AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen (NAER) fremsendte den 27. marts 2015 bestilling til DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om opfølgning på et tidligere udarbejdet notat vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet, fremsendt til NAER den 12. september 2014. Som besvarelse fremsendes hermed vedlagte notat Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet. Besvarelsen er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen, seniorforsker Elly Møller Hansen, akademisk medarbejder Finn P. Vinther og videnskabelig medarbejder Inge T. Kristensen, alle Institut for Agroøkologi. Besvarelsen er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2015-2018. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Rikke Flinterup Specialkonsulent Dato: 22. april 2015 Direkte tlf.: Mobiltlf.: 22431656 Fax: 8715 6076 E-mail: rcf@dca.au.dk Sagsnummer: Afs. CVR-nr.: 31119103 Reference: rcf Side 1/1 Med venlig hilsen Rikke Flinterup Specialkonsulent, Koordinator for myndighedsrådgivning. Kopi til: Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 8830 Tjele Tlf.: 8715 6000 Fax: 8715 6076 E-mail: dca@au.dk http://dca.au.dk/
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. april 2015 Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen, Finn P. Vinther og Inge T. Kristensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Baggrund Der er i forbindelse med Vækstplan for Fødevarer blevet meldt ud, at det generelle efterafgrødekrav skal forhøjes med 60.000 ha efterafgrøder. I den forbindelse skal det genberegnes hvor stor en procent efterafgrøder den enkelte bedrift skal udlægge. NaturErhvervstyrelsen (NAER) anmodede med bestilling af 10. juli 2014 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) om at beregne, hvor stort efterafgrødekravet bliver (i alt i % af efterafgrødegrundarealet), når det samlede areal med pligtige efterafgrøder skal forøges med 60.000 ha. Som besvarelse fremsendte DCA den 12. september 2014 notatet Forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet. Efterafgrødekravet blev i denne beregning differentieret mellem bedrifter der anvender mere husdyrgødning end hvad der svarer til 0,8 DE, og bedrifter der anvender mindre husdyrgødning end hvad der svarer til 0,8 DE, med en fordeling på henholdsvis 33 og 67 % som er den fordeling der er brugt i forbindelse med evaluering af Grøn Vækst. Som opfølgning på denne besvarelse har NAER har den 27. marts 2015 fremsendt en ny bestilling vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet. NAER påtænker at anvende beregningerne i forbindelse med udarbejdelsen af gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2015-2016 og har i den forbindelse trukket tal fra indberetningen til gødningsregnskabet, der viser en fordeling mellem bedrifter der bruger husdyrgødning med hvad der svare til under og over 0,8 på henholdsvis 42 og 58 %. NAER beder på den baggrund DCA om at redegøre for hvor stort efterafgrødekravet vil blive, hvis der tages udgangspunkt i denne fordeling og med samme forudsætninger som i det tidligere svar. Hvis det er muligt bedes DCA derudover beregne et gennemsnit for fordelingen, baseret på data fra de sidste 3 eller 5 år (samme antal år der ligger til grund for Grøn Vækst). Som svar på bestillingen er udarbejdet nedenstående besvarelse. Tabel 2 og 3 er desuden fremsendt til NAER i mail af 14. april 2015.
Besvarelse De nugældende krav om 10 og 14 % efterafgrøder hhv. under og over 0,8 har som målsætning at opnå etablering af op til 240.000 ha med efterafgrøder. Det egentlige areal med efterafgrøder i et givent år vil afhænge af efterafgrødegrundarealet og fordelingen af dette areal under og over 0,8. I Thomsen et al. (2014) er der gennemført overordnede beregninger, hvor efterafgrødegrundarealet blev estimeret ud fra den nuværende målsætning om 240.000 ha efterafgrøder suppleret med de yderligere krav på 60.000 ha. I det følgende er der på basis af forskellige scenarier beregnet, hvilke efterafgrødekrav der ved forskellige efterafgrødegrundarealer udløser de yderligere 60.000 ha ekstra efterafgrøder. I Tabel 1 er efterafgrødegrundarealet samt fordelingen under og over 0,8 vist for 2008-2013. Heraf fremgår, at fordelingen i 2013 under og over 0,8 var 42 og 58 %, som også angivet af NAER i bestillingen. Tabel 1. Efterafgrødegrundareal i 2008-2013 på bedrifter med krav om pligtige efterafgrøder samt procentvis fordeling under og over 0,8 (fra Gødningsregnskaberne). Efterafgrødegrundareal Efterafgrødegrundareal i alt Fordeling (%) <0,8 0,8 <0,8 0,8 2008 621.000 1.144.000 1.765.000 35 65 2009 620.000 1.197.000 1.817.000 34 66 2010 681.000 1.165.000 1.846.000 37 63 2011 695.000 1.152.000 1.847.000 38 62 2012 Data mangler 2013 774.000 1.051.000 1.825.000 42 58 I Tabel 2 og Tabel 3 er beregnet efterafgrødekrav, der resulterer i en stigning i efterafgrødearealet på 60.000 ha ved efterafgrødegrundarealer mellem 1.700.000-2.000.000 ha. I Tabel 2 er anvendt en fordeling under og over 0,8 på 42 og 58 % (som var gældende i 2013), mens der i Tabel 3 er anvendt en fiktiv fordeling på 30 og 70 %. Som det fremgår af Tabel 2 og 3, har fordelingen under og over 0,8 ikke indflydelse på de beregnede fremtidige efterafgrødekrav, men fordelingen har indflydelse på det totale areal med efterafgrøder samt deres beregnede udvaskningsreducerende effekt.
