Skolebestyrelsen ved Grønnevang Skole

Skolebestyrelsen ved Grønnevang Skole 2011 1

Indholdsfortegnelse 1 Grønnevang Skole Nyhedsbrev nr. 4 - december 2011... 4 2 Baggrund for processen... 6 3 Den inddragende process... 7 2.1 Bestyrelsens kommunikation vedr. strukturanalysen... 7 3.2 Medarbejdere ved skolen og SFO... 8 3.3 Forældre... 8 3.3.1 Dialogmøder... 8 3.3.2 Nyhedsbreve... 8 3.3.3 Besøgstid før hvert skolebestyrelsesmøde... 8 3.3.4 Kontaktforældre... 8 3.4 Elever... 8 3.4.1 Elevråd... 8 3.5 Medierne... 8 4 Det generelle billede... 9 4.1 I forhold til at fortsætte uændret på begge bymatrikler og uændret i Nødebo:... 9 4.2 I forhold til at have indskolings- og udskolingsmatrikel samt Nødebo i en eller anden form... 10 4.2.1 I forhold til at have indskoling på Jespervej, udskoling på Østervang samt Nødebo 0-2. klasse... 11 4.2.2 I forhold til at have indskoling på Østervang, udskoling på Jespervej... 11 5 Økonomi... 11 5.1 Økonomisk status... 12 5.1.1 Overslag over processen for implementering af visionen august 2011... 12 5.1.2 Efter distriktssammenlægningen pr. august 2011... 12 5.1.3 Fremtidigt budget... 12 5.2 Implementeringen af ny skolestruktur... 13 5.2.1 I forhold til at fortsætte uændret på begge bymatrikler og uændret i Nødebo:... 13 6 Empiri... 13 6.1 Elevtalsprognose... 13 6.2 Indsamling af empiri...13 6.2.1 Høringssvar til den politiske proces...13 6.2.2 Debatindlæg på skolernes hjemmesider...13 6.2.3 Erfaringslog fra tilsvarende projekter...13 6.2.3.1 Lolland...13 6.2.3.2 Andre skoler...14 6.3 Faglig vurdering foretaget af lærere og pædagoger...14 6.3.1 Høringssvar til ændring af skoledistrikter fra MED-udvalgene....14 6.3.2 Høringssvar til ændring af skoledistrikter fra SFO...14 7 Miljø og fysiske rammer...15 7.1 I forhold til at fortsætte uændret på begge bymatrikler og uændret i Nødebo:...15 7.2 I forhold til indskoling på Jespervej, udskoling på Østervang og Nødebo 0-2. klasse....15 7.3 I forhold til at have indskoling på Østervang, udskoling på Jespervej....16 8 Synergier.... 16 9 Omkostninger... 16 9.1 Anlæg... 16 9.1.1 Børne- og Familieudvalg samt skoleafdelingens tjekliste.... 16 9.2 Menneskelige... 17 9.2.1 Ansatte... 17 9.2.2 Elever, herunder tabt indlæring i transitionsfasen... 17 9.2.3 Forældre... 18 9.2.4 Andet... 18 10 Infrastruktur... 18 10.1 I forhold til at have indskolings- og udskolingsmatrikel samt Nødebo i en eller anden form... 20 10.1.1 Trafikkens indvirkning på lokalsamfundet... 20 11 SFO... 20 11.1 I forhold til at fortsætte uændret med 0 9. klasse på begge bymatrikler... 20 11.2 I forhold til at have indskolings- og udskolingsmatrikel samt Nødebo i en eller anden form... 20 12 Kompetencecentret... 21 13 Udvælgelse af scenarie... 21 14 Bilag:... 22 14.1 Resultat af skolebestyrelsens arbejdslørdag 1. oktober 2011... 22 14.2 Scenarier for Nødebo Skole... 34 2

14.3 10 gode grunde til udeskole... 37 14.4 Udeskole er en skoleform, hvor:... 39 14.5 Referat af Dialogmøde med forældre til børn og kommende børn på Nødebo Skole 11. maj 2011... 40 14.6 Referat af møde i arbejsgruppen Nødebo Skoles fremtid 22, juni 2011... 46 14.7 Referat fra møde i arbejdsgruppe omkring Nødebo Skoles fremtid, den 22. august 2011... 49 14.8 Referat fra møde i arbejdsgruppen omkring Nødebo skoles fremtid, den 21. september... 51 14.9 Referat af drøftelse ved proces møde vdr. afdeling Nødebo skole, Grønnevang skole... 54 14.10 Slideshow fra procesmøde på Grønnevang 8. november 2011... 61 14.11 Referat procesmøde 8. november 2011... 76 14.12 Grønnevang Skole, Finansiering... 84 14.13 Hillerød Kommunes tjekliste for organisationsændringen... 85 14.14 Skolebestyrelsens nyhedsbrev nr. 1 - september 2011... 87 14.15 Skolebestyrelsens Nyhedsbrev nr. 2 - september 2011... 88 14.16 Skolebestyrelsens nyhedsbrev nr. 3 - november 2011... 90 3

