Evalueringsrapport Evaluering af projekt Skolesundhedsprofiler Vejen Kommune Udarbejdet i februar 2015 af Vejen Kommune 1
Forfattere: Sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager Cand. scient. san. publ. jdg@vejen.dk Sundhedskonsulent Lene Schramm Petersen Cand. scient. san. publ. lsp@vejen.dk Rapporten kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. 2
Indhold 1. Indledning og baggrund... 4 1.1 Redskabet Skoleundhed.dk... 4 1.2. Projektets formål samt succeskriterier... 5 2. Formål med evalueringen... 6 3. Metodisk tilgang... 7 4. Resultater... 7 4.a At projektdeltagelsen giver deltagerne en oplevelse af mening og helhedsforståelse for sundhedsprofilers indirekte betydning for læring og trivsel... 8 4.b At der medio juni 2013 foreligger en midtvejsrapport på baggrund af de indsamlede data... 8 4.c At der etableres et samarbejde med andre deltagende kommuner med henblik på viden- og erfaringsudveksling... 8 4.d At der medio december 2013 foreligger endelig rapport på baggrund af det indsamlede materiale... 9 4.e At redskabet styrker det enkelte barns og dets families evne til at tage del i ansvaret for egen sundhed... 9 4.f At sundhedsplejersken og klasseteamet anvender redskabet i den daglige dialog med barnet/ den unge samt i klassesammenhæng... 10 4.g At de indsamlede data får betydning i skolens konkrete arbejde med sundhed og trivsel... 10 4.h At evalueringsrapporten indgår som beslutningsgrundlag ved prioritering af sundhedsindsatsen for børn og unge på kommunalt niveau... 10 4.i Hvordan redskabet bidrager til viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge i kommunen?... 11 4.j Bidrager anvendelsen af skolesundhed.dk til en styrkelse af undervisningsmiljøet og den sundhedsfaglige indsats på børneområdet på individ-, klasse-, skole- og kommuneniveau?... 11 4.k Hvilke muligheder redskabet skaber for et tværfagligt samarbejde mellem sundhedspleje og skole? 12 5. Konklusion og oplæg... 13 Bilag 1: Sundhedsaktiv Skole 2007-2010... 15 Bilag 2: Projektbeskrivelse projekt Skolesundhedsprofiler... 16 Bilag 3: Handleplan for opfølgning på evalueringen... 20 3
1. Indledning og baggrund Ledelsen for Dagtilbud & Skole samt Sundhed & Familie ønskede fra november 2012, med afsæt i projekt Sundhedsaktiv Skole, bilag 1, at afprøve Skolesundhed.dk gennem et pilotprojekt. Skolesundhed.dk, i det følgende kaldet redskabet, har i projektperioden været anvendt på 8 ud af 16 skoler. Projektets indhold er yderligere beskrevet i projektbeskrivelsen, som findes i bilag 1. Alle elever i 0., 5. og 8. klasse tilbydes en sundhedssamtale med sundhedsplejersken, som indeholder en generel snak om elevens sundhed, trivsel og udvikling samt muligheder i relation til dette. Initialt skulle projektet forløbe fra november 2012 til december 2013. Herefter besluttede Sundhed & Familie at fortsætte projektet i skoleåret 2013/2014. Denne evaluering er Vejen Kommunes egen evaluering af Projekt Skolesundhedsprofiler udarbejdet af sundhedskonsulent fra Sundhed. Der har i evalueringen været et samarbejde med udviklingskonsulent fra Dagtilbud & Skole. Projektet evalueres for at tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til eventuel forankring af projektet som et driftstilbud i Vejen Kommune. 1.1 Redskabet Skoleundhed.dk Skolesundhed.dk er udviklet som redskab til løbende og systematisk at kunne indsamle viden om skoleelevers sundhed og trivsel. Den erhvervede viden kan anvendes i prioriteringen af fokusområder, igangsættelse af forebyggende sundhedsindsatser og til forbedring af elevernes trivsel, læring og undervisningsmiljø. I redskabet er der valgt at fokusere på de hyppigst forekommende sundhedsproblemer og de mest veldokumenterede livsstilsfaktorer. Fokus er på læring og trivsel samt de tre A er i børnesundheden: Adipositas (overvægt), Atopi (allergier) og ADHD samt kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) blandt børn og unge i skolealderen. Redskabet er baseret på spørgeskemaer, hvormed kommunen kan indsamle viden fra elever og forældre. Skemaet udfyldes af eleverne i 0., 5. og 8. klassetrin. O. klasses elever udfylder det hjemme sammen med en forælder. 