Udviklingskontrakt 2016 for Gyvelhøjskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Gyvelhøjskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2016 virkeliggøres og koordineres i hele organisationen. Direktionen varetager den overordnede ledelse af organisationen og af kontraktholder. Direktionen delegerer ledelses-, styrings- og udviklingsopgaver i forhold til den daglige drift til kontraktholder. Kontraktholder har dermed fuld kompetence til at træffe faglige, økonomiske og administrative beslutninger inden for eget kontraktområde. Det er dermed kontraktholders ledelsesopgave at sikre, at indsatser og aktiviteter i det lille fællesskab (arbejdspladsen) og i det store fællesskab (Skanderborg Kommune) bidrager til virkeliggørelse af Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2016. I forhold til varetagelse af den nævnte ledelsesopgave refererer kontraktholder Pia Weedfald Hansen til direktionen ved direktør Lars Clement. I denne relation gælder det samtidigt, at direktionen delegerer kompetence til at varetage en række af de overordnede og tværgående ledelsesopgaver til fagchefen på børn- og ungeområdet. Det gælder f.eks.: Lederudvikling og ledelsestilsyn, herunder medarbejderudviklingssamtale samt ansættelse og afskedigelse af kontraktholder, koordinering af drifts- og udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, igangsættelse af tværgående udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, facilitering af videndeling og inspiration til gavn for det store fællesskab, dialog med kontraktholder i forbindelse med udarbejdelse af kontraktmål, udkast til kontrakt med direktionen og opfølgning på kontraktmål. I relationen mellem kontraktholder og direktionen gælder videre, at direktionen har delegeret kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende økonomistyring til økonomichefen samt kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende sygefravær og udmøntning af overenskomster til HR/løn- og personalechefen. Kontraktholders budget og budgetforudsætninger fremgår af den administrative budgethåndbog. Fagchefen, økonomichefen og HR/løn- og personalechefen er forpligtede til at koordinere varetagelsen af deres respektive tilsynsopgaver. 2. Udviklingskontraktens mål for 2016 Udviklingskontrakten skal overordnet afspejle Byrådets politikker og de politisk besluttede forandringer. Kontraktholder skal især være opmærksom på, om der er konkrete forandringer, som fordrer formulering af et kontraktmål f.eks. fordi det ikke er omfattet af direktionens Idé- og Arbejdsgrundlag (DIA). Direktionen har i sit Idé- og Arbejdsgrundlag udpeget de indsatsområder, som aftale- og kontraktholdere skal omsætte til udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Indsatsområderne sætter retningen for kontraktmålene i forhold til de af Byrådets politikker og politisk besluttede forandringer, hvor direktionen vurderer, at det har strategisk betydning, at der formuleres udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Derudover sætter indsatsområderne tilsvarende retning for kontraktmålene i forhold til direktionens egne fokuspunkter i udviklingen af organisationen mv. Ud over disse mål skal kontrakten også synliggøre kontraktholders egne mål på højt prioriterede udviklingsområder. 1

Udviklingskontrakten viser på denne måde kontraktholders samlede udviklingsindsats i 2016. 3. Aktiviteter Det er kontraktholder, der ofte i samspil med de relevante faglige fællesskaber tilrettelægger de aktiviteter, der skal sikre, at udviklingsmålene realiseres. Aktiviteterne tilrettelægges og igangsættes løbende, men i det omfang aktiviteterne tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan disse med fordel synliggøres i kontrakten. 