Baggrund og status. Bilag til Trafikplan for Furesø Kommune

Relaterede dokumenter
NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

Uheldsrapport Rebild Kommune

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd Ringsted Kommune

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

Uheldsstatistik

Uheld. Uheldsanalyse

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

STATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Til Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE

Uheld. Uheldsanalyse

Cykelstiplan Indledning

Trafikuheld. Året 2007

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune

Trafiksikkerhedsplan 2011

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan

Forslag til virkemidler. Bilag til Trafikplan for Furesø Kommune

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon

1 Uheldsgrundlag Sammenligning med andre kommuner Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Uheldsudvikling...

Glostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Grøn Mobilitet - Kortlægning. - supplement til Cykelregnskab 2010

Statusrapport. - cykelruteplan

1.1. Målet med trafikplanerne

Allerød Kommune. Kortlægning af trafikale data

Fredensborg Kommune. Borgermøde A6

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Trafik og Infrastruktur

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

Uheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan

Dybdeanalyse af uheld med cyklister

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

Trafiksikkerhedsudvalget

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Trafikuheld i det åbne land

Principskitse. 1 Storegade

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Uheldsrapport

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune side 1

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Trafikuheld. Året 2008

Skautrupvej. Trafiktal fra VVM-analysen for Holstebro i Sorte tal viser trafikken uden motorvejen, og de røde med motorvejen.

Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Ulykkesanalyse maj 2017

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Den trafikale vurdering omfatter:

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Ny institution i Hareskovby

Trafiksikkerhedsplan

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

Til. Rikke Krogsgaard Jacobsen. Dokumenttype. Notat. Dato. Maj, 2016 HØRSHOLM KOMMUNE HOSPITALSGRUNDEN - TRAFIKFORHOLD

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

Trafiksikkerhedsprojekter 2015

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

På baggrund af undersøgelserne gives en vurdering af de forventede påvirkninger af trafikken som følge af ensretning af Selmervej.

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Trafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport

f f: fcykelpolitikken

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Værløseruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.

Transkript:

Baggrund og status Bilag til Trafikplan for Furesø Kommune 2013 2017

Baggrund og status Bilag til Trafikplan 2013-2017 1. udgave Udarbejdet af: Rambøll By og Trafik. august 2013

Indhold Dette bilag til Trafikplan 2013-2017 indeholder de baggrunds- og statusnotater, der er udarbejdet som grundlag for trafikplanen. Indholdet i notaterne kan være ændret i den færdige trafikplan og ved eventuelle uoverensstemmelser i formuleringer eller data, er det indholdet i Trafikplan 2013-2017, der er korrekt ved udgivelsestidspunktet. Notaterne er faglige notater udarbejdet af Rambøll. Vurderinger og anbefalinger i de enkelte notater repræsenterer derfor ikke nødvendigvis Furesø Kommunes synspunkter. Bilaget er en samling af følgende notater indsat enkeltvist i bilaget, der derfor ikke indeholder en fortløbende sidenummerering: Forudsætninger 10 sider Trafikal kortlægning 22 sider Uheldsanalyse 22 sider Byrumsanalyse 22 sider Visioner og målsætninger 6 sider Klassificering af veje og stier 9 sider Klimaberegning 2050 6 sider

NOTAT Projekt Furesø trafikplan Forudsætninger baggrundsnotat Kunde Furesø Kommune Notat nr. 03 Dato 24-09-2012, rev. 23-05-2013 Til Furesø Kommune Fra Rambøll 1. Indledning Dette notat indeholder en opsamling på de visioner, mål og konkrete projekter, der findes i vedtagne eller igangværende planer med relevans for arbejdet med trafikplanen i Furesø Kommune. Denne afdækning skal sikre at arbejdet med trafikplanen tilpasses den kontekst, som vi arbejder i. Planerne og projekterne kan både være nationale, regionale og kommunale. Dato 23-05-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk Notatet indeholder en opsamling på følgende kommunale planer: Plan og Agenda 21 strategi Klimaplan for Furesø Kommune 2010-2012 Strategi for grøn mobilitet 2011 Kommuneplan 2009 Erhvervspolitisk Handlingsplan 2011-2012 Green Cities Vej- og Trafikplan 2008-2012 Busnet 2013 Cykelregnskab for Furesø Kommune 2010 + supplement Støjhandlingsplan Trafikale vurderinger ved Flyvestationen Farum bymidte analyse idékatalog og strategi Konkurrencen for Farum i udvikling Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af HHU LRT HHU Samt følgende regionale og nationale planer: Den regionale udviklingsplan Planlægning af Ring 5 Planlægning af feriecentret DayZ Kørsel i nødsporet på Hillerødmotorvejen Udvidelse af Cykelsuperstinettet 1/10 Rambøll Danmark A/S CVR-NR 35128417 Medlem af FRI

1.1 Gennemgående mål og indsatser Den gennemgående vision i kommunens planer er, at kommunen skal være 100 % baseret på vedvarende energi og være CO 2 neutral senest i 2050. Den kollektive trafik og cykeltrafikken skal styrkes, ligesom sammenhængen mellem transportmidlerne skal styrkes. Biltransporten skal reduceres, og samtidig skal en grøn bilisme fremmes f.eks. elbiler og delebiler. Byerne skal styrkes, gøres mere levende, smukke og oplevelsesrige. Byrummene herunder både pladser, veje, parkeringsplader etc. skal afspejle, at mobilitet er en vigtig del af livet. De skal indbyde til bevægelse og kombinere transport med motion. Trafikstøjen skal reduceres. Projekter til overvejelse: Bedre kollektive forbindelser mod nord evt. ved forlængelse af Farum-banen mod nord og en ny placering af S-togstation ved Farum Bytorv Forbedring af parkeringsforhold for cykler og biler ved stationerne og de større busstoppesteder Farum Hovedgade skal udvikles til at rumme mindre kontorerhverv Forbedring af de trafikale forhold til Farum Erhvervsområde Bedre trafikale forbindelser til Flyvestation Værløse Alternativer til Ring 5 Overdækning af Hillerød Motorvejen mellem Stavnsholtvej og Paltholmvej Forbedret vej- og bystruktur omkring Farum Midtby/Bybækarealet Forlængelse af cykelsuperstien til Allerød Cykelsupersti mellem Birkerød og Frederikssund Kørsel i nødsporet på Hillerød Motorvejen Nye funktioner/områder, som skal trafikbetjenes: Laanshøj Farum Nordby ved kaserneområder Flyvestation Værløse Fortætning ved bl.a. Bybækgrunden Mulighed for at placere store udvalgsvarebutikker langs de inderste dele af Paltholmvej og Frederiksborgvej Feriecenter DayZ (i Egedal Kommune) 2/10

