1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015
Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN: 978-87-93436-64-0 Copyright: Vejdirektoratet, 2016
Indhold Indledning 4 Overordnet udvikling: antal dræbte fra 2010 til 2015 6 Den typiske dødsulykke 8 Hvad ved vi om dødsulykkerne? 10 Hvordan var fordelingen mellem køn og alder? 11 Hvornår skete ulykkerne? 13 Hvordan var vejrforholdene? 14 Hvilken rolle spillede vejen, køre tøjet, omgivelserne, sele og hjelm? 15 Hvilken rolle spillede hastigheden? 16 Hvilken rolle spillede alkohol, narkotika og medicin? 18 Hvilken rolle spillede orientering/uopmærksomhed? 19 Hvad ved vi om de dræbte i forskellige transportformer? 20 Personbil 21 Bus/lastbil 21 Motorcykel 22 Knallert 30 22 Cykel 23 Fodgænger 23 Hvad har vi lært af dødsulykkesstatistikken? 24
1.193 dræbte - det har vi lært 4
Dødsulykkesstatistikken Vejdirektoratet har fra 2010 til 2015 årligt udarbejdet detaljeret statistik over alle dødsulykker. Denne opsamlingsrapport giver et overblik over, hvad statistikken kan bidrage med af viden til trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark. Målet med dødsulykkesstatistikken har været at opnå større viden om de alvorligste trafikulykker i Danmark. Det har blandt andet resulteret i, at vi i dag ved mere om, hvilke forhold der medvirker til dødsulykkers opståen, omfanget af ulykkerne, og hvorfor de ender så alvorligt, som de gør. Efter en dødsulykke i trafikken skete følgende: 1. Politiet optager rapport på ulykkesstedet, bl.a. via en bilinspektør. 2. Inden for 1-2 uger efter ulykken er sket, besigtiger en trafiksikkerhedsmedarbejder fra Vejdirektoratet sammen med politiet og eventuelt en tekniker fra kommunen ulykkesstedet. Sammen registrerer de data fra stedet, som samles i en rapport med beskrivelser af ulykken. 3. Rapporterne over de enkelte dødsulykker danner grundlag for, at Vejdirektoratet hvert år har udarbejdet en samlet rapport over dødsulykkerne. Den samlede rapport viser tendenser for året og peger på, i hvilken retning udviklingen af dødsulykker på de danske veje bevæger sig. En dødsulykke er en trafikulykke, hvor der er involveret mindst ét køretøj i bevægelse, og hvor mindst én person, inden for 30 dage efter ulykken er sket, dør på grund af ulykken. 5
Overordnet udvikling: antal dræbte fra 2010 til 2015 6
1.193 blev i alt dræbt i trafikken fra 2010 til 2015 Det er 198,8 dræbte i gennemsnit pr. år. De 1.193 dræbte var fordelt på 1.108 trafikulykker. I de ulykker var der desuden 301 personer, der kom alvorligt til skade og 247 personer, der kom lettere til skade. Figur 1 Antal dødsulykker og dræbte 2010-2015. 300 250 Dødsulykker Antal dræbte 30 % færre dræbte fra 2010 til 2015 I 2010 blev 255 dræbt i trafikken. I 2015 var tallet faldet til 178. 200 150 100 50 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Dødsulykkesstatistikken. 26 % fald i antallet af dødsulykker I 2010 blev 255 dræbt i trafikken. I 2015 var tallet faldet til 178. 85 % færre dræbte fra 1971 til 2015 Historisk toppede antallet af dræbte i 1971 med 1.213 dræbte i trafikken. Antallet af dræbte i 2015 er mindre end en sjettedel af antallet i 1971. Det er bemærkelsesværdigt, da trafikmængden er mangedoblet siden 1930. Figur 2 Dræbte ved trafikulykker 1930-2015. 1200 800 400 Historisk baggrund Udviklingen er blandt andet påvirket af, at der i 1970'erne kom generelle hastighedsgrænser for 60 og 80 km/t, der blev sele pligt på forsæderne, sam tidig med at oliekrisen reducerede trafikken. I 1990'erne kom der desuden selepligt på bagsæderne, airbags og lavere promillegrænser. 0 1930 1951 1972 1993 2014 Kilde: Danmarks Statistik og vejman.dk. (Note: Hul i 1944-1945 skyldes, at der ikke er opgørelser over trafikulykker for disse år) 7
