke kilder der er til historien og hvorfor det er vigtigt at lære. Vi arbejder med fortælling, klasseoplæg og pararbejde. fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform HOVEDEMNE Egypten Uge 36-40 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med side 15-29 i Historie! for 3.klasse. Emnet er omkring Egypten og hvordan man organiserede en af verdens første kulturer. Vi arbejder med fortælling og praktisk opgaver i grupper og par. kende til hverdagen i andre kulturer. etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv HOVEDEMNE Det gamle Grækenland Uge 43-47 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med side 30-41 i Historie! for 3.klasse. Vi arbejder med bystaterne i det gamle Grækenland, og kigger på hvordan de var organiseret og hvad vi har lært af dem. Vi arbejder med fortælling og kreative opgaver som viser hvordan de levede. fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier. 6
Romerriget Uge 48-7 Vi arbejder med side 42-68 i Historie! for 3.klasse. Vi arbejder med Romerrigets begyndelse, storhed og fald. Vi kigger også lidt på kristendommens opståen. Vi arbejder med fortælling og vidensøgning i klassen, grupper og par. fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv kende til hverdagen i andre kulturer. fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier HOVEDEMNE Kina Uge 9-14 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med side 68-75 i Historie! for 3.klasse. Vi arbejder med Kina og hvordan riget blev grundlagt. Vi arbejder med fortælling og små kreative øvelser. kende til hverdagen i andre kulturer. fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv HOVEDEMNE Danmark fra istiden og frem til romersk Jernalder Uge 17-26 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med side 76-109 i Historie! for 3.klasse. Vi arbejder med den danske oldtid og frem mod slutningen af jernalderen. Klasseoplæg, dramatisering og fortællinger i grupper. gengive historiske fortællinger fra dansk historie opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform 7
Årsplan Historie 4.årgang 2013/14 Hovedemne og periode Delemner Litteratur Undervisningsmål Historie 4 Side 4-23 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Germansk jernalder og folkevandringstiden i Danmark August - september Emnet er oldtiden i Danmark. Eleverne forholder sig til nogle af de gamle myter, de har stiftet bekendtskab med i 1. 2. kl. Derudover ligger vægten på hvilke kilder vi har at gøre med, og hvordan det forhistoriske Danmark så ud. Byers opståen og handelspladser berøres også. Eleverne arbejder med kristendommens indførelse og Romerrigets deling i øst og vest. Herfra følger vi den katolske kirkes og den græskkatolske kirkes udvikling Udviklings-og sammenhængsforståelse Fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv. Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform. Kronologisk overblik Gengive historiske fortællinger fra dansk historie Etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden. Fortolkning og formidling Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv Opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings-og sammenhængsforståelse Fortælle om spor fra fortiden i 8
Romerrigets fald Oktober Historie 4 Side 24-39 lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform. Kende til hverdagen i andre kulturer Kronologisk overblik Etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden Fortolkning og formidling Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv Opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Islams grundlæggelse Eleverne arbejder med islams opståen og udvikling til en verdensreligion. Til sidst kigger de på samspillet mellem kristendom og islam i Spanien Historie 4 side 40-55 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings-og sammenhængsforståelse November - december Kende til hverdagen i andre kulturer Kronologisk overblik Etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden Fortolkning og formidling Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv Opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Eleverne læser om de store lande Danmark påvirkes af sydfra, og den indflydelse der Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 9
Europa i vikingetiden Januar - februar førte til kristendommens indtog i Danmark. Samtidig belyses vikingernes påvirkning af de lande de kom i kontakt med Historie Side 56-89 Udviklings-og sammenhængsforståelse Fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv. Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Kronologisk overblik Etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden Fortolkning og formidling Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv Opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Vikingetiden i Danmark Marts Eleverne arbejder med den sene vikingetid og Danmarks samling til ét rige. Vikingerne i England Slaget ved Hastings Historie 4 Side 90-103 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings-og sammenhængsforståelse Fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Kronologisk overblik Gengive fortællinger fra dansk historie Etablere en tidsfrise og relatere 1 0