1 Grønnevang Skole Nyhedsbrev nr. 4 - december 2011 Kære Forældre, Elever og Medarbejdere Fremtiden Ved indledningen af skoleåret igangsatte skolebestyrelsen, i samarbejde med ledelsen, etanalysearbejde der skulle afdække de muligheder vi har for at indrette vores skole.bestyrelsen har den 12. december haft bestyrelsesmøde, og analysearbejdet er hermedafsluttet. Vores mål har været at skabe et solidt beslutningsgrundlag forud for den beslutning ledelsen hermed kan træffe, med hensyn til hvordan skolens 3 afdelinger,nødebo, Østervang og Jespervej, skal indrettes fra og med næste skoleår. Det var været vores ønske at inddrage medarbejdere, forældre og elever i processen. Den 8. november afholdte vi et procesmøde i hallen på Østervang og den 14. november var der ligeledes et procesmøde, denne gang i Nødebo. Sideløbende har vi fra flere sider modtaget input der har bidraget til analysens indhold samt adresseret forhold vi nu tager med os i det videre skolebestyrelsesarbejde. Vi vil gerne sige jer tak for dette engagement,og vi opfordre jer til også fremover at bidrage med forslag, ideer og tanker. Overordnet set har vi kortlagt 2 scenarier: 0.-9. klasse på både Østervang og Jespervej, samt 0.-2. eller 3. klasse i Nødebo. Kompetencecenteret ligeledes uforandret, samt SFO er på alle 3 afdelinger. Etablering af en indskolingsafdeling fra 0.-5.kl og en udskolingsafdeling fra 6.-9. klasse.kompetencecenterets klasser bosiddende på indskolingsmatriklen og udskolingsmatriklen jf. deres klassetrin. I dette scenarie har analysen også behandlet mulighedenfor, at Nødebo kan omfatte undervisning fra 0.-5. klasse. SFO erne vil have til huse påindskolingsmatriklerne. Pædagogik og læring, bygningernes kapacitet, økonomien politikerne stiller til vores rådighed samt flere andre forhold har betydning for en samlet vurdering af vores muligheder. I løbet af analyseperioden har vi opbygget dokumentet Grønnevang Skole,analyse af fremtidig struktur. Dokumentet indeholder materialet der indgår i det beslutningsgrundlag bestyrelsen har medvirket til at sammenstille. I finder det på:www.gronnevangskole.dk, under fanen skolebestyrelsen -> Dokumenter -> Ny struktur -> Grønnevang Skole, analyse af fremtidig struktur. Skolebestyrelsen prioriterer tryghed og forudsigelighed for hvor man, både som elev ogsom medarbejder, skal tilbringe sin skolegang og arbejdsdag. Vi vurderer det også som etvæsentligt parameter, i forhold til nye forældres valg af skolen, at der kan gives sikkerhedfor hvor deres barn skal gå i skole, allerede inden de indskriver sig. Det har stor betydning for os at vores skole sikres de bedste økonomiske forudsætninger for at kunne give et pædagogisk og fagligt tilbud, der giver eleverne det mest optimaleudbytte af undervisningen. Medarbejdernes kompetencer og deres muligheder for Side 1 4

kontinuerligt at efteruddanne sig, mener vi, sammen med elevernes trivsel og antallet afundervisningstimer, er nogle af de væsentligste forudsætninger for at kunne skabe godundervisning. Som omtalt i vores forrige nyhedsbrev forudser vi, at de fremtidige økonomiske rammer kommer til at stille os overfor et krav om at samle klasser. Klassesammenlægninger giver os omvendt de mest optimale økonomiske muligheder for at kunne udvikle skolen. I øjeblikket ligger vores antal af timer desværre på niveau med det der af undervisningsministeriet er defineret, som minimums timetallet. Vores ambition på dette område, er atvi når op det såkaldt vejledende timetal, hvilket undervisningsministeriet anser for detoptimale for at kunne nå de beskrevne mål. Klassesammenlægninger vil, i scenariet hvor vi bibeholder den nuværende struktur med0.