Den typiske dødsulykke
Den typiske dødsulykke: Den dræbte var en mand... 72 % mellem 18 & 24 år. 17 % Han kørte i personbil... 53 % Det var fredag (16 %) mellem kl. 14 og 17 (23 %) i juli (10 %)... i Jylland. 57 % på en landevej... 68 % det var lyst... 63 % tørvejr... 84 % og sigtbarheden var god. 93 % Manden var alene... 28 % og var uopmærksom. 50 % han kørte for stærkt... 52 % 9
Hvad ved vi om døds - ulykkerne? 10
Hvordan var fordelingen mellem køn og alder? 72 % var mænd 851 af de 1.193 dræbte fra 2010 til 2015 var mænd. Det svarer til 72 %. 17 % af de dræbte mænd var mellem 18 og 24 år Af de dræbte kvinder var 12 % mellem 18 og 24 år. Samlet er andelen af dræbte mænd og kvinder mellem 18 og 24 år på 16 %. 85 af de dræbte var under 18 år I alt 269 personer over 70 år blev dræbt i trafikken i perioden. Gruppen +70 år spænder over 30 år, da den ældste, der blev dræbt, var 100 år. Relativt større andel af dræbte kvinder over 70 år Ud af den samlede mængde dræbte kvinder var 33 % over 70 år. For mænd var 18 % af de dræbte over 70 år. Figur 3 Den procentvise aldersfordeling for de dræbte i dødsulykkerne 2010-2015. Den gennemsnitlige befolkningsandel er vist for de tilsvarende aldersgrupper for perioden 2010-2015. 25% 20% 23 % af de dræbte var over 70 år I alt 269 personer over 70 år blev dræbt i trafikken i perioden. Gruppen +70 år spænder over 30 år, da den ældste, der blev dræbt, var 100 år. En stor del af de dræbte over 70 år var fodgængere, som repræsenterede 26 % af de dræbte over 70 år. Ældre er generelt mere skrøbelige, og derfor er deres chancer for at overleve en alvorlig trafik ulykke mindre end for andre aldersgrupper. 15% 10% 5% 0% 0-6 år 35-39 år +70 år Procentvise aldersfordeling for de dræbte Befolkningsandel Kilde: Vejman.dk og Danmarks Statistik 11
Hvor skete ulykkerne? 2 ud af 3 dødsulykker skete på landet 68 % af dødsulykkerne skete i landzone, mens 32 % skete i byzone, dvs. inden for de hvide byzonetavler. 28 % af ulykkerne i landzone var eneulykker, 30 % var mødeulykker, hvor to køretøjer kolliderede. 9 % af dødsulykkerne i landzone skete på motorvej 75 % af dødsulykkerne i landzone skete ved 80 km hastighedsbegrænsning, 14 % med lokal hastighedsbegrænsning under 80 km, og 2 % skete på motortrafikveje. 2 ud af 3 dødsulykker i byerne involverede bløde trafikanter 31 % af dødsulykkerne i byzoner var fodgængere, og 36 % var cyklister eller personer på knallert 30. 23 % af ulykkerne i byzonerne var eneulykker. 27 % af dødsulykkerne skete i vejkryds 57 % blev dræbt i Jylland 34 % blev dræbt på Sjælland, 8 % på Fyn og 1 % på Bornholm. Figur 4: Samlet antal dræbte fordelt på politikredse. 1/4 af dødsulykkerne var soloulykker 187 138 113 14 Den hyppigste ulykkestype var solo-/eneulykker, hvor en trafikant fx. kørte i grøften eller ind i et træ. Eneulykker stod for 26 % af alle dødsulykkerne i perioden. Den næst mest forekommende ulykke er mødeulykker/frontalulykker, hvor to biler kolliderer frontalt. Herefter kommer fodgængerulykker, som stod for 16 % af det samlede antal dødsulykker. 122 119 117 99 92 83 45 64 12