den til egen livsverden Fortolkning og formidling Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv Livet i middelalderens Europa April Eleverne arbejder med hverdagslivet i middelalderen og magtstrukturen, herunder ridderlivet Historie Side 104-115 Opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings-og sammenhængsforståelse Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Kende til hverdagen i andre kulturer Kronologisk overblik Gengive fortællinger fra dansk historie Etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden Fortolkning og formidling Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv Opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Korstogene Maj - juni Eleverne arbejder med korstogene og de politiske bevæggrunde der lå bag Historie 4 Side 116-125 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udviklings-og sammenhængsforståelse 1 1
Kende til hverdagen i andre kulturer Kronologisk overblik Gengive fortællinger fra dansk historie Etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden Fortolkning og formidling Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv Opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Lærer: Leif Høllund 1 2
Årsplan Historie 5.årgang 2013/14 Lærer: Leif Høllund Periode og overordnet tema Livet i middelalderen Uge 32-37 Delemner Litteratur Mål Livet i Danmark i middelalderen. Danmarks udvikling til et samlet rige. Hvordan byer og landsbyer opstår samt deres rolle i samfundet Historie side 4 27 Beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv Kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng Formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden Kongerne og magten i middelalderen Uge 38-40 Hvordan middelalderens fyrster forfulgte deres politiske mål. Konger og magtforhold i middelalderen Historie Side 28-43 Anvende kildekritiske begreber og diskutere, med hvilken sikkerhed fortiden kan beskrives Fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag. Fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark Kina Uge 43-45 Kinas storhedstid Arbejde med andre højkulturer. Ligheder og forskelle til Danmark Historie Side 44-53 Fortælle om mødet mellem europæere og andre folk og forklare magtforholdene Beskrive hvordan Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor Den sorte død Uge 47-49 Hvordan pesten forandrer Europa og Danmark Historie Side 54-71 Kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige 1 3
Magtbalancen og hvordan Europa kom videre og kulturelle områder Beskrive hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor Fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark Renæssancen Uge 50-2 Tidens store videnskabelige opdagelser Historie Side 72-89 Fortælle om mødet mellem europæere og andre folk og forklare magtforholdene. Hvordan verdensbilledet forandrer sig bl.a. under påvirkning af opdagelserne Fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag Kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng Reformationen Uge 3-7 Danmark går fra katolicisme til protestantisme Magtbalancen mellem konge og adel Historie Side 90-109 Kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder Beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv. Beskrive hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor Kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng Opdagelsesrejserne Columbus opdager Amerika Historie Side 110-139 Fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk, herunder en afklaring af 1 4
Uge 9-12 Søfartsnationernes kronede dage Sydamerikas store riger magtforholdene Formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden Kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder Beskrive hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor Christian d.4. Uge 13-19 Hvordan kongen påvirker Danmark gennem bygninger, infrastruktur og politik Oplæg til lejrskolen til København Historie Side 158-185 Gengive eksempler på Dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem Dansk og fremmed kultur Fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere om deres indsats kan spores i dag Beskrive hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor Kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng England og Frankrig Uge 21-26 Forholdet mellem England og Frankrig i krig og fred England/Frankrig og resten af Europa Historie Side 140-157 Formulere og diskutere enkle historiske problemstillinger Fortælle om mødet mellem europæere og andre folk og forklare magtforholdene 1 5
