CV DEL 1.4 Ulla Thorup Nielsen Kontakt / Hjemmeside: http://fagogsamfund.utni.dk KOMPETENCE CV: http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/cv-ullatn.pdf ERHVERSRETTEDE GRUNDKOMPETENCER Udrednings- og evalueringskompetencer Journalistik Komplekse, abstrakte, sundhedsfaglige og tværkulturelle problemstillinger Hvad er verdensordenen? Komplekse udredninger De sundhedsfaglige og tværkulturelle områder Hvad er mønstret? Implementerings- og forankringskompetencer Det individuelle konkrete plan i praksis o Undervisning og læringsforløb Mit ståsted og vurderingstilgang: Kaospilotens ABC Det overordnede plan for opfølgning, planlægning og styring o Implementeringssupport til konkretisering af opgavefelt og samarbejdsstruktur Hvad er råderummet for opgaveløsning, afgrænsning og prioritering? Opgavekonkretisering; Visualisering af det praktiske lærings- og handlingsrum; Logistik og aktivitetsplanlægning; Afgrænsning af det individuelle opgavefelt mm Faglige grundkompetencer Projektledelse, koordinering og samarbejde Hvad er opgaven? o Logistik, projektbeskrivelser, kommunikationsstruktur, arbejds- tidsplaner Offentlig planlægning, borger- og minoritetsdannelse Hvad er menneskesynet? Organisationsudvikling og organisatorisk douple-loop læring Hvilken struktur støtter op om kerneopgaven? Pædagogik, læring og læringsrum Hvad er handlingsrummet? Kommunikation, debat og videndeling Hvad handler det om? o Det fælles konkrete og fortolkningsmulighederne o Illustrationer o Vidensområder og informationskanaler Dokumentation og analyse Hvad ved hvem om hvad? o Spørgeskemaundersøgelser o Kvalitative interview 1
UDREDNINGS- OG EVALUERINGSKOMPETENCER JOURNALISTIK Hvad er verdensordenen? Research og letforståelige beskrivelser af komplekse og abstrakte problemstillinger indenfor det tværkulturelle og eksistentielle felt, så som: Sundhed, minoriteter, tro, religion, social marginalisering, etik i faglig praksis med mennesker, kulturbestemt normalitet, mainstream og normalitetsbegrebet mm KOMPLEKSE UDREDNINGER DE SUNDHEDSFAGLIGE OG TVÆRKULTURELLE OMRÅDER Hvad er mønstret? Der er altid et mønster. Også i kaos. Det kaotiske element kan bunde i to ting: Mangel på lettilgængelig beskrivelse af fælles kommunikations- og samarbejdsstrukturer (Mangel på fælles overblik) Uhensigtsmæssig organisering af kommunikations- og samarbejdsstrukturer (Langsommelige og ineffektive strukturer, hvor der bruges meget tid på lede efter relevant og nødvendig viden og / eller hvor der er meget ventetid på aftaler om nødvendig koordinering af opgaver) En udredning og beskrivelse af kommunikations- og samarbejdsstrukturerne i det kaotiske vil afklare, hvad det kaotiske element bunder i og kan efterfølgende tjene som beslutningsgrundlag for det videre arbejde. (Illustrativt eksempel: Komplekse udredninger: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/komplekseudredninger.pdf) IMPLEMENTERINGS- OG FORANKRINGSKOMPETENCER DET INDIVIDUELLE KONKRETE PLAN I PRAKSIS UNDERVISNING OG LÆRINGSFORLØB Hvad er spørgsmålet? Den undervisningsform, der passer til mig som underviser, er den tema- / emneorienterede, med en kombination af introducerende oplæg, praktisk tilrettelagte øvelsesopgaver og arbejde med egne individuelt selvvalgte emner og opgaver. Jeg har et voksenpædagogisk grundkursus, hvor blandt andet lærerolle og undervisningsform indgik som en del af den individuelle evaluering Se konkrete forslag og ideer til på hvilke områder jeg kan arbejde med praktisk rettet undervisning og læring: HER: http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/undervisning-og-laering-paatvaers-af-kulturen-ullatn.pdf 2