Hvornår skete ulykkerne? Færrest dødsulykker fra februar til april flest i juli, september, november og december Gennemsnitligt er der sket færrest dødsulykker fra februar til april. Juli var den mest ulykkesbelastede måned med i gennemsnittet 18,5 dødsulykker. September, november og december var med over 17 dødsulykker i gennemsnit pr. måned også blandt de mest ulykkesbelastede måneder. 8 dræbte i marts 2014 var det laveste antal dræbte i en måned Flest dræbte pr. måned var i september 2011 med 29 dræbte. Flest dødsulykker på mandage, fredage og lørdage Generelt er dødsulykkerne jævnt fordelt ud over de syv ugedage, men der er samlet set registreret flest ulykker på mandage, fredage og lørdage. Flest dødsulykker mellem kl. 14 og kl. 18 2 ud af 3 af dødsulykkerne skete i dagslys Mørke 34 % Tusmørke 3 % Dagslys 63 % Kilde: Vejman.dk 13
Hvordan var vejrforholdene? 84 % af dødsulykkerne er sket i tørt vejr 67 % af dødsulykkerne er sket i tørt føre Det kan være vådt føre, selvom regnen er stoppet, og det kan være glat føre, selvom solen skinner. Tørt vejr 84 % Regn 11 % Glat føre 8 % Kilde: Vejman.dk Sne 2 % Tåge/blæst 2 % Uoplyst 1 % Vådt føre 25 % Tørt føre 67 % 93 % af dødsulykkerne er sket i god sigtbarhed Kilde: Vejman.dk Nedsat sigt 6 % Uoplyst 1 % Sigt 93 % Kilde: Vejman.dk 14
Hvilken rolle spillede vejen, køre tøjet, omgivelserne, sele og hjelm? Dæk er den køretøjsfaktor, der hyppigst havde betydning Dæk var den hyppigste ulykkesfaktor med relation til køretøjet. Samlet set har dæk været en ulykkesfaktor i 41 ulykker i perioden. I 10 % af dødsulykkerne spillede fejl og mangler ved køretøjet ind I 16 % af dødsulykkerne ville brug af sele have reduceret skaden Manglende eller utilstrækkelig selebrug hos fører og/ eller passagerer var en faktor i 16 % af dødsulykkerne 2010-2015. Brug af sele ville sandsynligvis have medført, at personen havde overlevet ulykken. I 10 % af dødsulykkerne ville brug af hjelm have reduceret skaden Manglende eller utilstrækkelig hjelmbrug (blandt cyklister, knallertførere og motorcyklister) var en faktor i 10 % af dødsulykkerne 2010-2015. Tallene varierer en del fra år til år. Brug af hjelm ville sandsynligvis have medført, at personen havde overlevet ulykken. 15
Hvilken rolle spillede hastigheden? I 52 % af dødsulykkerne spillede hastighed ind, men tendensen er faldende Hastighed har været en faktor i 52 % af dødsulykkerne i perioden 2010-2015. Der synes at være en faldende tendens i andelen af dødsulykkerne, hvor hastigheden er vurderet til at have haft betydning for, at ulykken skete, eller for at ulykken blev så alvorlig, som den blev. 75 % af dødsulykkerne med hastighed som faktor skete i landzone Ulykkerne er især sket på veje i landzone med hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Store overtrædelser af hastighedsgrænsen En del dødsulykker i byen og på landet skete ved samme høje hastighed, selvom hastighedsgrænserne i byerne er væsentlig lavere end på landet. I ulykker hvor chaufføren eller en passager blev dræbt, kørte 34 % mindst 90 km/t i byzone før en evt. nedbremsning. Det er primært personbiler og motorcykler, som har de store hastighedsoverskridelser (over 30 km/t). 86 % af motorcyklerne kørte for stærkt i 2015 86 % af motorcyklisterne og næsten 40 % af de implicerede personbiler og varebiler overskred hastighedsbegrænsningen i 2015. Der er kun beregnet hastighedsoverskridelser for i alt 3 busser og lastbiler i 2015. Figur 5 Fordelingen af beregnet kørt hastigheder før evt. nedbremsning i forhold til den køretøjsafhængige hastighedsgrænse. 100 % 50 % 25 % 33 64 1 1 17 9 12 2 18 62 11 0 % Personbil Varebil Lastbil/bus Mc 3 Over hastighedsgrænsen Under/på hastighedsgrænsen Uoplyst Kilde: Dødsulykkesstatistikken. 16