-9. klasse på både Østervang og Jespervej, medfører at elever enkeltvis skal skifteafdeling, væk fra kendte kammerater og lærer. I en struktur hvor ind-og udskolingensamles på hver sin afdeling, vil elever der kommer i en klassesammenlægningssituation,alle forblive på samme matrikel i umiddelbar nærhed af nuværende sociale relationer ogkendte lærer. Dette er et væsentligt forhold en enig skolebestyrelse ligger til grund for sinpositive holdning overfor en implementering af ind-og en udskolings-struktur fra og mednæste skoleår. Ved at samle alle klasser på en årgang på ét sted og dermed også medarbejdere medkompetencer der er tilknyttet de respektive ind-og udskolingsårgange, gives der mulighedfor en daglig og tættere faglig sparring imellem flere kollegaer, i forhold til scenariet med0.-9.klasse på begge matrikler, hvor ressourcerne vil være fordelt på hver sin matrikel. Skolebestyrelsen ser positivt på at Nødebo udvikles til at kunne rumme 0.-5.klasse. Debygningsmæssige rammer tilbyder imidlertid ikke den nødvendige kapacitet der skal væretil stede for at vi kan huse 6 klasser. På nuværende tidspunkt har vi ikke indenfor skolens egne økonomiske rammer, mulighed for at løfte opgaven med en udvidelse af skolens kvadratmetre. Ledelsen er i kontakt med Skovskolen i Nødebo, og det undersøges iøjeblikket hvilke muligheder der kunne ligge i et samarbejde, både for så vidt angår enudvikling af Nødebo, men også hvordan hele Grønnevang Skole kunne få glæde og gavnaf et samarbejde. Skolebestyrelsen vil prioritere støtte til elevrådene og deres ønsker og tanker med hensyntil hvordan de ser eleverne bedst muligt forberedes på, og kommer på plads i deres nyerammer. Endvidere vil vi have fokus på at der stilles størst mulige ressourcer til rådighedfor efteruddannelse af medarbejderne. Og endeligt, så håber vi at politikerne, i forlængelse af deres specifikke anbefaling om etablering af en ind-og en udskolingsstruktur hos os, vil se positivt på vores kommendehenvendelser, angående områder, hvor de kan være behjælpelige med at stille relevanteøkonomiske ressourcer til rådighed. Mange tak for jeres tålmodighed og den deltagelse vi har oplevet under hele analysefasen. Nu ser vi frem imod, i fællesskab med jer alle, at skabe indholdet i vores skole. Skolebestyrelsen Med de bedste hilsner og ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 5

2 Baggrund for processen Den 23. februar 2011 besluttede kommunalbestyrelsen i Hillerød Kommune, at skoledistrikterne for Skanseskolen samt Kulsvierskolen og Nødebo Skole skulle sammenlægges med virkning fra 1. august 2011. Det nye distrikt består nu af 3 afdelinger, der har til huse på Østervang og Jespervej i Hillerød samt i Nødebo. Skolens, og distriktets navn, blev efter en afstemning blandt skolens brugere bestemt til at blive Grønnevang Skole. Baggrunden for Kommunalbestyrelsens beslutning om distriktssammenlægningerne fremgår blandt andet af dokumentet Beslutningsoplæg udarbejdet af skoleafdelingen ved Hillerød Kommune. 