Blandet bolig- og erhvervsområde ved Sabroesvej og Grøndahlsvej

LOKALPLAN NR. 14.BL6.2 HERNING Blandet bolig- og erhvervsområde ved Sabroesvej og Grøndahlsvej KOMMUNE Museumsgade Trøstrupsgade Thrigesvej Tietgensgade Chr. Ydes Vej A. P. Møllers Vej H. N. Andersens Vej Sabroesvej Vejlevej Sabroesvej Grøndahlsvej

Hvad er en lokalplan? Planloven fra 2002 indeholder bestemmelse om, at et lokalplanforslag skal udarbejdes og offentliggøres, inden der udføres et større bygge- og anlægsarbejde, foretages væsentlige nedrivninger eller der sker væsentlige ændringer i anvendelsen af en ejendom. I øvrigt kan der altid udarbejdes lokalplan, når byrådet skønner, at det er nødvendigt. I en lokalplan kan byrådet fastlægge nærmere retningslinier for et areals anvendelse, bygninger, veje og stiers placering og udformning, friarealers placering og indretning samt bevaring af bevaringsværdige huse og bymiljøer mv. Sådanne bestemmelser skal medvirke til, at et område anvendes og udformes under hensyntagen til de eksisterende omgivelser og i overensstemmelse med den øvrige planlægning i kommunen. En lokalplan er desuden byrådets redskab til at sikre gennemførelse af kommuneplanen. Inden byrådet vedtager en lokalplan endeligt offentliggøres et forslag til lokalplan i 8 uger, således at borgerne kan sætte sig ind i forslaget og få mulighed for at kommentere det og fremsætte ændringsforslag. Når byrådet har vurderet de indkomne bemærkninger og ændringsforslag, kan lokalplanen vedtages endeligt. Lokalplanens paragrafdel tinglyses herefter og får bindende virkning for grundejere og brugere i området. Tilvejebringelse af en lokalplan betyder ikke forbud mod fortsættelse af en eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom, og en lokalplan medfører heller ikke pligt for grundejerne til at realisere de anlæg, som er indeholdt i planen. Derimod skal ændringer af eksisterende forhold, f.eks. ved om- og nybyggeri eller ved ændret anvendelse af bestående ejendomme, være i overensstemmelse med lokalplanen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre betydende ændringer i en lokalplan efter planens vedtagelse. Mere væsentlige ændringer kan kun gennemføres med tilvejebringelse af en ny lokalplan. Fremlæggelse mv. Denne lokalplan var offentligt fremlagt i tiden fra den 14. april 2004 til den 9. juni 2004 (begge dage incl.) på Herning Rådhus (i Servicebutikken, indgang A og i Byplanafdelingen, indgang C 2. sal), på Centralbiblioteket i Herning, i biblioteksfilialerne og i biblioteksbusserne. Indsigelser imod og ændringsforslag til lokalplanen skulle indsendes skriftligt til Herning Byråd senest den 9. juni 2004. Supplerende oplysninger kan indhentes på Teknik & Miljø, Byplanafdelingen, tlf. 96 28 28 28.

Herning Kommune Lokalplan nr. 14.BL6.2 Blandet bolig- og erhvervsområde ved Sabroesvej og Grøndahlsvej Indholdsfortegnelse: 1.0 Beskrivelse 1.1 Lokalplanens formål... 2 1.2 Lokalplanens baggrund... 3 1.3 Lokalplanens område... 5 1.4 Lokalplanens indhold... 6 2.0 Redegørelse 2.1 Lokalplanens forhold til regionplanen... 6 2.2 Lokalplanens forhold til kommuneplanen... 6 2.3 Lokalplanens forhold til anden fysisk planlægning... 9 2.4 Tilladelser fra andre myndigheder... 13 2.5 Lokalplanens forhold til bæredygtig udvikling... 13 3.0 Lokalplan 1 Lokalplanens formål... 15 2 Område og zonestatus... 16 3 Områdets anvendelse... 16 4 Vej-, sti- og parkeringsforhold... 17 5 Udstykning... 18 6 Tekniske anlæg... 18 7 Bebyggelsens omfang og placering... 19 8 Bebyggelsens udformning og fremtræden... 21 9 Ubebyggede arealer... 21 10 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse... 22 11 Grundejerforening... 23 12 Servitutter... 23 13 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... 23 14 Lokalplanens endelige retsvirkninger... 24 Vedtagelsespåtegning... 24 Kortbilag: Kortbilag nr. 1: Matrikelkort 1:1500 Kortbilag nr. 2: Lokalplankort 1:1500 Kortbilag nr. 3: Registrerede forureninger 1:1500 Bilag nr. 4: Vejledning i miljørigtig projektering Bilag nr. 5: Positivliste for miljømæssige tiltag Lokalplanen er udarbejdet af Teknik & Miljø, Byplanafdelingen i januar 2004.

2. 1.0 Beskrivelse Denne lokalplan omfatter et område på ca. 6,2 ha mellem Sabroesvej, Knudmosen, H. N. Andersens Vej og parcelhusområdet vest for Thrigesvej. 1.1 Lokalplanens formål Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for omdannelse til et fremtidigt boligområde for de resterende erhvervsejendomme og arealer i området. Illustrationsplan

3. Samtidig skal lokalplanen sikre en hensigtsmæssig udformning af arealerne, herunder adgangsveje, parkering og fælles udeopholdsarealer, samt sikre tilfredsstillende støjforhold for de fremtidige boliger, både i opholdsrum og på udeopholdsarealer. 1.2 Lokalplanens baggrund Området ligger hovedsageligt i kommuneplanens rammeområde SBL6 for blandet bolig- og erhvervsområde ved Grøndahlsvej. Området forudsættes omdannet til et rent boligområde ved kommuneplanens revision 2004. Hjørnet af Grøndahlsvej og Thrigesvej set mod nord Baggrunden herfor er, at byrådet med Herning Kommuneplan 2001-2012 vedtog, at den sidste del af erhvervsområdet omkring Thrigesvej, i takt med virksomhedernes udflytning, skal omdannes til et boligområde. Med henblik på en igangsættelse af omdannelsen udarbejdede et nedsat "Ide-Forum" be-stående af repræsentanter for beboerne i området, virksomheds- og grundejere samt potentielle investorer i samarbejde med Herning Kommune, i løbet af forsommeren 1996 en række målsætninger for områdets udformning, samt for hvordan omdannelsen skal realiseres. I målsætningerne er bl.a. lagt vægt på, at det samlede område omdannes under stort hensyn til miljøet, samt at der bliver mulighed for flere forskellige former for boligbyggeri. "Ide-Forum" ser i denne sammenhæng gerne privat boligbyggeri fremmet. H. N. Andersens Vej set mod nord Ide-Forum's målsætninger førte til udarbejdelse af en masterplan for området og masterplanen skulle bl.a. sikre at omdannelsen kunne ske i etaper samtidig med at oplevelsen af bydelen som en helhed fastholdes. Den 19. maj 2003 blev "Ide-Forum" genindkaldt med henblik på en revision af masterplanen. I forhold til den gennemførte omdannelse og de erfaringer der er gjort med hensyn til behandlingen af forureninger i området, var der enig- Thrigesvej set mod syd

4. Skyggediagram for den 15. maj 2004 kl. 9.55 Skyggediagram for den 15. maj 2004 kl. 17.10

5. hed om at den oprindelige masterplan kunne revideres, og at de resterende etaper kunne samles i en ny lokalplan. Lokalplanen er i overensstemmelse med masterplanens intensioner, og med de i "Ide-Forum's" nedsatte målsætninger. Herunder sikrer lokalplanen, at der kan skabes et miljørigtigt boligområde, hvor der generelt opfordres til at indarbejde miljørigtige byggeprincipper mv. 1.3 Lokalplanens område Lokalplanens område udgør ca. 6,2 ha inkl. veje mv. Hjørnet af H.N. Andersens Vej og Sabroesvej set mod syd/vest Området afgrænses på følgende måde: - mod nord af Sabroesvej, - mod øst af H.N. Andersens Vej, - mod vest af parcelhusbebyggelse ved A. P. Møllers Vej og - mod syd af Knudmosen. Bebyggelsen indenfor lokalplanområdet består i dag af en række forskellige bygninger. En del af bygningerne ved Grøndahlsvej benyttes i dag til blandet erhverv og beboelse. Herudover er der placeret flere større virksomheder inden for brancherne: transport, overfladebehandling og betonvare produktion mv. Nogle af ejendommene inden for området er opkøbt til anden anvendelse, herunder f.eks. Herning Produktforretning som nu er flyttet ud. Hjørnet af Grøndahlsvej og H. N. Andersens Vej set mod vest Der er flere steder inden for området registreret forskellige former for forureninger. Flere af disse forureninger lader sig ikke nærmere afgrænse og det forventes derfor, at der i forbindelse med lokalplanlægningen fastsættes bestemmelser eller principper for oprensninger og tekniske løsninger for at kunne overholde de fastsatte grænseværdier til boliganvendelse og ophold på udeopholdsarealer. Det forventes endvidere, at der efter konkret vurdering vil blive stillet krav om, at der foretages oprensninger af de afgrænsede forureninger, hvis de vurderes at få indflydelse på boliganvendelsen eller på anden måde vil være til hindring for en hensigtsmæssig udnyttelse. Sabroesvej set mod øst