KAOSPILOTEN ABC Hvad er orden? MIT STÅSTED OG SYNSVINKEL A. Strukturer, begreber og sprog er ikke noget mennesker finder det er noget mennesker finder på B. Brug din sunde fornuft og stol på din medmenneskelige dømmekraft! C. Fokuser på alt det der er midt mellem mennesker Mennesker er sociale væsner Andre mennesker har det altid sådan, som de selv giver udtryk for at have det Brug aldrig rationel logik til definition og forståelse af den individuelle menneskelige psyke og personlighed Drag aldrig personlige konklusioner på andres vegne du repræsenterer kun en ydre subjektiv synsvinkel, når det gælder andre menneskers individuelle personlighed og psyke Personlig ustabilitet bunder i et misforhold i sammenspillet mellem individuelle medfødte evner (personlighed) i relation til ydre sociale referencerammer og betydningstolkning af fysisk mål- og definerbare konstanter Din objektivitet er begrænset til at se mønstre i andres personlige ståsteder / roller i relation til ydre sociale sammenhænge / vilkår og betydningstolkning af fysik målog definerbare konstanter Definer, beskriv og uddyb de sociale referencerammer og betydningstolkningen af de fysisk mål- og definerbare konstanter (Eksempler: Koordinerende KRYKKER i KAOS: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/07/koordinerende-krykker-i-kaos/) 3
DET OVERORDNEDE PLAN FOR OPFØLGNING, PLANLÆGNING OG STYRING IMPLEMENTERINGSSUPPORT TIL KONKRETISERING AF OPGAVEFELT OG SAMARBEJDSSTRUKTUR Hvad er råderummet for opgaveløsning, afgrænsning og prioritering? Jeg har mange års træning og erfaring med konkretisering af opgavefeltet og samarbejdsstrukturen i kaotiske og personligt konfliktfyldte sammenhænge. Det er det personlige ståsted, der hører med til at have en høj IQ, når man skal beskytte egne personlige grænser i relation til personlig og socialt ustabile mennesker og sammenhænge. Det, der altid ret konsekvent giver anledning til personlig og social ustabilitet, er den overordnede mangel på social etik og menneskelig realisme på det konkrete og livsnære individuelle plan. Jo mere de overordnede kommunikations- og samarbejdsstrukturer baserer sig på stereotype og generaliserede opfattelser af mennesker og generaliserede billeder af de konkrete vilkår, der gør sig gældende i forskellige sociale sammenhænge jo mere låser man råderummet for den enkeltes prioriterings- og handlingsmuligheder på det konkrete plan og dermed også den enkeltes muligheder for at beskytte egne personlige grænser og trivsel. På bosteder for voksne udviklingshæmmede har jeg praktisk erfaring med implementering af organisatorisk styring baseret på selvbestemmelsesretten og pædagogiske handleplaner. (Uddybende beskrivelse med eksempler: Implementeringssupport til konkretisering af opgavefelt og samarbejdsstruktur: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/06/implementeringssupport-til-konkretisering-afopgavefelt-og-samarbejdsstruktur/) OPGAVEKONKRETISERING Hvilke konkrete problemstillinger skal der arbejdes med? Tekst under redaktion VISUALISERING AF DET PRAKTISKE LÆRINGS- OG HANDLINGSRUM Hvordan er de fysiske faciliteter og organisatoriske referencerammer? Tekst under redaktion LOGISTIK OG AKTIVITETSPLANLÆGNING Hvad er det praktiske opgavefelt? Tekst under redaktion AFGRÆNSING AF DET INDIVIDUELLE OPGAVEFELT Hvad er sammenhængen mellem ansvar, kompetence og opgavefelt? Tekst under redaktion 4
5
FAGLIGE GRUNDKOMPETENCER PROJEKTLEDELSE, KOORDINERING OG SAMARBEJDE Hvad er opgaven? Jeg arbejder formålsorienteret med udgangspunkt i de overordnede målsætninger og problemformuleringer, og har over 25 års erfaring med projektarbejdsformen som tankegang og metode til organisering og afgræsning af opgavefeltet på det konkrete plan. Jeg har blandt andet erfaring med: Projektbeskrivelser, logik på sejlruter indenfor turisme, indflytningsplaner på bosted, planlægning af beboerferie for mennesker med udviklingshæmning, aktivitets- og ressourceplanlægning ved festival, arbejdsbeskrivelser, opgavekonkretisering, -beskrivelse og -afgrænsning. (Eksempler: Koordinerende KRYKKER i KAOS: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/07/koordinerendekrykker-i-kaos/) OFFENTLIG PLANLÆGNING, BORGER OG MINORITETSDANNELSE Hvad er menneskesynet? Jeg har mange års erfaring med minoritetsproblemstillinger, og god træning i at forholde mig til sammenhængene mellem systemernes begrebsverdener, borgerdannelsen, social marginalisering og minoritetsdannelse. Jeg har blandt andet beskæftiget mig med ældreplanlægning, sundhedsprofiler og normalitetsbegrebet indenfor handicapområdet. Mine teoretiske referencerammer har jeg fra min uddannelse i offentlig planlægning og projektledelse og organisations- og dannelsesteorierne fra pædagogik på KUA. (Uddybende beskrivelse med eksempler: Diagnoser og tankesystemer: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/03/diagnoser-og-tankesystemer/) 6
