By- og Boligministeriet De unges boligsituation

København, den 1. marts 2000 By- og Boligministeriet De unges boligsituation Udarbejdet af: Jens Rom Jensen Gregers Lyster Side 1 af 78

Indholdsfortegnelse: Side 1. Undersøgelsens formål.. 1 2. Metode og gennemførelse. 2 3. Sammenfatning 4 4. Detailresultater. 7 4.1. Præsentation af deltagerne 7 4.2. Hvordan bor de unge... 9 4.3. Boligkvalitet og husleje 15 4.4. Tilfredshed med den eksisterende bolig.. 21 4.5. Boligsøgende 26 4.6. Flytning og flytteårsager.. 30 4.7. Hvordan findes en ny bolig, og hvor lang tid tager det... 33 4.8. Udvikling over tid.. 36 Bilag: Det benyttede spørgeskema med de præcise spørgsmålsformuleringer I separate bind findes de grundlæggende EDB-krydstabeller Side 2 af 78

1. Undersøgelsens formål Til at rådgive sig i spørgsmål om unges boligforhold har by- og boligministeren nedsat et ungdomsboligråd. Ungdomsboligrådet fremkom i maj 1998 med et debatoplæg, i hvilket der argumenteres for, at de unges boligsituation er blevet vanskeligere gennem de seneste år, og at man, specielt i universitetsbyerne, må se frem til en meget skærpet situation. Den faktuelle viden om de unges boligsituation er imidlertid begrænset. Forholdene i de støttede ungdomsboliger er ganske vist godt belyst, men hvordan det store flertal af unge, der bor andetsteds, bor, hvad de betaler derfor, hvor tilfredse de er, hvor let eller svært det er at finde en bolig, og lignende spørgsmål, har man kun kvalitative og ikke nødvendigvis retvisende indtryk af. På foranledning af ungdomsboligrådet er det derfor besluttet at lade foretage en undersøgelse af de unges boligsituation. Mulighederne for at gennemføre en registerbaseret undersøgelse har været undersøgt; men har vist sig at være utilstrækkelige, og ministeriet har derfor besluttet at lade nærværende stikprøvebaserede interviewundersøgelse gennemføre. Undersøgelsens formål er kort fortalt at undersøge og beskrive boligforholdene i bred betydning for udvalgte aldersgrupper i de fem universitetsbyer København, Roskilde, Odense, Århus og Aalborg. Der lægges særlig vægt på den del af de unge, der ikke allerede har afsluttet en kompetencegivende uddannelse, dvs. lærlinge, elever, studerende og unge, der enten slet ikke har noget arbejde eller ernærer sig ved ufaglært arbejde. Side 3 af 78

2. Metode og gennemførelse Det univers, der undersøges, er blevet fastlagt til at være personer, der pr. en bestemt dato er hhv. 21, 23 og 25 år, og som er tilmeldt folkeregisteret i hhv. hovedstadsområdet (i rapporten de fleste steder benævnt København, men dækkende Københavns og Frederiksberg kommune, samt kommunerne i Københavns Amt), Roskilde, Århus, Odense og Aalborg kommune. Undersøgelsen gennemføres som en kvoteret stikprøveundersøgelse, og de planlagte/de opnåede kvoter er som følger: København Roskilde Århus Odense Aalborg 21-årige 250/252 120/121 175/179 120/117 120/119 23-årige 250/253 120/120 175/176 120/119 120/117 25-årige 250/254 120/122 175/170 120/121 120/120 Total 750/759 360/363 525/525 360/357 360/356 Den planlagte stikprøve er på 2.355 observationer, medens det realiserede tal er 2.360. Kvoteplanen er ikke udtryk for en repræsentativ fordeling, idet der i den virkelige verden f.eks. findes godt 20 gange så mange unge i København som i Roskilde, ligesom de enkelte årgange ikke er nøjagtig lige store. Der er ikke vejet på stikprøven, og hvor vi derfor i afrapporteringen viser resultater for en bestemt aldersgruppe, f.eks. de 21-årige, er disse resultater påvirket af, at denne gruppe er sammensat af 252 personer fra København, 121 fra Roskilde, 175 fra Århus osv. Hvor der findes væsentlige geografiske forskelle, er disse dog som hovedregel fremhævet i teksten. Det følger direkte af kvoteplanen, at undersøgelsen ikke har gyldighed for alle unge i Danmark, men kun for udvalgte årgange i udvalgte byer, der dog rummer omkring halvdelen af alle unge i Danmark. Stikprøven er tilvejebragt ved et systematisk tilfældig udtræk på CPR-registeret, og udtrækket er foretaget den 24.8.1999, dvs. at det er de personer, der pr. denne dato var tilmeldt folkeregisteret i en af de nævnte kommuner, der har haft en mulighed for at indgå i stikprøven. Da trækningsdagen ligger umiddelbart efter studiestart på en lang række uddannelser og umiddelbart før studiestart på de højere læreanstalter, hvor mange af de udtrukne har skullet starte uddannelse eller studier, må nogen af undersøgelsens resultater antages at være påvirket af, at man har valgt netop denne dato, og ikke f.eks. en dato i marts. For ikke at komme i problemer med at kunne opfylde de opstillede kvoter blev der valgt en rigelig sikkerhedsmargin, og det samlede udtræk fra CPR-registeret blev Side 4 af 78

således på 8.889 personer. Da undersøgelsen gennemførtes telefonisk, blev et tilfældigt udvalg på 7.040 af disse udtaget til påføring af telefonnumre, en opgave som blev løst af Tele Danmark. De resterende knap 1.800 udtrukne blev holdt i reserve. Idet der alene blev søgt på adressen (ikke på personnavnet, for mange af de unge har ikke egen telefon) lykkedes det Tele Danmark at finde telefonnummer på 5.077 af de 7.040, hvilket svarer til 72,1%. Dette er på linie med, hvad man opnår på f.eks. Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser. De 27,9% (100% minus de fundne 72,1%) af det statistisk tilfældige udvalg, der på denne måde udgik p.g.a. manglende telefonnummer, rummer mulighed for at kunne give undersøgelsen en vis slagside hen imod den mere etablerede del af de unge. De 5.077 personnavne + telefonnumre blev overdraget I & A Research, der har stået for den praktiske dataindsamling. I & A rapporterer følgende statistik for det videre forløb: Udgangsstikprøve 5.077 - ikke benyttede 802 Bruttostikprøve 4.275 - ingen kontakt/personen ukendt på adr. 973 - frascreenede p.g.a. sprogproblemer o.lign. 231 - fejlnumre/nummer nedtaget 314 Nettostikprøve 2.757 - truffet, men ønsker ikke at deltage 255 - ikke truffet trods indtil 10 kontaktforsøg 142 Gennemførte interviews 2.360 Gennemførelsesprocenten (gennemførte/nettostikprøve) er 85,6%, hvilket må betegnes som særdeles tilfredsstillende for undersøgelser af denne type. Interviewene er gennemført ved hjælp af CATI (Computer Aided Telephone Interviewing) efter spørgeskemaet, der findes som bilag til rapporten, og feltarbejdet er foretaget i perioden 4.-24.10.1999. Side 5 af 78