1.2 Plan- og Agenda 21 strategi, juli 2012 Bæredygtighed og livskvalitet er et tværgående fællesemne i udviklingen af Furesø Kommune. Bæredygtighed indgår i den generelle kvalitetsudvikling på alle niveauer. Det betyder bl.a. et lavere energiforbrug til transport. Forudsætninger Der forventes en befolkningsstigning på 2.000 de næste 11 år. Der forventes et stigende antal ældre men et konstant antal erhvervsaktive. Befolkningen over 65 år forventes at stige med 23 % fra 2011 til 2022. Der forventes en realisering af Laanshøj, Farum Nordby, Flyvestation Værløse og fortætning ved bl.a. Bybækgrunden. Der forventes nye boliger i Farum Nordby ved kaserneområdet, boliger på Skovlinien i Værløse (er gennemført), nye boliger på Seljgården i Farum og nye boliger på Solhøjgårds jorde i Stavnsholt. Der planlægges ikke nye områder til byudvikling. Der er behov/mulighed for at placere store udvalgsvarebutikker langs de inderste dele af Paltholmvej og Frederiksborgvej. Der planlægges: nyt plejecenter i den sydlige del af Farum Midtpunkt ny børneinstitution i Farum Nord ny dagligvarebutik i Hareskov By på Rideskolens areal ny dagligvarebutik på hjørnet af Slangerupvej og Regimentsvej Udfordringer Manglen på transportmuligheder især mod nord er en barriere i forhold til udvikling. Dårlige kollektive forbindelser, især for unge til uddannelsesinstitutioner og til det kommende nye sygehus, er problemer. Ring 5 vil medføre yderligere byspredning og interkontinental trafik gennem Nordsjællands naturområder. Der bør arbejdes med alternativer. Der skal bygges en tværgående kollektiv trafikforbindelse mellem fingrene uden for Ring 3, der kan udgøre en alternativ trafikløsning til Ring 5. Den interkontinentale trafik bør føres gennem Sverige og forbindes til Danmark via Øresundsbroen. Bæredygtig infrastruktur Mål: Transportformer skal være bæredygtige både klimamæssigt, naturmæssigt og miljømæssigt, og de skal understøtte den fremtidige vækst i regionen. Strategi: Byrådet ønsker at fremme bæredygtige transportformer. En styrket kollektiv trafik og gode cykelforbindelser er blandt kommunens helt centrale indsatsområder. Muligheden for at forlænge S-togsnettet fra 3/10

Farum mod nord og en ny placering af S-togsstationen ved Farum Bytorv undersøges. Der skal etableres bedre kollektiv trafikbetjening mod Hillerød og Allerød. Samtidig vil kommunen medvirke til at fremme en mere grøn bilisme, hvor f.eks. elbiler og delebiler erstatter en større del af bilparken. Andre strategier: Nødvendigt med bedre trafikale forbindelser til Flyvestation Værløse. Kommunen ønsker at styrke det tværkommunale samarbejde med en reduktion af trafikstøj og bæredygtig transport. Byer og lokalområder Mål Farum og Værløse skal styrkes og blive mere levende, sammenhængende og identitetsfulde byer Byerne skal udvikles og blive bedre og smukkere. Strategi: Der skal skabes bedre overgange, der kan binde spredte byfunktioner, bydele og byrum sammen til en oplevelsesrig helhed på en måde, der indbyder til bevægelse og kombinerer transport med motion. Byrum skal udvikles med mulighed for udendørs motion for både ældre og unge. Byrummene skal afspejle, at mobilitet er en vigtig del af livet. Byrummene omfatter både pladser og torve, arealerne bag og mellem bygninger og anlæg, vejene og stierne, parkeringspladserne og tunnelerne i byen. Klima og energi Mål Energiforsyningen skal være baseret på 100 % vedvarende energi, og hele kommunen skal være CO 2 neutral senest i 2050. Biltransport skal reduceres. Strategi: Byrådet arbejder for bedre vilkår for cykeltrafikken og for at styrke den kollektive trafik. Kommunen satser på at styrke sammenhængen mellem forskellige transportformer. Eksempelvis vil kommunen forbedre parkeringsforholdene for cykler og biler ved stationerne og de større busholdepladser. Erhverv Farum Hovedgade kan udvikles til at rumme mindre kontorvirksomheder. Farum erhvervsområde skal udvikles til en mere moderne og attraktiv bydel for virksomheder med begrænset miljøpåvirkning. Der skal ske en forbedring af de trafikale forhold. 1.3 Klimaplan for Furesø Kommune 2010-2012, januar 2011 Mål En gennemsnitlig CO 2 reduktion på mindst 2 % om året inden for den geografiske afgræsning af kommunen. Indsatser 21 % af CO 2 udledningen kommer fra transport. 4/10

Kommunens grønne profil skal udvikles med hensyn til den kollektive trafik og brugen af cykler til både nær- og langdistancetransport. Kommunen vil arbejde med grøn mobilitet med det mål at reducere CO 2 udledningen, trafikstøj og luftforurening samtidig med, at borgernes sundhed øges. Midlerne er bl.a. trafikplanlægning, forbedret cykelparkering, mere attraktive cykelstier, trafiktællinger, cykelregnskaber og borgerinddragelse. 5 % af CO 2 udledningen kommer fra kommunen som virksomhed. Der arbejdes med kommunen som virksomhed for at feje for egen dør ved at få mere energieffektivt maskinel og ved øget brug af cykler og kollektiv transport i den kommunale administration. 1.4 Strategi for Grøn mobilitet Furesø Kommune 2011 inkl. referat fra borgermøde Visionen for Grøn mobilitet forudsætter, at alle i Furesø Kommune kan bidrage til at nå målet ved at lægge vaner om, ved at anvende andre transportformer, der medfører et lavere eller slet intet forbrug af fossile brændstoffer. Strategien for Grøn mobilitet er bygget op over temaet Aktivt medborgerskab og bæredygtighed. Kommunen kan handle indenfor følgende områder: Tværgående indsats og samarbejde, planlægning og investeringer samt teknologisk udvikling, videndeling og innovation. Der er følgende indsatsområder: trafikplanlægning, infrastruktur, cykling, kollektiv transport, kommunikation, delebiler, el-biler, undervisning, teknologiudvikling og innovation, kommunens interne transport og samarbejde med erhvervslivet. Der er listet en række ideer indenfor disse indsatsområder. Målene, som skal nås, vil bl.a. blive fulgt op af konkrete projekter i Vej & Trafikplanen, der skal revideres i 2012. Ovenstående indsatser kan indgå i dette arbejde. Projekter, der er gennemført i henhold til referat fra borgermøde: Forbedring af busstop Flere p-pladser for biler og cykler på Farum station Cykelsupersti Forslag til fysiske projekter fremkommet på borgermøde: Designmanual for cykel/gangstier Indretning/adfærd på åbne pladser, især forbedringer på Farum Hovedgade og markering af cykelbaner på landeveje med dårlige cykelforhold Skilte ved Værløse Station med afgangstider og oplysninger om ankomst til København Bedre gangstier 5/10