Årsplan - eksempel FAG: Historie KLASSE: 6. ÅR: 13/14 Lærer: UP HOVEDEMNE Danmark på vej mod enevælden Uge 33-38 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med side 4-27 i Klar, parat, historie! for 6. klasse. Vi kigger på tiden efter Christian d. 4, svenskerkrigene og hvad der førte til indførelsen af enevælden. Fortælling, gruppearbejde og diskussioner. fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv. HOVEDEMNE Europas kongehuse Uge 39-40 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med side 28-39 i Klar, parat, historie! for 6. klasse. Vi arbejder med kongerne i Spanien og Frankrig i slutningen af 1600tallet. Vi arbejder med fortælling og gruppearbejde. beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor HOVEDEMNE Oplysningstiden Uge 43-46 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med side 40-45, 56-59 og 72-75 i Klar, parat, historie! for 6. klasse. Vi arbejder med de ideer som kom til i oplysningstiden, og hvordan de har haft indflydelse helt frem til i dag. Vi arbejder med fortælling og gruppearbejde. fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor 1 6
HOVEDEMNE England Uge 48-51 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med side 52-55, 64-71 og 76-84 i Klar, parat, historie! for 6. klasse. Det drejer sig om Englands spirende rolle som supermagt i verden. Vi arbejder med fortælling og elevfortællinger. fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene HOVEDEMNE USA's uafhængighed og grundlæggelse Uge 1-2 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med side 86-89 i Klar, parat, historie! for 6. klasse. Vi arbejder med USA's uafhængighedserklæring og den selvforståelse det har medført. Vi arbejder med fortælling og gruppearbejde. fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv. HOVEDEMNE Ruslands historie og dens indflydelse på Danmark Uge 3-7 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med side 90-107 i Klar, parat, historie! for 6. klasse. Ruslands historie og de storpolistiske konsekvenser deres politik havde for Danmark og andre lande. Vi arbejder med fortælling og opgaveløsning. gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor HOVEDEMNE AKTIV./ORGAN 1 7
Livet i Danmark i 1700tallet. Uge 9-14 Vi arbejder med side 108-143 i Klar, parat, historie! for 6. klasse. Vi arbejder med dagliglivet i Danmark, herunder stavnsbåndet, rytterskolerne og livet i købstæderne. Vi arbejder med fortælling, meddigtning og dramatisering. fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv. kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden anvende kildekritiske begreber og diskutere, med hvilken sikkerhed fortiden kan beskrives selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden. 1 8
HOVEDEMNE De danske kolonier Uge 17-19 AKTIV./ORGAN Vi arbejder med side 144-155 i Klar, parat, historie! for 6. klasse. Vi arbejder med de danske kolonier og hvordan vi udnyttede mennesker og naturressourcer i de områder Vi arbejder med fortælling og dramatisering. fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden. HOVEDEMNE Slægtsforskning Uge 21-26 AKTIV./ORGAN Vi bruger det sidste af skoleåret på at undersøge vores egne forfædres historie, og se hvor langt vi kan komme tilbage. Gruppearbejde og fremlæggelse anvende kildekritiske begreber og diskutere, med hvilken sikkerhed fortiden kan beskrives selv formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden. beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv 1 9
Årsplan FAG: Historie KLASSE: 7. ÅR: 13/14 Lærer: NØ HOVEDEMNE DELEMNER AKTIV./ ORGAN Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: De store landboreformer August (uge 33) September (uge 38) Christia n 7. Struens e Landbo - reforme rne Stavnsb ån-dets ophæve lse Historie 7 Side 4-15 Udviklings- og sammenhængsforståelse give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Kronologisk overblik kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Fortolkning og formidling søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. 2 0
HOVEDEMNE DELEMNER AKTIV./ ORGAN Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Den Franske Revolution og Napoleonskrigene September (uge 39) - November (uge 45) Storme n på Bastille n Ophæv elsen af slavehandlen Københ avns Bombar d-ement Historie 7 Side 16-49 Udviklings- og sammenhængsforståelse sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser Kronologisk overblik forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Fortolkning og formidling søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. Uge 46: Fagenes Fest 2 1
HOVEDEMNE DELEMNER AKTIV./ ORGAN Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Frihedsrevoluti onerne i Latinamerika November (uge 47) - December (uge 51) Bolivar Monroe - Doktrin en Historie 7 Side 50-57 Udviklings- og sammenhængsforståelse sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Fortolkning og formidling søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. Uge 52-1: Juleferie 2 2
