FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

Relaterede dokumenter
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann

Skabelon for læreplan

MaxiMat det digitale matematiksystem

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Psykologi B valgfag, juni 2010

Læreplan Identitet og medborgerskab

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Psykologi B valgfag, juni 2010

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Pædagogisk diplomuddannelse

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Forord. og fritidstilbud.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Innovation i praksis Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

It og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Hvor ska` vi hen du?

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Evalueringsresultater og inspiration

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Den Digitale Døttreskole

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Lektiehjælp og faglig fordybelse

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Kreativitet og faglig udvikling i skolen

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE /2014 -KENNETH HOLM

Favrskov læring for alle

Guide til elevnøgler

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Vingstedkurset Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Hornbæk Skole Randers Kommune

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

GG strategi 27. juli Forord

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni Louise Falkenberg og Eva Rønn

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Projektarbejde vejledningspapir

SKurser. kolebaserede

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Læringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen. Onsdag

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan?

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Forældresamarbejde i pædagogisk dagtilbud

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Transkript:

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE ARBEJDE I PROCESSER A T L E D R O F M U R ET DLING N A H O E S L GE

Baggrund for udvikling af redskabet 3-årige udviklingsprojekt på vestforbrænding 2008-2011: Hvordan skaber vi handlekompetente elever? Samarbejder med kommuner og skoler fra 1. - 10. klasse og IKEA Evaluering af DPU og UBU - uddannelse for bæredygtig udvikling Baggrund i aktionsforskning og deltagerorienteret udviklingsprocesser http://www.vestfor.dk/web/10874/100-kort-til-handling;jsessionid=a20bdf34e9cd8e51f5aec0e5c7138dd7 Digitalt redskab på

HVAD KAN 100 KORT BRUGES TIL AT ARBEJDE STRUKTURERET I KAOS! Til projektarbejde Udviklingsarbejde Udvikling af undervisningsforløb Facilitering af processer Få øje på hinandens kompetencer Sætter gang i handlingsmuligheder Skubber en videre i processen

FORMÅL ELEVERNE ARBEJDER MED KONKRETE PROBLEMSTILLINGER OG FINDER LØSNINGER GENNEM INNOVATIVE PROCESSER, SAMARBEJDE OG PRAKTISK HANDLING

FORMÅL Eleverne udvikler metodefærdigheder i at: OPNÅ HANDLEKOMPETENCER SAMARBEJDE BRYDE NOGLE VANER KUNNE FÅ ØJE PÅ EGNE OG ANDRES KOMPETENCER ARBEJDE MED PROBLEM- OG LØSNINGSORIENTERET VIDEN VÆRE OPSØGENDE OG EKSPERIMENTERENDE VÆRE ANVENDELSESORIENTERET KOMME TÆTTERE PÅVIRKELIGHEDEN INTEGRERE VIDEN UDEFRA EX. VIRKSOMHEDER

SKOLENS LÆRINGSRUM ARBEJDSKLIMAET LÆRER OG ELEVERS ARBEJDE MED INDHOLDET UNDERVISNINGENS KVALITETER VALG OG STRUKTUR AF INDHOLD

Konservativ didaktik Kulturens viden Og effektiv undervisning Progressiv didaktik Elevernes interesser Og potentialer Optimale betingelser STOFFET ELLER ELEVERNE EN KLASSISK PROBLEMSTILLING " man kan kun lærer at samarbejde og kommunikere hvis man gør det om noget..det sociale og det faglige er ikke Modsætninger, men to sider af samme sag." (Per Fibæk, 1999, Didaktik og kognition)

Eleverne er med til at udvælge det faglige stof og udfordres af læreren, hinanden og rummet LÆRERNES ROLLE: give eleverne adgang til viden Hjælpe eleverne til at forholde sig analyserende, struktureret og anvendelsesorienteret til indholdet Stille krav, forventninger og give feedback Demonstrere engagement, fagligt forbillede Skabe et godt læringsmiljø: frugtbar atmosfære hvor forståelse og argumentation værdsættes. AFGØRENDE FAKTORER ER Åbne spørgsmål Opfordre til at ræsonnere og eksperimentere Indgå i diskussioner og forklaringer på hvorfor noget er rigtigt og noget andet er forkert eller at der kan være flere svarmuligheder eller holdninger

Pædagogisk forskning viser sammenfaldende konklusion: Indholdet Eleverne Eleverne De TEACHING FOR UNDERSTANDING (Amerikansk bølge tæt på europæisk kritisk forskning) er brugbart og meningsfuldt både i og udenfor skolen. kan bruge deres viden i forskellige sammenhænge arbejder i dybden med begrænset og overskueligt indhold lærer begreber og metoder med mere generel anvendelse Eleverne arbejder aktivt med indholdet i forhold til deres egen erfaringsverden. Eleverne udvikler kritisk tænkning med problem-løsning Læreren søger at skabe et positivt læringsrum - fællesskab i klassen

100 KORT OG DIFFERENTIERING 100 kort er et redskab til at anerkende og få øje på det vi er gode til eller ønsker at blive bedre til. Der er fokus på muligheder og handlekompetencer Der anvendes med fordele forskellige Læringsstile. elevernes forskellige kompetencer supplerer hinanden Undervisningsdiffrensering. eleverne opnår kendskab til egne styrkeområder og opnår måder at tilegne sig viden på som netop fremmer deres potentiale.