5. og 8. klasse udfylder det på skolen. Den indsamlede viden kan give overblik over sundhedstilstanden på klasse-, skole- og kommuneniveau samt sætte fysisk samt mental sundhed, trivsel og læring på dagsordenen i samarbejdet mellem sundhedspleje og skole. Kontaktlærerne for de enkelte klasser får data på klasseniveau. Det er udelukkende sundhedsplejen, der har data på individniveau, som kan inddrages i dialogen med kontaktlæreren. Redskabet er tænkt som en tværfaglig platform, der giver anledning til dialog og øger sundhedsplejens og skolens muligheder for at støtte det enkelte barn. Endvidere gives mulighed for at sammenligne resultater på tværs af landets kommuner. Det kan give et billede af, hvad der allerede gøres godt, samt hvor fokus kan lægges omkring sundhed, trivsel og undervisning. Skolesundhed.dk har ikke noget kommercielt formål og kan på baggrund af et strategisk samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning og TrygFonden anvendes gratis af kommunerne i skoleårene 2015/16 og 2016/17. 4
I det følgende er indsat et udpluk af eksempler på data fra 8. klassetrin, der er trukket fra Skolesundhed.dk. Dataudtrækkene viser, hvordan spørgsmålene både drejer sig om sundhed, trivsel og læring. Det følgende afsnit præsenterer projektets formål, succeskriterier samt leverancer. 1.2. Projektets formål samt succeskriterier Evalueringen er baseret på projektindstillingen og derved de opstillede succeskriterier og leverancer. 5
Formålet med projektet var: 1. At styrke den forebyggende indsats ved at generere viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge i Vejen Kommune 2. At styrke undervisningsmiljøet og den sundhedsfaglige indsats på børneområdet på individniveau, klasseniveau, skoleniveau og kommuneniveau 3. At give sundhedsplejersker og skoler et konkret redskab, der er anvendeligt i det daglige arbejde med børn, unge, sundhed og trivsel. Succeskriterierne for projektet var: A. At projektdeltagelsen giver deltagerne en oplevelse af mening og helhedsforståelse for sundhedsprofilers indirekte betydning for læring og trivsel B. At der medio juni 2013 foreligger en midtvejsrapport på baggrund af de indsamlede data C. At der etableres et samarbejde med andre deltagende kommuner med henblik på viden- og erfaringsudveksling D. At der medio december 2013 foreligger en endelig rapport på baggrund af det indsamlede materiale E. At redskabet styrker det enkelte barns og dets families evne til at tage del i ansvaret for egen sundhed F. At sundhedsplejersken og klasseteamet anvender redskabet i den daglige dialog med barnet/den unge samt i klassesammenhæng G. At de indsamlede data får betydning i skolens konkrete arbejde med sundhed og trivsel H. At evalueringsrapporten indgår som beslutningsgrundlag ved prioritering af sundhedsindsatsen for børn og unge på kommunalt niveau Derudover er der valgt at vurdere følgende: I. Hvordan redskabet bidrager til viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge i kommunen? J. Bidrager anvendelsen af skolesundhed.dk til en styrkelse af undervisningsmiljøet og den sundhedsfaglige indsats på børneområdet på individ-, klasse-, skole-, og kommuneniveau? K. Hvilke nye muligheder redskabet skaber for et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen og skolen? 2. Formål med evalueringen At vurdere, om redskabet er med til at styrke den forebyggende indsats ved at generere viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge i Vejen kommune. At vurdere, om redskabet er med til styrke undervisningsmiljøet og den sundhedsfaglige indsats på børneområdet på individniveau, klasseniveau, skoleniveau og kommuneniveau. At vurdere, om sundhedsplejersker og skoler har fået et redskab, der er anvendeligt i det daglige arbejde med børn, unge, sundhed og trivsel. Evalueringen skal danne baggrund for, hvorvidt det anbefales at: Projektet skal videreføres i den nuværende form og udbredes til hele kommunen Projektet skal tilrettes og udbredes til hele kommunen, herunder at pege på fremtidig anvendelse af redskabet Projektet skal afsluttes og lukkes ned. 6
