Undervisning på Rønbækskolen

Undervisning på Rønbækskolen Rønbækskolen november 2010 Emneundervisning På Rønbækskolen underviser vi på mange forskellige måder. Bag undervisningen ligger didaktiske og pædagogiske overvejelser, som fører til den valgte undervisningsform. I lærerens forberedelse indgår viden om klassens og den enkelte elevs faglige niveau samt elevernes evne til at lære på forskellige måder. Elevernes sociale erfaringer og kompetencer indgår også i arbejdet med at planlægge undervisningen. Nedenfor beskriver vi de forskellige undervisningsformer, som skolen bruger. Vi arbejder med emneundervisning i alle fag. Undervisningen organiseres ofte i emner, som strækker sig over en periode på nogle uger. Perioden indledes med at arbejde med forforståelse, forhåndsviden, mål og elevernes medbestemmelse på emnet, eksempelvis via arbejdsformer. Derefter arbejder vi videre individuelt eller i grupper. I indskolingen inddrager vi altid konkrete materialer, billeder og ting, hvilket er vigtigt for elevernes forståelse. Fællesundervisning Når vi skal introducere et nyt emne eller et stofområde, sker det ofte gennem fællesundervisning. Her er det primært læreren, der fortæller om dette nye stofområde. Denne undervisningsmetode bruges i korte intervaller på 10-15 min. i indskolingen og i længere intervaller på mellemtrin og i udskoling. Formen er velegnet, hvis vi eksempelvis skal gennemgå grammatik i sprogfag, formler i matematik og begreber i naturfag. Under fællesundervisningen er eleverne lyttende, spørgende og tager eventuelt notater. Det er vigtigt, at fællesundervisning efterfølges af andre undervisningsformer, hvor eleven er mere aktiv og selv får mulighed for at arbejde mere direkte med stoffet. Bevægelse i undervisningen Skolen har vedtaget, at der skal indgå en leg eller en bevægelsesaktivitet i ethvert modul. Det kan være som et led i undervisningen, hvor en staveopgave er tilrettelagt, så eleverne skal bevæge sig for at løse opgaven. Det kan være små gymnastikøvelser, eksempelvis rim og remser eller fra bogen Power Pause af Thomas Lund Jørgensen. Skolens AKT-team (adfærd, kontakt og trivsel) har samlet et hæfte med lege, som på forskellig vis styrker samvær, motorik, opmærksomhed og koncentration. Dette hæfte ligger på skolens intranet som inspiration til den enkelte lærer. I overbygningen, hvor der er lange skoledage, indlægger vi små bevægelsespauser i lektionerne. Bevægelse forbedrer elevernes evne til at koncentrere sig og giver mulighed for at grine sammen. 1

Udeundervisning Undervisning i naturen omkring skolen indgår som en naturlig del af undervisningen i naturfag. Vi har skov, sø og bæk tæt på skolen, og skolen har sit eget område i skoven. Gennem de seneste to år har vi på skolen gjort brug af Naturfagsvognen. Naturfagsvognen er et kommunalt tilbud. Skolen kan booke en vogn med materialer til udeundervisning samt en lærer, med særlig viden på det naturfaglige felt. Det er imidlertid ikke kun i naturfag, at udeundervisning er relevant. Vi kan undervise i alle fag i naturen. Omgivelserne er en udfordring for læreren såvel som for eleverne, men det giver netop mulighed for at tilføre undervisningen nye dimensioner. It-undervisning Inddragelse af it i undervisningen er gennemgående på alle årgange, men tiltagende i omfang jo ældre eleverne bliver. I modsætning til tidligere har eleverne stor erfaring og viden indenfor dette område. Skolens opgave er imidlertid at støtte eleverne i at organisere og udvide denne viden. Vi arbejder løbende med it-kørekort i indskolingen og på mellemtrinnet. I undervisningen bruger vi it-baserede undervisningsmidler, som dels er frit tilgængelige på internettet eller som skolen har købt abonnement på. Skolens it-udstyr består af et multimedierum, skabe med bærbare computere, et antal stationære computere rundt om på skolen og elektroniske tavler i en del faglokaler og fællesrum. Tre lærere på skolen er under uddannelse til pædagogiske it-vejledere og vil fremover vejlede og rådgive skolens lærere og pædagoger. Projektarbejde En projektopgave tager udgangspunkt i et overordnet emne. Eleverne arbejder alene eller i grupper med et selvvalgt delemne, som er godkendt af læreren. En projektopgave består af en skriftlig opgave, et praktisk eller kreativt produkt og en afsluttende fremlæggelse. 2