3. Sammenfatning En gennemlæsning af denne rapport giver et overordnet indtryk af, at de unges boligsituation generelt er ganske tilfredsstillende. Til trods for at undersøgelsen er gennemført i universitetsbyerne, hvor man må formode, at efterspørgslen på boliger til unge er størst, finder vi, at omkring 8 ud af 10 er udmærket tilfreds eller ganske godt tilfreds med deres nuværende boligsituation, og at den andel, der føler et meget presserende behov for en anden bolig, kan opgøres til 6-8% af de adspurgte, afhængig af alder. Det er ligeledes værd at hæfte sig ved, at den gennemsnitlige søgetid på den bolig, som de udeboende unge bor i nu, kun har været ca. 4 måneder. Et presserende boligbehov ser således ud til at løse sig i løbet af relativt kort tid. Uanset dette positive resultat må man dog ikke glemme, at de ovennævnte 6-8% af den undersøgte gruppe, der føler et meget presserende behov for en anden bolig, svarer til ca. 10.000 unge af de i alt ca. 150.000 21-25 årige i de undersøgte universitetsbyer. For at sætte dette tal i perspektiv kan det nævnes, at der i hele landet findes ca. 51.000 støttede ungdomsboliger. Selv om de fleste unge er ganske tilfredse med deres boligforhold, så må det også fremhæves, at store dele af de unge bor i relativt små og utidssvarende boliger. Undersøgelsens hovedresultater kan i øvrigt sammenfattes i følgende hovedpunkter: Blandt undersøgelsens 21-årige er 53% under uddannelse. I gruppen af 23-årige stiger dette tal til 58%, for så at falde til 47% blandt de 25-årige. Da de færdiguddannedes indtægter er mere end dobbelt så høje som de uddannelsessøgendes, betyder sammensætningen af uddannelsessøgende, færdiguddannede og restgruppen, at de 25-årige har en markant højere indkomst end de 21-årige Over halvdelen af de 21-årige; men kun 4% af de 25-årige bor hjemme hos forældrene. Studerende er sjældnere end andre hjemmeboende. Betragtes alene de udeboende, bor mellem 23 og 39% af de unge, afhængig af alder, i egen ejer- eller andelsbolig. Privat udlejning m.v. dækker mellem 35 og 46% af boligbehovet, medens alment og selvejende støttet byggeri dækker de resterende 26-31%. Igen afhængig af alder bor kun mellem 5 og 14% af de udeboende unge på værelse. Tæt op mod halvdelen af de unge i alle tre aldersgrupper bor i lejet lejlighed. 20% af lærlinge/elever og 22% af de studerende bor i ungdomsbolig eller på værelse. Boligstrukturen er ret forskellig i de fem undersøgte universitetsbyer. Andelen, der bor i ejer/andelslejlighed, varierer f.eks. fra 43% i Hovedstadsområdet til 16% i Århus. Side 6 af 78

De hjemmeboende disponerer over relativt få kvadratmeter typisk mindre end 16. De udeboende har noget bedre plads mere end halvdelen har således mellem 36 og 75 kvadratmeter til rådighed. Betragtes kun de udeboende, er de studerende den gruppe, der har færrest kvadratmeter til rådighed, efterfulgt af lærlinge og elever. Flertallet af de hjemmeboende unge betaler ingenting for at bo. Den månedlige huslejeudgift for de udeboende er derimod godt 2.300 kr. i gennemsnit. De studerende er den gruppe, der bor billigst; men er som nævnt også den gruppe, der har de mindste boliger. Der findes ikke nogen påviselig forskel i de unges boligudgift mellem de 5 undersøgte byer. Den dominerende del af de unge er udmærket eller ganske godt tilfredse med deres nuværende boligsituation. I alle tre aldersgrupper finder vi dog 3%, der er meget utilfredse, og 7%, der er lidt utilfredse, med den nuværende boligsituation. De udeboende er mere tilfredse end de hjemmeboende. De, der bor i ejer- eller andelslejlighed, er mest, og de, der bor i ungdomsbolig eller på værelse, er mindst tilfreds med den nuværende boligsituation. Trods den høje grad af tilfredshed med den nuværende bolig, opfatter en betragtelig del af de unge sig i varierende grad som boligsøgende. Dog finder vi, at kun 6-8% af samtlige adspurgte oplever at have et meget presserende behov for en anden bolig, hvilket gælder for alle beskæftigelsesgrupper. Boligmobiliteten blandt de unge er ganske høj. Når man først er flyttet hjemmefra, er en flytning ca. hvert andet år normen. I de undersøgte aldersgrupper er der tre fremherskende flytteårsager: 1) Man vil flytte hjemmefra og have sin egen bolig, 2) Man bliver af hensyn til studium eller arbejde nødt til at flytte, og 3) Man flytter sammen med eller fra en partner. Hos de ældste i den betragtede aldersgruppe kommer hertil et ønske om bedre plads eller højere boligstandard. En meget stor del af de unge har fundet deres bolig via et kontaktnet af familie, venner og bekendte. Kun omkring 4% af alle har fået boligen via kommunen, via en anden offentlig myndighed, eller via en central pladsanvisning. Ser vi specifikt på beboerne på værelser, kommer dette tal dog op på ca. 20%. 7% af studerende, lærlinge og elever har fået deres bolig anvist. Det er vanskeligt, ud fra de afgivne svar, at hævde, at der findes en boligkø men den gennemsnitlige søgetid for den bolig, som de udeboende svarpersoner bor i nu, har været omkring 4 måneder, et tal, der er præget af, at nogen har været i en situation, hvor de har kunnet tage sig god tid til at finde den helt rigtige bolig. En analyse af svarpersonernes bolighistorie viser, at boligmarkedet, når man er først i tyverne, er et marked, på hvilket man gør karriere forstået på den måde, at man systematisk flytter til større og større boliger med bedre og bedre faciliteter; men også til markant stigende huslejer. De indsamlede data peger i retning af, at de 21-årige mænd i dag i noget højere grad end for 2 og 4 år siden er hjemmeboende. Og for de fleste af de 21-årige Side 7 af 78

hjemmeboende mænd, ser det ud til, at disse har valgt at bo hjemme af lyst, snarere end af nød. Side 8 af 78

4. Detailresultater 4.1. Præsentation af deltagerne Undersøgelsens resultater forstås bedst, hvis man har indblik i stikprøvernes strukturelle sammensætning, så derfor først nogle fakta om de unge: Alle tre aldersgrupper, de 21-årige, de 23-årige og de 25-årige, består af praktisk taget lige mange mænd og kvinder. Efter beskæftigelse er fordelingen følgende: TABEL 1: Aldersgruppernes beskæftigelse 21-årige 23-årige 25-årige Lærling/elev, går på handelsskole/teknisk skole etc. 21% 9% 4% Studerende 32% 49% 43% I erhverv, ufaglært arbejde 28% 13% 9% I erhverv, faglært arbejde 6% 15% 18% I erhverv, funktionær 4% 8% 20% I erhverv, selvstændig 0% 1% 1% Ikke i erhverv 9% 6% 5% I alt 100% 100% 100% Basis (antal adspurgte) 788 785 787 Blandt de 21-årige har 10% allerede afsluttet en kompetencegivende uddannelse og er i arbejde som faglært arbejder eller som funktionær. Yderligere 53% er under uddannelse, medens restgruppen, der har ufaglært arbejde eller laver ingenting (incl. værnepligtige, personer på højskoleophold m.v.) tæller 37%. Gruppen, der er under uddannelse, kulminerer blandt de 23-årige, for derefter at falde svagt blandt de 25-årige, og mekanikken her bag er, at det vi ovenfor har kaldt restgruppen stadig svinder en del finder åbenbart ret sent ud af at gå i gang med en uddannelse medens de færdiguddannedes andel stiger fra de nævnte 10% over 24% til 39%. Over halvdelen af de 25-årige, der stadig er under uddannelse, regner med at være færdiguddannede inden for 1½ år. Hvad man laver, og hvad man tjener, hænger naturligvis sammen. Med den sammensætning af 21-, 23- og 25-årige, der findes i hver enkelt beskæftigelseskategori, kan den gennemsnitlige årlige brutto-indkomst, dvs. indkomsten før skat, beregnes til at udgøre følgende beløb: - Lærling/elev 101.727 kr. - Studerende 75.182 kr. - Ikke i erhverv/uddannelse 106.443 kr. - Ufaglært arbejder 149.092 kr. - Faglært/funktionær/selvstændig 223.952 kr. Side 9 af 78