4. Opfølgning Opfølgning på kontraktmål, der omsætter politisk besluttede forandringer, sker via den politikkontrol, som udvalgene varetager på vegne af Byrådet. Opfølgningen på de politisk besluttede forandringer afrapporteres til Byrådet i forbindelse med de tre årlige budgetopfølgninger. Afrapporteringen i forbindelse med budgetopfølgningerne koordineres af det relevante fagsekretariat / den relevante stab. Opfølgning på øvrige udviklingsmål i kontrakten sker løbende, og varetages grundlæggende af de relevante fag- og stabschefer i henhold til den ledelseskompetence, som er delegeret til fag- og stabschefer fra direktionen. Herudover tilrettelægger direktionen i foråret 2017 en dialog med den enkelte kontraktholder om det samlede resultat af indsatsen i forhold til kontraktmålene. Opfølgning på øvrige udviklingsmål formidles til de politiske udvalg i det omfang, hvor det kan understøtte udvalgenes politikkontrollerende arbejde i forhold til politikker og politisk besluttede forandringer. I det omfang opfølgningen tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan denne med fordel synliggøres i kontrakten. Kontrakten er gældende for 2016. 5. Kontraktholders mål A. Understøttelse af det nye ledelsesgrundlag A1: Udvikling af kernefagligheden hos medarbejderne i overensstemmelse med Kommunen 3.0-tænkningen A2: Medarbejder Udviklings Samtale til alle Medarbejderne forstår Kommunen 3.0-tænkningen og omsætter tænkningen i det daglige arbejde. Der skal via en lokal plan nedskrevet i årshjulet etableres struktur og klarhed omkring den årlige afholdelse af MUS og LUS, herunder mulighederne for afholdelse af individuelle og/eller team-samtaler (TUS). Ledelsen i distriktsforum har taget initiativ til at få etableret en fælles fortælling om kommunen 3.0 ved at invitere kommunaldirektøren til at give et oplæg. Oplægget vil være afsæt for fremadrettet tværfagligt samarbejde mellem skole og dagtilbud, hvor der er øget fokus på kommune 3.0 tænkningen. Medarbejderne opnår forståelse for kommunen 3. o ved at omsætte tænkningen i det daglige arbejde med konkrete forløb der tager afsæt i skolereformens indsatsområde; den åbne skole. Dette er tilrettelagt specifikt gennem to årlige tilbagevendende temaer, hvor Gyvelhøjskolen samarbejder med naboskolen, børnehaver, foreninger, frivillige, erhvervsdrivende, lokalsamfundet og forældre: Vild med Galten-Skovby, som er et sports- og handelsarrangement Bevægelse i fællesskab, som er en antimobbe-/trivselsuge Gyvelhøjskolen arbejder målrettet med kontinuerligt at styrke klassens sammenhold gennem skole-hjemsamarbejdet ud fra websitet forældrefiduser, som udviklet i et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd, TrygFonden og Skole og Forældre. Gyvelhøjskolen vil løbende sende medarbejdere og ledelse på Kommunen 3.0 praktikeren som udbydes af HR Playmaker 2

Gyvelhøjskolens lokal MED udarbejder nedskrevet plan for afholdelse af- og opfølgning på MUS, (TUS) og LUS. drøftelse i lokal MED om af evt. fælles udviklingsspor, der understøtter skolens overordnede vision og strategi. opdatering af det fælles materiale til brug ved MUS og redskaber til at samle data fra MUS til efterfølgende kompetenceudviklingsstrategi mv. Arbejdet med at skabe forståelse for kommune 3.0 og at omsætte dette i praksis er begyndt, og der er udarbejdet procesplan for de to anførte konkrete aktiviteter mht. såvel planlægning, gennemførsel og evaluering, således at de to aktiviteter løbende justeres og optimeres til et fortsat styrket samarbejde mellem alle aktørerne i- og udenfor skolen omkring vore elevers læring og trivsel. Alle medarbejdere har været til medarbejderudviklingssamtale og lederudviklingssamtale primo skoleåret 2015-2016. De gennemførte samtaler danner grobund for en evaluering i lokal MED i januar 2016, hvor der også der udarbejdes en nedskrevet plan jf. beskrivelse i afsnittet aktiviteter. B. Nedbringelse af sygefravær B1: Dialog og videndeling Anvendelse af fraværs- og trivselsdata skal gøres til en fast indarbejdet rutine med henblik på at identificere de nødvendige og tilstrækkelige indsatser for at nedbringe sygefraværet og højne trivslen på arbejdspladsen. Sygefravær og trivsel vil være faste temaer på kontraktholdernes LUS, herunder erfaringer med anvendelse af de konkrete værktøjer