HOVEDEMNE DELEMNER AKTIV./ ORGAN Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Den Danske Guldalder Januar (uge 2) - Januar (uge 5) Skolelo ven af 1814 Nye ideer Biografi er Historie 7 Side 58-83 Udviklings- og sammenhængsforståelse give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer Kronologisk overblik kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor Fortolkning og formidling søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. Uge 6: Projektopgave Uge 7: terminsprøver Uge 8: Vinterferie 2 3
HOVEDEMNE DELEMNER AKTIV./ ORGAN Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Europa 1814-1848 Februar (uge 9) - April (uge 14) Preusse n Industri aliseringe n Arbejde r-kamp Historie 7 Side 84-107 Udviklings- og sammenhængsforståelse sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte Kronologisk overblik forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Fortolkning og formidling søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. Uge 15: Musical Uge 16: Påskeferie 2 4
HOVEDEMNE DELEMNER AKTIV./ ORGAN Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Vejen til Folkestyret og 1864 April (uge 17). Maj (Uge 21) Grundl oven af 1849 Storme n på Dybbøl Historie 7 Side 108-131 Udviklings- og sammenhængsforståelse kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Kronologisk overblik kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Fortolkning og formidling søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. 2 5
HOVEDEMNE DELEMNER AKTIV./ ORGAN Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: USA og Slaveriets Historie Maj (uge 22) - Juni (uge 26) Nybygg erne Slaveri i Syden Den Amerikanske Borger krig Historie 7 Side 132-147 Udviklings- og sammenhængsforståelse sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Kronologisk overblik forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Fortolkning og formidling søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. 2 6
Undervisningsplan historie 8.klasse 2013 14 Vi læser efter Klar parat historie for 8.klasse fra forlaget Alinea Hovedemne Delemne Organisering Mål Danmark fra slutningen af 1800tallet til 1.Verdenskrig Fremtidens Danmark på vej Fra Højre til Venstre I de røde faners tid Slaget på Fælleden Andelsbevægelsen På Viby Friskole er den historiske fortælling et vigtigt element i undervisningen. Derfor vil en del timer på 8.klassetrin blive indledt hermed. Men fortællingen vil også give anledning til dialog med eleverne om det fortalte ud over at illustrationerne i historiebogen også giver anledning til samtale. Efterhånden som eleverne kommer højere op i klasserne bliver det også mere og mere relevant at beskæftige sig med kildekritik og arbejdet med kilder. Til lærebogssystemet hører et sæt kopiark med opgaver, hvoraf en del lægger op til elevarbejde med kilder. Disse opgaver giver eleverne anledning til direkte at tolke og sammenligne forskellige udsagn, samt at gå ind i spørgsmålet om kildens nærhed. Eleverne lærer hvorfor Danmarks rolle i storpolitik er udspillet Eleverne lærer om De tre kampe der i perioden skabte grundlaget for nutidens velfærdssamfund At lære om fagforeningernes betydning for dansk politik At erfare hvorfor venstre ikke ville være med til at befæste København samt grundlovens betydning for dannelsen af partiet Venstre At lære om Pariserkommunens betydning for den danske arbejderklasse mhp. udvikling af livsbetingelser. At indse slagets medvirken til opgøret med den revolutionære linje, samt udviklingen i Socialdemokratiets rolle frem mod nutiden At indse Hedeselskabets betydning for landbruget. At lære om forskellen på 2 7
Organisationsformen vil typisk være gruppearbejde, eller arbejde med sidekammeraten. livet på landet før og nu. At tolke andelsbevægelsens betydning for partiet Venstre Systemskiftet 1901 Der vil også med henblik på at aktivere eleverne og fremme indlæringen blive arbejdet med CL strukturer. At lære om Estrup og systemskiftet og indse hvorfor venstres indsættelse som regeringsparti kaldes systemskiftet Et udblik til verden i perioden 1800tallets midte og frem til 1. Verdenskrig Demokrati på prøve Kvinders valgret Tyskland Europa og Englands verden Italiens samling Nogle ark indeholder spørgsmål til stoffet og egner sig også glimrende til gruppearbejde som skitseret ovenfor. Endelig vil eleverne blive sat på opgaver defineret af læreren eller selvdefinerede som lægger op til mindre foredrag hvor emner og forhold er blevet undersøgt på nettet og ved hjælp af bogens kapitler. Undervisningen vil blive suppleret med relevante film især om verdenskrigene At lære om forskellene på Det Radikale Venstre og de andre partier At lære om kronologien i de begivenheder som fører til kvindernes valgret samt kunne tolke forløbet At lære om hvilken slags tid 1800tallets Europa var, samt forstå hvorfor Bismarck ikke ønskede at indlemme Danmark i Det Tyske Forbund efter 1864 At indse og tolke omstændighederne omkring Italiens samling i 1860 At indse hvordan Bismarck gennem håndtering af arbejderbevægelse og tysk industri fremmer sine mål Bismarcks vej til Paris At kunne tolke samt se sammenhængene i omstændighederne omkring 2 8