6. I forbindelse med ansøgning om realisering af konkrete projekter på de kortlagte arealer, skal der ske en nærmere undersøgelse og afklaring af hvilke former for oprensning og bygge- og anlægstekniske løsninger, der skal indarbejdes for at sikre at grænseværdierne overholdes for en udnyttelse til boligformål. 1.4 Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for boliganvendelse i bred forstand. Der gives således mulighed for at opføre etagebebyggelser for henholdvis ungdoms-, familie- og ældreboliger. Der vil ikke blive givet mulighed for at opføre åben/lav bebyggelse i området. Lokalplanen fastlægger herudover krav til opholdsarealer og parkering, samt bestemmelser vedrørende støjforhold. 2.0 Redegørelse 2.1 Lokalplanens forhold til regionplanen Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanen for Ringkjøbing Amt. 2.2 Lokalplanens forhold til Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen er Herning Kommuneplan 2001-2012. Lokalplanens afgrænsning omfatter det meste af rammeområde S.BL6 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Grøndahlsvej. Herudover omfatter den en mindre del af det sydlige område af rammeområde S.B8 for et boligområde ved Tietgensgade. Af kommuneplanens bestemmelser fremgår det, at området vil blive omdannet til et boligområde i takt med at virksomhederne flytter fra området. Således forventes det, at området ved den kommende kommuneplanrevision i år 2004, planlægningsmæssigt vil ændre status til et rent boligområde. De tidligere rammebestemmelser for området er følgende: S.BL6 - Blandet bolig- og erhvervsområde ved Grøndahlsvej Området kan anvendes til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Boligbebyggelse kan være med tæt/lav karakter og etageboliger. Det skal sikres, at der er foretaget oprensning af eventuel jordforurening. eller ved andre tiltag, således at der ikke er risiko for gener for beboerne. Ved den kommende kommuneplanrevision i år 2004 forudsættes områdets status ændret til rent boligområde i overensstemmelse med masterplanen for hele Thrigesvejområdet. Det er muligt, at etablere liberale erhverv, virksomheder der ikke forurener og offentlige funktioner som f.eks. daginstitutioner. I den vestlige del af området, skal der ske en bygningsmæssig tilpasning til de omkringliggende villabebyggelser. Området skal stimæssigt forbindes med bymidten, Sdr. Anlæg og Knudmosen samt stisystemet vest for Chr. Ydes Vej. Vejsystemet skal tilstræbe, at uvedkommende gennemkørende trafik undgås. Ved opførelse af ny bebyggelse i området og ved anlægsarbejder skal der anvendes miljørigtige principper. Der skal udarbejdes en samlet plan for hele området, så der ved placering af boligbebyggelse, friarealer, beplantning og adgangsveje sikres opnået en spændende arkitektonisk helhed. Boligbebyggelsen skal orienteres hensigtsmæssigt i forhold til lysindfald og lægivende beplantning. Ved indretning af boliger og fællesfaciliteter skal der sikres optimal anvendelse af varme-. el- og vandbesparende foranstaltninger. Der skal vælges de miljømæssigt bedst mulige løsninger for forsyning, spildevandsbortledning og affaldshåndtering. Byrådet vil i forbindelse med lokalplanlægningen for området vedtage en positiv liste over økologiske og ressourcebesparende målsætninger og foranstaltninger, som skal overvejes i forbindelse med detailplanlægningen af området.

7. Ved planlægningen af bebyggelse og øvrige anlæg i området, skal der satses på anvendelse af økologiske, genanvendte og genanvendelige byggematerialer. Ved valg af adgangsveje og friarealers belægninger, skal der sikres mulighed for regnvandets nedsivning. Det er fortrinsvis virksomheder i klasse 1 og 2, der kan placeres i området. Bebyggelsesprocent: Højst 70 for området under ét. Etageantal: Højst 3 på de vestlige og østlige grænsearealer mod eksisterende parcelhusområder. Højst 6 i den resterende del af området. Bygningshøjde: Højst 12 m på de vestlige og østlige grænsearealer mod eksisterende parcelhusområder. Højst 21 m i den resterende del af området. Vej- og stisystem: Ved udformning af vejnettet skal det tilstræbes, at uvedkommende gennemkørende trafik ikke forekommer i området. Der skal sikres stiforbindelse til bymidten, Sdr. Anlæg og Knudmosen, samt til stinettet vest for Chr. Ydes Vej. Parkering: Mindst 1 parkeringsplads pr. bolig. Ved ungdomsboliger og ældreboliger mindst ½ pr. bolig. Mindst 1 parkeringsplads pr. 50 m² erhvervsetageareal. Andet: Der skal i området kunne etableres miljøstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald. H. N. Andersens Vej set mod syd Grøndahlsvej set fra Chr. Ydes Vej mod øst Tillæg nr. 51 til Herning Kommuneplan 2001-2012: Dette tillæg er udarbejdet for at bringe rammebestemmelserne i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplan nr. 14.BL6.2. Desuden er der sket nogle mindre justeringer af rammeafgrænsningerne mod nordvest og sydvest. Ændringerne i rammestemmelserne går på en forhøjelse af bebyggelsesprocenten fra højst 70% for området under eet til højst 80% for området under eet og en forhøjelse af etageantallet i områdets sydvestlige del på 10 etagermed en bygningshøjde på maksimalt 35 m. Grøndahlsvej set fra Vejlevej mod vest

8. S.BL6 - Blandet bolig- og erhvervsområde ved Grøndahlsvej Området kan anvendes til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Boligbebyggelse kan opføres som etageboliger, stok- eller punktbebyggelse. Det skal sikres, at der er foretaget oprensning af eventuel jordforurening eller foretaget andre tiltag, således at der ikke er sundhedsmæssig risiko ved boliganvendelse. Ved den kommende kommuneplanrevision i år 2004 forudsættes områdets status ændret til rent boligområde i overensstemmelse med masterplanen for hele Thrigesvejområdet. Det er muligt, at etablere liberale erhverv, virksomheder der ikke forurener og offentlige funktioner som f.eks. daginstitutioner. I den vestlige del af området, skal der ske en bygningsmæssig tilpasning til de omkringliggende villabebyggelser. Området skal stimæssigt forbindes med bymidten, Sdr. Anlæg og Knudmosen samt stisystemet vest for Chr. Ydes Vej. Vejsystemet skal tilstræbe, at uvedkommende gennemkørende trafik undgås. Ved opførelse af ny bebyggelse i området og ved anlægsarbejder skal der anvendes miljørigtige principper. Der skal udarbejdes en samlet plan for hele området, så der ved placering af boligbebyggelse, friarealer, beplantning og adgangsveje sikres opnået en spændende arkitektonisk helhed. Boligbebyggelsen skal orienteres hensigtsmæssigt i forhold til lysindfald og lægivende beplantning. Ved indretning af boliger og fællesfaciliteter skal der sikres optimal anvendelse af varme-. el- og vandbesparende foranstaltninger. Der skal vælges de miljømæssigt bedst mulige løsninger for forsyning, spildevandsbortledning og affaldshåndtering. Byrådet vil i forbindelse med lokalplanlægningen for området vedtage en positiv liste over økologiske og ressourcebesparende målsætninger og foranstaltninger, som skal overvejes i forbindelse med detailplanlægningen af området. Ved planlægningen af bebyggelse og øvrige anlæg i området, skal der satses på at anvende miljørigtige materialer og principper. Det er fortrinsvis virksomheder i klasse 1 og 2, der kan placeres i området. Bebyggelsesprocent: Højst 80 for området under ét. Etageantal: Højst 4 på de vestlige og højst 8 på de østlige grænsearealer mod eksisterende parcelhusområder. Højst 10 i den resterende del af området. Bygningshøjde: Højst 15 m på de vestlige og højst 28 på de østlige grænsearealer mod eksisterende parcelhusområder. Højst 35 m i den resterende del af området. Vej- og stisystem: Ved udformning af vejnettet skal det tilstræbes, at uvedkommende gennemkørende trafik ikke forekommer i området. Der skal sikres stiforbindelse til bymidten, Sdr. Anlæg og Knudmosen, samt til stinettet vest for Chr. Ydes Vej. Parkering: Mindst 1 parkeringsplads pr. bolig. Ved ungdomsboliger og ældreboliger mindst ½ pr. bolig. Mindst 1 parkeringsplads pr. 50 m² erhvervsetageareal. Andet: Der skal i området kunne etableres miljøstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald. I følge kommuneplanens bestemmelser skal bygherren ved opførelse af ny boligbebyggelse gennem udformning, indretning og materialevalg sikre, at støjniveauet i boliger og på udeopholdsarealer ikke overstiger Miljøstyrelsens krav, og ikke påfører de resterende erhvervsvirksomheder skærpede miljøkrav, som vanskeligt vil kunne efterleves. Det skal tillige sikres, at der er foretaget undersøgelser og oprensning eller andre nødvendige tiltag mod evt. problemer som følge af jordforurening. Pr. 1. juli 2003 åbner Planloven nu mulighed for at kommunen kan udlægge særlige byomdannelsesområder i kommuneplanen. Det omfatter områder, hvor anvendelsen af bebyggelse