som fx 3-7-14-modellen. Sygefraværet på Gyvelhøjskolen er gennem de sidste 12 mdr. på 5,59%, hvilket for skolen er en positiv trend med en nedadgående sygefravær. Gyvelhøjskolen placerer sig i en benchmarking med skoleområdet generelt omkring middel. Gyvelhøjskolen har en ambition om at nedbring sygefraværet til under 5% i kommende kontrakt år og vil anvende TAR- GIT som redskab til analyser, så indsatser målrettes nedbringelse af sygefraværet gennem en positivt fokus på den gode udvikling. TARGIT vil således anvendes til månedlig rapportering omkring medarbejdertrivsel og fravær i lokal MED, hvilket indskrives i Gyvelhøjskolens årshjul. Gyvelhøjskolen vil gennem oplæg fra HR-afdelingen dagsordensætte Skanderborg Kommunes 3-7-14 model blandt medarbejderne, så trivsels- og fastholdelsesstrategien opleves som det positive tiltag, som det er intenderet. 3-7-14 modellen indarbejdes konkret i Gyvelhøjskolen trivsels- og fastholdelsesstrategi på lokal MED møde medio 2016. Arbejdsmiljørepræsentanten bringes i spil som dialog og sparringspart i forhold til sygefravær. 3i1 målingen anvendes som indikator for en aktuel status på trivslen og vil danne grundlag for arbejdsmiljø handleplaner der udarbejdes i lokal MED. Ovenstående tiltag indarbejdes i årshjul for lokal MED i januar 2016, hvor der også udformes en konkret trivsels- og fastholdelsespolitik. Årshjul og politik midtvejsevalueres i september 2016 og slutevalueres i januar 2017. C. Effektivisering i fælleskab C1: Strategisk fokus på effektivisering Effektiviseringsarbejdet sker på baggrund af en analyse af organisationen, hvor relevante effektiviseringspakker/ indsatsområder udpeges Der udarbejdes på baggrund af de udvalgte effektiviseringspakker/indsatsområder et strategisk grundlag og en lokal plan for effektiviseringerne 3

Med afsæt i effektiviseringspakkerne skal der oprettes en idebank med fælles input/ideer til effektiviseringsforslag (Fagsekretariatet understøtter processuelt) Fagsekretariatet udarbejder i samarbejde med udvalgte kontraktholdere en analysemodel der kan anvendes på tværs af skoler, således at data kan spejles på tværs og dermed øge validiteten af analyserne. TS-møderne er på Gyvelhøjskolen genstand for stor opmærksomhed i forhold til deltagerkredsen. TS- møderne skal være et trygt sted for de forældre og medarbejdere at mødes om konkret forhold, der kan øge en elevs trivsel og udvikling. Kredsen skal være stor nok til at få de relevante forhold kortlagt, og samtidig kun så stort som absolut nødvendig i forhold til at de pædagogiske tiltag, hver især skal arbejde med på baggrund af TS-referatet. Gyvelhøjskolen er meget optaget af at reducere de administrative processer før, under og efter et TS møde, hvorfor vi er meget nysgerrige og opsøgende i forhold til elektronisk databehandling systemer, som f.eks. STAFETLOG mv. Gyvelhøjskolen forventer sig meget af MinUddannelse, hvor vi kan bruge hinandens gode erfaringer fra undervisningsforløb og årsplan. Vi kan lettere samle de mange informationer omkring eleven ud fra de ting, som sker på holdene. Vi kan nemmere følge elevens progression, da elevplanen hele tiden ændres i takt med at læringsmål opnås, at nye kommer til, at der opnås tegn på læring osv. Foruden læringsmål og Fælles Mål samles andet data om eleven også i elevplanen, f.eks. hentes fravær og eventuelle karakterer ind i elevplanen. På Gyvelhøjskolen arbejder vi med en øget fleksibilitet omkring samlæsning af hold og dermed mulighed for omlægning af medarbejderressourcer til projekter, to-lærer ordninger mv. Rengøringsopgaven har ændret sig væsentligt siden skolereformens ikrafttrædelse og ord som hygiejne, allergi samt fleksibilitet i opgaveløsningen har fået en stor betydning. Ligeledes har en længere skoledag for eleverne og det pædagogiske personales øgede tilstedeværelse betydet et behov for omlægninger og et behov for ændret opgavevaretagelse Derfor har Gyvelhøjskolen valgt at tage rengøringsopgaven hjem pr 1. august 2016 efter den har været udbudt. Vi vil