1 Heri står der: Formålet med den nye skolestruktur med større skoledistrikter og dermed en højere gennemsnitlig klassekvotient er at skabe økonomisk mere robuste skoler med mulighed for at optimere klassedannelsen og samtidig tage højde for et forventet fald i elevtallet på 14 % i prognoseperioden. Faldet på 14 % er et gennemsnit for hele kommunen. Endvidere motiveres distriktsændringerne ud fra en erklæret målsætning om forsat at udvikle Hillerød Kommunes folkeskoler samt, at sikre eleverne det højest mulige undervisnings-timetal indenfor skolevæsenets økonomiske ramme 2. Sammen med Kommunalbestyrelsens beslutning fra den 23. februar 2011 om distriktsændringerne fulgte også, at det skal være en politisk beslutning, hvis der ikke længere skal være undervisning på en skolematrikel. Specifikt for Grønnevang Skole besluttede Kommunalbestyrelsen følgende: For Skanseskolen, Kulsvierskolen og Nødebo Skole anbefaler et samlet Børne- og Familieudvalg, at der etableres to indskolingsafsnit (fx 0.-2.klasse hhv. 0.-5.klasse) og et overbygningsafsnit (fx 6.-9. klasse). Skanseskolen og Kulsvierskolen ligger så tæt på hinanden, at fordele i form af et stærkt, fagligt miljø målrettet de forskellige årgange samt økonomiske fordele ved sammenlægning af klasser bedst indfris med et indskolingsafsnit på en matrikel og overbygningsafsnittet på den anden. Børne- og Familieudvalget beslutter, at den nye skoleledelse i samarbejde med den nye skolebestyrelse sikrer et solidt beslutningsgrundlag forud for en beslutning om, hvorvidt der ønskes etablering af to indskolingsafsnit og et overbygningsafsnit, herunder en inddragende proces i lokalområdet hvor forældre og medarbejdere indgår, idet beslutningen i sidste ende er skolens. Der er således ikke truffet entydig beslutning fra politisk hånd, hvorvidt der skal være en indskolingsmatrikel og en udskolingsmatrikel eller ej. 1 Beslutningsoplæg, Ny skolestruktur og ny ressourcetildelingsmodel i Hillerød Kommune fra aug.2011, s.4 2 Referat af Byrådsmødet fra 23. februar 2011, pkt. 3. Ny skolestruktur og ressourcetildelingsmodel pr. 1.aug. 2011. 6

Kommunalbestyrelsens Børne- og Familieudvalg har på udvalgsmødet 3 den 18. august 2011 haft en temadrøftelse om model for tildeling af lærerressourcer, der skal være gældende for skoleåret 2012/13 og frem. Ressourcetildelingsmodellen vil i løbet af efteråret 2011 og vinteren 2011/12 være under udarbejdelse, og forventes at blive endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen i februar 2012. Det er ressourcetildelingsmodellen, der udgør et væsentligt grundlag for, hvilke muligheder de enkelte skoler har for at udvikle deres distrikt. Til støtte for skolernes arbejde har Forvaltningen udarbejdet en tjekliste, se bilag 13.12, der blandt andet indeholder følgende Udvalget ønsker at understrege vigtigheden af, at skolebestyrelser og skoleledelser sikrer et solidt fagligt, økonomisk, juridisk og organisatorisk beslutningsgrundlag for de nye skolers fremtidige beslutninger - bl.a. på baggrund af igangsættelse af udarbejdelse af en tjekliste til brug for implementeringsprocessen efter den endelige beslutning omkring skolestrukturen er truffet. Det er ligeledes vigtigt, at skolebestyrelser og skoleledelser sikrer en god kommunikation af ledelsens beslutninger videre til forældrene." (Børne- og familieudvalget, 3. februar 2011) Derudover indgår punkter, hvor Forvaltningen skal inddrages i processen. 3 Den inddragende process 2.1 Bestyrelsens kommunikation vedr. strukturanalysen Udarbejdelsen af dokumentet Grønnevang Skole analyse af fremtidig struktur sker på baggrund af bidrag fra skolebestyrelsen, skolens ledelse samt, i muligt omfang af medarbejdere, elever og forældre, skoleafdeling ved Hillerød Kommune, samt andre relevante aktører. Dokumentet opdateres løbende af skolebestyrelsesmedlem Jonny Andersen og seneste version godkendes ved hvert Skolebestyrelsesmøde. Grønnevang Skole analyse af fremtidig struktur udgør, sammen med de, til dokumentet vedhæftede bilag, skolebestyrelsens grundlag for at kunne foretage en samlet vurdering af de muligheder der er for den fremtidige struktur i skolens