3. Metodisk tilgang Der vil i evalueringen blive brugt både kvantitativ og kvalitativ metode. Kvantitativt, hvor fakta kan besvare succeskriteriet og kvalitativt, hvor der ses et behov for at nuancere besvarelsen. Skolesundhedsplejersker, sundhedsplejersker, lærere fra klasseteamet og skoleledere samt kommunens ledende sundhedsplejerske vil indgå i besvarelsen af succeskriterierne. Der er indkaldt fire skolesundhedsplejersker, to sundhedsplejersker samt skoleledere og en kontaktlærer fra enten 0., 5. og 8. årgang fra de otte deltagende skoler til fokusgruppeinterviews. Der er ikke afholdt et formelt interview med den ledende sundhedsplejerske, men hendes bidrag fra de to indledende evalueringsmøder er medtaget undervejs i rapporten. 4. Resultater Succeskriterierne, der skal evalueres på, er: A. At projektdeltagelsen giver deltagerne en oplevelse af mening og helhedsforståelse for sundhedsprofilers indirekte betydning for læring og trivsel B. At der medio juni 2013 foreligger en midtvejsrapport på baggrund af de indsamlede data C. At der etableres et samarbejde med andre deltagende kommuner med henblik på viden- og erfaringsudveksling D. At der medio december 2013 foreligger en endelig rapport på baggrund af det indsamlede materiale E. At redskabet styrker det enkelte barns og dets families evne til at tage del i ansvaret for egen sundhed F. At sundhedsplejersken og klasseteamet anvender redskabet i den daglige dialog med barnet/ den unge samt i klassesammenhæng G. At de indsamlede data får betydning i skolens konkrete arbejde med sundhed og trivsel H. At evalueringsrapporten indgår som beslutningsgrundlag ved prioritering af sundhedsindsatsen for børn og unge på kommunalt niveau Derudover er der valgt at vurdere følgende: I. Hvordan redskabet bidrager til viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge i kommunen? J. Bidrager anvendelsen af skolesundhed.dk til en styrkelse af undervisningsmiljøet og den sundhedsfaglige indsats på børneområdet på individ-, klasse-, skole-, og kommuneniveau? K. Hvilke nye muligheder redskabet skaber for et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen og skolen? 7
4.a At projektdeltagelsen giver deltagerne en oplevelse af mening og helhedsforståelse for sundhedsprofilers indirekte betydning for læring og trivsel Skolelederne oplever, at data fra Skolesundhed.dk kan bruges i arbejdet med elevernes sundhed. Blandt skolelederne er der bred enighed om, at det at deltage i projekt Skolesundhed.dk har betydning for læring og trivsel. Skoleleder: Ligegyldigt hvad vi beskæftiger os med, kan vi øge handlekompetencer via sundhedsaspekter. Skoleleder: Sundhed, det er et vigtigt punkt i forhold til dannelse. Også kontaktlærerne oplever, at sundhedsprofilerne har betydning for læring og trivsel. Kontaktlærer: Klasserapporterne bruges aktivt og de (eleverne) synes, at det er interessant. De får selv en dialog i gang på klassen. Kontaktlærer: Godt at eleverne udfylder det, så de tænker over det. Det er sundhedsplejerskernes opfattelse, at redskabet giver mulighed for at komme i dybden med sundhedsrelaterede emner. Sundhedsplejerskerne fremhæver, at de inden samtalen med den enkelte elev, kan forberede sig på, hvad netop denne elev har af udfordringer. Sundhedsplejerske: Det er nemmere at gå videre med, når man har selve rapporten. Det er mere struktureret. Sundhedsplejerske: Læreren ved godt, hvad der sker, men får det sort på hvidt. Noget bliver de overraskede over.. at der var fire i klassen, der havde røget vandpibe. Succeskriteriet er opfyldt 4.b At der medio juni 2013 foreligger en midtvejsrapport på baggrund af de indsamlede data Der foreligger ikke en midtvejsrapport fra juni 2013. Ifølge ledende sundhedsplejerske skyldes dette skolekonflikten lige på det tidspunkt, hvor der skulle indsamles data til skolesundhedsprofilerne. Succeskriteriet er ikke opfyldt. 4.c At der etableres et samarbejde med andre deltagende kommuner med henblik på videnog erfaringsudveksling Ifølge ledende sundhedsplejerske er der et samarbejde mellem de deltagende jyske kommuner i Region Syddanmark. Da det blev besluttet at etablere Skolesundhed.dk i Vejen Kommune, deltog skoleledere og 8