med en ny organisering samt optimering ikke blot kunne effektivisere men også nedbringe budgetforbruget med minimum 100.000 kr. årligt. Opfølgning på effektiviseringspakker og fælles analysemodel koordineres i fællesskab med fagsekretariatet. Tiltag i forhold til deltagerkreds i og arbejdsgange omkring TS-møder drøftes i ressourceteamet og med eksterne kommunale samarbejdspartner som f.eks. PPR, Sundhedsplejeske mv. Der udarbejdes på baggrund af drøftelserne en procesplan for det videre arbejde. Procesplanen forventes at ligge færdig ultimo januar 2016. Der forventes en løbende opfølgning med fokus på optimering værktøjet Min Uddannelse i samarbejde med projektkoordinatoren understøttet af fagsekretariatet. Med fælles koordinering i lokalmed og gennem personaleintra vil der løbende kunne skabes gode rutiner så opgavevaretagelsen af rengøringsopgaven udføres effektivt. Budget og regnskab følges månedligt ift. det forventede nedbringelse af budgetforbrug. D. Robusthed og livsmestring D1: Vores faglighed og adfærd i forhold til i det daglige arbejde at sikre en understøttelse af borgernes robusthed og mestringsevne D2: Indsatser, der kan understøtte borgerne i mestring af eget liv Det professionelle miljø omkring børnene og de unge skal have fælles, opdateret viden om og kompetencer i forhold til, hvordan robusthed og livsmestring bedst muligt understøttes og udvikles Understøtte og udvikle dialogen og samarbejdet med forældrene omkring hvordan vi sammen støtter børnene og de unge i at blive robuste og mestre livet Det pædagogiske personale på Gyvelhøjskolen skal gennem fælles temamøder/kurser opdateres omkring robusthed og livsmestring, således at skolens pædagogiske fokus intensiveres omkring elevernes egen aktive deltagelse/indsats i at skabe trivsel og sund selvværd. På det personlige plan og for fællesskabet. 4

På Gyvelhøjskolen vil vi i kommende skoleår tilrettelægge dialoger i flere typer fora vedrørende robusthed og livsmestring. I samarbejde med skolebestyrelsen inviteres forældrekredsen til møder med dette tema, som en naturlig forlængelse af de fælles forældremøder, skolen i de enkelte afdelinger afholdt omkring inklusionstemaet sidste skoleår. Gyvelhøjskolen arbejder aktivt med skolens dannelsesplaner, hvor hver årgang i planlægningen af skoleåret, vælger en fokuseret indsats omkring de dannelsesmålsætninger, der ligger for årgangen. Indsatsen spejles i Gyvelhøjskolens Målsætning for Dannelse. Gyvelhøjskolens Strategi og Handleplan for inklusion er revideret, og skolens ressourceteam udarbejder forslag til nyt fokusområde, som under overskriften at etablere meningsfulde fællesskaber for alle præsenteres/godkendes i Lokal- MED og forældrebestyrelse. Gyvelhøjskolen etablerer møde med PPR i foråret 2016, hvor Angstprojekt præsenteres. På TS-møderne vil robusthed og livsmestring være den naturlige tilgang i arbejdet med at skabe de bedste rammer og muligheder i arbejdet omkring udsatte børn, elever med særlige behov og problemstillinger, som derudover tematiseres på møderne. Således er det hensigten her at fokusere på strategier, der optimerer elevens mulighed for mestring og selvhjulpethed i skolen. Forældremøder under overskriften Robusthed og Livsmestring afholdes i foråret 2016/sensommer 2016 i afdelingerne med deltagelse af klasselærere, forældrebestyrelse og ledelse. Evalueres dernæst blandt personale og i forældrebestyrelsen. Angstprojekt præsenteres på fyraftensmøde i foråret 2016 evalueres efterfølgende i Ressourceteam og ledelse. Skolens ledelse iagttager det pædagogiske personales arbejde med Gyvelhøjskolens Dannelsesplan, og drøfter i relevante fora. Fokuspunkter i Gyvelhøjskolens Strategi- og Handleplan for Inklusion arbejdes løbende med i skoleåret, og evalueres i okt. 2016 med henblik på drøftelse af fokuspunkt for 2017 i Ressourceteam og Forældrebestyrelsen. TS-møderne tilgangsværdier og procesplan evalueres i okt. 2016. E. Visible Learning D1: Formidling af forskningsbaseret om viden om undervisning og børns læring