9. og ubebyggede arealer til erhvervsformål eller lignende aktiviteter, skal ændres til bl.a. boligformål, rekreative formål m.v., der er forenelige med anvendelse til boligformål. Et byomdannelsesområde skal afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende aktiviter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. Der kan fastsættes rækkefølge bestemmelser for bebyggelse og ændret anvendelse for både nye arealer til byformål og byomdannelsesområder. Dette forhold gør at kommunen har fået nogle værktøjer, som kan være med til at overvinde evt. barrierer for en byomdannelse. Et af værktøjerne er f.eks. en overgangsordning for støj, som gør det muligt at begynde omdannelsen på et tidspunkt hvor der stadig er et støjniveau, der overstiger de vejledende støjgrænser i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 5/1984. Overgangsordningen går ud på, at der kan udarbejdes lokalplaner der tillader støjfølsom anvendelse af støjbelastede arealer i byomdannelsesområder, når det kan sikres, at støjbelastningen bringes til ophør inden for en begrænset overgangsperiode. Overgangsperioden må ikke væsentligt overstige 8 år efter det tidspunkt, hvor den endelige lokalplan er offentliggjort. Det skal fremgå af lokalplanens redegørelse hvordan det sikres at støjbelastningen bringes til ophør. Kommuneplanen foreskriver tillige, at der ved opførelse af ny bebyggelse i området og ved anlægsarbejder skal anvendes miljørigtige principper. Boligbebyggelse skal orienteres hensigtsmæssigt i forhold til lysindfald og lægivende beplantning, og der skal sikres en optimal anvendelse af varme, el- og vandbesparende foranstaltninger. 2.3 Lokalplanens forhold til anden fysisk planlægning Kollektiv trafik Der er i dag busforbindelse fra Chr. Ydes Vej ad Tietgensgade, H N Andersens Vej og Grøndahlsvej. Der er ikke planlagt fremtidige busruter ad Thrigesvej. Det kan oplyses, at der nu er indrettet en ny indgang syd til Herning Banegård, som er beliggende 5 min. gang fra lokalområdet. Herfra er der overdækket adgang til regionale busforbindelser, bybusser og tog. Overordnede veje Lokalplanområdet vejbetjenes fra Chr. Ydes Vej via Grøndahlsvej og fra Museumsgade via Thrigesvej. Thrigesvej vil med lokalplanen blive omdannet til offentlig vej med et nyt vejprofil og vil forbinde området fra nord og syd fra Museumsgade til Grøndahlsvej. Ombygningen af Thrigesvej bliver udformet med nye belægninger og med et tilstødende grønt område med en markant allébeplantning og fortove. Der er generelt i området lagt vægt på, at de eksisterende vejanlæg genbruges og udformes således, at trafikken dæmpes og vejene dermed bliver mere attraktive forbindelser til bymidten for cyklister og gående. Støj fra veje Der må som hovedregel ikke udlægges nye arealer til boliger og institutioner i områder, der er belastet af et støjniveau over 55 db(a) fra veje. For at sikre at støjkravene overholdes, indeholder lokalplanen bestemmelser om, at nye boliger ikke må tages i brug, før målinger eller beregninger har godtgjort, at de til enhver tid gældende grænser for støj fra veje kan opfyldes. På

10. tidspunktet for lokalplanens udarbejdelse må støjniveauet på primære opholdsarealer og min. en facade pr. bolig ikke overstige 55 db(a), og det indendørs støjniveau i sove- og opholdsarealer må ikke overstige 30 db(a). (Jvf. Vejledning nr. 3, 1984, Trafikstøj i boligområder). Kravet om dokumentation gælder ikke butikker, kontorer, liberale erhverv og lignende. Virksomhedsstøj Med henvisning til en lovændring af Planloven pr. 1. juli 2003 vedr. støj i forbindelse med byomdannelse, kan ny boliganvendelse ikke tages i brug førend der foreligger en rækkefølgebestemmelse og plan for støjforanstaltninger og afvikling af støjende aktiviteter. Lokalplanområdet er sidste fase i hele omdannelsesprocessen af Thrigesvejområdet fra erhverv til boliger. Lokalplaner for området mod nord er endeligt vedtaget i byrådet den 29. februar 2000. For området mod øst er lokalplanen endeligt vedtaget af byrådet den 7. oktober 2003. Der kan ikke på forhånd fastlægges nogen detaljeret rækkefølge for bebyggelsen i denne sidste fase af omdannelsesprojektet. I området gælder i dag en støjgrænse på 55/45/40 db(a). Denne skærpes med vedtagelsen af en ny lokalplan der udlægger området til etageboliger til 50/45/40 db(a). Herning Kommune kan i en periode der ikke væsentligt overstiger 8 år dispensere fra de nye grænseværdier med 5 db(a). Der kan kun dispenseres hvis det økonomisk eller teknisk er urealistisk at dæmpe støjen. Herning Kommune er bekendt med følgende virksomheder, der på grund af deres placering i og umiddelbart udenfor lokalplanområdet vil blive omfattet af disse regler. A & H Lykkegaards Cementvarefabrik ApS, Sabroesvej 9-15, Cimbria Herning A/S, Grøndahlsvej 19, Edvard Jensens Eftf. A/S, Grøndahlsvej 6-14, Grøndahl, Grøndahlsvej 11, MethaVask A/S, Grøndahlsvej 4, Midtjydsk Fornikling & Forchromning A/S, Sabroesvej 10-20, NC Elektronik, Grøndahlsvej 17, Snedker Aage Søndergaard, Grøndahlsvej 31. I forbindelse med omdannelsen af området vil Herning Kommune arbejde for at omdannelsen kan ske med så få miljøproblemer som muligt for beboere og virksomheder i området. For at sikre dette vil omdannelsesprojektets miljødel forløbe efter følgende model: Punkt 1. Hvis virksomhederne ikke har konkrete planer om udflytning eller hvis tidspunktet for udflytning er tæt på de forventede tidspunkter for etablering af boliger, beskrives og vurderes virksomhedernes forurening, herunder især de væsentlige støjkilder med oplysninger om driftstider m.v. Punkt 2. Støjen i området screenes/måles af en ekstern konsulent. Hvis der under punkt 1. og 2. konstateres problemer med overholdelse af nuværende og fremtidige støjgrænser eller andre miljøproblemer, skal virksomhederne udarbejde en handlings- og tidsplan for nødvendig afværgning og overholdelse af støjgrænserne og/eller udflytning. Når Herning Kommune modtager ansøgning om byggetilladelse til nye boliger i området, informeres de berørte virksomheder herom og der meddeles de nødvendige påbud om overholdelse af støjgrænser m.v. Påbud skal være efterkommet senest når de første af de berørte boliger tages i brug. Virksomhederne skal i forbindelse med ovenstående gøres bekendt med denne plan og med nuværende og fremtidige støjkrav, herunder om mulighederne for evt. lempede krav efter reglerne om byomdannelse. Herning Kommune vil uanset ovenstående håndhæve gældende støjgrænser i forbindelse med tilsyn m.v. Om de enkelte virksomheder i området kan kort nævnes følgende:

11. A & H Lykkegaards Cementvarefabrik Aps, Sabroesvej 9-15: Der forventes ingen støjgener. Derimod vil fortsat produktion eventuelt kunne give problemer med støv og vibrationer. Cimbria Herning A/S, Grøndahlsvej 19: Virksomheden har en miljøgodkendelse fra 1. maj 1996. Umiddelbart ingen væsentlige problemer. Edvard Jensens Eftf. A/S, Grøndahlsvej 6-14: Væsentligste problem er støj fra lastbiler, især ved aktivitet i aften og nattetimerne. Herning Kommunes Jobcenter, Grøndahlsvej 11: Umiddelbart ingen væsentlige problemer. MethaVask A/S, Grøndahlsvej 4: Virksomheden vurderes ikke med nuværende aktivitetsniveau, at give støjmæssige problemer i forhold til kommende boliger. Midtjydsk Fornikling & Forchromning A/S, Sabroesvej 10-20: Virksomheden har en tidsbegrænset miljøgodkendelse frem til udgangen af 2006. Projekter til begrænsning af støj er sat i værk. NC Elektronik, Grøndahlsvej 17: Begrænset aktivitet Snedker Aage Søndergaard, Grøndahlsvej 31: Begrænset aktivitet Parkering Inden for lokalplanområdet skal der etableres parkering efter bestemmelserne i lokalplanen eller parkeringsregulativet. For bebyggelse i området gælder, at der skal udlægges parkeringspladser i henhold til 5, svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig og 1 parkeringsplads pr. 50 m² erhverv. Såfremt at der opføres ungdomsboliger, bofællesskaber for handicappede eller andre sammenlignelige boligtyper, kan parkeringskravet fastsættes til ½ parkeringsplads pr. bolig. Parkeringspladserne kan udlægges på større sammenhængende arealer på tværs af matriklerne forudsat at der mellem grundejerne træffes aftale herom. Det anbefales at udformningen af parkeringspladserne etableres under hensyntagen til registrerede jordforureninger. Dette kan lokalt medføre krav om særlige tekniske foranstaltninger for opbygning af befæstede arealer. Teknisk Forsyning I projekteringen og udførelse af de tekniske anlæg skal der arbejdes ud fra hensyn til miljøet, gerne gennem anvendelse af principperne for miljørigtig projektering. Som følge af forskellige registrerede jordforureninger i området, kan der lokalt blive stillet krav om sortering af opgravet jord ved etablering af forsyningsledninger i jord, eller det kan blive aktuelt at køre den opgravede jord bort til rensning eller deponering. Området forsynes med fjernvarme, vand og el fra privat forsyningsselskab. Lokalplanen fastlægger, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før tilslutning til fjernvarme-, vand- og elforsyning har fundet sted. Lokalplanområdet skal tilsluttes det offentlige kloaksystem. Inden for lokalplanområdet skal alt overfladevand fra bygninger og områder med fast belægning på terræn afledes til regnvandsledninger. Dette ønskes for at minimere muligheden for at nedsivning af regnvand flytter evt. forureninger i undergrunden eller lokalt påvirker registrerede forureninger. Skoleforhold Lokalplanområdet ligger ved planens udarbejdelse inden for Vestervangskolens skoledistrikt. Nærmeste daginstitution ligger ved Lindegårdsvej vest for Chr. Ydes Vej. Det kan på sigt blive aktuelt at undersøge grundlaget for at etablere en daginstitution i den sydlige bydel ved en fuld udbygning af boligområdet og under hen-