Høj hastighed kombineret med alkohol, narkotika eller medicin Kombinationen af faktorerne høj hastighed og alkohol, narkotika eller medicin optrådte i 13 % af dødsulykkerne i perioden 2010-2015. Høj hastighed kombineret med uopmærksomhed Kombinationen af faktorerne høj hastighed og manglende orientering/ opmærksomhed er den næst hyppigste kombination, og optrådte i 12 % af dødsulykkerne i perioden 2010-2015. Høj hastighed kombineret med chancebetonet kørsel Kombinationen af faktorerne høj hastighed og chancebetonet kørsel var den tredje hyppigste kombination, og optrådte i 11 % af dødsulykkerne i perioden 2010-2015. 17
Hvilken rolle spillede alkohol, narkotika og medicin? I 24 % af dødsulykkerne har spiritus, medicin eller narko spillet ind I 2010-2015 var mindst én fører eller fodgænger spirituspåvirkede i 20 % af dødsulykkerne svarende til 232 dræbte, og 4 % var alene påvirket af medicin og/eller narko svarende til 39 dræbte. 56 % af de dræbte med promille var mellem 20 og 39 år For medicin og narkotika var 53 % mellem 30 og 49 år. Halvdelen af ulykkerne med påvirkede var eneulykker I 76 % af ulykkerne med spiritus-, narko og/eller medicinpåvirkede var det den dræbte, som var påvirket. Dette kan delvist relateres til, at 52 % af ulykkerne med påvirkede var eneulykker. 42 % fald i dødsulykker med påvirkede Figur 6 Grafen viser, at der har været en reel nedgang i antallet af ulykker med påvirkede førere. Reduktionen er relateret til promillekørsel og ikke til kørsel under påvirkning af narko og/eller medicin. 60 50 40 30 20 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Vejman.dk 18
Hvilken rolle spillede orientering/uopmærksomhed? I mere end halvdelen af dødsulykkerne har manglende orientering/ opmærksomhed spillet ind I 62 % af dødsulykkerne i byzone var manglende orientering/opmærksomhed en faktor. I landzone var tallet 50 %. Det kan bl.a. skyldes, at der er mere at skulle være opmærksom på i bytrafikken, og at manglende orientering dermed er forbundet med øget risiko for en ulykke i byzone. Manglende orientering/ opmærksomhed var en hyppig faktor Manglende opmærksomhed/ orientering var en hyppig faktor og var relateret til svingning, vigepligtssituationer, bakkemanøvrer eller overhaling, hvor andre trafikanter overses eller fejlvurderes. 17 dødsulykker skyldtes, at føreren eller fodgængeren har ladet sig distrahere 6 af de distraherede blev selv dræbt. Personerne blev distraheret af navigationsudstyr, radio, mobiltelefon, medpassagerer, andre gøremål og ting udenfor bilen. 19
Hvad ved vi om de dræbte i forskellige transportformer? 20
Personbil 629 dræbte (53 % af de dræbte) Der er dræbt 629 i personbil i perioden (kategorien personbiler indbefatter også varebiler). Det er 53 % af det samlede antal dræbte i perioden 2010-2015. Det svarer til et gennemsnit på 105 dræbte pr. år. De dræbte i personbiler (ekskl. varebiler) fordeler sig med ca. 70 % førere og 30 % passagerer. Der ses en tendens til, at både antallet og andelen af dræbte i personbiler er faldende i forhold til andre transportmidler. I perioden fra 2010 til 2015 er der sket et fald på 44 % fra 149 dræbte i 2010 til 83 dræbte i 2015. Køn og alder 72 % af de dræbte i personbil var mænd. 24 % af mændene var mellem 18 og 24 år. For kvinderne var tallet 14 %. 31 % af de dræbte kvinder var +70 år. For mændene var tallet 13 %. Af de 629 dræbte i personbil var 37 under 18 år. Tidspunkt på året Bus/lastbil 8 dræbte (0,7 % af de dræbte) Der er i alt omkommet 8 personer i bus eller lastbil i perioden 2010-2015. Det er jævnt fordelt over årene. Køn og alder Alle var mænd over 35 år. Tidspunkt på året Jævnt fordelt. Modpart Fem er dræbt i en eneulykker, hvilket også kan omfatte påkørsel af dyr eller genstande langs vejen. To er omkommet i ulykker med en personbil. En er omkommet i ulykke med anden lastbil/bus. Dødsulykkerne med dræbte i bil ligger nogenlunde jævnt fordelt over året, dog med flest i december. Modpart En stor del af bilisterne er dræbt i en eneulykker, hvilket også kan omfatte påkørsel af dyr eller genstande langs vejen. En del bilister er omkommet i ulykker med en anden personbil. 21