Sådan som spørgsmålet er formuleret, bør beløbene være eksklusive eventuelle lån. For de uddannelsessøgende påvirkes indkomsterne af, at 40% af de 21-årige og ca. 60% af de 23- og 25-årige studerende har erhvervsarbejde ved siden af studierne. For alle beskæftigelseskategorier gælder det, at brutto-indkomsten varierer med alderen, sådan at f.eks. en 21-årig ufaglært arbejder tjener mindre end en 23-årig, som igen tjener mindre end en 25-årig. P.g.a. det allerede nævnte supplerende erhvervsarbejde er denne alderseffekt særlig tydelig for de studerende. Der er desuden igen uanset erhverv en ganske markant indkomstforskel, når svarpersonerne opdeles på ude- og hjemmeboende. F.eks. har en hjemmeboende studerende en brutto-indkomst på godt 58.000 kr., medens det tilsvarende tal for en udeboende (som dog samtidig gennemsnitlig er lidt ældre) er 78.000 kr. De aldersmæssige forskelle, der, som beskrevet ovenfor, er påvirket af bl.a. aldersgruppernes forskellige erhvervssammensætning og af en markant forskellig andel af hjemmeboende, ser ud som følger: Tabel 2: Aldersgruppernes bruttoindkomst 21-årige 23-årige 25-årige Egen årlige bruttoindkomst under 50.000 kr. 21% 14% 10% 50-79.000 kr. 19% 19% 12% 80-99.000 kr. 10% 12% 8% 100-149.000 kr. 19% 15% 17% 150-199.000 kr. 9% 10% 11% 200-249.000 kr. 3% 10% 18% 250.000 kr. eller mere 1% 5% 16% Uoplyst 19% 13% 9% I alt 100% 100% 100% Basis 788 785 787 Ses der bort fra de uoplyste, har 32% af de 21-årige, 40% af de 23-årige og 62% af de 25-årige mere end 100.000 kr. om året, og den gennemsnitlige årsindkomst kan beregnes til hhv. 97.000, 116.000 og 158.000 kr. Økonomien bedres således markant med stigende alder i de årgange, som vi her betragter og økonomi er naturligvis af stor betydning for ens muligheder på boligmarkedet. Med ind i billedet omkring den vigtige økonomifaktor må også trækkes, om man lever som single, eller om man er samboende, hvilket 16% af de 21-årige, 34% af de 23- årige og 49% af de 25-årige er. De samboende har en husstandsindkomst, der er godt og vel dobbelt så høj som singlernes. Side 10 af 78

4.2. Hvordan bor de unge TABEL 3: Nuværende boligforhold 21-årige 23-årige 25-årige Bor hjemme hos forældre 56% 17% 4% Bor alene 16% 34% 37% Bor sammen med partner 16% 34% 49% Deler bolig med andre 12% 15% 10% Bor mere midlertidigt hos familie, venner 1% 1% 0% I alt 100% 100% 100% Basis (antal interviews) 788 785 787 Der sker meget med bolig- og samlivsforholdene i den første halvdel af 20 erne. Som det ses, bor godt halvdelen af de 21-årige stadig hjemme hos forældrene, medens dette kun gælder 4% af de 25-årige, og medens kun hver sjette 21-årig bor sammen med en partner, så gælder dette halvdelen af de 25-årige. Spørgsmålet om ude/hjemmeboende har flere gange tidligere været undersøgt 1, dog på landsdækkende spørgeskemaundersøgelser, som ikke er fuldt sammenlignelige med nærværende, der jo kun dækker universitetsbyerne. Men vores resultater passer godt ind i en trend, som man tidligere har fundet, nemlig at de unge gennem en årrække er flyttet senere og senere hjemmefra. I forhold til en AKF spørgeskemaundersøgelse fra 1990 er der tale om, at fraflytningen er skubbet ca. ét år, således at vore 21-årige m.h.t. at bo hjemme ligner de 20-årige for 9 år siden. Bolig- og samlivsforholdene varierer ligeledes en hel del med personens køn pigerne ser ud til at være godt et år forud for drengene m.h.t. at flytte hjemmefra og m.h.t. at bo i parforhold. To trediedele af de 21-årige drenge; men kun halvdelen af de 21-årige piger bor således hos forældrene en forskel der (på et lavere niveau) genfindes hos de 23- og de 25-årige. Og medens kun hver 10. 21-årige dreng bor sammen med en partner, så gælder dette hver 4. 21-årige pige. Denne forskel er dog næsten men ikke helt udjævnet, når vi kommer op til de 25-årige. Betragtes de enkelte aldersklasser for sig, findes der mindre geografiske forskelle, og lidt større forskelle, afhængig af beskæftigelse, på boformerne. Efter beskæftigelse og alder er situationen som følger: TABEL 4: Andel af de unge efter beskæftigelse og alder, der er hjemmeboende Lærling Stude- Uden Ufaglært Faglært/ 1 Se f.eks. Jill Mehlbye: Unges Boligvilkår. AKF rapport 1991 Side 11 af 78

/elev rende beskæftigelse arbejder funktionær/ selvstændig Andel af 21-årige, der er hjemmeboende 61% 42% 68% 65% 53% Andel af 23-årige, der er hjemmeboende 24% 11% 30% 27% 18% Andel af 25-årige, der er hjemmeboende 6% 3% 5% 7% 3% TABEL 5: Andel af de unge i universitetsbyerne, der er hjemmeboende Kbh. Roskilde Århus Odense Aalborg Andel af 21-årige, der er hjemmeboende 58% 59% 50% 58% 54% Andel af 23-årige, der er hjemmeboende 16% 21% 17% 12% 18% Andel af 25-årige, der er hjemmeboende 6% 3% 3% 2% 4% Det fremgår af de to tabeller, at alderen har større indflydelse end beskæftigelsen og den geografiske lokalitet (forskellene er meget større lodret end vandret i tabellerne); men det ses dog, at de studerende og især de yngste studerende væsentlig sjældnere end deres jævnaldrende, der laver andre ting, er hjemmeboende. Når data nedbrydes så fintmasket, som tilfældet er i ovenstående to tabeller, er procenttallene beregnet på helt ned til under 100 besvarelser, og der kommer derfor en vis statistisk udvalgsusikkerhed ind i billedet. Vi kan med 99,9999% sikkerhed sige, at procentdelen af hjemmeboende falder med stigende alder; men når vi f.eks. sammenligner byerne er forskellene så moderate, at de fleste kan være opstået ved et tilfælde 2 - faktisk er den eneste forskel, der er signifikant efter traditionel målestok, forskellen mellem de 23-årige i hhv. Roskilde og Odense. Det er dog overvejende sandsynligt, at der er realiteter bag en del af de forskelle, som tabellen viser f.eks. at de 21-årige i de to jyske byer knap så ofte er hjemmeboende, hvilket man kan formode er et udtryk for, at afstandene i Jylland er større, således at en større del af de uddannelsessøgende unge stammer fra områder, der ligger uden for pendlerafstand, og derfor ikke kan være hjemmeboende. Betragtes alle svarpersoner indenfor de tre aldersklasser findes en meget markant forskel på boligens art. 45% af de 21-årige mod kun 13% af de 25-årige bor f.eks. i (parcel)hus. Denne forskel kan imidlertid i vidt omfang føres tilbage til andelen, der stadig er hjemmeboende. Ser vi alene på de udeboende, kan boligens art i hver af de tre aldersklasser opgøres som følger: TABEL 6: De udeboendes boligtype 2 Vi har f.eks. interviews med 117 23-årige personer fra Aalborg. Hvordan disse er udvalgt er beskrevet i metodeafsnittet, men det er det forhold, at det er lige præcis disse 117 personer, og ikke 117 andre, der er kilden til usikkerheden. Jo færre observationer, der ligger bag et procenttal, desto mere usikkert er dette. Side 12 af 78