I indskolingen begynder vi at arbejde projektorienteret, hvor eleverne lærer at planlægge og udarbejde en projektopgave. Gennem indskolingen og på mellemtrinnet vil vi gradvist øge kravene til projektopgaven, så den enkelte elev bliver i stand til at arbejde selvstændigt og i grupper omkring en projektopgave. I 9. klasse er projektopgaven obligatorisk som en del af årets pensum. Karakteren og en udtalelse er en del af afgangsbeviset. Storyline Vi bygger et forløb op omkring en fortælling, som tager udgangspunkt i eksempelvis et emne eller en bog. Fortællingen afsløres løbende, og eleverne arbejder med forskellige opgaver. En vigtig del af storyline er, at elevernes ideer inddrages i forløbet, så de får en stor grad af medbestemmelse. I denne undervisningsform indgår ofte kreative arbejdsprocesser, og klassen kan eksempelvis omdannes til et miljø, der passer til fortællingen. Eksempler på storyline er: Koglefolket baseret på bogen Ole og koglefolket af Poul Dyrhauge 1000 og en nats eventyr Hobitterne eleverne skaber i grupper deres hobitbo, flag, skattekiste, våbenskjold mv. Cooperative Learning (CL) Tænkningen bag denne forholdsvis nye undervisningsform er, at fagligt svage elever skal have en mere engagerende og stimulerende skolegang, så de ikke tabes, mens fagligt stærke elevers ressourcer og potentialer skal mobiliseres. Dette gøres gennem en aktiv undervisningsform, hvor alle elever får mere taletid, altså mindre ventetid og mere dialog. Læring er noget eleverne gør og ikke noget, lærerne gør ved eleverne Læring er en social proces, der finder sted i samarbejde med andre Elever har behov for at være sociale - tale sammen være på Ambitionen: Læringen sker sammen med en partner, der ved hjælp af dialogen/sproget udfordrer og hjælper videre Partneren skal ikke kun være læreren. Eleverne skal være partnere for hinanden, så alle elever er engagerede på samme tid Det sociale behov er ikke et problem, men en drivkraft i arbejdet. Når man arbejder tæt sammen med en partner, er man på og får feed-back og bekræftelse Det faglige niveau kan/skal være højt Eleverne kvalificeres til at begå sig i komplekse situationer Eleverne udvikler deres sociale kompetencer Grundprincipper: Den fysiske indretning af klassen har stor betydning og virker styrende på undervisningen/samspillet Eleverne placeres i grupper/teams med fire elever SPIL principperne: Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed 3

Lige deltagelse Strukturerne: Strukturerne garanterer, at SPIL-principperne overholdes Samarbejdsmønstre mellem eleverne, oftest i teams eller par Strukturen består af en række trin, som bestemmer, hvordan eleverne går i dialog med andre og med stoffet Strukturerne er indholdsfri og kan altså anvendes i forskellige fag, med forskelligt indhold Et eksempel: 1. Læreren stiller en opgave 2. Eleverne diskuterer svar eller ideer med sidemakkeren 3. De to par sammenligner deres svar på opgaven 4. Teamet bliver enige om bedste svar, eller generer nye svar sammen I den danske bog om CL præsenteres 46 strukturer. Disse er forskellige og sætter dermed gang i forskellige former for læreprocesser Læreprocesserne inddeles i nedenstående seks områder, og de 46 strukturer retter sig i forskellig grad mod disse seks områder. Hermed kan man vælge struktur ud fra, hvilket mål man har med undervisningen. 1. Classbuilding 2. Teambuilding 3. Viden og færdigheder 4. Tænkefærdigheder 5. Videndeling 6. Kommunikative færdigheder Værkstedsundervisning Gennem flere år har vi arbejdet med og udviklet værkstedsundervisning på skolen. Eleverne arbejder selvstændigt eller i mindre grupper med forskellige aktiviteter. Aktiviteterne kan have et fælles emne, men være differentieret i forhold til læringsstil og fagligt niveau eller have forskellige emner. Værkstederne introduceres løbende, og eleverne vælger selv, eller læreren placerer dem på et værksted. Vi kan arbejde med grupper ud fra forskellige kriterier: evne til samarbejde, fagligt niveau, køn osv. Vi tilrettelægger indholdet i værkstederne, så eleverne kan arbejde selvstændigt, med hjælp fra hinanden eller en vejledning. Lærerens opgave, når eleverne arbejder i værksteder: 4