Pariserkommunen Pariserkommunen Det tyske kejserrige Indien, det engelske imperiums juvel At indse hvorfor Bismarck var tilfreds med sejren over Frankrig 1871, samt at give en tolkning af hvorfor der var fred i Europa frem mod 1. Verdenskrig At indse hvorfor England hen mod århundredskiftet er ved at miste terræn som førende industrination, samt hvordan det indiske oprør får betydning for kolonistyret At indse og tolke omstændighederne omkring Afrikas kolonisering Afrika, rød jord og diamanter Kina, dragen vågner At lære om Opiumskrigen og Kinas økonomiske udvikling og kunne give en tolkning af hvorfor Kina ikke kunne fortsætte som kejserrige At indse hvorfor Menjitiden regnes for Japans mest fremgangsrige Japan, den opgående sols rige USA, den store by på prærien At kunne tolke verset om den gyldne dør hugget ind i soklen på Frihedsgudinden, samt have kendskab til udviklingen i de sortes forhold At lære om hvordan USA s økonomi 2 9
udviklede sig efter borgerkrigen Første Verdenskrig USA, en verdensmagt på vej Optakten til Første Verdenskrig Krigen på Vestfronten Døden i skyttegravene Versailles-traktaten De russiske revolutioner Kunne tolke Zweibunds betydning for udbruddet af Første Verdenskrig samt kunne forklare hvorfor 1871 1914 kaldes den lange fred At lære hvorfor Ententen sejrede i krigen samt kunne se sammenhængen mellem krigen og kvindernes ligestilling At lære om kronologien i slagets gang samt indse hvorfor krigen trak i langdrag At forstå Wilsons position omkring folkeforbundet samt landenes ret til selv at bestemme grænserne efter krigen At lære om tsarens brutale nedkæmpelse af utilfredsheden i Rusland At indse forskellene på danske og russiske bønders forhold At forstå hvorfor den russiske revolution 1917 lykkedes At lære om Stalins rolle i Rusland efter revolutionen At lære om Stalins metoder som førte til 3 0
Rusland og revolutionen Danmark efter 1. Verdenskrig Borgerkrigen mellem kommunisterne og de hvide Stalin, den røde tsar Genforeningen 1920 Påskekrisen Kanslergade-forliget Danmark for folket Sortskjorternes triumf i Italien Den spanske Moskva-processerne samt om kunstens rolle som propaganda organ for revolutionen At kunne forstå samt tolke hele spillet omkring Danmarks genforening med Sønderjylland At indse Påskekrisens betydning for demokratiet, samt kunne forklare hvorfor krisen udviklede sig som den gjorde At forstå Kanslergadeforligets betydning for udviklingen af det moderne velfærdssamfund At indse Socialdemokratiets betydning for de danske arbejdere i 30-erne samt kunne tolke Staunings rolle At indse hvorfor så mange italienere bakkede op om Mussolini samt have kendskab til hvordan tilværelsen formede sig for befolkningen under det fascistiske styre At forstå baggrunden for Francos militærkup i Spanien samt kunne tolke Hitlers og Stalins indblanding i borgerkrigen. 3 1
Mellemkrigstiden 2. Verdenskrig borgerkrig Adolf Hitler og nazismen i Tyskland Hitlers udenrigspolitik USA og England i mellemkrigstiden Anden Verdenskrig bryder ud Hitler angriber Sovjetunionen Fra D-dag til Berlin At lære om Hitler og Rigsdagsbranden samt om fattigdommens betydning for at Hitler kan komme til magten At kunne tolke situationen omkring Hitlers udenrigspolitik, herunder invasionen i Rhinlandet samt generalernes rolle At få indblik i hvordan den økonomiske udvikling i USA i 30 erne førte til den økonomiske krise og forstå hvorfor det kom som et chok for England da Hitler og Stalin underskrev en ikkeangrebspagt At forstå hvorfor England og Frankrig erklærer Tyskland krig samt kunne sammenligne nutidens krigsstrategier med datidens At kunne forstå og analysere hvordan Hitlers felttog mod Stalin fører til krigens vendepunkt At forstå den rolle som USA s industri spiller i krigen, samt atombombens indflydelse på den endelige sejr til de allierede At kunne tolke Staunings bevæggrunde 3 2
for at ignorere advarslerne om et snarligt tysk angreb på Danmark. Dansk forsvarspolitik i 1930erne Tyskerne besætter Danmark At få indblik i Staunings ønsker om et fælles nordisk samlingsregering efter besættelsen. At kunne forstå dannelsen af en samlingsregering, samt hvilken betydning Hitlers overfald på Sovjet fik for den danske modstandskamp At kende til kronologien for den danske modstandskamp, Samt få kendskab til de danske jøders historie under krigen. Augustoprør og jødeaktion 1943 At forstå hvilken betydning Augustoprøret fik for samarbejdspolitikken At forstå hvordan flertallet af den danske befolkning forholdt sig under krigen. Kunne tolke betydningen af Frihedsrådets arbejde 1944-45 Danmark besat og befriet 3 3
Lærer: Leif Høllund 3 4