12. syntagen til antallet og sammensætningen af familieboliger. Lokalplanens forhold til miljøet Lokalplanen giver mulighed for opførelse af konkrete projekter der ikke medfører krav om VVM-screening, idet de vurderes at de ikke vil medføre væsentlige forandringer af det eksisterende miljø eller i forhold til den eksisterende anvendelse af området. Byomdannelsen giver mulighed for at opføre ca. 400 nye boliger i området. Dette medfører at trafikken vil få en anden karakter i forhold til den mere erhvervsrelaterede lastvognstrafik der foregår på nuværende tidspunkt. Chr. Ydes Vej vil på sigt blive den primære adgang til området, idet den bliver tilsluttet Messevejen og herfra får adgang til det overordnede vejnet. Til gengæld vil Vejlevej blive afblændet umiddelbart nord for Lind ved den nye omfartsvej til Snejbjerg. Byomdannelsen er baseret på anvendelse af eksisterende vejanlæg i området og det vurderes at områdets vejbetjening er tilstrækkelig og at der ikke vil være behov for at foretage særlige trafikdæmpende foranstaltninger. Ved udflytningen af de sidste virksomheder vil hele bydelen få karakter af et samlet boligområde med forskellige boligformer, central beliggenhed og med let adgang til unikke landskabelige og rekreative områder. Pr. 1. juli 2003 kan kommunen udpege byomdannelsesområder i kommuneplanen og udlægge dem til mere støjfølsom anvendelse, herunder udarbejde lokalplan selvom støjniveauet i området evt. aktuelt er for høj. Det er en forudsætning, at støjen i lokalplanområdet kan nedbringes til et acceptabelt niveau i løbet af en kortere årrække, dog maksimalt 8 år fra lokalplanen offentliggørelse. Dette indebærer, at der bliver en overgangsperiode, hvor de nye støjfølsomme anvendelser som f.eks. boliger, må tolererer et forhøjet støjniveau, mens de støjende virksomheder nedbringer støjen og/eller flytter til anden adresse. På tilsvarende måde kan nogle typer virksomheder belaste omgivelserne med lugt eller støv, som vil kunne udgøre en belastning af den planlagte nye anvendelse i et byomdannelsesområde. Her er det vigtigt at se på, hvilke forureningsfølsomme funktioner, der kan placeres i nærheden af de pågældende virksomheder. Inden for lokalplanområdet skal der etableres affaldsstationer til indsamling af erhvervs- og husholdningsaffald i overensstemmelse med Herning Kommunes retningslinier og regulativer på affaldsområdet. Der skal etableres et passende antal affaldsrum i bebyggelsen, ligesom der skal etableres centralt beliggende miljø- og affaldsstationer og containere til indsamling af genbrugsmaterialer. Forurenede arealer Såfremt der i forbindelse med bygge- eller anlægsarbejder i området konstateres en uforudset forurening af jorden, skal arbejdet standses, og Herning Kommunes Miljøafdeling skal underrettes herom. Der henvises i øvrigt til lokalplanens kortbilag 3, som viser de konstaterede og mulige forureninger som Ringkjøbing Amt i øjeblikket har kortlagt. Bygherren skal ansøge Ringkjøbing Amt om tilladelse inden de kortlagte arealer må overgå til ny følsom anvendelse som f.eks. til boligformål. Ligeledes skal bygherren ansøge Ringkjøbing Amt om tilladelse inden bygge- og anlægsarbejde påbegyndes på et kortlagt areal. Ved opførelse af bebyggelse i lokalplanområdet skal der anlægs- og byggeteknisk laves foranstaltninger der ifølge et uvildigt rådgivende ingeniørfirma sikrer de vejledende grænseværdier for opholdsarealer samt boligernes indeklima. Dette kan afhængigt af typen af forurening ske f.eks. ved at nye bygninger inden for og i nærheden af de kortlagte arealer etableres med en ventileret krybekælder eller lignende løsninger.

13. På kortlagte arealer skal der træffes foranstaltninger, så man ikke uforvarende kan komme i kontakt med forurenet jord. Der må ikke inden for de kortlagte arealer foretages regulering/planering af eksisterende terræn uden tilladelse. Det kan i samråd med myndigheder evt. undersøges om der kan udlægges et nyt jordlag oven på eksisterende terræn. Såfremt der placeres opholdsarealer eller lignende på terræn oven på kortlagte forureninger, skal et tilfredsstillende udeklima sikres. Eventuelt ventilationsafkast i forbindelse med bortledning af afdampning fra forurening skal indarbejdes arkitektonisk og må ikke være til gene for boliganvendelsen. Inden for de kortlagte områder skal der tages hensyn ved udgravningsarbejdet og behandlingen af f.eks. overskudsjord fra udgravning af fundamenter og gulve under bygningerne. Flytning af forurenet jord og jord fra kortlagte arealer skal på forhånd anmeldes til Herning Kommunes Miljøafdeling. Ved placering af parkeringsarealer oven på kortlagte arealer skal regnvand udledes til regnvandsledeninger. Som det gælder for hele lokalplanområdet, må der ikke ske nedsivning af regnvand fra befæstede arealer til grundvand. Grønne områder Der er i lokalplanen lagt vægt på, at der via stiforbindelser skal sikres gode muligheder for cykel- og fodgængere. Herudover skal der sikres adgang til Knudmosens stianlæg og Sdr. Anlæg. Der lægges op til at eksisterende vandløb, bassiner og grøfter i området kan indarbejdes arkitektonisk og anvendes rekreativt. Ny bebyggelse søges placeret og orienteret således, at der i videst mulige omfang åbnes op for udsigt til de grønne områder ved Knudmosen og Sdr. Anlæg. I lokalplanen indarbejdes der muligheder for at indarbejde urbane beplantnings principper og begrønning under hensyntagen til placering af overvejende bymæssig bebyggelse og placering mod det store grønne rekreative naturområde Knudmosen. Arkæologiske forhold/kulturmiljø Herning Museum skal sikres mulighed for at foretage arkæologiske undersøgelser, inden området bebygges. I lokalplanområdet findes der ikke ejendomme som er omfattet af Herning Kommuneatlas, eller som i øvrigt vurderes at have særlig bevaringsværdi. 2.4 Tilladelser fra andre myndigheder Der har været forskellige aktiviteter i området, som kan have medført forurening af jorden. Såfremt der i forbindelse med bygge- eller anlægsarbejder i området konstateres en uforudset forurening af jorden, skal arbejdet standses og Herning Kommunes Miljøafdeling skal underrettes herom. Endvidere skal der indhentes tilladelse fra Ringkjøbing Amt for opførelse af bebyggelse på de forurenede og mulige forurenede områder som er kortlagt. Alle bygge- og anlægsarbejder, dvs. også anlæggelse af parkeringsarealer mv. på de kortlagte arealer kræver tilladelse fra amtet. 2.5 Lokalplanens forhold til bæredygtig udvikling I overensstemmelse med "Ide-Forum's" målsætninger for området sikrer lokalplanen, at eksisterende bygninger kan genanvendes til boligformål. Herved udnyttes allerede anvendte ressourcer. Herudover vil boligerne få en gunstig solorientering, således at dagslys og passiv solvarme kan udnyttes. Det skal samtidigt sikres, at der sker en optimal anvendelse af varme-, elog vandbesparende foranstaltninger. Der er derfor til brug for bygherrer, der ønsker at bygge i Thrigesvejområdet, opstillet en positiv liste for

14. miljømæssige tiltag og anbefalinger ved boligbyggeri og udformning af grønne arealer. Positivlisten er vedlagt lokalplanen som bilag. Herudover vil Herning Kommune opfordre bygherrer, der bygger i Thrigesvejområdet, til at opføre byggeriet efter principperne i miljørigtig projektering. Miljørigtig projektering indebærer bl.a. at det skal dokumenteres, at der i alle faser af byggeriet er taget hensyn til miljøet, på lige fod med økonomiske vurderinger, således at der ved opførelse og indretning af bebyggelse og øvrige anlæg i området satses på anvendelse af økologiske, genanvendelige byggematerialer.