At observere elevernes arbejde med henblik på at få viden om den enkelte elevs måde at lære og arbejde på samt at få ideer til udvikling af værksteder og værkstedsarbejde At støtte og hjælpe enkelte elever eller grupper med værkstederne At arbejde direkte med en gruppe eller enkelte elever Værkstedsundervisning skal give plads til forskellige måder at tilegne sig fagligt stof og give mulighed for at indarbejde gode selvstændige arbejdsvaner. Værkstederne tilrettelægges med progression, nyt indhold løbende og i sammenhæng med den øvrige undervisning. Værkstedsarbejde er vigtigt, fordi det kan igangsætte gode læreprocesser og giver eleverne mulighed for at gå på opdagelse i deres egne læreprocesser. De faglige mål med værkstedsundervisning er selvfølgelig de officielle mål for faget, men med værkstedsundervisning sætter vi fokus på processen. Ud over den fag-faglige læring følger der flere andre former for læring med, og eleverne udvikler et bredt spekter af kompetencer. Værkstedsundervisning kan: skabe trygge rammer, overskuelighed og forudsigelighed give tid til faglig fordybelse give eleverne reel indflydelse og medbestemmelse skabe gode rammer for gruppearbejde lære eleverne at lytte til hinanden give mulighed for at øve sig i problemløsning give mulighed for at differentiere i forhold til faglige og sociale forhold frigive læreren til at sætte fokus på enkelte eller grupper af elever, men også at observere eleverne arbejde. Eksempel på forældrebrev: Gennem arbejdet med værkstederne er det vores erfaring, at det er muligt at udvikle et læringsmiljø, hvor der er plads til forskellighed. Eleverne lærer at rumme og acceptere, at de har forskellige styrker og måder at lære på. Det er vigtigt, at forældrene får information om, hvad værkstedsundervisning er. Hvordan det foregår, og hvad målene er. Det kan ske på forældremøder eller fællesarrangementer, hvor børnene viser forældrene, hvordan man arbejder i værksteder. Det kan også ske gennem forældrebreve, hvor forældrene får eksempler på små lektieværksteder. Kære forældre i 2. klasse Vi skal nu i gang med 5. kapitel i matematikbogen, hvor eleverne med udgangspunkt i overskriften Fødselsdag skal: lære at finde og udregne gangestykker i billeder og tekst (regnehistorier) forstå, at gange er det samme som gentaget plus eksempelvis 5 + 5 + 5 = 3 5 blive fortrolige med gangestykker dannet af to tal, som begge er under seks forstå, at 4 6 giver det samme resultat som 6 4 5

I kan hjælpe jeres barn godt på vej med emnet derhjemme gennem en eller flere af følgende aktiviteter: Gangehistorier. Find gangehistorier/-stykker i hjemmet eksempelvis fem gange to strømper, seks gange fire stoleben. Gangebilleder. Find billeder i reklamer, blade og aviser, der indeholder gangestykker for eksempel to æggebakker med seks æg (2 6), tre vinduer med sprosser (3 4 ruder). Miniyatzy. Spil yatzy på den øverste del af blokken. Brug seks 6-sidede terninger. Gang øjnene. Tegn på ternet papir en bane på 20 20 tern. Kast på skift med to 6-sidede terninger, og tegn gangestykket ind på banen. OBS! En 6 er og en 3 er kan både tegnes som et rektangel på 6 3 eller 3 6 tern. Den deltager, der på et tidspunkt ikke kan placere sit slag, taber spillet. Køb frugt og grønt. Tegn eller klip frugt og grøntsager ud af reklamer. Fastsæt priser på hele kroner under 10. Køb mellem to og fem af samme vare og fortæl gangehistorien samt resultatet for eksempel Fire bananer til fem kroner stykket bliver tyve kroner. Gangekort. Fjern alle billedkort samt 7 ere, 8 ere og 9 ere fra et kortspil. Del kortene ligeligt mellem deltagerne. Deltagerne vender hver to kort og ganger de to tal. Deltageren med det højeste resultat vinder de fire vendte kort. Er resultaterne ens, vendes to kort mere for at afgøre runden. Hvis spillet er for let, tages 7 erne, 8 erne og 9 erne ind i spillet igen. Gangehistorie. Skriv historier, der indeholder gangestykker eksempelvis Ida har seks 5- kroner i sin pung. Hvor mange penge har hun i alt? Læringsstile Med inspiration fra Dunn og Dunn inddrager vi læringsstile i undervisningen og særligt i værkstedsarbejdet. Vi mener ikke, at det er afgørende at teste eleverne for at finde deres læringsstil, men at det mere handler om at bruge tænkningen til at tilrettelægge undervisningen, så undervisningen tilgodeser forskellige måder at lære på. Teorien om læringsstile skal ikke bruges til at sætte eleverne i bås, og det er ikke udtryk for en identitet (eksempelvis gørebørn) at lære på en bestemt måde. Ofte kan vi lære på flere måder, men vi kan have præferencer, som er vigtige for os, når vi skal lære nyt eller svært stof. I forbindelse med undervisning er det muligt at bruge forskellige dele af teorien om læringsstile: Fysiske elementer Her kan eleverne for eksempel være med til at bestemme, om de vil arbejde ved et bord, på gulvet, i klassen eller ude på legepladsen. Emotionelle elementer For en del børn ligger der meget motivation i at måtte være medbestemmende. Det er muligt at arbejde mere vedholdende med at nå et mål, når processen/vejen dertil kan se forskellig ud. Sociologiske elementer Der er mulighed for at vælge mellem forskellige måder at arbejde sammen på, og der opstår en naturlig variation mellem værkstederne. Fysiologiske elementer De perceptuelle strenge: auditiv, visuel, taktil, kinæstetisk at lære gennem øre, øjne, hænder og krop og i kombinationer af disse. Denne forståelse kan inddrages i 6