kontaktlærere fra de otte deltagende skoler i et møde med Odense Kommune sammen med sundhedsplejen i Vejen Kommune. Succeskriteriet er opfyldt. 4.d At der medio december 2013 foreligger en endelig rapport på baggrund af det indsamlede materiale Der foreligger ikke en endelig rapport fra december 2013. Evalueringsrapporten blev udskudt til februar 2015 (nærværende rapport). Succeskriteriet er ikke opfyldt. 4.e At redskabet styrker det enkelte barns og dets families evne til at tage del i ansvaret for egen sundhed Det kunne her være oplagt at spørge elever og deres forældre. Det vurderes, at disse ikke vil kunne besvare spørgsmålet, hvorfor succeskriteriet undersøges via fokusgruppeinterviewene med kontaktlærere og skolesundhedsplejerskerne. I 0. klasse deltager elev og forældre i samtalen med sundhedsplejersken, hvorfor der her er en mere oplagt mulighed for forældrene til at tage ansvar for sundheden. Både sundhedsplejersker og kontaktlærere anbefaler, at redskabet på en eller anden vis inddrages direkte i samarbejdet mellem kontaktlærer og forældre for de større årgange også. Sundhedsplejerske: Man tager ansvar ved, at de (eleverne) starter op på nogle ting efter, de har svaret på spørgsmålene. Sundhedsplejerske: Så skal man opfordre lærerne til at bruge det. Forældrene ser ikke skemaet. Det kunne man opfordre klasselæreren til at tage det med til forældremøde. Kontaktlærer: Jeg tror nok, at der er forskel på, om man har de små eller de store. I overbygningen er de (forældrene) ikke med. Der kører det mere på lærerne, eleverne og sundhedsplejersken. Kontaktlærer: En god idé kunne være, at forældrene bliver indblandet, så de tænker mere over det; at de kunne få lov til at se rapporten. Så der kunne komme en dialog i gang. Succeskriteriet er delvist opfyldt. 9
4.f At sundhedsplejersken og klasseteamet anvender redskabet i den daglige dialog med barnet/ den unge samt i klassesammenhæng Der er ikke enighed om proceduren omkring rapporten blandt sundhedsplejerskerne. Hvorvidt rapporten udleveres på papir, sendes som pdf eller gives til kontaktlæreren på anden vis. Men der er enighed om, at det er en opgave for sundhedsplejerskerne at samarbejde med kontaktlærerne. Sundhedsplejerskerne udtrykker tvivl omkring skolens anvendelse af resultaterne i klasse- og forældresammenhænge. Sundhedsplejerske: Det kan være en barriere, at de selv skal op på kontoret for at hente en kode for selv at hente rapporten. Men når de får den (rapporten), er de (kontaktlærerne) meget åbne. Sundhedsplejerske: Det skal være nemt tilgængeligt for lærerne Det ligger hos os at gøre opmærksom på at bruge det. De er positive over for det meget. Kontaktlærer: Mest i den periode, hvor den bliver lavet, men ikke dagligt. Men en gang imellem. Kontaktlærer: Det ville være fint, at forældrene fik et ark. Reelt er det forældrene, der skal sørge for, at børnene kommer i seng. Kontaktlærer: Det er samtalen med sundhedsplejersken, der er det vigtige. Redskabet gør samtalen bedre. Succeskriteriet er opfyldt med anbefaling om at få udarbejdet en procedure for brug af testens resultat. 4.g At de indsamlede data får betydning i skolens konkrete arbejde med sundhed og trivsel Viden om sundhed og trivsel på klasseniveau får kontaktlæreren fra rapporten og viden om den enkelte elev kommer fra dialogen mellem kontaktlærer og sundhedsplejerske. Kontaktlærer: Når vi har klassekonference, så tager vi også lige rapporten. Hvordan var det med samtalen med sundhedsplejersken? Det har man noteret ned. Vi ved jo ikke, hvem det er ellers. Succeskriteriet er opfyldt. 4.h At evalueringsrapporten indgår som beslutningsgrundlag ved prioritering af sundhedsindsatsen for børn og unge på kommunalt niveau Nærværende rapport bliver forelagt det politiske udvalg. Succeskriteriet er opfyldt. 10