15. 3.0 Lokalplanen Lokalplan nr. 14.BL6.2 Blandet bolig- og erhvervsområde ved Sabroesvej og Grøndahlsvej I henhold til lov om planlægning (Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanen har til formål: at sikre områdets omdannelse og anvendelse til boligformål, at opstille retningsgivende bebyggelsesregulerende bestemmelser, der sikrer en sammenhængende bymæssig bebyggelse, i henhold til den for området udarbejdede masterplan, at give mulighed for nedrivning af eksisterende erhvervsbebyggelse, der ikke kan genbruges, at give mulighed for nedlægning og ændret status af offentlige veje, at sikre en bevidst stillingtagen til byggeriets miljøpåvirkninger såvel ved projektering, udførsel som ved den senere anvendelse af byggeri og udenomsarealer, at sikre, at boligerne gennem orientering, indretning, udformning og materialevalg kan overholde Miljøstyrelsens støjkrav både i opholdsrum og på udeopholdsarealer og at udlægge arealer til parkering og fælles opholdsareal til boligerne

16. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter følgende matr. nr.: 230 ch, 230 ci, 230 cb, 230 bæ, 230 bz, 230 by, 230 bx, 230 bv, 230 a, del af 230 u, 230 æ, 230 ø, 230 bn, 230 bq, 230 br, 230 bs, 230 bg, 230 be, 230 bc, 230 aæ, 230 ba, 230 aø Herning Bygrunde, del af litra cø, del af litra dh samt alle parceller, der efter den 1. december 2003 udstykkes eller matrikuleres inden for lokalplanens område. 2.2 Lokalplanområdet opdeles i områderne I, II og III som vist på kortbilag 2. Ved bebyggelse af delområderne skal det sikres, at det sker med udgangspunkt i den i redegørelsen viste helhedsplan for området, hvor bebyggelsens udformning, adgangsforhold og parkeringsarealer mv. er tilpasset hinanden. 2.3 Lokalplanområdet ligger i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området skal anvendes til boligbebyggelse samt til funktioner som almindeligvis placeres i tilknytning til boliger som f.eks. institutioner, beboerhuse og lignende. Ved opførelse af ny boligbebyggelse eller ved ændret anvendelse i området skal bygherren gennem udformning, indretning og materialevalg sikre at støjniveauet i boliger og på udeopholds arealer ikke overstiger Miljøstyrelsens krav. 3.2 For etablering af visse liberale erhverv i stueetagen, så som forretninger, advokater, gallerier, kontorer og småværksteder med butikker/kiosker, der er forenelige med placering i et boligområde gælder, at de skal drives af den, der bebor den pågældende ejendom, og at erhverv ikke må være til gene for omgivelserne eller bryde områdets karakter af boligområde. Herunder gælder, at erhverv ikke må have behov for parkeringspladser, der ikke er plads til på den pågældende ejendom samt have ansatte. 3.3 Inden for lokalplanområdet kan der etableres energiforsyningsanlæg, fællesantenneanlæg, kloakpumpestation, regnvandsbassin m.v., når placering og udformning efter byrådets skøn er tilpasset den omliggende bebyggelse. 3.4 Delområde I Delområde I udlægges til etageboligbebyggelse fra 4 til 5 etager som det fremgår af kortbilag 2. 3.5 Delområde II Delområde II udlægges til etageboligbebyggelse fra 6 til 10 etager som det fremgår af kortbilag 2. 3.6 Delområde III Delområde III udlægges til etageboligbebyggelse fra 3 til 4 etager som det fremgår af kortbilag 2.

17. 3.7 Fælles for delområderne I, II og III gælder at enhver ny bygning og opholdsareal skal udføres med de foranstaltninger, der er nødvendige, for at sikre et godt indeklima og sikre at grænseværdier på opholdsarealer overholdes. Dette skal dokumenteres af et uvildigt rådgivningsfirma med dokumenterede erfaringer fra tilsvarende opgaver inden byggetilladelse kan udstedes. Ved etablering af bygninger på forventede kortlagte arealer i lokalplanområdet skal enhver bygning udføres med ventilering af kælderetagen for at modvirke indeklima påvirkninger fra jord- og grundvandsforureninger. Det skal endvidere sikres, at bebyggelse udformes på en sådan måde, at der ikke er mulighed for fysisk kontakt med forurenet jord. 4 Vej-, sti- og parkeringsforhold 4.1 Der er udlagt areal til offentlig vej a-b (Thrigesvej) i en bredde på 9 meter, som vist på kortbilag nr. 2. Vejprofilet videreføres på tilsvarende vis med 20 meters udlæg fra b-c som privat vej eller privat fællesvej i henhold til Vejloven. 4.2 Lokalplanområdet vejbetjenes fra offentlige veje a-b (Thrigesvej), Grøndahlsvej og H. N. Andersens Vej. 4.3 Sabroesvej nedlægges som offentlig vej når alle eksisterende grundarealer med udkørsel til Sabroesvej er udbygget. Parkerings- og stamvej fra Thrigesvej til H. N. Andersens Vej (d-e-f) udlægges som en privat fællesvej. De øvrige veje inden for lokalplanområdet udlægges som private veje eller privat fællesveje i henhold til Vejloven. Arealet for den vestlige del af Sabroesvej indgår i et fælles lege/opholdsområde for hele lokalplanområdet. Jf. 11.4. 4.4 Inden for det på kortbilag nr. 2 viste private friareal i min. 11 m bredde, skal der laves en allebeplantning langs vej a-b (Thrigesvej). I beplantningsbæltets østlige side skal der udlægges et areal til fortov. Friarealets profil videreføres langs vej b-c. 4.5 Adgangsveje og parkeringsarealer skal i princippet placeres som vist på kortbilag 2. Der skal på parkeringsarealerne plantes træer svarende til et træ pr. 6 p-pladser. 4.6 Stier inden for lokalplanområdet udlægges som offentlige og private fællesstier og placeres i princippet som vist på kortbilag 2. Stierne udlægges i en bredde af min. 1,5 meter. 4.7 Der skal tilvejebringes et parkeringsareal svarende til mindst en parkeringsplads pr. bolig og en parkeringsplads pr. 50 m² erhvervsareal. Ved ungdomsboliger eller bofællesskaber for handicappede eller lignende, kan kravet til parkering efter byrådets skøn fast-

18. sættes til ½ parkeringsplads pr. bolig. Der skal herudover anlægges et passende antal handicapparkeringspladser efter byrådets skøn. 4.8 Såfremt parkeringskravene ikke kan opfyldes på egen grund, kan Herning Byråd tillade, at der deklareres aftaler med placering af parkering på naboarealer, eller ved at der indbetales for de manglende parkeringspladser til Herning Kommunes Parkeringsfond i henhold til reglerne herom i Regulativ for Herning Kommunes Parkeringsfond. 4.9 Befæstede arealer herunder parkeringspladser, stier og adgangsveje skal afvandes til regnvandsledninger. Der må ikke etableres belægninger som tillader nedsivning af regnvand i området. 4.10 Der skal anlægges almindelig befæstet kørevej i en bredde af min. 2,8 m til en afstand af max. 40 m fra enhver indgangsdør i bebyggelsen. Vejen skal kunne anvendes til fremføring af brandredningskøretøjer. 4.11 Fælles arealer, fælles parkeringsarealer, legepladser, stier og veje ren- og vedligeholdes i enhver henseende af den i 11 nævnte grundejerforening. 4.12 Ved etablering af udeopholdsareler skal belægninger og lignende udføres med foranstaltninger, der kan modvirke påvirkninger fra jord- og grundvandsforureninger. 5 Udstykning 5.1 Udstykning og matrikulære ændringer må kun finde sted efter en af Herning Byråd godkendt plan for det enkelte delområde. 6 Tekniske anlæg 6.1 Ved nybyggeri har grundejerne pligt til at lade deres ejendomme tilslutte offentlige eller private forsyningsledninger på de af forsyningsvirksomhederne til enhver tid gældende betingelser. Afledning af spildevand skal ske ved tilslutning til offentlig kloak. Regnvand fra tage og befæstede arealer i området skal separeres på de enkelte ejendomme med henblik på afledning af overfladevand til offentlig regnvandsledning. 6.2 Alle områdets forsyningsledninger skal udføres som jordledninger. 6.3 Parkerings- og stiarealer skal oplyses med parkarmatur. 6.4 I området skal der sikres mulighed for opstilling af brandhaner. 6.5 Der kan efter forudgående godkendelse af Herning Kommune på forsøgsbasis etableres varmeforsyning ved anvendelse af aktiv solvarme for opvarmning af varmt brugsvand.

19. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelsesprocenten for området under et, må ikke overstige 75. Ved udregning af bebyggelsesprocenten indgår pladsdannelser, interne veje-, adgangs-, parkerings- lege- og opholdsarealer samt offentlige vejarealer. 7.2 Bebyggelse skal opføres inden for de på kortbilag 2 viste byggefelter. Indenfor byggefelterne - A til V - kan der maksimalt opføres de i oversigten viste m² fordelt på de enkelte matr.nr.: Byggefelt Byggeret Matr. nr. Etageantal Bygningshøjde A 1032 m² 230 aæ 4 15 m 145 m² 230 ba 498 m² 230 bc 1675 m² B 575 m² 230 ba 4 15 m C 916 m² 230 bc 5 18 m 195 m² 230 aø 889 m² 230 be 2000 m² D 2000 m² 230 aø 5 18 m E 700 m² 230 aø 5 18 m F 2297 m² 230 aø 5 18 m 623 m² 230bg 2920 m² G 700 m² 230aø 5 18 m H 2025 m² 230 bg 5 18 m I 700 m² 230bg 5 18 m J 223 m² "litra cø" 4 15 m 2202 m² 230 bn 2425 m² K 234 m² 230 bn 4 15 m 1129 m² 230 bg 487 m² 230 br 1850 m² L 1250 m² 230 bs 5 18 m

20. Byggefelt Byggeret Matr. nr. Etageantal Bygningshøjde M 4000 m² 230 ch 10 35 m N 4000 m² 230 ch 10 35 m O 3200 m² 230 ch 8 28 m P 3200 m² 230 ch 8 28 m Q 133 m² 230ch 8 28 m 2348 m² 230 cb 602 m² 230 a 117 m² 230 bæ 3200 m² R 2596 m² 230bæ 8 28 m 604 m² 230a 3200 m² S 12 m² 230 bz 6 28 m 1707 m² 230 by 461 m² 230 a 220 m² 230 bx 2400 m² T 2300 m² 230 u 3 12 m U 546 m² 230 u 3 12 m 829 m² 230 æ 1375 m² V 950 m² 230 æ 4 15 m 7.3 Det kan tillades, at elevatorer, trappetårne, altaner og altangange kan etableres uden for byggefeltet under forudsætning af, at der forud herfor indhentes tilladelse ved Herning Kommune. De viste påbudte facadebyggelinjer jf. kortbilag II. skal respekteres og kan ikke overskrides af bygningsdele udover et tagudhæng på maksimalt 0,5 meter. 7.4 Byggefelterne A-B, C-D, D-E, F-G, H-I og K-L, samt byggefelterne U-V kan sammenbygges med transparente bygningskponstruktioner uden at byggefelternes byggeret påvirkes, forudsat at de alene anvendes til bygningernes adgangsforhold, trapper/elevatorer eller lign. 7.5 Mindre bygninger som f.eks. udhuse, carporte, cykelskure og lignende kan, hvor andet ikke er nævnt, tillades opført uden for de viste byggefelter efter bygningsreglementets almindelige bestemmelser, under forudsætning af, at bygningerne gives en udformning og et udseende, der er i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse. Bygninger må maksimalt gives en højde på fire meter og må ikke opføres i mere end én etage.