21-årige 23-årige 25-årige Eget hus 2% 3% 7% Andelshus 0% 0% 1% Lejet hus 7% 3% 3% Fremlejet/lånt hus 2% 0% 0% 10% 7% 11% Hus i alt Egen ejerlejlighed 12% 16% 16% Egen andelslejlighed 8% 12% 15% Kollegielejlighed/ungdomsbolig, lejlighed 8% 6% 3% Lejet lejlighed 42% 46% 48% Fremlejet/lånt lejlighed 6% 3% 2% 76% 84% 84% Lejlighed i alt Ungdomsbolig, værelse 1% 1% 1% Kollegieværelse 3% 4% 2% Lejet værelse i privatbolig 8% 4% 2% Klubværelse m.v. 2% 1% 1% 14% 9% 5% Værelse i alt I alt 100% 100% 100% Basis (udeboende personer i stikprøven) 350 654 759 En mangfoldighed af boligløsninger er, som det ses, i brug; men den lejede lejlighed står sammen med ejer/andelslejligheder for 62% hos de 21-årige, 74% hos de 23- årige og 79% hos de 25-årige. Denne udvikling kunne antyde en præference for disse boligtyper hos de unge. Efter ejerforholdene til boligen kan situationen opgøres som følger: TABEL 7: De udeboendes boligtype efter ejerforhold 21-årige 23-årige 25-årige Egen ejer/andelsbolig 23% 31% 39% Privat udlejning/fremleje/lån 46% 34% 35% Støttet byggeri 31% 35% 26% I alt 100% 100% 100% Basis (udeboende personer i stikprøven) 350 654 759 Specielt om de lejede lejligheder, der jo iflg. tabel 4 er bolig for op mod halvdelen af de adspurgte, skal det bemærkes, at udlejer hos de respektive aldersgrupper i hhv. 39, 44 og 39% af tilfældene er en almen boligorganisation. Hvor der er tale om en lejet bolig, er udlejer i 8-12% af tilfældene den unge lejers nærmeste familie. Side 13 af 78

Hvis det viste billede hen over aldersgrupperne afspejler en boligkarriere 3, ser det ud til, at et typisk mønster er, at man starter karrieren i det private udlejningsbyggeri, at en del herfra flytter over i det almene byggeri, og at trafikken derefter går mod en ejerbolig. For at dæmpe problemet med de små basistal har vi i de følgende tabeller slået de 21-, 23- og 25-årige sammen til én gruppe pr. beskæftigelsesgruppe og pr. by. TABEL 8: Boligens art efter beskæftigelse (kun de udeboende indgår) Lærling/ elev Studerende Uden beskæftigelse Ufaglært arbejder Faglært/ funktionær/ selvstændig Eget hus 2% 1% 7% 5% 9% Andelshus 0% 0% 0% 1% 2% Lejet hus 6% 3% 11% 3% 3% Fremlejet/lånt hus 0% 0% 0% 1% 0% 8% 5% 18% 11% 14% Hus i alt Egen ejerlejlighed 13% 11% 11% 18% 21% Egen andelslejlighed 11% 13% 8% 12% 13% Kollegielejlighed/ungdomsbolig, lejlighed 10% 8% 3% 3% 0% Lejet lejlighed 44% 45% 53% 48% 46% Fremlejet/lånt lejlighed 2% 3% 1% 3% 2% 81% 82% 76% 84% 84% Lejlighed i alt Ungdomsbolig, værelse 1% 1% 0% 0% 0% Kollegieværelse 2% 6% 0% 0% 0% Lejet værelse i privatbolig 4% 6% 3% 4% 1% Klubværelse m.v. 3% 1% 3% 1% 1% 10% 14% 7% 5% 2% Værelse i alt I alt 100% 100% 100% 100% 100% Basis (udeboende personer i stikprøven) 144 818 91 222 488 Da der kun er 91 personer i gruppen uden beskæftigelse, er resultaterne herfra meget usikre. I de øvrige fire beskæftigelsesgrupper er der ret store lighedspunkter mellem lærling/elev- og studerende-gruppen, og mellem de ufaglærte og de, der har 3 En alternativ måde at se på tabel 7 på er, at de forskellige aldersklasser kan have været stillet over for et forskelligt boligudbud på det tidspunkt, da de etablerede sig i egen bolig. Karriere -betragtningen synes dog at være den bedste beskrivelse af virkeligheden, jvfr. rapportens afsnit 4.8. Side 14 af 78

afsluttet en uddannelse. De, der stadig er under uddannelse, bor væsentlig hyppigere end andre i en ungdomsbolig eller på værelse. Det gælder 20% af lærlinge/elever, 22% af de studerende; men kun 8% af dem, der har ufaglært arbejde, og 2% af de færdiguddannede. Det mest bemærkelsesværdige er dog måske i virkeligheden, at forskellene ikke er større, end de er. Blandt uddannelsessøgende, der er flyttet hjemmefra, bor 4 ud af 5 i en mere permanent bolig. Opdelt efter boligens ejerforhold fremkommer følgende billede: TABEL 9: De udeboendes boligtype efter ejerforhold (kun de udeboende indgår) Lærling/ elev Studerende Uden beskæftigelse Ufaglært arbejder Faglært/ funktionær/ selvstændig Egen ejer/andelsbolig 26% 26% 25% 36% 45% Privat udlejning/fremleje/lån 37% 40% 30% 37% 33% Støttet byggeri 37% 34% 45% 27% 22% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Basis (Udeboende personer i stikprøven) 144 818 91 222 488 Godt en trediedel af alle udeboende lærlinge, elever og studerende i stikprøven bor således i støttet byggeri (kollegier, ungdomsboliger og lejligheder i alment byggeri), medens op mod halvdelen af de færdiguddannede har etableret sig i en købebolig. Side 15 af 78