1.5 Furesø Kommuneplan 2009 Kommuneplanen peger på en række udfordringer herunder: Fremme en positiv befolknings- og erhvervsudvikling til støtte for kommunens økonomiske grundlag Fremme byudvikling og forbedre mulighederne for at udnytte de grønne områder og samtidig beskytte natur og landskabsværdierne De stigende trafikmængder sætter infrastrukturen under pres og flere og flere plages af trafikstøj Byrådet vil: Byudvikling i balance og bæredygtig udvikling Overdækning af Hillerødmotorvejen på strækningen mellem Stavnsholtvej og Paltholmvej og at en ny centerbebyggelse her kan skabe en bedre sammenhæng mellem Farum Midtby og Farum Øst Nye boliger skal placeres i de centrale dele af byerne f.eks. ved stationerne, ved omdannelse af Farum Midtby og Bybækarealet, ved fortætning af Farum Hovedgade og ved etablering af tagboliger på de almene etagebyggerier i Værløse Kommunens største plan- og arealmæssige ændring er Flyvestation Værløse (430 boliger). I Værløse er der Laanshøj (317 boliger) og i Farum er der Kasernen (293 boliger) og Hjortefarmen (62 boliger) På længere sigt skal den eksisterende byudvikling i Farum Nord suppleres med yderligere boligbyggeri De udpegede centre er Værløse Bymidte og Farum Bymidte samt Farum Nord, Kirke Værløse, Jonstrup og Hareskovby. Veje, trafik og stier Vision Nye veje og stier skal give sammenhæng Trafikstruktur skal give sammenhæng mellem byer, bydele og natur Der skal være tilgængelighed og sikkerhed på veje og stier for alle befolkningsgrupper Der skal være smukke veje og stier med høj kvalitet i belægning, skiltning, belysning og beplantning Der skal skabes bedre mulighed for at gå, benytte cyklen eller den kollektive transport som transportmiddel Konkrete projekter Ingen nye veje Ny tilkørselsrampe til motorvejen til Bybækgrunden ved Paltholmvej Gode parkeringspladser tæt ved stationerne Stiforbindelse fra Duemosevej til stinettet i Farum Etablere nye stier Energi Vision Furesø Kommune skal basere sig 100 % på vedvarende energi Furesø Kommune skal på længere sigt blive CO 2 neutral Støj Mål Vil i de næste 5 år have fokus på at begynde en prioriteret indsats overfor de boliger, som er udpeget som støjbelastede Støjskærme og støjvolde skal indpasses i bybilledet 6/10

Anvende støjsvage belægninger, hvor det har en effekt på antallet af støjbelastede boliger Samle trafikken på de overordnede veje for at fredeliggøre de mindre veje 1.6 Erhvervspolitisk Handlingsplan 2011-2012 Indsatsområder Furesø Kommune har fem indsatsområder i sin erhvervspolitik: Bedre rammer for vækst Bedre muligheder for grønne erhverv Tiltrækningsstrategi og markedsføring Uddannet arbejdskraft Netværk og samarbejde 1.7 Green Cities Furesø Kommune er observatør-kommune i Green Cities samarbejdet. Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder med 6 overordnede mål: en CO 2 -neutral varmeforsyning inden udgangen af 2025 og en reduktion i CO 2 -udslip med 25 % inden 2015 at sænke det gennemsnitlige forbrug pr. borger til 100 liter/døgn inden 2015, samt at reducere vandforbruget i de kommunale bygninger med 25 % inden 2020 at mindst 75 % af kommunernes fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af 2015, og at mindst 20 % af landbrugsarealet inden for kommunegrænsen er økologisk ved udgangen af 2025 at øge den biologiske mangfoldighed inden 2015, og for at øge tilgængeligheden til, anvendelse af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur at øge cykeltrafikken og den kollektive trafik med 25 % inden 2020, og for at mindst 50 % af biltrafikken er baseret på alternative drivmidler inden 2025 at reducere mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger med 30 % inden 2018, og at øge genanvendelse af plast og metal fra husholdninger med henholdsvis 25 % og 20 % inden 2018 1.8 Vej- og Trafikplan 2008-2012 Mål Det overordnede mål er at skabe et velfungerende og sikkert trafiksystem i Furesø Kommune Vejenes udformning bør afspejle den ønskede vejtype og det ønskede hastighedsniveau Ved vejombygninger/trafiksaneringer skal vejene udformes under hensyntagen til det visuelle miljø, og at der er tilgængelighed for alle Af hensyn til vejens naboer er det endvidere et mål at reducere støj fra trafikken Der skal etableres en sammenhængende stistruktur i kommunen Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i trafikken skal reduceres med 40 % inden udgangen af 2012 set i forhold til antallet i 2005 Forbedre sikkerheden og trygheden for de lette trafikanter 7/10

Planen indeholder et kort med problemområder og en liste over projekter, som bør gennemføres. 1.9 Busnet 2013 Målet for den kollektive trafik i Furesø Kommune er på sigt, at Styrke betjeningen for de store pendlerstrømme Sætte fokus på direkte linjeføringer Sikre en minimumsbetjening i de tyndt befolkede områder 1.10 Cykelregnskab for Furesø Kommune 2010 + supplement I Cykelregnskabet er der foretaget en række cykeltællinger og pendlingsanalyser samt en spørgeskemaanalyse. Der er angivet en liste med fysiske barrierer for øget cykling. 1.11 Støjhandlingsplan, juni 2009 I støjhandlingsplanen er vej- og banestøjen i kommunen kortlagt. Målet er at støjhensyn og støjbekæmpelse indarbejdes i den fysiske planlægning. Der er opstillet en handlingsplan samt konkrete aktiviteter. Som en del af handlingsplanen vil kommunen bl.a. samle trafikken på de overordnede veje. 1.12 Trafikale vurderinger ved Flyvestationen Notatet indeholder beregning af trafikmængde til flyvestationen ved udbygning samt forslag til trafikbetjening. 1.13 Farum Bymidte strategi, juni 2011 Hastighedsgrænsen på Frederiksborgvej kan nedsættes til 50 km/t og vejen kan begrønnes. Paltholmvej nedklassificeres til sekundær trafikvej og ombygges til en 2-sporet vej. 1.14 Farum i udvikling I konkurrenceprojektet arbejdes med etablering af nye boliger på Bybækgrunden, udvidelse af Farum Midtpunkt, ændring af erhvervsområdet ud mod Frederiksborgvej samt omdannelse af området omkring Farum Hovedgade. 8/10

Der arbejdes med en ændring af udformningen af vejene i området herunder Frederiksborgvej og Paltholmvej samt etablering af nye byrum og nye stiforbindelser. 1.15 Den regionale udviklingsplan 2012 Erhverv, uddannelse, klima og trafik er de centrale temaer i den regionale udviklingsplan 2012-2016. Der er formuleret en ambitiøs vision om, at konkurrence- og tiltrækningskraften er øget så markant i 2020, at hovedstadsregionen er Nordeuropas forbillede inden for bæredygtig vækst, viden og livskvalitet. For at nå visionen vil Region Hovedstaden gøre en markant indsats på fire områder: Erhverv Uddannelse Klima Trafik Under hvert tema er der i udviklingsplanen udvalgt tre indsatsområder, som regionen vil fokusere på indtil 2016. Klima: Vi står over for massive klimaforandringer. Derfor bliver der øget behov for, at borgere, virksomheder og myndigheder sikrer sig mod udfordringer som oversvømmelser og hedebølger. Samtidig skal der arbejdes hårdt på at nedbringe udslippet af CO2. I 2012 offentliggør Region Hovedstaden sin første klimastrategi, som er lavet i samarbejde med regionens kommuner. Klimastrategien indgår i den regionale udviklingsplan, hvor der desuden er fokus på at skabe flere og bedre cykelstier og rekreative områder. Målet for klimavenlig transport i 2025 er: Hovedstadsregionen er foregangsregion for udvikling af klimavenlig transport med fokus på el-biler, cyklisme og kollektiv transport Hovedstadsregionen er testområde for en sammenhængende opbygning af et marked for elbiler og tiltrækker derved investeringer og skaber nye, blivende jobs Kommuner og region har indført flådestyring af egen vognpark og udskiftet egne bilparker til persontransport med elbiler eller andre klima- og miljøvenlige køretøjer. Dette er sket i forbindelse med, at der alligevel skal indkøbes nye biler eller via en omstilling af eksisterende biler til eldrift Busser i hovedstadsregionen er baseret på grønne drivmidler Mobilitetsplanlægning sikrer et markant styrket samspil mellem trafikformer til gavn for den kollektive trafik og cyklisme Trafik Hovedstadsregionens vækst og udvikling er afhængig af en velfungerende infrastruktur. Derfor er der behov for massive investeringer i både veje og kollektiv trafik. 9/10