Motorcykel 107 dræbte (9 % af de dræbte) Der er i alt omkommet 107 på motorcykel i perioden 2010-2015. I gennemsnit blev der dræbt knap 18 på motorcykel pr. år. Der er ikke en nedadgående tendens i tallene, som det er tilfældet for den generelle udvikling i perioden. 86 % af de dræbte motorcyklister overskred hastighedsgrænsen. Køn og alder 95 % af de dræbte på motorcykel var mænd. Der var flest omkomne i aldersgruppen 40 til 49 år. Tidspunkt på året 69 % blev dræbt fra maj til oktober, flest i juli med gennemsnitlig 16,8 dræbte. Modpart 57 er omkommet i ulykker med en personbil. 34 er dræbt i eneulykker, hvilket også kan omfatte påkørsel af dyr eller genstande langs vejen. Knallert 30 69 dræbte (6 % af de dræbte) Der er i alt omkommet 69 på knallert 30 i perioden 2010-2015. Det er et årligt gennemsnit på 11 dræbte. Der er ikke en nedadgående tendens i tallene, som det er tilfældet for den generelle udvikling i perioden. Køn og alder 91 % var mænd. 24 % af de dræbte mænd var over 70 år. 17 % var mellem 7 og 17 år. Fire af de i alt seks dræbte kvinder var mellem 15 og 19 år, og de sidste to var over 65 år. Tidspunkt på året 78 % er omkommet fra april til oktober. Modpart 35 er omkommet i ulykker med personbiler. 20 er dræbt i en eneulykker, hvilket også kan omfatte påkørsel af dyr eller genstande langs vejen. 10 er omkommet i ulykker med lastbiler eller busser. 22
Cykel 167 dræbte (14 % af de dræbte) Der er dræbt 167 cyklister i trafikken i perioden. Det er et gennemsnit på knap 28 pr. år, og niveauet er nogenlunde jævnt igennem perioden. Der ses ikke en nedadgående tendens i tallene, som det er tilfældet for den generelle udvikling i perioden. 82 % af de dræbte cyklister omkom i dagslys og 17 % i mørke. Køn og alder 65 % af de dræbte personer på cykel var mænd. 49 % af de dræbte personer var over 65 år. Knap 14 % af de omkomne kvinder var mellem 20 og 24 år. For mændene var det kun 1,9 %, der var mellem 20 og 24 år. Tidspunkt på året Der var færrest dødsulykker med cykler i januar, februar og marts og flest i juli, august og september, hvor der cykles mest. Modpart Størstedelen (97) er omkommet i ulykker med personbiler. 38 er omkommet i ulykker med lastbiler eller busser. Fodgænger 191 dræbte (16 % af de dræbte) Der er i alt omkommet 191 fodgængere i perioden. Det er et gennemsnit på knap 32 om året. Der er kun en let nedadgående tendens i tallene i forhold til den generelle udvikling i perioden. 51 % af de dræbte fodgængere omkom i dagslys og 48 % i mørke. Andelen af dræbte i mørke er betydelig højere end for cyklister og for dødsulykker generelt. I byzone udgør fodgængerulykker 31 % af dødsulykkerne, mens de kun udgør 10 % i landzone. Køn og alder Fordelingen mellem mænd og kvinder er ligeligt fordelt. Aldersfordelingen ligger meget jævnt. I 16 % af dødsulykkerne med fodgængere var fodgængeren påvirket af spiritus, narko eller medicin. Tidspunkt på året 46 % af fodgængerne er omkommet i de mørke måneder november, december, januar og februar. Modpart Langt størstedelen (146) er omkommet i ulykker med personbiler. 29 er omkommet i ulykker med lastbiler eller busser. 23
Hvad har vi lært af dødsulykkesstatistikken?