4.i Hvordan redskabet bidrager til viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge i kommunen? Hvis en test skal bidrage til viden om sundhed og trivsel, er det vigtigt, at alle udfylder spørgeskemaet. Dette gælder ikke kun for Sundhed.dk, men vil være gældende uanset, hvilket elektronisk redskab der bruges. Der er enighed blandt deltagerne om, at redskabet bidrager til viden om trivsel og sundhed blandt børn og unge, men en anbefaling vil være, at der fremadrettet laves en procedure for, hvordan der kan opnås højest mulig svarprocent. Skoleleder: Der er nogle vigtige nedslag. Man kunne se, hvornår de kommer i seng. Det kan bruges til nudging. Der er nogle gode redskaber til det fundamentale, der kan man godt bruge det. Kontaktlærer: Man skal ikke tage det for mere end det er. Jeg havde en elev, der ikke havde det så godt. Der var så gået 14 dage. Det var den periode. Nu går det rigtig godt. Det er samtalen med sundhedsplejersken, der er det vigtige. Adspurgt om Skolesundhed.dk bidrager til viden. Skoleleder: Det gør den da, men kun et billede. Vi skal snakke med dem (eleverne) og finde virkeligheden. Og til om den indsamlede viden bruges aktivt. Skoleleder: Det skal systematiseres. Vi skal have det ud at arbejde og have det samlet sammen. Og der er data vi ikke skal arbejde med. Skoleleder: Om vi har fået det ud af arbejdet, det ved jeg ikke. Sundhedsplejerske: Det helt store problem er dem, der ikke udfylder det Hvis de er tosprogede eller ordblinde I det gamle system sad vi (sundhedsplejersken) og læste det op sammen med dem og kunne hjælpe dem. Sundhedsplejerske: Nogen gange er det også fordi de ikke har en computer. Der er mange forskellige undskyldninger. Succeskriteriet er opfyldt. 4.j Bidrager anvendelsen af skolesundhed.dk til en styrkelse af undervisningsmiljøet og den sundhedsfaglige indsats på børneområdet på individ-, klasse-, skole- og kommuneniveau? Der er enighed blandt deltagerne om, at et redskab som Sundhed.dk kan bruges i indsatsen i fremtiden på alle niveauer. Også til at se, hvorvidt tidligere års indsatser har båret frugt. Styrken og det alt afgørende er den dialog, der er mellem sundhedsplejen og skolen. Der er blandt sundhedsplejerskerne ikke enighed om, hvorvidt det kræver mere eller mindre forberedelsestid end tidligere, men der er enighed om, at de med Sundhed.dk bedre kan bruge tiden på de elever, der har større behov. 11
Sundhedsplejerske: Men ikke mere end det gamle. Sundhedsplejerske: Det er for nogen en øjenåbner, når de selv ser, hvor slemt det ser ud for dem selv. Når børnene ser det sort på hvidt. Der kan være nogen, der så sætter ind. Kontaktlærer: Det er ikke spørgeskemaet, der styrker det. Det er den snak, man får bagefter. Det er vigtigt, at man følger op på det og hvor vil vi hen? Skoleleder: Vi (skolen og sundhedsplejersken) har hele tiden haft et tæt samarbejde. Ingen forandring. Skoleleder: Det, at det handler om det brede sundhedsbegreb, og ikke kun om højde og vægt, er godt. En anden skoleleder ytrer: Der bliver mere fokus på det brede sundhedsbegreb. Det kan godt have en effekt. Kontaktlærer: Det kommer an på udfaldet af rapporten. Tager fat i et tema, og hvad man kan gøre. Så bruger man meget tid på det. Det er godt at arbejde med trivsel. Det tjener sig ind. Skoleleder: Jeg tror, man kunne bruge den til at sætte noget i gang i kommunen. Det er det politiske udvalg. De må tage stilling til, hvad de resultater skal bruges til. Det er på et andet niveau. Også sundhedsplejerskerne ytrer, at det vil kunne bruges på kommuneniveau på sigt. Det er et redskab til politikerne, hvis de efterspørger viden om, hvordan trivslen generelt er i folkeskolerne i Vejen Kommune. Sammenlignet med det tidligere redskab, så har Sundhed.dk her et fortrin ifølge sundhedsplejerskerne. Succeskriteriet er opfyldt. 