21. 7.6 Eksisterende bebyggelse indenfor lokalplanområdet kan nedrives efter forudgående indhentet tilladelse fra Herning Kommune. 7.7 Der må kun opføres boliger, såfremt de gældende krav til støjniveauet fra trafik- og virksomhedsstøj i byomdannelsesområder kan opfyldes. 7.8 Der skal ved etageboligbyggeri etableres affaldsstationer til indsamling af husholdningsaffald i henhold til Herning Kommunens, "Retningslinier for placering, opbygning og indretning af affaldsstationer ved flerfamilieboliger på private grunde". 8 Bebyggelsens udformning og fremtræden 8.1 I forbindelse med behandling af byggeansøgninger vil byrådet tage stilling til bebyggelsens udformning og materialevalg med henblik på at sikre et harmonisk og miljørigtigt boligområde jvf. Byggelovens 6D samt bilag 4: "Vejledning i miljørigtig projektering" og bilag 5: "Positivliste for miljørigtige tiltag og anbefalinger ved boligbyggeri i Thrigesvejområdet". 8.2 Byggetilladelse kan tidligst udstedes, når der foreligger Herning Byråds godkendelse af bebyggelsens udformning og materialevalg, samt en plan over friarealer inkl. beplantning, stier, legepladser mv. for et delområde under ét jævnfør 9.10. 8.3 Til udvendige bygningssider må ikke anvendes materiale, som efter Herning Byråds skøn virker skæmmende. Blanke tagmaterialer må kun anvendes i forbindelse med etablering af anlæg til indvinding af solenergi. Det er tilladt at anvende glasmaterialer på mindre drivhuse, udestuer og lignende. 8.4 Bebyggelsen skal gives en sådan udformning, at der opnås en god helhedsvirkning i forbindelse med omgivelserne. Gavle og facader mod syd og vest skal, hvor dette ikke medfører gener mod naboejendomme, udformes således at passiv solvarme og dagslys kan udnyttes i videst mulig omfang. 8.5 Facadeændring og opsætning af skilte, skiltebelysning, baldakiner, markiser, facadebeklædning og lignende må kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Herudover efter retningslinjerne i Herning Kommunes "Skilte- og facadevejledning". 8.6 Der må ikke opsættes nogen form for individuelle udendørs antenner til TV- og radiomodtagelse, radioamatørvirksomhed eller lignende. 9 Ubebyggede arealer og beplantning 9.1 Der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 50% af boligetagearealet. Herning Byråd kan godkende, at tagterrasser, altaner samt en del af pladsdannelser, legepladser og allebeplantning langs Thrigesvej medregnes som udeopholdsarealer.

22. Pladsdannelser, fællesarealer, fælles parkering, legepladser o.lign. skal anlægges af ejere af ejendomme indenfor lokalplanområdet. Jf. 11. Ved pladsdannelser der krydses af offentlige veje og fortove skal belægninger adskilles visuelt med punktmarkeringer, pullerter eller lignende. 9.2 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende og skal kunne vedligeholdes uden anvendelse af miljøskadelige midler. 9.3 Ubebyggede arealer, der ikke benyttes til veje, stier, parkering, legeområde og lignende skal anlægges og vedligeholdes som haveareal. 9.4 Der skal anlægges allebeplantning langs øst siden af Thrigesvej i min. 11 m bredde, Arealet skal befæstes og beplantes efter en samlet plan for omdannelse af Thrigesvej. Arealet anlægges og vedligeholdes af de grundejere som bidrager med areal hertil. 9.5 Der må i området ikke foretages udendørs oplagring og henstilling af u-indregistrerede biler, last- og varebiler over 3.500 kg, lystbåde, campingvogne, trailere og lignende. 9.6 Opstilling af containere til storskrald må kun ske med Herning Kommunes godkendelse. 9.7 Containere til opsamling af genbrugsmaterialer og storskrald skal placeres på dertil indrettede pladser med mulig adgang fra offentlig veje. 9.8 Arealer omkring affaldsstationer, redskabsskure og andre mindre bygninger skal med beplantning og lignende gives et ordentligt og grønt udseende. 9.9 Arealer til fælles ophold, parkering, beplantning m.v. skal anlægges og beplantes efter en friarealplan for de enkelte delområder. Planen skal godkendes af Herning Byråd jvf. Herning Kommunes Retningslinier for byggesagsbehandling vedrørende grønne arealer, dateret 15. august 1996. 9.10 Hegn må i vej-og naboskel må kun etableres som hæk. 10 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 10.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før: - de i 4 nævnte parkeringspladser og private fællesveje og stier er etableret, - de i 4 nævnte redningsveje er etableret, - de i 6 tilslutninger til vand-, el-, fjernvarme- og kloaknettet er sket, - de i 7 nævnte affaldsstationer ved etageboligbyggeri er etableret, - de i 9 nævnte pladsdannelser, stier og legepladser er anlagt efter en samlet plan, - de i 9 og nævnte opholds- og friarealer er etableret og 10.2 Nye boliger må ikke tages i brug, før målinger eller beregninger har godtgjort, at de gældende grænser for støj fra veje kan opfyldes på mindst en af bygningens facader, på de udendørs opholdsarealer samt i sove- og opholdsrum.

23. 11 Grundejerforening 11.1 Inden for lokalplanområdet, delområde I, II og III, skal der oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for det pågældende delområde. 11.2 Såfremt et område bebygges samlet af en bygherre/ejer fx. et boligselskab, er der ikke krav om grundejerforening, men ejeren skal sikre økonomi og organisation til drift og vedligeholdelse af fælles anlæg. 11.3 Grundejerforeningen skal oprettes senest når 50% af lokalplanområdet er bebygget. 11.4 Grundejerforening skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse af lege- og fællesarealer og private veje. 11.5 Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Herning Kommune. 12 Servitutter 12.1 Privatretlige tilstandsservitutter, der er uforenelige med planen, fortrænges af denne. 12.2 Den under møde den 19. juni 1984 af Herning Byråd vedtagne lokalplan nr. 1.64.1 for erhvervs- og boligområde ved Thrigesvej ophæves for den del af området der er omfattet af nærværende lokalplan. 13 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder 13.1 Lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelse fra amtet, hvis de på kortbilag 3 viste arealer i lokalplanområdet er eller bliver kortlagt som muligt forurenet eller konstateret forurenet efter Lov om forurenet jord: Hvis et areal er kortlagt, skal ejer eller bruger søge amtet om tilladelse, før anvendelsen af arealet ændres til en mere følsom arealanvendelse som f.eks. bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område eller institution. Hvis et kortlagt areal bruges til følsom arealanvendelse eller er fastlagt af amtet som offentligt indsatsområde, skal ejer eller bruger søge amtet om tilladelse før påbegyndelsen af et bygge- og anlægsarbejde på arealet. Den offentlige indsats omfatter forureninger, der kan have skadelig virkning på drikkevand eller på mennesker på arealer med boliger, børneinstitutioner eller offentlige legepladser. 13.2 Hvis der i forbindelse med bygge- eller jordarbejde i øvrigt konstateres en ukendt forurening, skal arbejdet standses i følge 71 i Lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Herning Kommunes Miljøafdeling, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når amtet har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår herfor.

24. 14 Lokalplanens endelige retsvirkninger 14.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må der ifølge 18 i Lov om Planlægning ikke retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om at etablere de anlæg m.v., der er omtalt i planen. Herning Byråd kan ifølge Planloven 19 dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kan kun foretages ved udarbejdelse af ny lokalplan. I henhold til Planlovens 19 kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jfr. ovenfor. Såfremt forhold vedrørende byggeri m.v. ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementet. Vedtagelsespåtegning Således foreløbigt vedtaget af Herning Byråd den 30. marts 2004. P.b.v Endeligt vedtaget af Herning Byråd den 14. december 2004. P.b.v. Bekendtgjort i Herning Folkeblad den 2. februar 2005.

"dh" Chr. Ydes Vej A. P. Møllers Vej "cø" 0 50 100 175 200 250 m Nordre Kanal Grøndahlsvej H. N. Andersens Vej Sabroesvej Thrigesvej Tietgensgade Knudmosen Vejlevej Lokalplan nr. 14.BL6.2 Kortbilag nr. 1 Matrikelkort Mål ca. 1:1500 Signaturforklaring: Lokalplangrænse

Lokalplan nr. 14.BL6.2 Kortbilag nr. 2 Tietgensgade Lokalplankort Mål ca. 1:1500 Vejlevej Thrigesvej Etageantal og bygningshøjde: Fixpunkt for afsætning 3 etager, 12 m: T og U 4 etager, 15 m: A, B, J, K og V 5 etager, 18 m: C, D, E, F, G, H, I og L 8 etager, 28 m: O, P, Q, R og S 10 etager, 35 m: M og N A. P. Møllers Vej T J a Fælles Legeplads e Sabroesvej A f Signaturforklaring: Lokalplangrænse Delområdegrænse Allébeplantning H. N. Andersens Vej III V U d K H I F C D B Stiforbindelse privat Stiforbindelse offentlig Miljøstation Chr. Ydes Vej b Privat fællesareal L I G E Grøndahlsvej Overkørsel Byggefelt med påbudt facadelinie M N O P II Q R S Parkeringsareal Privat fællesvej c Nordre Kanal Fælles legeplads / Privat fællesareal Knudmosen Befæstet friareal 0 50 100 175 200 250 m Beplantningsbælte

"dh" Chr. Ydes Vej A. P. Møllers Vej "cø" 0 50 100 175 200 250 m Nordre Kanal Grøndahlsvej H. N. Andersens Vej Sabroesvej Thrigesvej Tietgensgade Knudmosen Vejlevej Lokalplan nr. 14.BL6.2 Kortbilag nr. 3 Registrerede forureninger Mål ca. 1:1500 Signaturforklaring: Registrerede forureninger på vidensniveau 2 Lokalplangrænse

1. Bilag 4: Vejledning i miljørigtig projektering I forbindelse med den overordnede planlægning for omdannelsen af erhvervsområdet ved Thrigesvej til et bæredygtigt boligområde, har et nedsat Ideforum opstillet en række målsætninger, der beskriver områdets fremtidige indhold og udformning. Der er således opstillet en målsætning om, at byggeprojekter, så vidt muligt, skal opføres efter miljørigtig projekterings principper. Miljørigtig projektering er et redskab til styring af bygge- og anlægsprojekters påvirkninger på miljøet ved hjælp af miljømæssige helhedsvurderinger. Hensigten er at sikre, at bygge- og/eller anlægsprojektet i hele sit livsforløb belaster mennesker og natur mindst mulig. Dette søges opnået ved at begrænse forbruget af knappe ressourcer, vurdere sundhedseffekter på mennesker samt begrænse ydre miljøeffekter på omgivelserne. Miljøstyringen i et projekteringsforløb vil foregå parallelt med den øvrige projektering, således at ved de løbende beslutninger omkring projektet, vil miljøvurderinger udgøre én af de parametre, der skal tages hensyn til. De miljømæssige overvejelser skal således ses i forhold til andre centrale parametre som f.eks. funktionelle, tekniske, økonomiske, kvalitative, leveringsmæssige og æstetiske vilkår. Denne vejledning omfatter en kort beskrivelse af de grundlæggende principper for Miljørigtig projektering. For en mere detaljeret beskrivelse henvises i øvrigt til Håndbog i miljørigtig projektering, der er udgivet af miljø- og energiministeriet, Miljøstyrelsen Systematisk arbejdsmetodik Arbejdsprocessen er en gentagende proces, idet samme type aktiviteter gennemløbes i alle projekteringsfaser, men med forskellig detaljeringsgrad. Aktiviteterne omfatter opstilling af projektets overordnede miljømål, en kortlægning af projektets miljøforhold, en efterfølgende prioritering af indsatsområder, med henblik på angivelse af virkemidler til opfyldelse af miljømålene, samt udarbejdelse af kravsspecifikationer til materialer og udførelse. Dokumentation Processen styres af følgende arbejdsdokumenter, der opdateres/revideres gennem projekteringsforløbet:

2. Miljøprogram Indeholder bygge- og/eller anlægsprojektets miljøpolitik og -målsætninger, resumé af en overordnet miljøkortlægning samt bygherrens prioritering af miljøpåvirkninger og -effekter, der skal tilgodeses, og hvorom der skal træffes specielle foranstaltninger. Miljøplan Omsætter miljøprogrammet til veldefinerede aktiviteter for hver kommende projekteringsfase. Der opstilles således aktivitets- og ansvarsbeskrivelser samt tidsplaner og budgetter for de enkelte aktiviteter. Miljøtekniske notater/rapporter Omfatter en redegørelse for resultaterne af miljøtekniske undersøgelser og vurderinger af f.eks. alternative virkemidler samt opgørelse over miljøpåvirkninger og -effekter ved de enkelte virkemidler. Miljøstatus Omfatter evaluering af prioriterede indsatsområder og virkemidler på baggrund af de miljøtekniske notater/rapporter. Miljøstatus lægger op til eventuelle revisioner af miljøprogrammet samt til miljøplanen for den kommende projekteringsfase. Foruden at sikre systemets effektivitet og egnethed udgør miljøstatus således også oplæg til bygherrens beslutninger. Kortlægning af miljøpåvirkninger og -effekter Prioritering af miljøpåvirkninger og -effekter Miljøprogram Opstilling af virkemidler Prioritering af virkemidler Miljøplan Planlægning Figur 1: Tilblivelse af miljøprogram og miljøplan

3. Projekteringsfaser Problemformulering Miljøstyring Overordnet kortlægning Udarbejdelse af program Prioritering af miljøpåvirkninger og -effekter - Opstilling af virkemidler - Prioritering af virkemidler Fastlæggelse af program Status - Miljøprogram, udarbejdes af Illustreret program Miljøplan, udarbejdes af Udarbejdelse af dispositionsforslag Kortlægning af illustreret program - Prioritering af miljøpåvirkninger og -effekter - Opstilling af virkemidler - Prioritering af virkemidler Fastlæggelse af dispositionsforslag Status Revision af program Miljøprogram, revision af - Miljøplan, revision af Udarbejdelse af projektforslag Kortlægning af dispositionsforslag - Prioritering af miljøpåvirkninger og -effekter - Opstilling af virkemidler - Prioritering af virkemidler Fastlæggelse af dispositionsforslag Status Revision af program Miljøprogram, revision af - Miljøplan, revision af Udarbejdelse af hovedprojekt Kortlægning af projektforslag - Prioritering af miljøpåvirkninger og -effekter - Opstilling af virkemidler - Prioritering af virkemidler Fastlæggelse af hovedprojekt Status Miljøspecifikationer i udbudsmateriale Fig. 2: Oversigt over miljøstyringens aktiviteter i projekteringens faser. Det er her vist med klassiske faser i bygningsprojektering. Samme princip kan anvendes i anlægsprojekter eller i byggeprojekter med flere eller færre projekteringsfaser. Programfasen og hovedprojektfasen adskiller sig fra de øvrige projekteringsfaser.

1. Bilag 5 Positivliste for miljømæssige tiltag og anbefalinger ved boligbyggeri og udforming af grønne arealer i Thrigesvejområdet i Herning Kommune. Ideforum har opstillet en række målsætninger for omdannelsen af Thrigesvejområdet til boligområde, der medfører, at der i forbindelse med nybyggeri i Thrigesvejområdet skal lægges stor vægt på ressource- og miljøhensyn. Der skal gøres en særlig indsats ved at anvende miljøvenlige materialer, samt komponenter og installationer, der nedsætter el-, varme- og vandforbruget. Endvidere skal der ved indretning af boligerne tages stort hensyn til den fremtidige affaldssortering, ligesom beplantning og indretning af gårdrum og fællesarealer bør ske ud fra miljømæssige hensyn. Positivliste for miljømæssige tiltag og anbefalinger ved boligbyggeri og udformning af grønne arealer i Thrigesvejområdet er et signal fra Herning Kommune om, hvad der er til gavn for miljøet, og hvad der kan nedbringe de fremtidige driftsudgifter for den enkelte. Om positivlisten: Positivlisten vedlægges som et tillæg til lokalplaner for Thrigesvejområdet. Positivlisten indeholder en række specifikke krav og anbefalinger til bygherrer, der ønsker at bygge i området. Listen er opbygget således, at hvert hovedafsnit indledes med: - minimumsløsninger, som forventes indarbejdet i byggeprojekterne. Hvor der er lovhjemmel herfor, vil der blive stillet krav om, at minimumsløsninger anvendes. Minimumsløsningerne antages ikke at indebære meromkostninger, såfremt de tages i betragtning tidligt i projekteringsfaserne. - anbefalinger som Kommunen gerne ser indarbejdet i kommende byggerier. Anbefalinger kan udgøre en økonomisk ekstraomkostning. Men rådgivere og bygherrer anmodes om at inddrage anbefalingerne ved vurdering/projektering af de respektive byggeprojekter, idet de stigende priser på ressourcer i løbet af få år kan betyde, at de anbefalede foranstaltninger er økonomisk attraktive. Ved offentlig støttet boligbyggeri kan dette indebære, at vejledende rammebeløb m.v overskrides. I sådanne tilfælde kan henvises til gældende regler for godkendelse af særlige udgifter i henhold til Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsens Vejledning om offentligt støttet byggeri, januar 1994 pkt. 8 ff. Overskridelse af rammebeløb kan dog kun ske ved byrådets godkendelse. - overvejelser som evt. kan støttes fra anden side

2. Positivliste EL Minimumsløsninger: Der skal være elmåler i hver lejlighed/boligenhed. Belysningsarmaturer skal kunne forsynes med lavenergipærer. Udendørs belysning skal ske med lavenergilyskilder og evt. med mulighed for natreduktion. Hårde hvidevarer skal være klassificeret som A eller B i henhold til EU s Energimærkning eller opfylde tilsvarende krav. Hårde hvidevarers forbrug skal kunne dokumenteres af leverandøren. Vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner skal være lavenergienheder med energispareprogrammer. Der skal så vidt muligt etableres tørreplads i gårdrummet samt evt. indendørs tørreplads. Ved indendørs tørreplads skal der naturligvis etableres den nødvendige ventilation. Anbefalinger: I fællesvaskerier bør der etableres betalingssystem ved vaskemaskiner og tørretumbler med henblik på elbesparelse. Ventilation og udsugning bør overvejes udført som en kombination af naturlig ventilation og behovstyret mekanisk udsugning. En fugtstyret udsugning bør foretrækkes. Hvis der etableres fælles mekanisk udsugning i ejendommen, skal den udføres som et behovstyret anlæg, og ventilatoren skal have en høj virkningsgrad. Overvejelser: Det bør overvejes at inddrage nettilslutttede solcellesystemer i forbindelse med nybyggeri. Dette skal afklares med Herning Kommunale Værker. VARME: Minimumsløsninger: Bygninger skal udformes og orienteres således, at passiv solvarme og dagslys udnyttes optimalt. Der skal installeres varmefordelingsmålere i hver lejlighed. Alle varmtvandsarmaturer skal kunne indstilles til ønsket maksimal varmtvandstemperatur. Varmtvandscirkulationssystemer skal kunne styres for at undgå unødigt varmetab. Anbefalinger: Det skal anbefales at anvende energiglas i vinduer, således at U-værdien for rudekonstruktionen maksimalt bliver 1,55 W/m2K. Overvejelser: Det kan overvejes at inddrage super lavenergiruder med U-værdier under 1 W/m2K. Mulighederne for at inddrage aktiv solvarme kan overvejes evt. som et forsøgsprojekt.