TABEL 10: Boligens art i de 5 universitetsbyer (kun de udeboende indgår) Kbh. Roskilde Århus Odense Aalborg Eget hus 3% 5% 4% 5% 7% Andelshus 1% 2% 0% 0% 0% Lejet hus 1% 4% 6% 4% 4% Fremlejet/lånt hus 1% 0% 0% 0% 0% 6% 11% 10% 10% 12% Hus i alt Egen ejerlejlighed 16% 20% 13% 14% 12% Egen andelslejlighed 27% 11% 3% 3% 8% Kollegielejlighed/ungdomsbolig, lejlighed 2% 9% 7% 5% 4% Lejet lejlighed 40% 38% 47% 58% 53% Fremlejet/lånt lejlighed 3% 2% 5% 2% 2% 89% 80% 76% 81% 80% Lejlighed i alt Ungdomsbolig, værelse 0% 2% 0% 1% 1% Kollegieværelse 2% 4% 5% 2% 1% Lejet værelse i privatbolig 2% 1% 8% 4% 5% Klubværelse m.v. 1% 2% 1% 1% 0% 5% 9% 14% 9% 8% Værelse i alt I alt 100% 100% 100% 100% 100% Basis (udeboende personer i stikprøven) 559 263 401 273 267 I fordelingen på hus, lejlighed og værelse ligner de 3 nye universitetsbyer (Roskilde, Odense og Aalborg) hinanden en hel del, medens de to gamle adskiller sig fra mønsteret; men går man ned og betragter den enkelte boligtype ses det, at ingen af de 5 byer har den samme boligstruktur. Hovedstadsområdet er således karakteriseret ved, at (parcel)huse og værelser spiller en temmelig lille rolle, og at ejerlejligheder og ikke mindst andelslejligheder huser en meget betragtelig del af de unge. Omkring 47% af de 21-, 23- og 25-årige, der ikke bor hos forældrene, bor her i en købebolig. I Århus og Odense er dette tal mindre end det halve. Dette siger dog ikke kun noget om de unge, men også om boligmarkedets struktur i de forskellige byer. F.eks. fremgår det af boligtællingerne, at medens op mod hver 4. bolig i Københavns og Frederiksberg kommune er en andelsbolig, så gælder dette kun 3-4% af boligmassen i Odense og Århus. Roskilde er også præget af mange ejer- og andelslejligheder, men ligger til gengæld i bund, når det gælder lejede lejligheder. Side 16 af 78

I Århus spiller værelser en ret fremtrædende rolle. Omkring 8% af de adspurgte bor således i et udlejet værelse i andre folks bolig. Det gør kun 1% af de unge i Roskilde og 2% i København. I Odense finder vi det absolut højeste tal på den lejede lejlighed, som i alle 5 byer er den hyppigst forekommende enkelt-boligform. Aalborg er den af de 5 byer, der ligger tættest på et gennemsnit dog topper Aalborg på andelen af de unge, der bor i eget (parcel)hus. Andelen af de adspurgte, der bor på kollegium eller i ungdomsbolig (lejlighed og værelse) er 4% i Hovedstadsområdet, 15% i Roskilde, 12% i Århus, 8% i Odense og 6% i Aalborg. 4.3. Boligkvalitet og husleje TABEL 11: Hvor mange kvadratmeter boligareal disponerer du over? 21-årige 23-årige 25-årige under 16 kvm. 36% 16% 5% 16-35 kvm. 35% 24% 14% 36-55 kvm. 13% 23% 24% 56-75 kvm. 10% 25% 32% 76+ kvm 7% 12% 25% I alt 100% 100% 100% Gennemsnit 31 kvm. 46 kvm 62 kvm Basis (alle adspurgte) 788 785 787 Spørgsmålet er stillet uden nogen lang definition på, hvad vi forstår ved disponerer over i de boliger, hvor man ikke bor alene (f.eks. bor hjemme, eller deler en lejlighed med venner), er dette lidt op til svarpersonens skøn. Den tydelige stigning i boligstørrelsen med stigende alder dækker over 3 effekter: For det første, at andelen af hjemmeboende falder op gennem aldersgrupperne (og en hjemmeboende vil typisk opfatte, at den del af hjemmet, som han eller hun disponerer over, er hans/hendes eget værelse og de fleste børneværelser er mindre en 16 kvm.). For det andet, at andelen af samlevende stiger op gennem aldersgrupperne. Det betyder to indkomster, så man kan betale en større husleje, men kræver så også en bolig med plads til to (eller flere 8% af de 25-årige, der lever i parforhold, har børn) og her vil man helt typisk føle, at man disponerer over hele boligen. Og for det tredie stiger indkomsten med alderen (33% af de 25-årige har en bruttoindkomst på 200.000 kr. eller mere det gælder kun 4% af de 21-årige), og øgede indkomster afsætter sig generelt i et øget boligforbrug. Pigerne har systematisk mere plads end drengene, men dette forhold forklares stort set derigennem, at pigerne flytter tidligere hjemmefra, og at de også tidligere flytter Side 17 af 78

sammen med en partner. I alle tre aldersklasser finder vi, at boligerne i Århus er de mindste men vi så også ovenfor i tabel 10, at Århus er den af de 5 byer, hvor flest bor på værelse. Den store forskel på det antal kvadratmeter, som de hjemme- og de udeboende har til rådighed, ses af nedenstående tabel; men de hjemmeboende er dog nok ikke af denne grund at ynke de har jo ud over deres eget værelse adgang til familiens fælles bolig. TABEL 12: Hvor mange kvadratmeter boligareal disponerer du over? Hjemmeboende Ude- Boende Under 16 kvm. 52% 8% 16-35 kvm. 38% 20% 36-55 kvm. 7% 25% 56-75 kvm. 1% 29% 76+ kvm. 2% 19% I alt 100% 100% Basis 597 1.763 Efter beskæftigelse er billedet for de udeboende som følger (for de hjemmeboendes vedkommende findes der praktisk taget ingen forskelle) TABEL 13: Hvor mange kvadratmeter boligareal disponerer du over? (kun udeboende) Lærling/elev Studerende Uden beskæftigelse Ufaglært arbejder Faglært/ funktionær/ selvstændig Under 16 kvm. 7% 11% 5% 8% 2% 16-35 kvm. 24% 27% 21% 17% 7% 36-55 kvm. 22% 24% 14% 28% 26% 56-75 kvm. 31% 27% 27% 27% 33% 76+ kvm. 17% 10% 32% 19% 32% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Basis (udeboende) 144 818 91 222 488 I gennemsnit er de studerende den gruppe, der har færrest kvadratmeter til rådighed, efterfulgt af lærlinge og elever. De, der allerede har afsluttet deres uddannelse og nu arbejder som faglærte arbejdere eller funktionærer, har klart de største boliger. Godt 70% af Danmarks samlede boligmasse består dog af boliger, som er større end 76 kvadratmeter, så selv de færdiguddannede unge bor altså i boliger, der størrelsesmæssigt ligger langt under gennemsnittet. Side 18 af 78

Når vi spørger om, hvor mange beboelsesrum man råder over, finder vi ikke overraskende et sæt resultater, der varierer på samme måde som kvadratmetertallet. TABEL 14: Hvor mange beboelsesrum råder du over? Toilet, køkken, entré o.lign. tæller i denne forbindelse ikke med. (kun udeboende) 21-årige 23-årige 25-årige 0 rum 1% 1% 0% 1 rum 47% 33% 20% 2 rum 34% 45% 48% 3 rum 15% 15% 21% 4 rum 1% 3% 8% 5 rum eller flere 1% 2% 4% I alt 100% 100% 100% Basis (udeboende) 350 654 759 0 rum må betyde, at man ikke har en dør, som man kan lukke bag sig. Meget få er, som det ses, i denne situation. Men de unge bor i små boliger: Ifølge den officielle statistik er det kun omkring 5% af landets boliger, der består af ét rum, hvortil kommer 18% 2-rums boliger, men disse små boliger dækker, som det ses, langt den største del af de unges boligbehov. Blandt de hjemmeboende er der 77%, der kun råder over ét rum, og dette tal varierer kun ganske lidt med den unges beskæftigelse. Blandt de udeboende finder vi følgende billede, når materialet opdeles efter beskæftigelse: TABEL 15: Hvor mange beboelsesrum råder du over? (kun udeboende) Lærling/elev Studerende Uden beskæftigelse Ufaglært arbejder Faglært/ funktionær/ selvstændig 0 rum 0% 0% 1% 1% 0% 1 rum 38% 40% 25% 28% 13% 2 rum 43% 43% 34% 45% 48% 3 rum 16% 12% 27% 16% 26% 4 rum 1% 3% 9% 5% 8% 5 rum eller flere 3% 1% 3% 3% 5% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Basis (udeboende) 144 818 91 222 488 Udeboende lærlinge, elever og studerende har ofte kun ét rum til deres rådighed, men selv i disse grupper bor flertallet dog i boliger, hvor svarpersonen råder over mere end ét rum, og det mest almindelige er i alle beskæftigelsesgrupper, som det ses, en to-rums bolig. Side 19 af 78