distrikt. Det er væsentligt, at beslutningsgrundlaget, forud for en beslutning om, hvilken struktur der skal være gældende for Grønnevang Skole, bliver så solidt som mulig. Dette skal blandt andet sikres igennem en inddragende proces med medarbejdere, forældre og elever. Bestyrelsens proces vedr. udarbejdelsen af dette dokument foretages på intra en, inde på bestyrelsens redigeringsside under afsnittet skolebestyrelsens debatforum. Herved opnås, at alle informationer samles ét sted, samtidig med, at disse er tilgængelige for hele bestyrelsen. Undervejs i processen vil debatindlæg kunne overføres til dokumentet Grønnevang Skole analyse af fremtidig struktur. 3 Referat af Børne- og Familieudvalgsmøde den 18. august 2011, pkt. 3. Model for tildeling af lærerressourcer - en temadrøftelse 7

Seneste af skolebestyrelsen godkendte version af Grønnevang Skole analyse af fremtidig struktur vil være tilgængelig på intra en -> bestyrelsens redigeringsdel -> bestyrelsens interne dokumenter. Ligesom også en version af den udgave, hvori der foretages redigering vil være tilgængelig samme sted. 3.2 Medarbejdere ved skolen og SFO Alle medarbejdere er løbende blevet informeret om processens fremdrift ved nyhedsbreve og i forbindelse med møder i forskellige fora. Der er nedsat forskellige arbejdsgrupper, der ser på de udfordringer, der er. 3.3 Forældre 3.3.1 Dialogmøder Der er afholdt et procesmøde med deltagelse af ca. 120 forældre den 8. november 2011. Referat og diasshow ses under bilag 13.9/10. 3.3.2 Nyhedsbreve Der udsendes jævnligt nyhedsbreve via intranettet til alle forældre og medarbejdere. Disse er medtaget som bilag 13.13/15. 3.3.3 Besøgstid før hvert skolebestyrelsesmøde Bestyrelsen er repræsenteret ½ time før planlagt bestyrelsesmøde, så forældre kan møde bestyrelsen personligt. 3.3.4 Kontaktforældre 3.4 Elever Ordningen med kontaktforældre er etableret på hele skolen. Der er afholdt møde med kontaktforældrene, der er orienteret om deres fremtidige virke. 3.4.1 Elevråd Elevrådet bør inddrages i processen i fornødent omfang, da det giver medejerskab af den endelige beslutning. Det samlede elevråd skal mødes af medlemmer af bestyrelsen sammen med skolens ledelse. 3.5 Medierne Skoleledelsen og formanden tegner bestyrelsen overfor medierne. Enighed omkring budskaberne er af største vigtighed i al ekstern kommunikation (ekstern = kommunikation ud af bestyrelsen til andre end bestyrelsens egne medlemmer) 8

4 Det generelle billede Tydelig skitsering af, hvordan ressourcetildelingsmodellen ændrer sig fra klasseantalstil elevtalsbaseret model samt, hvilke udfordringer det giver. En elevtalsbaseret model tildeler timerne pr. elev, hvilket giver et højere timetal når elevtallet er højt. En elevtalsbaseret model animerer til optimering af klasser. En timetalsmodel er god for skoler med højt elevtal. En klasseantalsmodel sikrer mindre klassestørrelser samme timetal som store klasser. God for landsby skolen. (Citat: Ledelsen) 4.1 I forhold til at fortsætte uændret på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: Hvilke konsekvenser er der helt konkret ved at fortsætte uforandret? Vil der opstå uudnyttet kapacitet evt. lokalemæssigt? Det er vores ønske konstant at være der, hvor vi skaber en bedre og mere spændende skole for børnene. En uforandret organisering og struktur vil sandsynligvis ikke give os mulighed for at bruge og etablere nogle pædagogiske tiltag, der sikrer dette, da vi vil være meget bundet af en stram økonomisk styring. Vi er fortsat af den opfattelse, at vi på trods af nedskæringer og besparelser skal være foregangsskole for en ny dagsorden på skoleområdet både organisatorisk og