4.k Hvilke muligheder redskabet skaber for et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen og skolen? Direkte adspurgt svarer samtlige skoleledere og kontaktlærere, at de kan se Sundhed.dk anvendt i fremtiden, når det tilpasses kravene, der er til trivselsmålingen. Kontaktlærer: Jeg tror, at det (rapporten) er et værdifuldt papir, især hvis man lagde det sammen med trivselsdelen. Skoleleder: Jeg skal blive bedre og koordinere det med andre test. For at kunne bevæge mig i data. Der har jeg et udviklingspotentiale. Skoleleder: Vi har brug for hjælp til at få luget ud i redskaber... Vi drukner i data. Skoleleder: Opfølgningen (på rapporten) er udfordringen. Det skal være funktionelt. Skoleleder: Hvis ellers den kan træde i stedet for den nationale, så synes jeg, at det giver god mening. Hvis vi skal ud og lave dobbelt så falder de igennem.. også selv om den er gratis, for vi vil blive målt på den nationale og den ville være den øverste. 12
Skoleleder: Hvis sundhedsplejen skal kunne være med, skal vi bruge den (Sundhed.dk) sundhedsplejen kan ikke bruge den anden (den nationale trivselsmåling). Sundhedsrådene med repræsentanter fra skoleledelse, ressourcelærer, forældre, elever og sundhedsplejerske, som beskrevet i afsnit 1.1 har trange vilkår siden projektet Sundhedsaktiv Skoles afslutning. Både kontaktlærere og sundhedsplejersker udtrykker, at de gerne så det genopstå. Skoleleder: Vi har et sundhedsråd, men det bliver ikke brugt. Sundhedsplejerske: Mangler netværket (fra Sundhedsaktiv Skole). Siden Pia (projektlederen) er rejst, ligger det stille. Kontaktlærer: Vigtigt at få forældrene med ind over. Det kan også gøre det nemmere for eleverne, og testen bliver måske mere reel, fordi forældrene kommer til at se det. Succeskriteriet er opfyldt. 5. Konklusion og oplæg Succeskriterium 4.a At projektdeltagelsen giver deltagerne en oplevelse af mening og helhedsforståelse for sundhedsprofilers indirekte betydning for læring og trivsel 4.b At der medio juni 2013 foreligger en midtvejsrapport på baggrund af de indsamlede data 4.c At der etableres et samarbejde med andre deltagende kommuner med henblik på viden- og erfaringsudveksling 4.d At der medio december 2013 foreligger en endelig rapport på baggrund af det indsamlede materiale 4.e At redskabet styrker det enkelte barns og dets families evne til at tage del i ansvaret for egen sundhed 4.f At sundhedsplejersken og klasseteamet anvender redskabet i den daglige dialog med barnet/ den unge samt i klassesammenhæng 4.g At de indsamlede data får betydning i skolens konkrete arbejde med sundhed og trivsel 4.h At evalueringsrapporten indgår som beslutningsgrundlag ved prioritering af sundhedsindsatsen for børn og unge på kommunalt niveau 4.i Hvordan redskabet bidrager til viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge i kommunen? Opfyldelse af succeskriterium Succeskriteriet er opfyldt Succeskriteriet er ikke opfyldt Succeskriteriet er opfyldt Succeskriteriet er ikke opfyldt Succeskriteriet er delvist opfyldt Succeskriteriet er opfyldt Succeskriteriet er opfyldt Succeskriteriet er opfyldt Succeskriteriet er opfyldt 13
4.j Bidrager anvendelsen af skolesundhed.dk til en styrkelse af undervisningsmiljøet og den sundhedsfaglige indsats på børneområdet på individ-, klasse-, skole- og kommuneniveau? 4.k Hvilke muligheder redskabet skaber for et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen og skolen? Succeskriteriet er opfyldt Succeskriteriet er opfyldt Som det ses af ovenstående tabel, har fokusgruppeinterviewene bidraget med viden om opfyldelse af projektets succeskriterier. Interviewdeltagerne er enige om, at Sundhed.dk kan bidrage til elevernes sundhed, læring og trivsel. Opsummering og oplæg til diskussion: - At der udarbejdes procedurer for brug af testens resultat på klasse-, skole- og kommuneniveau, da testens resultat skal danne grund for dialog for at folde sig helt ud - At forældre også inddrages i besvarelsen for 5. og 