ORGANISATIONSUDVIKLING OG ORGANISATORISK DOUPLE-LOOP LÆRING Hvilken struktur støtter op om kerneopgaven? Min forståelse for sammenhængene mellem organisationsformer, mulighedsrummet for opgaveløsning på det konkrete plan og den social sammenhængskraft og min evne til at se mønstre og definere strukturer i det komplekse giver mig forudsætningerne for at danne og bevare overblikket i komplekse sammenhænge, og muligheden for at arbejde med organisationsudvikling i den specielle variant, der kaldes organisatorisk douple-loop læring. Jo tættere på kerneværdien og kerneopgaverne man lægger sin definition af en organisatorisk struktur, jo tættere kommer man på at få sat kerneværdien i centrum for organisationens administrative virksomhed. Jeg har praktisk erfaring med begrebsdefinition fra Center for Ligebehandling af Handicappede, hvor jeg var beskæftiget med at udrede, definere og beskrive begrebet tilgængelighed. På bosteder for voksne udviklingshæmmede har jeg praktisk erfaring med implementering af organisatorisk styring baseret på selvbestemmelsesretten og pædagogiske handleplaner. (Uddybende beskrivelse med eksempler: Organisationsudvikling og organisatorisk douple-loop læring: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/05/organisationsudvikling-og-organisatoriskdouple-loop-laering/) Mine teoretiske referencerammer har jeg fra min uddannelse i offentlig planlægning og projektledelse og organisations- og dannelsesteorierne fra pædagogik på KUA. 7
PÆDAGOGIK, LÆRING OG LÆRINGSRUM Hvad er handlingsrummet? Tekst under redaktion 8
KOMMUNIKATION, DEBAT OG VIDENDELING Hvad handler det om? Jeg har let ved at forholde mig til sprog og kommunikation på flere forskellige planer: Det åndelige og abstrakte, det teoretiske, det fysik konkrete og det sociale. Mit fokus er på direkte kommunikation omkring det fælles konkrete. Det fælles konkrete og fortolkningsmulighederne Du kommer længst ved at fokusere på fysisk konkrete beskrivelser, hvis du skal nå bredt ud med din viden. Hvad handler det om? Jo mere fysisk konkret, jo færre fortolkningsmuligheder. Jeg har blandt andet lavet arbejdsbeskrivelser på bosteder for udviklingshæmmede, og redaktion, tegning og layout til pjecen: Sådan informerer du alle! En vejledning i at informere handicappede (CLH). Illustrationer En god illustration er langt mere forståelig end 1000 ord. Jeg har god træning og erfaring med oversættelsen fra tekst til illustration. Videndeling Ved struktur for lettilgængelig videndeling, skal der både tænkes på overordnet inddeling i vidensområder og flere kanaler for videndeling: Inddeling i vidensområder o Fagspecifik viden o Konkret praktisk viden o Erfaringsudveksling o Flere kanaler for videndeling o Personlig o Skriftlig o Digital o Debat Jeg har debaterfaringer med eksistentielle og tværkulturelle problemstillinger som: Tro, religion, sydom, handicap og social marginalisering fra avisernes åbne blogportaler. Blandt andet de nu nedlagte sider: Urbanblog.dk (Berlingske) og eftertanke.dk (Kristeligt Dagblad) 9
DOKUMENTATION OG ANALYSE Hvad ved hvem om hvad? Jeg har erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af spørgeskema- og interviewundersøgelser og udarbejdelse af registreringsskemaer. Blandt andet hos Center for Ligebehandling af Handicappede og på bosteder for voksne udviklingshæmmede. Som du spørger får du svar!: Den største udfordring ved analyseopgaver er at udvide horisonten med spørgsmål, der rækker ud over egen kendt viden. Andres mening, om det du ved: Det kan kun lade sig gøre at lave spørgeskemaundersøgelser med udgangspunkt i eksisterende viden. Så de svar, du får, er begrænset til andens mening om det, du ved. Udvid horisonten: Kvalitative interview med repræsentative nøglepersoner kan udvide horisonten med eksempler på, hvad der kan eksistere af viden og problemstillinger ud over det, du selv ved. Repræsentative nøglepersoner?: Hvem repræsenterer nøglepersonerne ud over dem selv? Det spørgsmål kan undersøges med en spørgeskemaundersøgelse til en bredere gruppe. (Spor : http://puls.utni.dk/) 10