3. VAND Minimumsløsninger: Vandarmaturer, toiletter og vaskemaskiner skal være vandbesparende. Der skal installeres koldt-varmtvandsmålere i hver enkelt lejlighed. Ved alle køkkenvaske installeres sparearmaturer med maksimal gennemstrømning på 12 ltr./minut. Vandhanerne skal desuden være forsynet med perlebeluftningsudstyr. Ved håndvaskene installeres ligeledes sparearmaturer med maksimal gennemstrømning på 6 ltr./minut. Armaturene skal tilsvarende være forsynet med perlebeluftningsudstyr. Ved alle brusere skal installeres termostatiske blandingsbatterier med maksimal gennemstrømning på 8 ltr./minut. Håndbrusere og brusehoveder skal være tilpasset den tilladelige vandgennemstrømning, således at der opnås en tilstrækkelig brugskomfort. Vaskemaskiner skal have lavt vandforbrug. Dette skal dog ses i sammenhæng med kapacitet, elforbrug, restfugtighed og vaskemiddelspild. Overvejelser: Det kan overvejes at etablere regnvandsanlæg, hvor det opsamlede tagvand kan genanvendes til enten toiletskyl eller tøjvask. Etablering af regnvandsanlæg skal afklares med Herning Kommunes miljøafdeling. Der henvises i øvrigt til Norm for vandinstallationer DS 439. AFFALD Minimumsløsninger: Der skal sikres plads i boligen til husholdningens affaldssortering. Affaldsstationer for dagrenovation m.v. skal i øvrigt placeres efter Herning Kommunes retningslinier. Der afsættes plads til udbygning af affaldsstationer med yderligere fraktioner for genanvendeligt affald, herunder evt. storskrald. Bebyggelser med mere end to etager skal forsynes med affaldsskakt, hvorfra restaffald kan afhentes i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler. Udover affaldsskakt skal der i bebyggelsen være plads til en affaldsstation, hvor genanvendeligt affald kan afleveres, og hvor containere med restaffald kan afhentes fra. Der skal afsættes areal til et aflåst rum til farligt affald, hvorfra afhentningen kan ske arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Anbefaling: I egnede gårdrum og på egnede grønne friarealer anbefales det, at beboerne organiserer hjemmekompostering af det organiske, vegetabilske køkkenaffald sammen med haveaffaldet. Omfatter hjemmekomposteringsordningen 10 eller flere husstande, skal tilladelse indhentes fra Herning Kommunes Miljøafdeling, affaldskontoret. Såfremt hjemmekomposteringen overdrages til ejendomsfunktionærer, skal Arbejdstilsynet inddrages.

4. BYGGEMATERIALER Ved valg af byggematerialer bør energi- og ressourceforbruget samt miljøbelastningen i øvrigt vurderes jvf. miljørigtig projektering s principper. Vurderingen bør omfatte såvel materialeproduktion, transport, hjælpematerialer ved byggeriet, vedligeholdelse, samt senere nedbrydning og bortskaffelse. Nye materialer, der senere kan genbruges direkte eller regenereres, bør foretrækkes. Minimumsløsninger: Der skal forud for byggeprojektets igangsættelse udarbejdes et miljøprogram og en miljøplan, der angiver i hvilket omfang byggeriet opføres med genbrugsmaterialer. Ved valg af materialer, bygningsdele m.m skal der tages hensyn til miljøvenlig vedligeholdelse, mulighed for reparation, lang levetid og fleksibel anvendelse. Ved ombygninger af eksisterende erhvervsbygninger til boligformål skal det tilstræbes at genanvende bygningsdele, byggematerialer, inventar og lignende - så vidt det ud fra tekniske, lovmæssige og økonomiske hensyn er forsvarligt. Anbefalinger: Det bør overvejes at udføre vådrum i tunge materialer. BYGNINGERS DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE Minimumsløsninger: Som afslutning på ethvert byggeprojekt skal der foreligge en: - Brugervejledning for lejligheden - Driftsvejledning for ejendommen - Vejledning i vedligeholdelse af bygninger, grønne arealer m.m. Udover beskrivelser for anvendelse og vedligeholdelse, bør disse vejledninger suppleres med pjecer om fornuftig ressourceanvendelse. UBEBYGGEDE GRØNNE AREALER M.M Belægninger Minimumsløsninger: Hvor jordbundsforholdene tillader dette, skal faste belægninger indskrænkes til det minimale, og såvidt muligt udføres som vandgennemtrængelige belægninger, så som grus, græsarmering og lignende. Eksisterende beplantning skal bevares i videst muligt omfang.

5. Nyplantninger skal etableres med planter, der er naturligt hjemmehørende i Danmark. For træers vedkommende bør primært anvendes egnskarakteristiske planter, gerne frugt- og bærbuske, som tilgodeser dyrelivet. Der bør endvidere tages hensyn til jordbundsforhold, vind, sol og skygge. Ved valg af træer, buske, stauder, bunddække, græs m.m. skal der tages højde for, at den fremtidige drift kan ske under størst muligt hensyn til miljøet, herunder insekt- og fuglelivet. Det skal overvejes at etablere vandingsanlæg med opsamlet tagvand. Anbefalinger: Grus og perlestensbelægninger kan bruges, hvor der ikke er megen trafik, og hvor der ikke er færdsel med affaldsbeholdere. Alternativt kan det overvejes at udføre belægninger med genbrugsmaterialer. Espalierplanter bør anvendes som læskærme i rummet og op ad facader og gavle, hvor dette er hensigtsmæssigt og forsvarligt. Ved valg af træer og buske skal tages højde for planternes form i udvokset stand, og deres placering i forhold til lys og skygge, således at unødige beskæringer undgås. Udstyr på grønne arealer: Minimumsløsninger: Jernbanesveller og lignende behandlet med creosot må ikke anvendes. Skure, bænke, legeudstyr m.m skal opføres uden brug af trykimprægneret træ. Ved valg af udstyr skal der tages hensyn til miljøvenlig vedligeholdelse, mulighed for reparation, lang levetid og mulighed for fleksibel anvendelse, f.eks. at anlæg kan flyttes og bruges i andre sammenhænge eller udbygges til større kapacitet. Anbefalinger: Udstyr bør opføres af naturmaterialer eller andre genanvendelige materialer. Drift Minimumsløsninger: Der skal til ethvert anlæg laves en driftsplan for den fremtidige drift af ubebyggede arealer. I planen skal redegøres for anvendelsen af elektriske/benzindrevne hjælpemidler samt gødningsplaner for arealerne. Der må ikke i driftplanlægningen regnes med brug af kemiske bekæmpelsesmidler.

6. Grøn byggepladsstyring Minimumsløsninger: Inden igangsættelse af byggeri skal der foretages en vurdering af muligheden for at genanvende materialer eller beplantninger. Materialer til genbrug sættes i depot. Planter til genbrug sættes i indslag og vandes efter behov. Bevaringsværdige træer indhegnes med byggepladshegn i en afstand fra stammen svarende til kronens dryplinie. Før byggeri kan igangsættes udfærdiges byggepladsplan, hvoraf det skal fremgå, hvor der bygges, køres og deponeres. Alle områder skal afspærres, så jorden i videst muligt omfang lades urørt. Muldjord må højst ligge i depot i 1-1,5 år. Det er til enhver tid bedst at genanvende muldjorden på stedet. Alle arealer, der har været udsat for byggeaktiviteter, deponering og kørsel, skal grubes inden muldudlægning. Ved muldudlægningen og græssåning må der ikke køres på arealerne. Terræn, afvanding Minimumsløsninger: Det bør tilstræbes, at jordbalancen er konstant, d.v.s at evt. afgravet jord fra byggeri indarbejdes i friarealterrænet. Evt. jordformationer formes og anlægges, hvor de ikke vil være til gene for omkring boende, og således at andre aktiviteter på friarealerne ikke hindres. Der må ikke indbygges byggeaffald i terrænformningen. Ved terrænbearbejdning skal tilstræbes fald bort fra bygninger og naboskel, så gener fra overfladevand undgås. Anbefaling: Afvanding fra tagflader og belægninger skal afledes til regnvandsledninger, da nedsivning vil medføre risiko for flytning af forureninger i undergrunden.