Region Hovedstaden indgik i 2011 en trafikaftale med kommunerne i hovedstadsregionen. I trafikaftalen er der både fokus på at sikre hovedstadsregionens internationale tilgængelighed og skabe bedre veje og kollektiv transport internt i regionen. Der er også fokus på grøn transportadfærd, bedre forhold for cyklister og elbiler. 1.16 Ny motorvej og jernbane i Ring 5 indledende analyser, august 2010 Beregninger viser en aflastning af Hillerød Motorvejen gennem Furesø Kommune på 7.000-9.000 biler/døgn men en øget belastning på tværforbindelserne herunder Slangerupvej og Farum Hovedgade/Lillevangsvej. 1.17 Dayz Der planlægges et feriecenter - Dayz Kildedal i Egedal Kommune lige ved kommunegrænsen til Furesø Kommune. Centret planlægges at indeholde en centerbygning på ca. 35.000 m 2, der rummer et stort oplevelsescenter med blandt andet aquadome og en række sundheds- og wellnessfaciliteter. Rundt om centeret opføres ca. 1.600 ferieboliger. Trafikken til centret tænkes primært at ske med bil eller tog til Kildedal station, hvor der er shuttlebus til centret. Centret tilsluttes Knardrupvej i 2 rundkørsler. Der planlægges en stiforbindelse til bl.a. Furesø. Der ses ikke umiddelbart beregninger af trafikmængden til centret. 1.18 Cykelsuperstier Farum-ruten er under etablering og der er også planlagt en forlængelse til Allerød. Der er desuden planlagt en cykelsupersti fra Birkerød til Frederikssund over Farum. 1.19 Kørsel i nødsporet på Hillerød motorvejen Hillerødmotorvejen mellem Værløse og Skovbrynet har i mange år været overbelastet i morgenmyldretiden i retning mod København. I morgenmyldretiden, på en typisk hverdag, er hastigheden på denne strækning under 50 km/t i et tidsrum på halvanden time og der er ofte kødannelser på fire til syv kilometer. Vejdirektoratet gennemfører på denne baggrund et forsøg med kørsel i nødsporet på Hillerødmotorvejen. Kørsel i nødsporet skal forbedre trafikafviklingen på strækningen og mindske sivetrafik på de omkringliggende veje, som f.eks. Frederiksborgvej. Forsøget starter op i sommeren 2013. 10/10

NOTAT Projekt Furesø Trafikplan Trafikale kortlægning - baggrundsnotat Kunde Furesø Kommune Notat nr. 02 Dato 08-01-2013, rev. 24-05-2013 Til Fra Kopi til 1. Indhold Dette notat indeholder en kortlægning af de trafikale forhold i Furesø Kommune. Kortlægningen indgår som baggrundsmateriale i forbindelse med udarbejdelse af trafikplanen for kommunen og danner basis for at udpege trafikale problemstillinger i kommunens vej- og stinet. Kortlægningen foretages for følgende trafikale emner: Vejklassificering Hastighed Trafik Trafiksikkerhed Stier Kollektiv trafik Trafikstøj Borgerhenvendelser Dato 24-05-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af JPL LRT HHU Trafiksikkerhed har et selvstændigt notat, hvor der dels udpeges særligt uheldsbelastede lokaliteter dels gives en uheldsstatistik. 2. Trafikal kortlægning I dette afsnit vises et oversigtligt kort for hvert af de trafikale emner. Kortet for trafiksikkerhed findes også i et selvstændigt, uddybende notat med uheldsanalyse og kortlægning af uheld. 1/22 Rambøll Danmark A/S CVR-NR 35128417 Medlem af FRI

2.1 Vejklassificering Figur 1 Vejklasser. 2/22

3/22 Figur 2 Reguleringsformer.

2.2 Hastighed Figur 3 Hastighedsgrænser. 4/22

2.3 Trafik Figur 4 Talt trafik i årene 2009-2011. (Tallene vurderes at være sammenlignelige, da der i disse år har været stagnation i trafikken). 5/22

6/22 Figur 5 Talt trafik i årene 2009-2011.

2.4 Trafiksikkerhed Figur 6 Uheldsbelastede lokaliteter baseret på uheld i perioden 2007-2011. (jfr. notat om trafiksikkerhed) 7/22

2.5 Stier Figur 7 Stinettet. 8/22

9/22 Figur 8 Cykeltællinger

2.6 Kollektiv trafik Figur 9 Kollektivt trafiknet. 10/22

2.7 Trafikstøj Figur 10 Støjudbredelseskort for trafikken. 11/22

12/22 Figur 11 Støjbelastede boliger før og efter igangværende tiltag.

2.8 Borgerhenvendelser Figur 12 Henvendelser om trafikale problemer. 13/22

3. Sammenfatning af trafikale hovedproblematikker De trafikale problemer i Furesø Kommune spænder bredt fra overordnede strukturelle forhold til enkelte trafikantgrupper eller konkrete lokaliteter, hvor der er trafikale gener af varierende omfang. I dette afsnit sammenfattes de trafikale problemstillinger, der er identificeret i Furesø Kommune. 3.1 Generelle problemer I Furesø Kommune er der mange cyklister, der kommer til skade i trafikken. Ligeledes er unge trafikanter mellem 18 og 24 år samt trafikanter mellem 25 og 34 år overrepræsenterede i uheldsstatistikken. Særligt kommer mange unge til skade i biler, og på knallert og cykel. 3.2 Geografisk afgrænsede problematikker Der køres for stærkt flere steder i byerne. Dette gælder både i de store byområder Farum/Værløse samt de mindre byer Hareskovby, Kirke Værløse og Jonstrup. Omkring skolerne er der ofte tæt trafik, og skolebørnene føler sig utrygge på vej til og fra skole. Der er henvendelser om manglende stier på flere af vejene i byområderne. 3.3 Konkrete lokaliteter med trafikale problemer og tiltag Følgende liste angiver de lokaliteter, der har trafikale problemer af varierende karakter og omfang. 14/22

Farum og omegn Trafiksikkerhetigheds- Vejklasse og has- Trafikafvikling Hastighed Trafikstøj Utrygheklasse Frederiksborgvej nord for Paltholmvej X X X X Krydset Frederiksborgvej/Paltholmterasserne X Frederiksborgvej mellem Paltholmvej X X X og hovedgaden Frederiksborgvej umiddelbart syd X X X for hovedgaden Frederiksborgvej under Fiskebækbroen X X Krydset Frederiksborgvej/Bistrupvej X X Krydset Frederiksborgvej/Paltholmvej X X X Krydset Frederiksborgvej/Farum X X X Hovedgade Rundkørsel Farum Hovedgade/Stationsvej X X X X Farum Hovedgade X X X* Skoleveje ved Solvangsskolen X Farum Gydevej Ganløsevej X X Industriområde X* Farum øst X Duemosevej X X* * Manglende stier 15/22

