Årsrapport 2009 for Side 1 af 7
1. Sammendrag Året 2009 har været et begivenhedsrigt år for : Et langsigtet samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland er indgået omkring 4 grundforløb som fører til egentlige erhvervsuddannelser. Et samarbejde med privathospitalet Arresødal er indgået omkring aktive sygetilbud. Der har konsekvent været særligt fokus på ungegruppen. har udvidet tilbudsviften til også at kunne modtage forsikrede ledige i tilbud Siden sommeren 2009 er der oprettet særlige initiativer og nye tilbud for borgere på ledighedsydelse. Vores uafklarede lokalemæssige situation har gjort at vi har, måtte være yderst fleksible og flytte rundt på vores aktiviteter rent fysisk flere gange. En større strukturændring i har været nødvendig for at imødekomme den nye lovgivning, herunder ministermålet omkring det enstrengede system, den nye match kategorisering og en forestående indførelse af BUM modellen. Samlet set er kommet styrket ud af 2009 og er således klar og på forkant med udviklingen og lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Budgetmæssigt går ud med et mindreforbrug for 2009. Mindreforbruget indgår i hele Arbejdsmarkedsområdet, hvorfor der ikke søges om overførsel af midler til 2010. 2. Status over arbejdet med tværgående og decentrale resultatkrav Tværgående resultatkrav Sikkerhed, sundhed og trivsel: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. har i hele 2009 systematisk behandlet emner på vores Personalemøde med MED status omkring sikkerhed, sundhed og trivsel. Møderne har sjældent kunne tilgodese tid nok til den interesse der er for emnerne, hvorfor tværgående udvalg har været nedsat ad hoc. X Mht sikkerhed er der indført en såkaldt BUDDY ordning, som er aftale om at hvis en medarbejder der har blot følelsen af at have været ude for en ubehagelig situation, kontakter en nærmere aftalt medarbejder eller leder og drøfter situationen igennem. Dette for at medarbejderne bliver mere trænet i Side 2 af 7
og har fokus på, hvor grænserne går for hvad man som medarbejdere skal kunne rumme eller stå model til i mødet med eventuelle frustrerede borgere. Mht. sundhed har har indført en frugtordning til både personale og borgere. Det har der været stor tilfredshed med. Endvidere har indgået aftale med Kommunens SUND afdeling omkring etablering af projekt "Vind over Vægten", som har været fuldt booket af egne overvægtige borgere, som flittigt har deltaget, og gjort en indsats med at tage små skridt i forhold til en sundere livsstil. Mht trivsel har haft særlig fokus på medarbejdernes trivsel, og det har givet sig udslag i stresshåndteringskurser, og supervision, samt reflekterende teams som har været meget udbytterigt for de deltagende. : Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. x Epos er taget i anvendelse som værktøj og inddrages som metode ved MUS samtalerne. Værktøjet forventes at i løbet af 2010 at kunne danneoverblik over de samlede kompetencer og mangel på samme for hele. På hele Arbejdsmarkedsområdet har der været afholdt månedlige og tværgående kursusdage omkring regler, procedurer og lovgivning på beskæftigelsesområdet, afholdt af eksterne og erfarne undervisere/konsulenter. Medarbejderne har kunnet tilmelde sig alle kurserne således at ikke kun det fagområde man til daglig sidder med har været i fokus. Et særligt kursus for virksomhedskonsulenterne er etableret og gennemført, så de er bedre rustet til mødet mellem dels borgere og arbejdsgivere. Virksomhedskonsulenterne har taget godt imod metoden og tanken er at de som bærere af metoden skal bidrage til at viderebringe den til resten af personalet. Et særligt kursus omkring den gode samtale er etableret og gennemført å tværs af hele området som udvalgte medarbejdere har deltaget i og som de i løbet af 2010 skal videreuddannes i iforhold til videreformidling til det øvrige personale. Kvalitet: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Kvalitet i opgaveløsningen oversættes i som vores evne til at gøre en forskel for vores borgere. At gøre en forskel Side 3 af 7