8. klassetrin - At der udarbejdes en procedure for udfyldelse af spørgeskemaerne, så der opnås/bibeholdes en acceptabel svarprocent - At Skolesundhed.dk skal kunne arbejde sammen med den nationale trivselsmåling - At Sundhedsaktiv Skole drøftes Ifølge pressemeddelelse den 17. marts 2015 fra Komiteen for Sundhedsoplysning planlægges desuden at sikre samkøring med UVM s trivselsmåling i den videre udvikling af Skolesundhed.dk. Det kan på baggrund af denne evaluerings fund anbefales at fortsætte brugen af Skolesundhed.dk i det kommende skoleår 2015/16 i et tæt samarbejde mellem Sundhed og Dagtilbud & Skole. 14
Bilag 1: Sundhedsaktiv Skole 2007-2010 Formål med projektet er: at styrke børn og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed at styrke skolernes forudsætninger for at handle sundhedsfremmende i skolens rammer og hverdag samt prioritere sundhedsundervisningen Mål med projektet er: at kvalificere professionelle nøgleaktører til at gøre en særlig sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever gennem skolens rammer, miljø og undervisning at sikre sundhedsfremmende aktiviteter på skolerne at sikre et tværfagligt samarbejde på skolen vedrørende sundhedsfremmende aktiviteter ved at etablere et sundhedsråd på de deltagende skoler at etablere og sikre sundheds-netværk mellem deltagende skoler Nøgleaktører: en lærer fra hver af de deltagende skoler, som udpeges til resurselærer for sundhedsfremme på skolen kontaktlærer for fagteam for sundhedsundervisningen, repræsenterer fagteam for sundhedsundervisningen for hvert trin (yngste trin, mellemtrin og ældste trin) skolens sundhedsplejerske repræsenterer sundhedspersonale (sundhedsplejerske, skolelæge, tandplejen ) sundhedsråd med deltagelse af resurselærer, skolens ledelse, SFO ledelse, skolens sundhedsplejerske, elever, forældre/skolebestyrelsesmedlemmer 15
Bilag 2: Projektbeskrivelse projekt Skolesundhedsprofiler Titel Skolesundhedsprofiler- pilotprojekt 2012-2013 Skolesundhedsprofiler er et nyt redskab til danske Baggrund kommuner, der ønsker at styrke den sundhedsfaglige indsats på børneområdet se www.skolesundhed.dk og info.skolesundhed.dk. Skolesundhedsprofiler kan ses i sammenhæng med sundhedsprofilundersøgelsen: Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen kommune der blev gennemført på alle skoler i Vejen kommune i 2006 og sundhedsprofilundersøgelsen der foretages i alle landets kommuner hvert 4. år: Hvordan har du det? Ledelsen for Familie og sundhed og ledelsen for skole og børn ønsker med afsæt i sundhedsaktiv skole, at afprøve redskabet gennem et pilotprojekt på 7-8 skoler i Vejen kommune. Projektperioden vare fra november 2012 december 2013. Formål 1. At styrke den forebyggende indsats ved at generere viden om sundhedstilstanden blandt børn og unge i Vejen kommune. 2. At styrke undervisningsmiljøet og den sundhedsfaglige indsats på børneområdet på individniveau, klasseniveau, skoleniveau og kommuneniveau 3. At give sundhedsplejersker og skoler et konkret redskab, der er anvendeligt i det daglige arbejde med børn, unge, sundhed og trivsel. Mål A. At indhente sammenlignelige data om børn og unges sundhedstilstand på de deltagende skoler. B. At indhente sammenlignelige data om undervisningsmiljøet på de deltagende skoler. Succeskriterier At projektdeltagelsen giver deltagerne en oplevelse af mening og helhedsforståelse for sundhedsprofilers indirekte betydning for læring og trivsel. C. At bearbejde og sammenligne data inden for Vejen kommune og evt. med andre deltagende kommuner. 16