samtale med eleverne om læring, og man kan for eksempel markere sine værksteder med billeder af øje, øre, hånd og krop, så eleverne ved, hvilke måder de lærer på. Det er også muligt at placere værkstederne på forskellige tidspunkter samt at tilgodese behovet for bevægelse. Psykologiske elementer En stor procentdel af børn i indskolingen møder verden holistisk. Det betyder, at de gerne vil vide, hvad vi skal bruge, hvordan vi gør det, og hvorfor vi skal gøre det. De har brug for, at vi hjælper dem med at sætte deres læring ind i en sammenhæng, eksempelvis en fortælling. En lille gruppe børn har en analytisk tilgang, og de har glæde af at kende rækkefølgen af værksteder og punktformede vejledninger til det enkelte værksted. Kombination af undervisningsformer Afslutningsvis er det vigtigt at pointere, at undervisningsformerne som oftest bruges i kombination med hinanden. Hvilket disse konkrete undervisningsforløb på Rønbækskolen er gode eksempler på: I biologi er der på 7. og 8. årgang planlagt og gennemført flere undervisningsforløb, hvor alternative undervisningsformer har været inddraget. Først og fremmest fordi mere praktiske og/eller kreative forløb er et kærkomment indslag i den daglige og noget teoretiske undervisning i overbygningen, men især også, fordi forløbene gav mulighed for at vise, at den faglige viden er en del af vores hverdag, og den præger vore holdninger. På syvende årgang gennemførte vi på årgangen et interaktivt forløb Drabssag Melsted. Årgangen var omdannet til en stor politistation med laboratorier, til teknisk gennemgang og undersøgelse af beviser. Mange fag var involveret: matematik til udregning af skudafstand, fysik kunne fortælle om krudtslam, rapportskrivning var dansk, og i biologi var det blandt andet nødvendigt at få kendskab til DNA for at sikre bevisførelsen. Det var spændende og tværfagligt på en god måde. Vi har senere praktiseret Biologisk Drama i forbindelse med gennemgang af biologien i det åbne land. Efter gennemgangen tog vi udgangspunkt i en fredningssag, og eleverne fik forskellige roller, som er i spil i den forbindelse: fredningsmyndigheder, miljøorganisationer, landmænd, fritidsorganisationer, kommunalpolitikere og så videre. Eleverne gik fint ind i spillet, og vi fik efterfølgende en god samtale omkring de mange konflikter, personer og organisationer, en sådan sag berører. Senest har vi haft nedsat et etisk råd også som rollespil omkring genetik og forplantning: Skal vi tillade rugemødre, hvor gammel må man være for at føde børn, er det problemfrit at være sæddonor og hvad med stamceller? Også det forløb var spændende med de åbne besvarelser og manglen på én sandhed. Ekskursioner til den ferske sø med efterfølgende laboratorieundersøgelser i faglokalet er et andet eksempel på et forløb, hvor vi kombinerer flere undervisningsformer i overbygningen. Det efterfølges så af en gennemgang af fagligt stof fra tavlen eller på auditorievis, hvor vores aktivboards er til stor nytte. Lena Frank Andersen nov. 2010 7