Værløse/Hareskovby og omegn Trafiksikkerhetigheds- Vejklasse og has- Trafikafvikling Hastighed Trafikstøj Utrygheklasse Kollekollevej X X X X Skovlinjen X* Krydset Bundvej/Bygaden X Højeloft Vænge og Skovgårds Alle X X Skoleveje ved Syvstjerneskolen X X X Jonstrupvangvej X X Ravnehusvej X* Åvej og Tibberup Alle i Hareskov By X X Kirke Værløsevej X Bymidten X Rørmosevej X* Lillevangsvej X* Solhøjgårdsvej X Høveltevej X* Stationspladsen, Farum X Rundkørslen i Jonstrup X Søndergårdsvej/Elmevej X * Manglende stier Frederiksborgvej nord for Paltholmvej Der er henvendelser om utryghed for lette trafikanter på strækningen. Samtidig er der sket flere uheld i krydsene ved sidevejene, hvoraf mange er med lette trafikanter. Strækningen kan i spidstimerne også være belastet af tæt trafik, hvorved krydsning af vejen er vanskelig. Ligeledes er der mange støjplagede boliger langs strækningen. Krydset Frederiksborgvej/Paltholmterasserne Krydset er et uheldsbelastet kryds jf. uheldsanalysen og er en del af ovenstående strækning. 16/22

Frederiksborgvej mellem Paltholmvej og hovedgaden Strækningen er plaget af tæt trafik i spidstimerne. Samtidig er strækningen udpeget som et utrygt sted for lette trafikanter. Der er desuden mange støjplagede boliger lands strækningen. Frederiksborgvej umiddelbart syd for hovedgaden Der er sket særligt mange uheld på en kort strækning jf. uheldsanalysen. Samtidig er strækningen udpeget som utryg for lette trafikanter. Der er desuden mange støjplagede boliger langs strækningen. Frederiksborgvej under Fiskebækbroen Strækningen er særligt uheldsbelastet jf. uheldsanalysen. Krydset Frederiksborgvej/Bistrupvej Krydset er særligt uheldsbelastet og udpeget som utrygt for lette trafikanter jf. uheldsanalysen. Krydset Frederiksborgvej/Paltholmvej Krydset er særligt uheldsbelastet og udpeget som utrygt for lette trafikanter jf. uheldsanalysen. Krydset Frederiksborgvej/Farum Hovedgade Krydset er særligt uheldsbelastet og udpeget som utrygt for lette trafikanter jf. uheldsanalysen. Rundkørsel Farum Hovedgade/Stationsvej Rundkørslen er særligt uheldsbelastet og udpeget som utrygt for lette trafikanter jf. uheldsanalysen. Farum Hovedgade Der er henvendelser om dårlige forhold for lette trafikanter på strækningen, som også er uheldsbelastet jf. uheldsanalysen. Samtidig er der tæt trafik og mange støjplagede boliger langs strækningen. Skoleveje ved Solvangsskolen Der er henvendelser om utrygge forhold for lette trafikanter omkring Solvangsskolen. Farum Gydevej Der er henvendelser om for høj hastighed på strækningen. Ganløsevej Der er henvendelser om for høj hastighed på strækningen. Industriområde Farum Der er henvendelser om manglende stier for lette trafikanter. Farum øst stier Der henvendelser om utrygge forhold for lette trafikanter på stierne i Farum-øst. Duemosevej Der er henvendelser om for høj hastighed på strækningen og manglende cykelsti. 17/22

Kollekollevej Der er henvendelser om trafikale problemer nær skolen, idet der opleves tæt trafik og utryghed omkring skolen. Desuden er der rapporteret om høj hastighed på strækningen ligesom der er mange henvendelser om støj. Skovlinjen Der er henvendelser om manglende stier på Skovlinjen. Krydset Bundsvej/Bygaden Kirke Værløse Der er henvendelser om for høj hastighed på Bundsvej. Højeloft Vænge og Skovgårds Alle Der er henvendelser om for høj hastighed på disse veje. Skoleveje ved Syvstjerneskolen i Værløse Der er henvendelser om utryghed pga. tæt trafik for skoleeleverne omkring Syvstjerneskolen. Jonstrupvangvej Der er henvendelser om for høj hastighed på vejen. Ravnehusvej Der er henvendelser om manglende fortov på Ravnehusvej. Åvej og Tibberup Alle i Hareskov By Der er henvendelser om utrygge forhold for lette trafikanter. Samtidig vurderes vejklasserne ikke at være i overensstemmelse med vejenes funktion. Kirke Værløsevej Der er mange støjbelastede boliger omkring Kirke Værløsevej. Bymidten i Værløse Der er mange støjbelastede boliger omkring Værløse Bymidte. Rørmosevej Dårlige forhold for lette trafikanter pga. manglende fortov og cykelsti. Lillevangsvej Dårlige forhold for cyklister. Solhøjgårdsvej Henvendelser om for høj hastighed. Høveltevej Mangler fortov og cykelsti. Stationspladsen, Farum Rodet trafiksituation. 18/22

Rundkørslen i Jonstrup Bilister overholder ikke vigepligt og respekterer ikke lette trafikanter. Søndergårdsvej/Elmevej Der opleves høje hastigheder og meget gennemfartstrafik. 19/22

4. Trafik-flow I forbindelse med den trafikale kortlægning er der set på hvordan trafikken fordeler sig på vejnettet over tid og hvilke typiske trafikstrømme, der ses. De fleste veje i Furesø Kommune har et normalt trafikmønster, hvor trafikken flyder i den ene retning om morgenen og i den anden om eftermiddagen. Både om morgenen og om eftermiddagen ses der store spidsbelastninger. Et eksempel på en typisk biltrafikfordeling ses bl.a. på Kirke Værløsevej, der har en retningsfordelt døgntrafik som vist på følgende figur: Figur 13 Biltrafikkens døgnfordeling på en hverdag. Kirke Værløsevej mod hhv. øst og vest. Det viste trafikmønster er meget typisk på trafikveje i de fleste kommuner og viser et billede af pendlingstrafikken, der kører mod de regionale veje og København om morgenen og i modsat retning om eftermiddagen. Til at illustrere dette yderligere er der optegnet to trafik-flow diagrammer, der viser trafikkens bevægelser på vejnettet i Furesø Kommune. Trafik-flow diagrammerne er optegnet for myldretiderne om morgenen og om eftermiddagen. Diagrammerne er baseret på trafiktællinger gennemført i Furesø Kommune i perioden 2008 2012. Tællingerne omfatter biltrafikken, hvorfor diagrammerne også kun omfatter denne trafikart. Der findes ikke et tilsvarende antal tællinger for cykeltrafikken, men mange cyklister følger samme mønster som biltrafikken, men en større andel end for biltrafikken formodes at have destination inden for kommunegrænsen eller i nabokommunerne. Mange vil cykle til nærliggende arbejdspladser, skoler eller stationer. De cykeltællinger, der er gennemført viser, at ca. 53 % af cyklisterne er at betragte som pendlere idet de kører i tidsrummene 6.00 9.00 og 16.00 18.00 på hverdage. Fodgængere vil generelt have meget korte ture sammenlignet med biltrafikken og til dels cykeltrafikken. Turene vil gå til arbejdspladser, skoler, stationer og busstoppesteder inden for kommunegrænsen. 20/22