60% af alle hjemmeboende betaler ikke noget for at bo et tal der dog varierer en del med beskæftigelse: TABEL 16: De hjemmeboendes boligudgifter Lærling/ Studerende elev Uden beskæftigelse Ufaglært arbejder Faglært/ funktionær/ selvstændig Betaler ingenting 46% 69% 74% 64% 43% under 1.500 kr. 45% 25% 18% 24% 32% 1.500-2.000 8% 4% 5% 11% 18% 2.001-3.000 1% 1% 3% 1% 5% Mere end 3.000 0% 1% 0% 0% 0% ved ikke 0% 1% 0% 1% 2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Basis (hjemmeboende) 118 157 62 178 82 Det er relativt få personer, det drejer sig om; men det er bemærkelsesværdigt, at en betydelig andel af de hjemmeboende, der har gode indtægter, bor ganske gratis. TABEL 17: De udeboendes boligudgifter Lærling/elev Studerende Uden beskæftigelse Ufaglært arbejder Faglært/ funktionær/ selvstændig Betaler ingenting 0% 0% 3% 1% 1% under 1.500 kr. 10% 15% 9% 10% 7% 1.500-2.000 29% 37% 23% 27% 16% 2.001-3.000 39% 31% 30% 33% 34% Mere end 3.000 21% 15% 30% 25% 39% ved ikke 1% 3% 5% 5% 4% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Basis (udeboende) 144 818 91 222 488 Medens 89% af de hjemmeboende enten bor gratis eller slipper med et beløb på mindre en 1.500 kr. pr. måned, så er det mest almindelige for de udeboende en månedlig husleje på over 2.000 kr. Gennemsnittet kan beregnes til 560 kr. for de hjemmeboende (inklusive de, der bor gratis) og godt 2.300 for de udeboende. For en typisk person koster det altså pr. måned (2.300 560) 1.740 kr. at flytte hjemmefra, hvortil vel kommer udgifter til mad, tøjvask etc. men hvorfra så eventuelt kan trækkes boligsikring eller forhøjet SU. Det er dyrt at flytte hjemmefra. Hvis vi ser bort fra dem, der bor gratis, er huslejeniveauet i de forskellige universitetsbyer som følger: Side 20 af 78

TABEL 18: Gennemsnitlig månedlig huslejebetaling i universitetsbyerne, excl. den gruppe der bor gratis Kbh. Roskilde Århus Odense Aalborg 21-årige 1.846 1.725 1.953 1.857 1.818 23-årige 2.469 2.408 2.238 2.516 2.292 25-årige 2.692 3.065 2.784 2.806 2.855 Her er igen et af de tilfælde, hvor det enkelte tal er beregnet på relativt få observationer, og hvor forskelle af en vis størrelse derfor kan opstå ved en tilfældighed. Men konklusionen er temmelig klar: De unges boligudgifter er i gennemsnit praktisk taget ens i de fem byer. Det, der gør nogen forskel på huslejens størrelse, er dels hvor mange penge man tjener, og dermed også, om man er lærling, studerende eller har arbejde og så, om man bor i parforhold eller på anden vis (hvilket typisk vil sige alene). De, der bor i parforhold, betaler gennemsnitlig en husleje, der er omkring index 130 i forhold til andre, men idet vi går ud fra, at vi har fået den samlede huslejebetaling fra de allerfleste samboende, betyder dette, at den samboende typisk slipper med en huslejebetaling, der er 65% af det, som andre betaler (halvdelen af index 130). Endelig betyder boligens art naturligvis meget for huslejens størrelse. Huslejens størrelse er som følger i de forskellige boligtyper: TABEL 19: Månedlig boligudgift efter boligens art (vandret procentberegning) 0 kr. < 1500 1.500-2.001-3.001 + ved Basis kr. 2000 kr. 3.000 kr. kr. ikke Eget/andelshus 0% 2% 9% 13% 53% 23% 91 Lejet/fremlejet/lånt hus 4% 16% 33% 20% 24% 3% 70 Ejerlejlighed 0% 5% 12% 30% 47% 6% 267 Andelslejlighed 0% 13% 33% 42% 10% 2% 220 Ungdoms-/kollegielejlighed 0% 20% 55% 23% 2% 0% 93 Lejet lejlighed 0% 9% 26% 39% 24% 1% 813 Fremlejet/lånt lejlighed 2% 15% 31% 36% 16% 0% 55 Ungdoms-/kollegieværelse 0% 42% 50% 5% 2% 2% 66 Lejet værelse/klubværelse 5% 20% 56% 17% 1% 1% 88 Kollegieværelser og ungdomsboliger uden eget køkken er den billigste boform (typisk husleje omkring 1.500 kr.), efterfulgt af lejede værelser og kollegielejligheder (typisk husleje omkring 2.000 kr.). Den mest almindelige husleje i en andelslejlighed ligger i Side 21 af 78

intervallet 2-3.000 kr. pr. måned, hvilket også er tilfældet for lejede lejligheder, om end denne vigtige boligtype fås til et meget bredt spektrum af priser. Dyrest er det naturligt nok at bo i eget hus, men også ejerlejlighederne er godt oppe i pris. Der findes naturligt nok en ganske nær sammenhæng mellem det antal kvadratmeter, som man disponerer over, og så huslejens størrelse om end der findes eksempler på små, dyre og store, billige boliger i materialet. Dette kan nok delvis forklares gennem boligstandarden, som vi også har spurgt til: TABEL 20: Har du i din bolig... (kun udeboende) 21-årige 23-årige 25-årige Eget toilet 73% 83% 89% Eget bad 71% 80% 85% Eget køkken med vask og afløb 72% 81% 90% Centralvarme eller fjernvarme 87% 90% 93% ingen af disse 5% 3% 1% I alt (flere svar muligt) 309% 336% 358% Basis (udeboende) 350 654 759 - altså en klart stigende boligstandard med stigende alder. Ifølge officiel statistik havde 93% af alle boliger i 1998 eget bad, og 98% havde centralvarme. De 25-årige er således stadig noget under landsgennemsnittet, hvad angår boligfaciliteter, om end man kunne formode, at boligstandarden i de her undersøgte kommuner ligger i den dårlige ende, således at de ikke nødvendigvis bor i byernes ringeste boliger. De 23- og specielt de 21-årige må derimod nok siges at være henvist til boliger, der ikke alene m.h.t. størrelse, men også m.h.t. faciliteter ligger klart under snit. TABEL 21: De udeboendes boligstandard efter beskæftigelse Lærling/elev Studerende Uden beskæftigelse Ufaglært arbejder Faglært/ funktionær/ selvstændig Eget toilet 83% 78% 84% 83% 92% Eget bad 81% 75% 85% 80% 91% Eget køkken 81% 77% 81% 82% 94% Central/fjernvarme 90% 91% 85% 88% 93% ingen af disse 3% 3% 2% 4% 1% I alt (flere svar) 338% 323% 336% 338% 371% Basis (udeboende) 144 818 91 222 488 De færdiguddannede har en bedre boligstandard end andre, men for de øvrige grupper er forskellene beskedne dog med de studerende på det laveste niveau. Efter boligens art er værelserne naturligt nok den gruppe, der er dårligst forsynet med faciliteter; men også i en del andelslejligheder og lejede lejligheder har man ikke Side 22 af 78

f.eks. eget bad, hvilket i udtalt grad også gælder de lejede/fremlejede/lånte huse. I nogen tilfælde skyldes dette, at boligen ikke har de pågældende faciliteter i andre tilfælde, at man deler boligen med andre (jvfr. tabel 3 lever 10-15% af de unge i bofællesskaber) 4.4. Tilfredshed med den eksisterende bolig TABEL 22: Hvor tilfreds vil du alt i alt sige at du er med din nuværende boligsituation? (svarmulighederne læst op) 21-årige 23-årige 25-årige Udmærket tilfreds 47% 52% 53% Ganske godt tilfreds 31% 30% 31% Hverken tilfreds eller utilfreds 11% 8% 7% Lidt utilfreds 7% 7% 7% Meget utilfreds 3% 3% 3% ved ikke 0% 0% 0% I alt 100% 100% 100% Basis (samtlige adspurgte) 788 785 787 Vi har set tilfredshedsmålinger, foretaget efter denne skala, på hundredvis af forhold; men sjældent en, der udtrykker så stor tilfredshed som denne. Og skønt boligforholdene er ganske forskellige i de tre aldersgrupper, er der, som det ses, kun en ubetydelig forskel i tilfredsheden. Det skal dog bemærkes, at 10% i alle tre aldersgrupper er lidt eller stærkt utilfredse med den nuværende boligsituation. Et klart mindretal; men dog mange tusinde mennesker ude i det virkelige liv. De lidt eller meget utilfredse har vi stillet et uddybende spørgsmål omkring, hvad det er, man er utilfreds med. Blandt de hjemmeboende er den helt dominerende begrundelse (nævnt af 78% af de utilfredse), at de gerne vil have deres egen bolig. Andre grunde er værelsets størrelse og beliggenheden i transportmæssig forstand (begge nævnt af 18%) Blandt de udeboende får vi en række forskellige grunde, hvoraf de hyppigst nævnte er: - Boligens størrelse (24%) - Boligens faciliteter (21%) - Lysforhold, fugt, støj etc. (20%) - Huslejens størrelse (20%) - Beliggenheden i transportmæssig forstand (18%) Opdelt efter, om man er ude- eller hjemmeboende, er tilfredsheden med den nuværende boligsituation som følger: Side 23 af 78

TABEL 23: Hvor tilfreds vil du alt i alt sige at du er med din nuværende boligsituation? Hjemmeboende Udeboende Udmærket tilfreds 44% 53% Ganske godt tilfreds 32% 30% Hverken tilfreds eller utilfreds 11% 8% Lidt utilfreds 11% 6% Meget utilfreds 3% 3% I alt 100% 100% Basis 597 1.763 De hjemmeboende er de mest utilfredse; men forskellen er kun moderat de egentligt utilfredse (lidt + meget) udgør her 14% mod 9% blandt de udeboende. Det er værd at hæfte sig ved, at 76% af de hjemmeboende, eller 3 ud af 4, er udmærket eller ganske godt tilfreds med denne tingenes tilstand. Efter beskæftigelse er billedet som følger, når vi alene betragter de udeboende: TABEL 24: De udeboendes tilfredshed med deres nuværende boligsituation Lærling/ elev Studerende Uden beskæftigelse Ufaglært arbejder Faglært/ funktionær/ selvstændig Udmærket tilfreds 56% 51% 48% 52% 58% Ganske godt tilfreds 31% 30% 30% 30% 30% Hverken tilfreds eller utilfreds 4% 9% 8% 10% 5% Lidt utilfreds 7% 6% 9% 5% 5% Meget utilfreds 2% 3% 5% 3% 2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Gns. Tilfredshedsscore 4,32 4,21 4,07 4,23 4,37 Basis (udeboende) 144 818 91 222 488 Forskellene er igen ikke store specielt når man betragter andelen af egentligt utilfredse (lidt + meget utilfreds) men det ses dog, at de færdiguddannede, der, som vi har set tidligere, er den gruppe, der bor bedst, er de mest tilfredse (88% udmærket + ganske godt tilfreds). Giver man udmærket tilfreds værdien 5; ganske godt tilfreds værdien 4 osv., kan der beregnes en gennemsnitlig tilfredshedsscore, som er vist i tabellen, og som letter sammenligninger mellem forskellige grupper. Side 24 af 78

Efter de udeboendes boligtype er tilfredshedsscoren fra de forskellige typer som følger: - Eget (parcel)hus 4,71 - Ejerlejlighed 4,48 - Andelslejlighed 4,36 - Lejet lejlighed 4,24 - Fremlejet/lånt lejlighed 4,14 - Lejet/fremlejet/lånt hus 4,07 - Ungdoms/kollegielejlighed 3,98 - Ungdoms/kollegieværelse 3,92 - Lejet værelse/klubværelse 3,57 Altså størst tilfredshed blandt beboerne i ejerboliger, og mindst tilfredshed blandt beboerne på værelser og i ungdomsboliger. Om end det ikke er noget definitivt bevis, så peger dette resultat ikke i retning af, at de, der bor i en købebolig, har været tvunget hertil, fordi andre muligheder ikke var til rådighed. Det store flertal af de mange unge, der bor i ejer- eller andelslejlighed, ser ud til at have fundet deres drømmebolig. Boligens beliggenhed i forhold til uddannelse eller arbejde er et særlig spændende område, fordi en ganske betragtelig del af de unge må have skiftet uddannelsesinstitution eller arbejdsplads inden for de seneste par år. Men det er åbenbart for de allerfleste lykkedes at finde en bolig i nærheden af uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen eller omvendt: TABEL 25: I forhold til dine daglige gøremål i form af arbejde eller uddannelse, hvordan vil du så sige, at boligens beliggenhed er? (svarmulighederne læst op) 21-årige 23-årige 25-årige Udmærket 56% 52% 62% Ganske god 29% 31% 27% Mindre god 9% 10% 6% Dårlig 4% 5% 3% Helt umulig 2% 2% 2% Ved ikke 0% 1% 0% I alt 100% 100% 100% Basis (samtlige adspurgte) 788 785 787 80-90% finder beliggenheden udmærket eller ganske god, og kun et par procent er rigtig i klemme rent beliggenhedsmæssigt. En opdeling efter, om man er ude- eller hjemmeboende, giver følgende resultat: Side 25 af 78

TABEL 26: I forhold til dine daglige gøremål i form af arbejde eller uddannelse, hvordan vil du så sige at boligens beliggenhed er? (svarmulighederne læst op) Hjemmeboende Udeboende Udmærket 49% 59% Ganske god 31% 28% Mindre god 11% 7% Dårlig 5% 4% Helt umulig 3% 2% Ved ikke 1% 0% I alt 100% 100% Basis (alle) 597 1.763 En egentlig overraskende lille forskel, da jo kun de udeboende har haft nogen indflydelse på boligens beliggenhed. Efter beskæftigelse er vurderingen af boligens beliggenhed i forhold til arbejdsplads eller uddannelsesinstitution som følger for de udeboende: TABEL 27: De udeboendes tilfredshed med boligens beliggenhed Lærling/ elev Studerende Uden beskæftigelse Ufaglært arbejder Faglært/ funktionær/ selvstændig Udmærket 58% 59% 55% 59% 62% Ganske god 28% 27% 35% 28% 29% Mindre god 12% 8% 4% 8% 4% Dårlig 3% 4% 2% 4% 4% Helt umulig 0% 2% 2% 1% 1% Ved ikke 0% 0% 1% 0% 0% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Basis (udeboende) 144 818 91 222 488 Ikke nogen markant forskel dog er de færdiguddannede lidt mere tilfredse med boligens beliggenhed end lærlinge og studerende. Den del af svarpersonerne, der er under uddannelse, har vi spurgt om transporttiden mellem bolig og uddannelsesinstitution. Resultaterne er her som følger: Side 26 af 78