HVORDAN ER DET OPBYGGET 100 kort er opdelt i 4 faser: Se - find - gør - kan Metodekort Faserne er opdelt i 20-30 kort med Forskellige aktiviteter og metoder til at undersøge, udvikle og samarbejde

UNDERVISNINGSFORLØB TEMA: ENERGI TIL LIVET

100 kort forløb 15 min Præsentere forløbet Fire katagorier Se-find-gør-kan Tema fastlagt (Energi til livet) Frie faste rammer 45 min Se - Søge info om emnet - Stil spørgsmål - Vælg udfordring 15 min. "must" kort: S31, S32 + 3 selvvalgte kort Fremlæggelse vi samles 45 min. Find bliv Inspireret - Bryde vaner øvelser/ koordinering - Billeder med flere betydninger -Cirkel-plakat (lave sammen) F1 "must" kort: F18, F22 + 3 selvvalgte kort 10 min Gør - Vælg 3 kort - Argumenter G3 og G4 - hvem vil du sparre med - hvorfor? 10 min Kan - Vælg 3 kort - Argumenter "must" kort: K23 25 min Fremlæggelse Find Afslutning - Belysning af egne evner Fremlæggelse Af Gør og kan Opsæt evt. Strategien For alle kort

SE-fasen 45. min. Opgave: aftal og vær jeres målgruppe. Eks. 4 klasse brug 15 min på at udvælge et par kort i vil bruge Afprøv to eller flere. Vælg en udfordring eller Problemstilling Udfordring eksempel: For meget Sukker i maden For lidt bevægelse i skolen Hvis vandet forsvinder

Find-fasen 45 min. http://alwaysfunny.wordpress.com/synsbedrag/ Gør og kan - fasen 20 min.

UNDERVISNINGENS CENTRALE KVALITETER Indholdet er Brugbart i livet i og udenfor skolen Indholdet kan bruges i mange sammenhænge - eleverne kan selv arbejde videre. DEN GODE UNDERVISNING= Indholdet er valgt så eleverne kommer i dybden og opnår et større overblik over et vidensområde. Indholdet er organiseret omkring få markante pointer VELVALGT INDHOLD: (HANDLEKOMPETENCE) Opsummering

Didaktisk viden Tak for lån af materiale til Per Fibæk laursen De næste præsentationer handler om hvordan 100 kort har inddraget forskningens pædagogiske konklusioner og den didaktiske viden. Ducatien er kun brugt af mig som et symbol for styring, afgrænsningen, og som eksempel på hvad forskelen er på kundskaber og færdigheder. Gry Nielsen Naturfaglig profilkoordinator på Utterslevskole og Udvikler af 100 kort til handling

LÆRERNES ROLLE: give eleverne adgang til viden Hjælpe eleverne til at forholde sig analyserende, struktureret og anvendelsesorienteret til indholdet Stille krav, forventninger og give feedback Demonstrere Skabe engagement, fagligt forbillede et godt læringsmiljø: frugtbar atmosfære hvor forståelse og argumentation værdsættes.

I 1. FORMÅL, MÅL OG INDHOLD 2. FORM OG METODE DIDAKTIK LÆREREN OM UNDERVISNING Elev Lærer Indhold VALGET AF INDHOLD ER DIDAKTIKKENS FUNDAMENTALE PROBLEMSTILLING

Viden Om Ducati Kundskaber Hvad er en Ducati Know that Færdigheder Hvordan man kører Know how Anvendelse af sin kundskab

Indholdet: emnet, færdigheder, faglige metoder, samarbejdsforme, holdninger Hvad eleverne gør i forhold til indholdet : skabe mening, sammenhæng og struktur. At kunne vurdere indholdet kritisk. Klimaet på skolen: de gode skoler er præget af at normer og klima værdsætter elevernes faglige læring. Ledelse og lærere har fælles mål, indhold og koordinering af undervisning. Skolen formidler positiv forventninger til elevernes læring. Der er dialog og samarbejde i lærergruppen. KVALITETER FOR UNDERVIS NING

Udvalgte mål fra F ibæk MÅL FOR UNDERVISNING Indholdet skal være brugbart, meningsfulde og sammenhængende Det er ikke afgørende om det er fag eller tværfagligt Valg af viden: udbredelse af vores kultur Vækstmuligheder Skolen må koncentrer sig om viden der åbner en større verden for eleverne og som rummer muligheder for forsat vækst

Indholdet udvælges så det er brugbart og meningsfulde for eleverne, både i og udenfor skolen. Eleverne udvikler erfaringer til at bruge indholdet i forskellige sammenhænge Eleverne skal i dybden med begrænset og overskueligt indhold og bør i den forbindelse lærer begreber og metoder med mere generel anvendelse Eleverne arbejder aktivt med indholdet i forhold til deres egen erfaringsverden. Læreren støtter eleverne i denne proces og ikke kun gennemgå stoffet. Eleverne støttes i at udvikle kritisk tænkning og problemløsning Læreren bør søge at skabe et positivt indlæringsorienteret fællesskab i klassen

HVAD ER LÆRING OG UNDERVISNING Undervisning er en menneskelig relation, som kun etableres, hvis begge parter ( lærer og elev) involveret sig i en fælles interesse for et indhold. Læreren bør bestræbe sig på at fremstå som en troværdig autoritet, uden at være autoritær, som eleverne føler sig trykke ved og møder med tiltro. Det skaber læringen..

INKLUSION Kilde: ministeriet - nyidanmark.dk Inklusion er en proces mod deltagelse og at undgå eksklusion En politisk vision hvor borgere har lige mulighed for at deltage. Betragtes som et dannelsesideal. Social inklusion er bundet til deltagelse i fællesskaber, feks. Klassen der føler en samhørighed.

AFGØRENDE FAKTORER ER Åbne spørgsmål Opfordre til at ræsonnere og eksperimentere Indgå i diskussioner og forklaringer på hvorfor noget er rigtigt og noget andet er forkert eller at der kan være flere svarmuligheder eller holdninger

INTELLEGE NSFORMER Howard Gardner, 1983