Dødsulykkesstatistikken giver et bedre indblik i, hvilke omstændigheder der adskiller dødsulykkerne fra de generelle ulykker med personskade, der indgår i Vejdirektoratets officielle ulykkesstatistik. Dødsulykkesstatistikken giver oplysninger om vejforhold, køretøjer og trafikanter, som ikke er tilgængelige gennem Vejdirektoratets officielle ulykkesstatistik, der udelukkende bygger på politiets registreringer ved en ulykke. Vejforhold Køretøjsoplysninger Personoplysninger Vejens tilstand, vedligehold Vejafmærkning og skiltning Synlighed af afmærkning Forståelighed af afmærkning Vejforløb Oversigtsforhold Faste genstande Rabat/grøft Specielle køretøjer (offroader, invalideknallert, cykeltype, motorredskabstype) Afmærkning af køretøj, primært bag Køretøjsbredde Udsyn fra køretøjet Spejlindstillinger Lys og refleks Dæktryk, mønster og type Bremser og styrtøj Køretøjets stand (vedligeholdelse) Konstruktive ændringer Overlæs Distraktioner under kørslen Lokalkendskab og turformål Sygdom/selvmord Brug af medicin/narkotika Syns-/høreproblemer Sikkerhedsudstyr: sikkerhedssele, airbag, hjelm, refleksvest Stor betydning for det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde Dødsulykkesstatistikken giver også mere viden om de forskellige ulykkesfaktorer og skadesfaktorer. Ulykkesfaktorerne er forhold, der vurderes med stor sandsynlighed at have haft afgørende betydning for ulykkens opståen. Skadesfaktorer er derimod forhold, der vurderes med stor sandsynlighed at have haft afgørende betydning for personskadernes omfang. Hvis blot én ulykkesfaktor i en ulykke ikke havde været til stede, vurderes det, at ulykken sandsynligvis ikke ville være sket. Tilsvarende gælder det for skadesfaktorer, at hvis en skadesfaktor ikke havde været til stede under ulykken, ville ulykken sandsynligvis have været mindre alvorlig. Derfor har viden om ulykkes- og skadesfaktorerne stor betydning for det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde. Dødsulykkesstatistikken har bidraget til mere information om forskellige ulykkes- og skadesfaktorer. Adfærdsmæssige forhold som opmærksomhed, brug af sikkerhedsudstyr samt hastighed før og i ulykken trækkes frem som vigtige faktorer, som er blevet belyst bedre. Viden fra dødsulykkesstatistikken skal bruges til at reducere forekomsten af fejlhandlinger blandt trafikanterne og sikre, at konsekvenserne minimeres, når fejl i trafikken alligevel sker. Det gør sig gældende både i forhold til indretning af vejene og omgivelserne, i forhold til lovgivning, kampagner og politikontrol, som påvirker trafikanternes adfærd i trafikken og i forhold til lovgivning vedrørende køretøjers indretning. Du kan få mere viden om dødsulykkesstatistikken og de forskellige års- og temarapporter på Vejdirektoratets hjemmeside: www.vejdirektoratet.dk 25
Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk