Disposition. Orientering om budget for MED-systemet

Disposition Resultatopgørelse for 2016-19 (budgetforudsætninger) Økonomiske styringsmål Indkomstoverførsler (refusionsomlægning) Budgetmateriale m.m. Omprioriteringspulje Nøgletal Scenarier for budget 2016-19 Handlemuligheder Tidsplan for det videre arbejde 1

Budgetforudsætninger i basisbudget 2016-19 Følgende er indregnet: KL s pris og lønudvikling Demografi Byrådsbeslutninger (herunder de i B2015 besluttede rammereduktioner for 2016 og frem) Nyt skøn over indkomstoverførsler baseret på KL s skøn og egne regnskabserfaringer Konsekvens af regeringsaftalen bl.a. er der indregnet et omprioriteringsbidrag på 1,1% i 2017 stigende til 3,3% i 2019 2

Resultatopgørelse 2016-19 - kommunens samlede økonomi i en tabel Mio. kr., løbende priser 2016 2017 2018 2019 Skatter -4.041,4-4.113,6-4.232,6-4.359,6 Tilskud og udligning -1.945,5-1.842,6-1.785,8-1.728,8 Skatter og tilskud i alt -5.986,9-5.956,2-6.018,4-6.088,4 Serviceudgifter 3.834,6 3.884,5 3.928,4 3.991,8 Indkomstoverførsler m.m. 1.964,8 2.017,7 2.044,8 2.060,3 Driftsudgifter i alt 5.799,5 5.902,2 5.973,2 6.052,1 Renter 23,0 23,8 24,1 22,6 Resultat af ordinær drift -164,5-30,2-21,2-13,7 Skattefinansieret anlæg i alt 150,8 91,7 102,4 107,4 Resultat af ordinær drift og anlæg -13,7 61,5 81,3 93,8 NB : Minus angiver indtægter, plus angiver udgifter. 3

Serviceudgifter i forhold til serviceramme fra KL Mio. kr. Servicebudget 2016 3.834,6 KL s tekniske fremskrivning 3.860,8 Forskel -26,2 Vi ligger 26 mio. kr. under servicerammen (inkl. teknisk servicerammebuffer på 1%) Hovedårsagen er rammereduktionen i 2016 (vedtaget i budget 2015-18) 4

Kassebeholdning forventet udvikling i gennemsnitlig kasse Gennemsnit for hele perioden er på 186 mio. kr. 5

Økonomiske styringsmål Er målene indfriet? Mio. kr. Ordinær drift (gennemsnitligt overskud) Overordne de mål 150 Budget 2016-19 57 Gennemsnitlig skattefinansieret bruttoanlægsniveau Gennemsnitlig kassebeholdning Skattefinansieret gæld 150 185 2016 263 2017 175 2018 163 2019 142 Gns 2016-19 186 2015 969 Skal falde i perioden 124 2016 937 2017 894 2018 849 2019 791 7

Målsætning vedr. anlæg KL s trafiklysnøgletal (kr. pr. indb) Skattefinansieret bruttoanlægsniveau ex ældreboliger i R 12 R 14 (2015 PL): Bund 10: Top 10: Herlev 1.574 Fredericia 1.771 Randers 1.808 Brønderslev 1.867 Struer 1.908 Odder 1.940 Ringsted 1.972 Aalborg 1.994 Jammerbugt 2.078 Glostrup 2.196 Landsgn 3.371 Albertslund 4.252 Hørsholm 4.383 Egedal 4.521 Ærø 4.668 Gentofte 4.820 Allerød 4.917 Billund 5.003 København 6.226 Læsø 9.907 Samsø 11.363 8

Skattefinansieret gæld Udvikling Relativt højt niveau for gælden i udgangspunktet Lidt over landsgennemsnit, men den af 6-byerne med klart højeste niveau (R2014, ex. ældreboliger): Kommune Kr./indbygger Kommune Kr./indbygger Randers -10.806 Esbjerg -7.302 Aarhus -6.895 Odense -5.331 Aalborg -5.038 København -3.625 Budgetteret med fuld udnyttelse af automatisk låneadgang Afdrag overstiger ny låntagning i budgettet derfor er målsætning opfyldt 9

Afvigelser i forhold til budget 2015-18 Indkomstoverførsler Mio. kr. 2016 2017 2018 Indkomstoverførsler 45,2 57,7 70,1 Forsikrede ledige 0,3 0,0-0,3 Indtægter fra den centrale refusionsordning -0,8-0,8-0,8 Aktivitetsbestemt medfinansiering 0,2 0,3 0,3 I alt 44,8 57,1 69,2 Overgangsordninger -30,4-28,9-29,9 I alt 14,4 28,3 39,3 Merudgifterne på indkomstoverførsler vedrører primært: Sygedagpenge/jobafklaring Førtidspension Fleksjob 11

Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet (I) Ny model afhænger alene af tid på forsørgelse: Samlet varighed i offentlig forsørgelse Refusionssats Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. - 26. uge Trin 3: 27. - 52. uge 80 pct. 40 pct. 30 pct. Trin 4: Over 52 uger 20 pct. En borges anciennitet på refusionstrappen nulstilles, når borgeren sammenlagt har haft ét år udenfor offentlig forsørgelse de seneste 3 år Ikrafttrædelse 4. januar 2016 Den nye refusionsmodel træder i kraft 4. januar 2016. Alle borgere, der modtager offentlig forsørgelse, indplaceres på et af de fire refusionstrin, på baggrund af borgernes hidtidige varighed i offentlig forsørgelse siden 1. juli 2014. 12

Afvigelser i forhold til budget 2015-18 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet (II) Kun nye tilkendelser af FØP og fleksjob er omfattet Alle forsørgelsesydelser vil være omfattet af de nye refusionsregler. For fleksjob og førtidspension vil de nye regler alene omfatte tilkendelser efter 1. juli 2014. Overgangsordninger i forbindelse med refusionsomlægningen Formålet er at undgå for store udsving mellem kommunerne. Der er to overgangsordninger: En initial tilpasning af udligningssystemet i 2016 og 2017. Et overgangstilskud således at et af ministeriet beregnet tab højst bliver 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017. 13

Oversigt over budgetmateriale Følgende notater indgår i budgetmaterialet: Overordnede rammer og scenarier for budget 2016-19. Basisbudget 2016-19. Indtægtssiden i basisbudget 2016-19. Indkomstoverførsler i basisbudget 2016-19. Omprioriteringspulje til 2016-19. Oversigt over sager henvist til budgetforhandlingerne mv. Bilagssamlinger vedr. prioriterede ønsker fra udvalgene 15

Yderligere budgetmateriale Til hvert bevillingsområde er der udarbejdet budgetskemaer, der indeholder følgende: 1. Beskrivelse af området 2. Budgetmål 2016 herunder 1. generation af effektmål som besluttet ved budgetproceduren for 2015-18 3. Tal og forudsætninger 4. Nøgletal, takster m.m. Budgetnotater, budgetskemaer samt investeringsoversigt findes på: Broen : Økonomi, indkøb og skader/budget/budget 2016 Randers.dk: Om kommunen/økonomi/budget/budget 2016-19 16

Omprioriteringspulje til budget 2016-19 Resultat af direktionens gennemgang Forslag til mulig omprioritering på 26,4 mio. kr. Heraf er 14,1 mio. kr. forudsat anvendt som generel finansiering i budgetforslaget De resterende 12,3 mio. kr. kan anvendes som en råderumspulje til evt. omprioritering 18

Nøgletal på udvalgte områder Dagtilbudsområdet 20

Nøgletal på udvalgte områder Skoleområdet 21

Nøgletal på udvalgte områder Familieforanstaltninger 22

Nøgletal på udvalgte områder Handicapområdet 23

Nøgletal på udvalgte områder Ældreområdet 24

Udgifter til administration Kr. pr. indbygger i 2014 (regnskabsmetoden) Kr. pr. indb Randers 4.075 Hele landet 5.141 Forskel 1.065 Kilde: KL s Kommunalstatistiske Meddelelser 2015, tabel 6.2, funktion 6.45 Randers ligger 3. lavest blandt de 98 kommuner. Vi ligger godt 100 mio. kr. lavere end landsgennemsnittet 25

Grundlaget for budgetlægningen Fælles forståelse videreført i proceduren for B 2016 Rammereduktion på 1% i 2015 og 1% mere i 2016 og derefter ingen yderligere reduktioner - forudsat at der ikke sker en markant forværring af de grundlæggende økonomiske vilkår. Den gennemsnitlige kassebeholdning over de 4 år skal være 185 mio. kr. Gennemsnittet i det sidste år skal være 140 mio. kr. Bygger på 4 årigt perspektiv for hele budgetperioden 27

De økonomiske rammevilkår (opsummering) Økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og KL: o Isoleret set fornuftig for 2016 o Ændrer markant på rammevilkårene i 2017 og frem Ikke positive bevægelser i økonomien som kan opveje dette: o skatter, tilskud og udligning merindtægter ( men) o Indkomstoverførsler merudgifter o Kassebeholdningen peger nedad o byrådets øvrige økonomiske målsætninger (anlæg/driftsoverskud) 28

Scenarier for den videre budgetlægning To væsentlige emner: Håndtering af regeringens omprioriteringsbidrag et anliggende i alle kommuner Målsætningen for anlægsniveauet ikke mindst en udfordring i Randers Kommune 29

Scenarier for den videre budgetlægning Hvad skal anlægsniveauet være? Med de røde blokke bliver gennemsnittet 150 mio. kr. i 2016-2019. 30

Sammenligning af scenarier Scenarie Forbrug af opsparing Omprioriterings bidrag Gns anlægsniveau i 2016-19 1 100% 0 124 2 15% 0 124 3 15% 1,1-3,3 % 124 4 15% 1,1-3,3 % 150 5 15% 1,8-4,1 % 150 31

Scenarie 1 Fuld realisering af udskudt forbrug Udviklingen i overførslerne mellem årene (drift og anlæg) Mio. kr., løbende priser 2010-11 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 Drift 42,5 96,2 53,7 110,5 140,8 Skattefinansieret anlæg i alt 53,0 112,7 115,2 137,7 175,0 I alt 95,5 208,9 168,9 248,2 315,8 32

Scenarie 1 Fuld realisering af udskudt forbrug 33

Scenarie 1 og 3 (basisbudget) 34

Scenarie 2 (uden omprioriteringsbidrag) og senarie 3 (basisbudget) 35

Scenarie 4 og 5 (med og uden finansiering af øget anlæg) 36

Alle scenarier udvikling i øvrige måltal Mio. kr. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Scenarie 5 Ordinær drift (gennemsnitligt overskud, minus = overskud) 7 7-57 -57-80 Gennemsnitlig skattefinansieret bruttoanlægsniveau 124 124 124 150 150 Gælden skal falde (ens i alle scenarier) Ja Ja Ja Ja Ja Vedr. ordinær drift: Et beskedent overskud på den ordinære drift er udtryk for en strukturel ubalance, som på sigt ikke er holdbar!! 37

Metoder til at skabe/fastholde balance i økonomien Reduktioner på udgiftssiden Forøgelse af indtægter Sammenfatning 39

Gennemførelse på én gang: Tidsdimensionen Fordele: Organisatorisk fokus, hårdt men lys på den anden side, tilbageførsler udover det forventede kan bidrage til forbedringer i kommende år (nødvendigt med afvikling af hele funktioner/opgaver/services) Ulemper: Sparekravet er stort og bygger ovenpå tidligere runder. Realistisk hvis der kommer (betydeligt) tilbageløb? Trinvis: Fordele: Tid til at forberede forslag, udmøntning kan tage højde for tilbageløb, forslag som ikke anvendes kan videreføres til brug for næste trin Ulemper: Ikke samme grad af nødvendighed, de store forslag bliver sværere 40

Prioriteringskatalog (budget 2013) Et katalog med konkrete spareforslag Der skal være valgmuligheder: o Katalog der overstiger behovet o Eller tro på tilbageløb til at fjerne forslag Forslagene indgår i de politiske drøftelser efter sommerferien (i givet fald til B2017) Fordele: Der foretages en klar politisk prioritering, og det er muligt at skævdele mellem udvalg/områder Ulemper: Der skabes unødvendig usikkerhed fordi, der udarbejdes flere forslag end, der reelt er brug for. 41

Indarbejde effektiviseringer (budget 2014) Baseres på analysearbejde Herefter udvælges områder, hvor der er et effektiviseringspotentiale Potentialet indarbejdes i basisbudget og godkendes i forbindelse med de politiske forhandlinger. Hvis et effektiviseringsforslag udgår, skal der indarbejdes et nyt med samme økonomiske potentiale. Fordele: Gennemarbejdede forslag, bedre tid til udmøntning og mindre usikkerhed. Ulempe: Efterhånden svært at finde rene effektiviseringer. Tøven når forslagene skal effektueres 42

Rammereduktioner (budget 2015 og igen 2016) Kommunens serviceudgifter nedskrives med en given procentsats (intern fordelingsnøgle som udgangspunkt andel af serviceudgifter) Det er så op til de enkelte aftaleenheder at udmønte de reducerede beløb. o Blev i 2015 kombineret med øgede frihedsgrader Fordele: Alle områder kommer i spil, og må tænke i effektiviseringer og nye løsninger tilpasset området. Ulemper: Manglende politisk involvering og udgangspunktet er uden skævdeling 43

Forøgelse af indtægter Kommende års økonomiaftaler en mere optimistisk tilgang Skattestigninger Randers har forholdsvis høje procenter. Sanktionslovgivning reducerer provenuet Partnerskabsaftaler, strategiske alliancer og offentligprivat samarbejde. Typisk et redskab til brug for udvikling og ikke til drift Tilflytning af borgere analyser viser normalt overskud ved tilflytning. Overdreven optimisme giver bagslag året efter. Forøget salg af jord/ejendomme Overdreven optimisme giver bagslag året efter. Grundsalg til erhverv lige revurderet nedad! 44

Sammenfatning Hvad kan man gøre? Basisbudgettet bygger på en økonomi der opfylder målene fra B 2015/Fælles forståelse o Forudsætter besparelse på 1,1% fra 2017 stigende til 3,3% i 2019 og frem Hvis anlægsmål på 150 mio. kr. skal opfyldes o Yderligere rammebesparelse på 0,8 % fra 2017 og frem De centrale spørgsmål er herefter: 45

Sammenfatning Hvad kan man gøre? 1. Skal målet for 150 mio. kr. anlæg p.a opfyldes? 2. Hvordan skal reduktionen som modsvarer regeringsaftale (og evt. anlæg) indregnes? Sparekatalog Effektiviseringskrav Rammereduktioner. Reduktionsmetode skal fastlægges i de videre budgetdrøftelser og/eller i budgetproceduren for 2017-20 3. Hvordan skal eventuelle tilbageløb håndteres? Med forhåndsaftaler Ved budgetlægningen? Tilbageløbsmetode kan evt. afklares i de videre budgetdrøftelser eller i budgetproceduren for 2017-20 eller ved budgetlægningen for B 2017-20 46

Tidsplan for det videre budgetarbejde Dato Aktivitet 27. august Byrådets budgetseminar Orienteringsmøde 28. august kl 14-15.30 Deltagelse af formænd, næstformænd i MED-systemet samt diverse råd 28. august 10. september 31. august 7. september Høringsperiode Høring af MED-systemet, brugerbestyrelser og råd Høringssvar sendes til : budgetkontor@randers.dk Byrådet Stillingtagen til eventuel ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. skatteforhøjelse (jf beslutningsforslag fra Kasper Fuhr Christensen) Fællesmøde mellem økonomiudvalg og hovedudvalget 48

Tidsplan for det videre budgetarbejde (fortsat) 7. september 14. september Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2016-19 Byrådet 1. behandling af budget 2016-19 17. september Politiske forhandlinger om budget 2016-19 Det indgåede budgetforlig offentliggøres på kommunens hjemmeside sammen med eventuelle mindretalsaftaler og udtalelser fra byrådets partier/lister 23. september kl 10.00 1. oktober 8. oktober Byrådet Frist for fremsendelse af politiske ændringsforslag samt frist for tekniske korrektioner Økonomiudvalget 2. behandling af budget 2016-19 Byrådet 2. behandling af budget 2016-19 49