21/22 Figur 14 Biltrafikkens flow om morgenen

22/22 Figur 15 Biltrafikkens flow om eftermiddagen

NOTAT Projekt Furesø trafikplan Uheldsanalyse - baggrundsnotat Kunde Furesø Kommune Notat nr. 01 Dato 03-01-2013 Til Fra Furesø Kommune Rambøll 1. Kontekst Trafiksikkerhed er en vigtig del af planarbejdet i Furesø Kommune. I forbindelse med udarbejdelsen af en ny trafikplan gældende fra for årene 2013-2017 er det derfor aktuelt at foretage en overordnet uheldsanalyse med henblik på at kortlægge de vigtigste problemer for trafiksikkerheden i kommunen. Analysen baseres på de politiregistrerede uheld i den femårige periode 2007-2011. Dato 03-01-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk Problemerne kan være lokaliteter, hvor der er særlig uheldskoncentration eller det kan være generelle forhold i kommunen, hvor uheldsstatistikken peger på særlige problemstillinger. Nærværende notat er et baggrundsnotat til den egentlige trafikplan og indeholder en statistisk gennemgang af uheldssituationen i Furesø Kommune samt en kortlægning af uheldene for at udpege de mest uheldsbelastede lokaliteter. Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af JPL HHU HHU Notatet indeholder først en kort sammenfatning af analysen og derefter et indledende afsnit omhandlende datagrundlaget for analysen. Dernæst gives et overbliksbillede for status og udviklingen af uheld i Furesø Kommune sammenholdt med den nationale målsætning. Derefter gives den egentlige analyse, hvor der først vises en generel, overordnet uheldsstatistik, dernæst en kortlægning af uheldene og udpegning af konkrete lokaliteter med størst uheldsbelastning. 1/22 Rambøll Danmark A/S CVR-NR 35128417 Medlem af FRI

2. Sammenfatning af hovedproblematikker Uheldsanalysen viser, at der er sket 221 uheld på kommunevejene i Furesø Kommune fra 2007 til 2011, hvor af 80 er personskadeuheld. 2 personer er blevet dræbt, mens 54 er kommet alvorligt til skade og 40 er kommet lettere til skade. Sammenlignet med de omkringliggende kommuner ligger Furesø Kommune lavt i forhold til antal uheld pr. 10.000 indbyggere, mens kommunen ligger noget højere i forhold til antal personskader pr. 10.000 indbyggere. Antallet af uheld i Furesø Kommune har været meget varierende over de sidste 10 år med en tendens til et svagt fald. Antallet af personskader hen over perioden har været faldende, idet der i 2001-2003 skete 21-26 personskader pr. år imod 10-14 personskader pr. år i perioden 2009-2011. Uheldsanalysen peger på følgende hovedproblemstillinger, som er særlige for Furesø Kommune: Generelle problemstillinger Uheld i byerne Langt de fleste uheld sker i byerne, hvilket er naturligt, da Furesø Kommune i høj grad præges af større byområder. Byerne bør være hovedfokusområde i trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen, særligt byområderne Farum og Værløse. Krydsuheld i byer Der er tendens til, at det er krydsene i byerne der er plaget af særligt mange uheld i forhold til lige vej, rundkørsler, indkørsler og øvrige vejudformninger. Uheld i prioriterede kryds i by og land De fleste krydsuheld i kommunen er i uheldssituationer som typisk er i prioriterede kryds, hvor sekundærtrafik ikke overholder sin ubetingede vigepligt. Prioriterede kryds både i by og land bør have særlig fokus i trafiksikkerhedsarbejdet. Trafikanttyper Cyklistuheld En ret stor andel af uheldene i kommunen er cyklistuheld. Da dette også er et af Færdselssikkerhedskommissionens indsatsområder og generelt er et fokusområde i trafiksikkerhedsarbejdet, bør Furesø Kommune arbejde for at forbedre trafiksikkerheden for cyklister generelt og på konkrete lokaliteter. Unge trafikanter Unge trafikanter i alderen 16-17 år og 18-24 år samt trafikanter i alderen fra 25-34 år er særligt overrepræsenterede i uheldsstatistikken i forhold til øvrige aldersgrupper. 2/22

Der er på landsplan stor fokus på unge trafikanter i alderen 16-24 år og det foreslås også, at Furesø Kommune har fokus på denne trafikantgruppe, og evt. udvider arbejdet til at omfatte aldersgruppen 25-34 år også. Konkrete lokaliteter Der er udpeget 8 kryds og 3 strækninger i kommunen, som er særligt uheldsbelastede. Udbedringen af trafiksikkerheden på disse lokaliteter bør indgå som en del af trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen. 3. Generelt om uheldsdata Datagrundlag for uheldsanalysen Data, der anvendes i uheldsanalysen, udtrækkes fra VIS opslag og omfatter alle politiregistrerede uheld. Databasen indeholder adskillige parametre, der knytter sig til hvert uheld samt hvert element og person (dog ikke uskadte passagerer), der er involveret i et uheld. Politi og myndigheder samarbejder om at oprette data for alle politiregistrerede uheld. Der er dog en række uheld, som ikke kommer til politiets kendskab og derfor er VIS-databasen ikke fuldkommen for alle uheld i Danmark. Det er dog for nuværende det bedste redskab til uheldsanalyser af denne type. Særligt skal man ved tolkning af resultater være opmærksom på, at cyklistuheld er stærkt underrepræsenterede i VIS - databasen og dermed også i uheldsstatistikken. På skadestuerne indsamles også data for tilskadekomne i trafikken. Antallet af personskader i trafikken registreret på skadestuerne er langt større end i VIS, ca. 8-10 gange større, men skadestuernes registreringer indeholder ikke lige så omfattende data som VIS databasen og er som oftest heller ikke stedfæstet på vejnettet og indeholder ikke uheld uden personskade. Overordnede rammer Uheldsanalysen omfatter alle politirapporterede uheld over den seneste femårige periode 2007-2011 på kommunens veje. Kryds med statsveje er ikke medtaget. I analysen medtages kun personskadeuheld og materielskadeuheld men ikke ekstrauheld, da omstændighederne for disse uheld ofte er usikre. Uheld i VIS-databasen opdeles på følgende: Personskadeuheld: Uheld med personskade Materielskadeuheld: Uheld udelukkende med materielskade, hvor rapport er optaget Ekstrauheld: Materielskadeuheld, hvor der ikke optages rapport 3/22

4. Overordnet uheldsbillede for Furesø Kommune I dette afsnit beskrives status og udvikling for uheld på kommunevejene i Furesø Kommune. 4.1 Status Over den seneste 5-årige periode 2007-2011 er der registreret 326 uheld inklusiv ekstrauheld, hvilket fordeler sig på: 80 personskadeuheld 141 materielskadeuheld 105 ekstrauheld I alt 326 uheld inklusiv ekstrauheld I alt 221 uheld uden ekstrauheld Ekstrauheld medtages ikke i den videre analyse, og der er således 221 uheld, som danner baggrund for analysen. I de 221 uheld er der sket 96 personskader, som fordeler sig på: 2 dræbte 54 alvorligt tilskadekomne 40 let tilskadekomne I alt 96 personskader I Furesø Kommune er der således sket 1,2 personskader pr. personskadeuheld. 4.2 Furesø og omkringliggende kommuner Set i forhold til indbyggertallet er der i Furesø Kommune sket 11,6 uheld pr. 10.000 indbyggere pr. år, hvilket er lidt lavere end mange af de omkringliggende kommuner. Der er sket 5,0 personskader pr. 10.000 indbyggere pr. år i Furesø Kommune, hvilket til gengæld er lidt højere end i mange af de omkringliggende kommuner. Fordelingen af uheld og personskader i de øvrige kommuner er illustreret på figur 1 og 2. 4/22