betyder at vi formidler ordinære jobs til vores borgere, at vi skaffer en uddannelsplads, opkvalificerer f.eks gennem virksomhedspraktik og afklarer borgeren i forhold til arbejdsmarkedet. Derfor arbejder på at forbedre vores metoder i forhold til at kunne sammenligne vores indsats overfor målgrupperne i forhold til varighed, pris og effekt. X har udarbejdet en produktionsplan som følger den enkelte borger igennem vores system. Produktionsplanen viser varigheden i og afgangen fra de enkelte projekter. Afgangen måles i afgang til ordinær beskæftigelse, uddannelse eller andet forsørgelsesgrundlag. På denne måe kan effekten af indsatsen aflæses og sammenlignes og dermed danne grundlag for vurdering af hvilke indsatser der fungerer bedst. Decentrale resultatkrav - virksomhedsspecifikke Resultatkrav 4: Der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt borgere vedr. deltagelse i Kompetencecenters tilbud. Tanken var oprindelig at vi ville udlevere (elektroniske) spørgeskemaer løbende til de borgere som gik i arbejde eller uddannelse, hvilket også blev forsøgt, men svarprocenten var alt for lille ved denne tilgang, hvorfor vi efter en evaluering besluttede at gå anderledes til værks. Derfor blev det besluttet at dele ud til alle på et givent tidspunkt (en dag i uge 43) x Spørgeskema blev i uge 43 uddelt (elektronisk)til en målgruppe af Forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere match 1-3 i jobværkstedet, kontanthjælpsmodtagere match 4 og 5 i Krop og på Jobgården. I alt 217 personer fik et spørgeskema, hvoraf 45 har svaret. 8 overordnede spørgsmål inddelt i 1) Oplevelse af 2) Tanker omkring at være i aktivering 3) Hjælp i forhold til jobsøgning og CV 4) Tilknytning til arbejdsmarkedet efter at være startet hos 5) Motivation og Afklaring 6) IT kundskaber før og under aktivering Side 4 af 7
7) Tilfredshedsundersøgelsen - hvad synes borgeren om at blive spurgt 8) Det konkrete projektet borgeren er tilknyttet Den lave svarprocent in mente bliver af borgerne opfattet som et rart sted at være, og hvor de føler sig velkomne. Borgerne er også tilfredse med den vejledning de modtager i forhold til CV og jobsøgning, men der efterspørges flere medarbejdere, som man kan sparre med omkring sine ansøgninger. Dette har vi imødekommet ved at lave flere mindre grupper hvor en medarbejder sætter borgerne i gang med at skrive ansøgninger og CV, og borgerne kan så også spare med hinanden indbyrdes. Borgerne er meget tilfredse med IT undervisningen, og vi har taget tiltag for i 2010 at udvide dette tilbud til borgerne. Resultatkrav 5: Antallet af helårspersoner på kontanthjælp nedbringes med 15 og ledighedsprocenten hos unge bringes ned under landsgennemsnittet på 5.1. Det vil sige, at mindst 8 ud af 15 personer skal være blandt ungegruppen. Delvist Aktiveringsgraden blandt kontanthjælpsmodtagere er i løbet af 2009 steget fra ca 60% i nuar (som var målet for 2009) til at ligge omkring de 70% fra Juni måned og året ud. Antallet af helårspersoner på kontanthjælp har trods lavkonjunkturen ligget meget stabilt omkring de 700 borgere. Målet med en nedgang på 15 helårspersoner er således ikke nået. Dog har antallet af borgere på passiv kontanthjælp i 2009 været konstant faldende gennem hele året. Hvad angår ungeruppen, så angiver Kontanthjælpsrapporten indtil marts 2009 unge som værende 18-25 år. Fra april og fremefter angiver rapporten unge som 18 til 29 årige. Der kan således ikke sammenlignes med tal fra før april 2009. Men antallet er samlet set faldet fra 184 helårspersoner i april 2009 til 181 i december efter at have været oppe på 208 helårspersoner i i Juni måned. Dvs at antallet blandt ungegruppen (18-29 år) er nedbragt med 3 helårspersoner, hvor målet var 8 blandt de 18-25 årige. Andelen af ledige blandt de 18-29 årige i befolkningen var per september 2009 på 8,2 procent i Halsnæs Kommune mens gennemsnittet for Østdanmark var 7,0 procent. Tallene skal ses i sammenhæng med udviklingen i ledigheden for alle aldersgrupper i perioden september 2008 til september 2009 på 242,1 procent i Halsnæs (den største stigning per kommune i Østdanmark) og 98,4 procent i hele Østdanmark. Side 5 af 7