Succeskriterier At der medio juni 2013 foreligger en midtvejsrapport på baggrund af de indsamlede data. At der etableres et samarbejde med andre deltagende kommuner med henblik på viden- og erfaringsudveksling. At der medio december 2013 foreligger en endelig rapport på baggrund af det indsamlede materiale. D. At anvende de indsamlede data til en målrettet forebyggende indsats på individ-, klasse-, skole-, og kommuneniveau. Succeskriterier At redskabet styrker det enkelte barns og dets families evne til at tage del i ansvaret for egen sundhed. At sundhedsplejersken og klasseteamet anvender redskabet i den daglige dialog med barnet/ den unge samt i klassesammenhæng. At de indsamlede data får betydning i skolens konkrete arbejde med sundhed og trivsel. At evalueringsrapporten indgår som beslutningsgrundlag ved prioritering af sundhedsindsatsen for børn og unge på kommunalt niveau. Indhold Skolesundhed.dk er et webbaseret system beregnet til indsamling af information om sundhed og trivsel blandt udvalgte elever på de deltagende skoler. Der er fokus på de tre A er i børnesundheden: Adipositas (overvægt), Atopi (allergier) og ADHD, samt kost, rygning, alkohol og motion (de såkaldte KRAMfaktorer). Der er fokus på det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres i 0., 5. og 8. kl. Skemaerne i 0. klasse udfyldes af elevernes forældre i forbindelse med den første samtale med sundhedsplejen, mens de resterende udfyldes af eleverne i forbindelse med undervisningen. Der afsættes 1 lektion pr. klasse i skoletiden til undersøgelsen. Den enkelte skole er ansvarlig for indhentning af 17
forældreaccept vedr. spørgeskemaundersøgelsen. Sundhedsplejen har som den eneste adgang til informationerne på individniveau, hvilket gør materialet direkte anvendeligt i dialogen med barnet/den unge. Skoler og klasser kan trække rapporter direkte på systemet, når alle skemaer er udfyldt. Datafortolkning sker i et samarbejde mellem Sundhed og familie og Dagtilbud og skole på baggrund af den profil, som systemet genererer automatisk. Styregruppen har ansvaret for udarbejdelsen af midtvejs- og slutevalueringsrapport. Skolesundhedsprofilerne forventes at danne baggrund for prioritering af sundheds- og trivselsindsatser både lokalt og kommunalt, samt øvrig omsætning til praksis via de involverede parter: elever, forældre, skoler og sundhedspleje. Organisering Projektejer: Direktør Carsten Lund Projektleder: Ledende sundhedsplejerske: Ulla Bjørn Styregruppe: Dagtilbud og skole: Kirsten Busk og Mads Skuldbøl Nielsen, Sundhed og familie: Ulla Bjørn Projektgruppe: 3 skoleledere, 2 sundhedsplejersker og Ulla Bjørn Tidsplan Kommunikation Skoleåret 2012 og 2013 1. Projektplan til godkendelse i ledelsen uge 46-47 2. 1. møde i styregruppen uge 46 3. første møde i projektgruppen uge 49 4. 0.kl. skemaer udfyldes af forældre i januar 2013 5. 5. og 8. kl. jan. - maj 2013 6. Projektgruppemøder ca. 5 møder a 1½ time 7. Styregruppemøder ad hoc. Skoler og sundhedsplejen generelle og specifikke problemer Ulla Bjørn Sundhed og familie: Ulla Bjørn Skole og børn: Kirsten Busk Direktør og afdelingsledere: Ulla Bjørn 18
Økonomi og ressourcer Øvrig økonomi Afslutning Skolesundhed.dk er gratis i 2012 Fra 2013 og frem er prisen 10.000 kr. i grundbeløb + 5 kr./skema I pilotprojektet deltager ca. 800 elever Udgift: ca. 14.000 kr. Udgiften afholdes af Sundhed og familie Arbejdstimer til deltagelse finansieres af de respektive afdelinger. Juni 2013 Skolerne forpligter sig på at melde tilbage med praksiserfaringer på klasse og skoleniveau Sundhedsplejen forpligter sig på at melde tilbage med praksiserfaringer på individniveau Projektleder og projektgruppe samarbejder omkring udarbejdelse af midtvejsevaluering med foreløbige konklusioner August 2013 fremlæggelse på skoleledermøde September 2013 beslutning vedr. skoleåret 2014 December 2013 analysearbejdet afsluttes med en samlet rapport- forløbet evalueres Fokuspunkt Dec- jan fremlæggelse for direktør og afdelingsledere evt. de politiske udvalg. Ved evaluering af projektet stilles skarpt på undervisningsmiljødelen. Opfyldes de behov skolen har? Er den operationel og anvendelig? Elevspørgeskemaer til 2. klassetrin (indskolingen) Ulla Bjørn Nov. 2012 19
Bilag 3: Handleplan for opfølgning på evalueringen Handleplan for opfølgning af evalueringen af projektet: [indsæt projektets titel] Projektejer: Projektleder: Evaluator: Anbefaling Ansvarlig Anbefaling følges/ følges ikke Kommentar Opdateret d. 20