Tabel 2. Fremtidige efterafgrødekrav og forventet udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder ved en fordeling af efterafgrødegrundarealet på 42 og 58 % hhv. under og over 0,8 (Gødningsregnskaberne 2013). Ved hvert efterafgrødegrundareal opnås 60.000 ha med nye efterafgrøder ved de beregnede fremtidige efterafgrødekrav, mens arealet med gamle efterafgrøder afhænger af efterafgrødegrundarealet. Bedriftstype <0,8 <0,8 <0,8 <0,8 Efterafgrødegrundareal i alt 1.700.000 1.800.000 1.900.000 2.000.000 Fordeling på bedrifter (%) 42 58 42 58 42 58 42 58 Efterafgrødegrundareal fordelt 714.000 986.000 756.000 1.044.000 798.000 1.102.000 840.000 1.160.000 Nye efterafgrødekrav 60.000 60.000 60.000 60.000 Nye efterafgrødekrav fordelt 25.200 34.800 25.200 34.800 25.200 34.800 25.200 34.800 Nye krav svarer til (%) 3,5 3,5 3,3 3,3 3,2 3,2 3,0 3,0 Nuværende efterafgrødekrav (%) 10 14 10 14 10 14 10 14 Fremtidige efterafgrødekrav i alt (%) 13,5 17,5 13,3 17,3 13,2 17,2 13,0 17,0 "Gamle efterafgrøder 71.400 138.040 75.600 146.160 79.800 154.280 84.000 162.400 Gamle efterafgrøder i alt 209.440 221.760 234.080 246.400 Efterafgrøder i alt fordelt 96.600 172.840 100.800 180.960 105.000 189.080 109.200 197.200 Efterafgrøder i alt 269.440 281.760 294.080 306.400 Forventet effekt (kg N/ha/år)* 22 35 22 35 22 35 22 35 Effekt fordelt (t N/år) 2.125 6.049 2.218 6.334 2.310 6.618 2.402 6.902 Samlet effekt i alt (t N/år) 8.175 8.551 8.928 9.304 *Hansen & Thomsen (2014) Tabel 3. Fremtidige efterafgrødekrav og forventet udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder ved en fordeling af efterafgrødegrundarealet på 30 og 70 % hhv. under og over 0,8 (fiktive værdier). Ved hvert efterafgrødegrundareal opnås 60.000 ha med nye efterafgrøder ved de beregnede fremtidige efterafgrødekrav, mens arealet med gamle efterafgrøder afhænger af efterafgrødegrundarealet. Bedriftstype <0,8 <0,8 <0,8 <0,8 Efterafgrødegrundareal i alt 1.700.000 1.800.000 1.900.000 2.000.000 Fordeling på bedrifter (%) 30 70 30 70 30 70 30 70 Efterafgrødegrundareal fordelt 510.000 1.190.000 540.000 1.260.000 570.000 1.330.000 600.000 1.400.000 Nye efterafgrødekrav 60.000 60.000 60.000 60.000 Nye efterafgrødekrav fordelt 18.000 42.000 18.000 42.000 18.000 42.000 18.000 42.000 Nye krav svarer til (%) 3,5 3,5 3,3 3,3 3,2 3,2 3,0 3,0 Nuværende efterafgrødekrav (%) 10 14 10 14 10 14 10 14 Fremtidige efterafgrødekrav i alt (%) 13,5 17,5 13,3 17,3 13,2 17,2 13,0 17,0 "Gamle efterafgrøder 51.000 166.600 54.000 176.400 57.000 186,200 60.000 196.000 Gamle efterafgrøder i alt 217.600 230.400 243.200 196.000 Efterafgrøder i alt fordelt 69.000 208.600 72.000 218.400 75.000 228.200 78.000 238.000 Efterafgrøder i alt 277.600 290.400 303.200 316.000 Forventet effekt (kg N/ha/år)* 22 35 22 35 22 35 22 35 Effekt fordelt (t N/år) 1.518 7.301 1.584 7.644 1.650 7.987 1.716 8.330 Samlet effekt i alt (t N/år) 8.819 9.228 9.637 10.046 *Hansen & Thomsen (2014)
Konklusion Efterafgrødegrundarealet varierede i 2008-2013 fra 1.765.000 til 1.847.000 ha (Tabel 1). Med efterafgrødegrundarealer i den størrelsesorden vil fremtidige krav på hhv. 13 og 17 % under og over 0,8 udløse ca. 60.000 ha ekstra efterafgrøder. Det er alene efterafgrødegrundarealer omkring og under 1.700.000 ha, der udløser højere efterafgrødekrav ved anvendelse af afrundede værdier. Referencer Hansen, E.M., Thomsen, I.K. 2014. Bilag 3. Efterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052, s. 243-256. Thomsen, I.K., Kristensen, I.T. & Hansen, E.M. 2014. Forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet. Notat til NaturErhvervstyrelsen 12. september 2014.