i skolen Medarbejdere, vejledere og ledere skal have opdateret, konkret og forskningsbaseret viden om hvordan børns læring og trivsel bedst mulig understøttes Uddannelse, kursus, opkvalificering fortsættelse af igangværende arbejde. Deltagelse i Insides Series omkring Feed Back for ledelse, Impact Coaches og medarbejdere. Udvikling af fagteams fælles oplæg og inddragelse af litteratur omkring feedback i undervisningen. Medarbejdere, Impact Coaches og Ledelse deltager i Skanderborg Kommunes projekt VL. Impact Coaches og ledelse sætter fortløbende VL på dagsordenen i relevante fora: Lokal-MED, husmøder og Pædagogisk Forum og sikrer, at skolen er opdateret på processen i Skanderborg Kommune, foruden at facilitere Gyvelhøjskolens lokale fokuspunkt omkring Feedback i VL-kontekst F. Visible Learning F1: Øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring i skolen Ledelsen understøtter øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring, herunder nye prioriteringer og praksisændringer i skolen Ledelsen understøtter medarbejdernes og vejledernes arbejde med tiltag indenfor de fire fokusområder 5

På Gyvelhøjskolen vil Feedback være fokuspunkt. I samarbejde med Impact Coaches skal vi arbejde for at ændre forældres og elevers mindset i forhold til synlig læring. Målfastsættelser skal være kendte for elever og forældre. Implementering af Beregneren. Implementering af MinUddannelse som værktøj for VL. Ledelsen anvender MUS/ TUS som direkte opsamling med den enkelte medarbejders arbejde med anvendelse af forskningsbaseret viden. I december 2015 udarbejdes handleplan for konkrete aktiviteter på baggrund af initiativer der blev igangsat i uge 32 af Impact Coaches og ledelse. Kompetenceudviklingsforløb for ledelsen i forhold til at komme tilstede i undervisningen på en mere kvalificeret måde. Walkthrough i klasserne Formålet med walkthrough er, at ledelsen løbende vil undersøge i hvilket omfang vores elever på Gyvelhøjskolen er i stand til at formulere, hvad de er i gang med at lære samt hvorfor. Vi ønsker fortsat at være undersøgende på, hvorvidt der arbejdes med synlige mål og feedback i undervisningen, samt hvorvidt disse mål er kendte for eleverne. Den viden, ledelsen her igennem får, skal løbende bringes i spil gennem teammøder, tus-samtaler og mus-samtaler. Vejledning og sparring via Impact Coaches Gyvelhøjskolen har tre Impact Coaches, som gennem uddannelse får stor indsigt i at arbejde med læringsmål og feedback. Disse deltager i Skolens Pædagogiske Læringscenter og er med til her at bringe læringsdagsordenen ind i alle skolens fora. Alle skal have deltaget i kompetenceudviklingsforløb i Visible Learning. Gyvelhøjskolens ledelse vil i samarbejde med Impact Coachene bruge Beregneren som et redskab til at måle elevernes progression i de nationale tests således at vi kan fokusere på at arbejde mere struktureret med data. Impact Coaches og ledelse skal fortløbende sætte VL på dagsordenen i relevante fora: PLC-møder, husmøder. Pædagogisk Forum og sikre, at skolen er opdateret på processen i Skanderborg Kommune. F2: Udvikling og prioritering af elev- og læringscentreret ledelse i skolen Den faglige ledelse af skolerne tilpasses og udvikles, så den praksisnære ledelse af skolens kerneydelse styrkes Uddannelse lederforløb omkring praksisnær ledelse i foråret 2016 Ledelsen uddanner sig med henblik på at foretage observationer af feedback, som beskrevet indenfor VL: Verbal, skriftlig, kropssprogligt omkring Opgave, proces, Selvregulering og Person/ros Tilnærmelsesvist valideret data anvendes via Beregneren og kommunikeres via MinUddannelse Handleplan udarbejdes i dec. 2015 og følges op i uge 32 2016 af Impact Coaches og ledelse i samarbejde Ledelsen følger op på mål i forskellige fora: Ledermøder, TUS og i møder med klasseteam. Ledelsen giver i samarbejde med Impact Coaches sparring på observationer af data og Walk-through 6. Underskrifter Skanderborg, den 14. december 2015. Lars Clement Direktør Pia Weedfald Hansen Leder af Gyvelhøjskolen 6