Figur 1 Uheld pr. 10.000 indbyggere pr. år for Furesø Kommune og nabokommunerne. Figur 2 Personskader pr. 10.000 indbyggere pr. år for Furesø Kommune og nabokommunerne. 4.3 Udvikling og national målsætning Antallet af uheld i Furesø Kommune har været meget varierende over de sidste 10 år med en tendens til et svagt fald. Fra 2010 til 2011 er der sket en stigning. Det er især personskadeuheldene, der varierer i antal, mens materielskadeuheldene ligger på omtrent samme niveau gennem hele perioden. 5/22

Figur 3 Uheld i Furesø Kommune fra 2001 til 2011. Der ses et større fald i antal personskader hen over perioden, idet der i 2001-2003 skete 21-26 personskader pr. år imod 10-14 personskader pr. år i perioden 2009-2011. Undervejs har årene 2005-2006 været særligt gode og årene 2007-2008 har været præget af særligt mange personskader, hvilket også er tendensen på landsplan. Figur 4 Personskader i Furesø Kommune fra 2001 til 2011. Den nationale målsætning for trafiksikkerhed er, at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i trafikken skal reduceres med 40 % i perioden 2005-2012. Der var registreret 9 personskader på kommunevejene i Furesø Kommune i 2005, hvilket er meget lavt i forhold til de omkringliggende år. Hvis den nationale målsætning skal opfyldes, skal antallet af personskader i 2012 være reduceret til 6. Dette ser ikke umiddelbart ud til at kunne nås. 6/22

Antallet af personskader kan i stedet betragtes over en 3 årig periode for at reducere følsomheden overfor variationen fra år til år. Hvis målsætningen betragtes ud fra et gennemsnit for årene 2003 til 2005 skal antallet af personskader reduceres fra 17,7 pr. år til 10,6 i 2012. Denne målsætning kan nås under forudsætning af, at der sker et lille fald i personskader i 2012 i forhold til 2011. Hvis målsætningen betragtes ud fra et gennemsnit for årene 2004 til 2006, skal antallet af personskader reduceres fra 13,3 til 8. Dette mål kan blive svært at nå. Figur 5 Personskader i Furesø og den nationale målsætning fra 2005-2012 5. Overordnet uheldsstatistik I dette afsnit gives en statistisk redegørelse for de væsentligste temaer inden for trafiksikkerhed med udgangspunkt i personskade- og materielskadeuheld på kommunevejene i perioden 2007-2011. Temaerne er opdelt i fire hovedgrupper; uheldsoplysninger, trafikanttyper i uheldene, personer i uheldene samt spiritus. 5.1 Generelle uheldsoplysninger 5.1.1 Land/By I Furesø Kommune er 154 af de 221 uheld (70 %), sket i byerne, hvilket er en stor andel. Ligeledes er 68 % af personskaderne sket i byerne. Den høje forekomst af uheld i byerne skal ses i lyset af, at en stor del af Furesø Kommune er byområde, og at der er relativt få kommuneveje i landzonerne. 7/22

Personskadeuheld Materielskadeuheld Total By 59 95 154 Land 21 46 67 Total 80 141 221 Figur 6 Uheld fordelt på by og land. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Total By 1 37 27 65 Land 1 17 13 31 Total 2 54 40 96 Figur 7 Personskader sket i uheld fordelt på by og land. 5.1.2 Vejudformning I Furesø Kommune er 57 % af uheldene sket i kryds og 24 % på lige vej, 24 %. Baseret på erfaringer fra andre sammenlignelige kommuner vurderes dette mønster at være normalt. Knap 3/4 af krydsuheldene er materielskadeuheld, hvorfor krydsuheldene oftest ikke er så alvorlige. Personskadeuheld Materielskadeuheld Total Andel Lige vej 25 29 54 24 % Kurve 3 6 9 4 % Kryds 36 89 125 57 % Rundkørsel 6 7 13 6 % Indkørsel 6 4 10 5 % Sti/Stikrydsning 2 0 2 1 % Øvrig 2 6 8 4 % Total 80 141 221 100 % Figur 8 Uheld fordelt på vejudformning. Opdeles uheldene og vejudformningen på henholdsvis by og land, fremstår imidlertid flere klare tendenser. I byerne er 53 % af uheldene sket i kryds, hvilket vurderes at være normalt i byområde. Imidlertid er hele 66 % af uheldene i land sket i kryds, hvilket er langt over det forventelige. I land er det oftest lige vej og kurve, der har flest uheld. Langt de fleste uheld i krydsene på vejene udenfor byzone i kommunen er materielskadeuheld. Det skal dog bemærkes, at 14 af krydsuheldene i land er sket i krydset Frederiksborgvej/Kollekollevej jfr. sortpletudpegningen kapitel 6, og dette efterlader væsentligt færre krydsuheld i land til øvrige kryds. Udbedring af trafiksikkerheden i dette kryds vil således bidrage væsentligt til at reducere antallet af krydsuheld i land. 8/22

Figur 9 Uheld i by fordelt på vejudformning. Figur 10 Uheld i land fordelt på vejudformning. 5.1.3 Hovedsituationer i uheldene Den hyppigste hovedsituation i uheldene for både by og land er situation 6 Krydsende med svingning, som typisk er vigepligtsforseelser for trafikanten på sekundærvejen i vigepligtsregulerede kryds. Der er sket relativt få eneuheld i både i land og by. Antallet i land er særdeles lavt set i forhold til de øvrige uheldssituationer. 9/22

Hovedsituation Total Andel af total 0 Eneuheld 28 13 % 1 Medkørende 12 5 % 2 Modkørende 10 5 % 3 Medkørende med svingning 23 10 % 4 Modkørende med svingning 33 15 % 5 Krydsende 33 15 % 6 Krydsende med svingning 53 24 % 7 Parkeringsuheld 10 5 % 8 Fodgængeruheld 16 7 % 9 Kollision i øvrigt 3 1 % Total 221 100 % Figur 11 Uheld fordelt på hovedsituation total for by og land. Figur 12 Uheld fordelt på hovedsituation i by og land. 5.1.4 Variation over år og døgn Uheldenes fordeling over året afspejler de sæsonprægede variationer i trafikken. Uheldene sker jævnt fordelt over året med undtagelse af juni, hvor trafikken og uheldsforekomsten er lav. En mindre afvigelse fra denne tendens ses i månederne december-januar, hvor uheldsforekomsten er relativt lavt i forhold til de øvrige måneder. Det lave antal kan skyldes, at der i perioden 2007-2011 var en række vintre med lange perioder med sne. Dette reducerer 10/22

normalt forekomsten af personskadeuheld og de alvorlige materielskadeuheld pga. nedsat hastighed. Figur 13 Uheld fordelt på måned. Uheldenes variation over døgnet afspejler ligeledes de trafikale variationer, idet der er flest uheld i spidstimerne om morgenen og eftermiddagen. Der er imidlertid langt flest uheld i eftermiddagsspidstimerne kl. 15-17, hvilket er normalt, og kan skyldes træthed og utålmodighed i trafikken. Efter denne periode er der også sket en del uheld, hvilket kan skyldes, at der er meget hente-bringe trafik med børn samt indkøbstrafik. Figur 14 Uheld fordelt på klokketime. 11/22