TABEL 28: Omtrent hvor mange minutters transporttid er der mellem din bolig og uddannelsesinstitutionen? 21-årige 23-årige 25-årige Under 10 minutter 17% 17% 17% 10-14 minutter 15% 16% 19% 15-19 minutter 19% 14% 20% 20-29 minutter 16% 20% 18% 30-44 minutter 19% 17% 12% 45 ++ minutter 14% 15% 13% I alt 100% 100% 100% Gennemsnitligt minutforbrug 24 min. 23 min. 23 min. Basis (er under uddannelse) 417 453 367 Omkring halvdelen har en transporttid på mindre end 20 minutter, og gennemsnittet for de 13-15%, der har over 45 minutters transporttid, ligger på godt en time, så det er ganske få af vore svarpersoner, der har en transporttid, der er helt uacceptabel 4. Der er ikke nævneværdige forskelle, afhængig af om man er lærling/elev eller studerende. Derimod er den gennemsnitlige transporttid noget forskellig i de forskellige byer: TABEL 29: Omtrent hvor mange minutters transporttid er der mellem din bolig og uddannelsesinstitutionen? Kbh. Roskilde Århus Odense Aalborg Gennemsnitligt minutforbrug 26 min. 34 min. 19 min 19 min 20 min. Basis (er under uddannelse) 401 151 292 196 197 Roskilde-resultatet er påvirket af, at en ikke ubetydelig del af de uddannelsessøgende nok bor i Roskilde, men uddanner sig i Københavnsområdet (det gælder f.eks. ca. 45% af dem, der studerer). 4 Stikprøverne kan dog undervurdere forekomsten af sådanne, fordi de alene er trukket blandt personer, der på trækningstidspunktet havde bopæl indenfor Roskilde, Århus, Odense og Aalborg kommune, samt en række kommuner i hovedstadsområdet. En person, der dagligt pendler mellem f.eks. en bopæl i Skagen og en uddannelsesinstitution i Aalborg, har ikke haft nogen mulighed for at indgå i materialet. Side 27 af 78

4.5 Boligsøgende TABEL 30: Opfatter du dig selv som boligsøgende i dag? 21-årige 23-årige 25-årige Ja, i høj grad 15% 15% 10% Ja, i nogen grad 14% 11% 8% Ja, en lille smule 13% 11% 12% Nej 57% 64% 70% I alt 100% 100% 100% Basis (alle adspurgte) 788 785 787 Jo højere alder, desto flere er fast etablerede i boligen, og har derfor ingen planer om at søge noget andet (svar = nej). Men det må siges at være en ganske stor del af de unge, der i varierende grad er på udkig efter en ny bolig. De relativt mange svar på i nogen grad og en lille smule skal dog nok også nærmest forstås på den måde, at man ikke siger nej, hvis et godt tilbud dukker op; men at man ikke er aktivt boligsøgende. TABEL 31: Opfatter du dig selv som boligsøgende i dag? Hjemmeboende Udeboende Ja, i høj grad 20% 11% Ja, i nogen grad 18% 9% Ja, en lille smule 15% 11% Nej 47% 69% I alt 100% 100% Basis 597 1.763 Som det ses, er næsten dobbelt så mange af de hjemmeboende som af de udeboende i høj eller nogen grad boligsøgende men det er også værd at hæfte sig ved, at næsten halvdelen af de hjemmeboende ikke har nogen som helst planer om at flytte. Ser vi alene på de udeboende, er billedet som følger, når vi opdeler efter beskæftigelse: Side 28 af 78

TABEL 32: Opfatter du dig selv som boligsøgende i dag? Lærling/ Studerende elev Uden beskæftigelse Ufaglært arbejder Faglært/ funktionær/ selvstændig Ja, i høj grad 13% 11% 18% 13% 9% Ja, i nogen grad 9% 9% 8% 10% 9% Ja, en lille smule 11% 11% 18% 8% 10% Nej 67% 70% 57% 71% 72% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Basis (udeboende) 144 818 91 222 488 Den eneste gruppe, der skiller sig væsentligt ud, er dem, der hverken er i arbejde eller under uddannelse og de er antalsmæssigt så få, at forskellen kan skyldes et statistisk tilfælde. I alt 20% af stikprøvens udeboende siger, at de i høj grad eller i nogen grad opfatter sig selv som boligsøgende. En opdeling efter den type bolig, som man i øjeblikket bor i viser, at - 42% af beboerne i lejede værelser/klubværelser er boligsøgende - 33% i fremlejet/lånt lejlighed er boligsøgende - 33% i ungdoms/kollegieværelse er boligsøgende - 30% i lejet/fremlejet/lånt hus er boligsøgende - 26% i ungdoms/kollegielejlighed er boligsøgende - 20% (= gennemsnittet) i lejet lejlighed er boligsøgende - 17% i andelslejlighed er boligsøgende - 10% i ejerlejlighed er boligsøgende - 4% i (parcel)hus er boligsøgende Det er altså først og fremmest beboerne på værelser og i ungdomsboliger, samt de, der bor på lånt tid til fremleje o.lign. der er boligsøgende, medens beboerne i ejerboliger er de mest rodfæstede. Gruppen, der svarer nej til spørgsmålet om at være boligsøgende, er systematisk lidt større i Århus, og specielt i Odense og Aalborg, end den er i Roskilde og i Hovedstadsområdet. Side 29 af 78

TABEL 33: Hvor længe vil du sige, at du har været boligsøgende? (Opfatter sig selv som boligsøgende) Hjemmeboende Udeboende Under 1 måned 3% 7% 1-2 måneder 4% 11% 2-6 måneder 27% 28% 6-12 måneder 26% 23% Et år eller mere 38% 29% ved ikke 2% 2% I alt 100% 100% Basis 317 540 Her har vi alene spurgt dem, der opfatter sig som boligsøgende (i høj grad + i nogen grad + en lille smule), hvilket, som det fremgik af den forrige tabel, gælder 53% af de hjemme- og 31% af de udeboende. Det fremgår, at ønsket om at flytte for de fleste ikke er af ganske ny dato, og at de hjemmeboende gennemsnitligt har haft tanker om at flytte i lidt længere tid end dem, der allerede er flyttet hjemmefra. Men for en ret stor del af dem, der har svaret, at de opfatter sig selv som boligsøgende (i høj grad + i nogen grad + en lille smule), er der ikke tale om et akut problem: TABEL 34: Opfatter du dit behov for en ny bolig som...? (svarmuligheder læst op) 21-årige 23-årige 25-årige Meget presserende 19% 22% 19% Ret presserende 30% 27% 24% Mindre presserende 42% 41% 47% Slet ikke presserende 9% 10% 10% I alt 100% 100% 100% Basis (opfatter sig selv som boligsøgende) 337 283 237 Tallene svarer til, at 6% af alle 25-årige, 8% af alle 23-årige og 8% af alle 21-årige, der har deltaget i undersøgelsen, oplever et meget presserende behov for en ny bolig. Disse andele er det tætteste vi kommer på en kvantificering af de unges boligmangel. Side 30 af 78