I samme periode er udviklingen i antal unge ledige i Halsnæs Kommune begrænset til en stigning på blot 51 procent i forhold til landsgennemsnittet på 55 procent. Med andre ord ligger stigningen i ungeledigheden i Halsnæs under det forventede, når den overordnede stigning i ledigheden (242,1 procent) tages i betragtning. 3. Status over arbejdet i virksomheden i øvrigt Status er at efter 3 år har fundet sine ben og faglighed i forhold til de fleste af Jobcenterts målgrupper. Det betyder imidlertid ikke at vi ikke står overfor nogle udfordringer. En stor udfordring er at finde nye egnede og permanente lokaler. er fordelt på 3 adresser og bor bl.a. til leje på det gl. Rådhus i Hundested en bygning - som der i løbet af 2010 er andre planer for. Der ville kunne opnås en synergieffekt ved at samles under ét tag, da projekter, tiltag og indsatser kunne dække hinanden ind og udnytte faciliteterne bedre og mere effektivt. mangler stadig en særlig indsats for de misbrugere (alkohol) som vedkender sig sit problem og ikke ønsker at ændre på det. Vores fysiske rammer og budget tillader ikke at isolere denne gruppe i et særligt tilrettelagt tilbud, som indsatsen hvis det skal lykkes at motivere disse borgere til et andet og bedre liv kræver. I stedet rummer vi blot denne målgruppe i andre tilbud, hvilket gør at målgruppens adfærd indvirker forstyrrende på de andre borgere. I 2009 har gjort delvis brug af eksterne aktører i forhold til etablering af tilbud til vores forsikrede borgere som er medlem af en A-kasse, da det er en målgruppe som Job og ikke har haft før. Tanken bag brugen af eksterne aktører har været at Job og skulle styrkes fagligt ved at tage ved lære af de private aktører. Udfordringen har været og er stadig at etablere et løbende tilbud for denne målgruppe med løbende indtag i 37 timers ugentlige tilbud. Dette har vist sig meget svært for de eksterne aktører da de er vant til at arbejde med fastlagte og begrænsede perioder med faste hold f.eks 4 ugers kurser - og altså uden løbende indtag og typisk kun 25-30 timers tilbud. De forsikrede ledige har således udtrykt frustration over at de enten skulle tage det samme kursus en gang til eller over på et andet hold med stort set det samme indhold. har således skulle overtage de borgere som har været gennem et eller flere forløb hos eksterne aktører uden at de har fået job eller er kommet i uddannelse. Med andre ord de mest utilfredse borgere. Dog er der noget der tyder på at borgerne synes godt eller ligefrem bedre om vores egne tilbud. Dette kan forklares ved at vi selv kan tilrettelægge forløbende mere individuelt og differentieret når at vi har lært borgeren at kende efter en periode. er af den holdning at borgeren er eksperten i sit eget liv, hvorfor vi er lydhøre overfor hvilke ønsker/behov borgeren har og forsøger at imødekomme og tilrettelægge indholdet i tilbuddet efter det. Derfor er det hensigten at bruge vores høstede erfaring til at have flere differentierede hold på én gang som Jobcenteret har et forud og indgående kendskab til og som Jobcenteret kan henvise direkte til på baggrund af en visiterende samtale. Side 6 af 7
4. Foreløbigt regnskab Årsrapport 2009 for Regnskab 2009 Budget 2009 Forbrugspct. 11.856.224 12.489.112 94,93 % Ovenstående angiver foreløbige regnskabstal 2009. Mindreforbruget er fremkommet ved en ekstrabevilling som kom i slutningen af 2009 i forbindelse med at indgik en aftale med Jobcenteret om at oprette tilbud til 120 forsikrede borgere løbende. Dels kom aftalen sent i hus, dels tog det længere tid at visitere 120 borgere ud end forventet, som samlet gør at ikke havde de forventede fulde udgifter. Mindreforbruget er således ikke kun s forbrug men skal ses i sammenhæng med hele Arbejdsmarkedsområdet og søges derfor ikke overført til i 2010 5. Oversigt over bilag + bilag Side 7 af 7