5.2 Trafikanttyper i uheldene 5.2.1 Transportmiddel De hyppigst forekomne trafikanttyper i uheld er biler, der indgår i 199 af de 221 uheld og cykler, der indgår i 55 uheld. Trafikanttype Antal uheld med trafikant Andel af alle uheld Bil 199 90% Cykel 55 25% Varebil 24 11% Knallert 16 7% Fodgængere 16 7% Motorcykel 11 5% Lastbil/Bus 6 3% Figur 15 Hyppighed af trafikanttyper i uheld. Den hyppigste partkombination er Bil-bil, som forekommer i 35 % af uheldene. Dernæst er bil-cykel særligt hyppigt med 19 %. Kombination Antal Andel Bil-Bil 78 35% Bil-Cykel 41 19% Bil-genstand u. f. kørebanen 19 9% Bil-knallert 14 6% Bil-Fodgænger 13 6% Bil-Varebil 11 5% Bil-MC 9 4% Bil-solo 7 3% Varebil-Cykel 6 3% Bil-lastbil/bus 4 2% Figur 16 Hyppighed af de 10 oftest forekomne partskombinationer mellem elementart 1 og 2. Personskaderne er primært sket på personer i bil og cyklister. Cyklister pådrager sig særligt mange personskader og 38 % af de alvorligt tilskadekomne og dræbte er cyklister. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Total Andel Bil 0 19 21 40 42 % Cykel 2 19 12 33 34 % Fodgænger 0 8 2 10 10 % Knallert 0 4 2 6 6 % MC 0 4 0 4 4 % Varebil 0 0 3 3 3 % Total 2 54 40 96 100 % Figur 17 Personskader fordelt på trafikanttype. 12/22

5.2.2 Cyklistuheld Da der er sket forholdsvis mange cyklistuheld i Furesø Kommune uddybes disse uheld her. Der er i alt sket 55 cyklistuheld, hvilket er 25 % af alle uheld i kommunen og der er sket 33 personskader på cyklister, hvilket er 34 % af alle personskader. Cyklistuheldene sker mest i kryds. Ganske få cyklistuheld er sket på stier og ved stikrydsninger. Antal Andel Kryds 29 53% Rundkørsel 7 13% Indkørsel 7 13% Lige vej 10 18% Sti/Stikrydsning 2 4% Total 55 100% Figur 18 Cyklistuheld fordelt på vejudformning. Langt de fleste cyklistuheld sker i by, og det er særligt i krydsene. 10 uheld er sket på lige vej i by uden sti. Figur 19 Cyklistuheld fordelt på vejudformning og by/land. Personskaderne sker således også oftest i by. By Land Total Dræbte 1 1 2 Alvorligt tilskadekomne 17 2 19 Let tilskadekomne 11 1 12 Total 29 4 33 Figur 20 Personskader på cyklister fordelt på by og land. 13/22

De fleste cyklistuheld sker i forbindelse med hovedsituation 6 krydsende med svingning, som for cyklistuheld oftest er sket ved, at en bil fra sekundærvejen har overset cyklisten på primærvejen. Hovedsituation Antal uheld Andel 1 Medkørende 1 2 % 2 Modkørende 2 4 % 3 Medkørende med svingning 8 15 % 4 Modkørende med svingning 10 18 % 5 Krydsende 7 13 % 6 Krydsende med svingning 24 44 % 8 Fodgængeruheld 2 4 % 9 Kollision i øvrigt 1 2 % Total 55 100 % Figur 21 Cyklistuheld fordelt på hovedsituation. 5.3 Personer i uheldene 5.3.1 Alder Der er flest uheldsimplicerede personer i aldersgrupperne 18-24 år, 25-34 år, 35-44 år og 45-54 år. Det er også i disse aldersgrupper, at der er flest personskader. Figur 22 Uheldsimplicerede parter fordelt på alder og skadesgrad. Hyppigheden for aldersgrupperne skal imidlertid ses i lyset af antallet af indbyggere i hver aldersgruppe. Korrigeres for den demografiske fordeling ved at opgøre antallet af implicerede parter pr. 10.000 indbyggere, er billedet noget anderledes end på figur 22 se figur 23. 14/22

Aldersgruppen 18-24 år og 25-34 år er markant overrepræsenteret i forhold til indbyggertallet i disse aldersgrupper. Således er der ca. 3 gange så mange implicerede i disse aldersgrupper pr. indbygger som for den gennemsnitlige borger i kommunen. Desuden sker der også ofte personskader på personer i aldersgruppen 16-17 år set i forhold til den relative lille aldersgruppe. Figur 23 Uheldsimplicerede parter pr. 10.000 indbyggere i aldersgrupperne fordelt på alder. 5.3.2 Alder og transportmiddel For de yngste i alderen 6-15 år er de fleste personer i uheld cyklister. I alderen 16-17 år er de fleste knallertkørere og cyklister. Fra 18 år og frem er de fleste implicerede parter bilister. Desuden er der i aldersgrupperne 35-54 også en del cyklister impliceret i uheld. Disse fordelinger er ikke overraskende, idet de afspejler trafikanternes ændrede behov og muligheder i trafikken i løbet af livet. Lidt bemærkelsesværdigt er det dog, at fodgængeruheldene næsten udelukkende er sket med skolebørn 6-17 år samt alderen > 54 år. 15/22

Figur 24 Implicerede parter fordelt på alder og trafikanttype. Figur 25 Implicerede parter fordelt på alder og trafikanttype, i %. 5.4 Spiritusuheld I Furesø Kommune er der sket 37 uheld med spiritus involveret svarende til 17 % af uheldene. 5 af disse uheld er personskadeuheld og 6 personer kom til skade i uheldene. 16/22

By Land Total Dræbte 0 0 0 Alvorligt tilskadekomne 2 1 3 Let tilskadekomne 1 2 3 Total 3 3 6 Figur 26 Personskader med spiritus involveret. 17/22

6. Uheldsbelastede lokaliteter De 221 uheld på kommunevejene samt 40 statsvejsuheld er indtegnet på figur 26. Figur 27 Uheld i Furesø Kommune, inklusiv statsvejsuheld, i perioden 2007-2011. 18/22

Figur 28 Uheld i byområderne Farum og Værløse 2007-2011. På baggrund af uheldskortlægningen er der udpeget 11 lokaliteter, som vurderes at være særligt uheldsbelastede, heraf 8 kryds og 3 strækninger. Krydsene er udpeget ud fra det kriterium, at der er sket 5 uheld eller mere over de fem år. 19/22

Strækningerne er udpeget efter det kriterium, at der er en ekstraordinær koncentration af uheld på en strækning, som har samme karakter undervejs. Lokalitet Uheld Stedtype (psk-uheld) Kryds Frederiksborgvej/Trevangsvej 7 (1) Prioriteret firvejskryds Frederiksborgvej/Bistrupvej 11 (0) Signalreguleret firvejskryds Frederiksborgvej/Paltholmterasserne 5 (0) Prioriteret T-kryds Frederiksborgvej/Paltholmvej 14 (8) Signalreguleret firvejskryds Frederiksborgvej/Farum Hovedgade 9 (1) Signalreguleret firvejskryds Farum Hovedgade/Stationsvej 5 (2) Rundkørsel Frederiksborgvej/Kollekollevej 14 (4) Prioriteret firvejskryds Fiskebækvej/Kollekollevej 5 (1) Signalreguleret firvejskryds Strækning Farum Hovedgade vest for stationen 7 (2) 500 m strækning i by Frederiksborgvej v. stationen 14 (4) 200 m strækning i by Frederiksborgvej v. Fiskebækbroen 7 (5) 250 m strækning i land Figur 29 Udpegede lokaliteter med særlig uheldsforekomst. 20/22