pædagogisk. Der vil ikke være kapacitetsmæssige udfordringer ved at fortsætte uforandret, men der kan være uudnyttede lokaler i noget af skoledagen. Det giver ikke samme muligheder for at lave holdundervisning/samlæsning som for den matrikelopdelte organisation. (Citat: Ledelsen) Er det økonomisk muligt at bevare nuværende klasseantal? En af årsagerne til at tænke nyt, er den ændrede mulighed for at optimere klassedannelsen med flere børn i klasserne. Den nye resursetildelingsmodel bliver fuldt elevtalsbaseret hvilket vil give eleverne flere timer jo større klasserne bliver. Det vil ikke være muligt, at bevare det nuværende klasseantal med det samme timetal, hvilket ved lavere klassekvotienter kan betyde at nogle klasser med højt antal elever betaler for at bevare klasseantallet. (Citat: Ledelsen) Kan sparekravet opfyldes ved optimering af klasserne på hver sin matrikel? Ja men det vil betyde elevflytninger mellem matriklerne. Og måske samlæsninger på tværs af årgange. (Citat: Ledelsen) Hvilke konsekvenser er der ved optimering kun på hver matrikel: Eks. I forhold til lejrskoler mv. Besparelsen skal jo findes, og hvis vi når minimumstimetallet, skal vi finde andre områder, og det vil være naturligt at finde timerne på lejrskoler o. lign. Optimering på hver matrikel vil kunne betyde samlæsning på tværs af årgange. (Citat: Ledelsen) 9

Vil optimering kunne forekomme ved at flytte elever til andre klasser på tværs af matriklerne? Elever til andre klasser. Det vil være en skidt ide for nogen, der vil føle sig udpeget til at flytte det ene år, og hvordan skal optimeringen foregå året efter, hvis der er behov for det. Det vil være en svær proces, og det vil kræve nogle principper, der virkelig præciserer hvilke udfordringer, der er tale om. (Citat: Ledelsen) Er 2-lærer ordning en mulighed her i forhold til den matrikelopdelte skole? Hvis besparelsen skal hives hjem, skal der ses på alle forhold, der koster timer. Der skal i første omgang sikres børnene et timetal over minimum. Og det vil sige, at der vil blive sparet på to-lærerordninger og holddelingstimer. (Citat: Ledelsen) Rollemodelmæssigt er 0 9. Klasse samlet (dog ser de små alligevel ikke meget til de store). Rollemodeller er vigtige for børn, men det er ikke de store, der er rollemodeller. Det kan være elever fra andre klasser, voksne i og uden for skolen. Rollemodeller er ikke et entydigt begreb for børn. Det er klart, at det vil være en udfordring, at holde skolen samlet som organisation, men det er noget der kan arbejdes med fælles arrangementer, fælles kultur og fælles traditioner. (Citat: Ledelsen) 4.2 I forhold til at have indskolings- og udskolingsmatrikel samt Nødebo i en eller anden form. Hvilke helt specifikke fordele kan kun høstes i disse scenarier? Det er helt nødvendigt, at vore elever får flere ugentlige timer på skemaet. Det vil kunne lade sig gøre med en mere hensigtsmæssig struktur, der indebærer mulighed for skiftende holddelinger, større og mindre hold, når det giver mening, samt højere klassekvotienter. Større årgangssamarbejde og større årgangsfællesskab. Giver mulighed for fælles læring på en årgang og udnyttelse af lærernes forskellige fagligheder. Større fleksibilitet for den enkelte og fællesskabet omkring årgange og klasser. (Citat: Ledelsen) Bedre holdmuligheder ved flere klasser, end ved 2 spor. Større mulighed for at danne individuelle hold for enkelt elever. Fleksibilitet - differentiering af undervisning Alle elever på samme klassetrin er samlet på samme matrikel. Større dynamik i Nødebo ved 0 5. klasse frem for 0 2. klasse Hvordan sikres lærernes viden om hinandens afdelinger - indskolingens viden om hvad der foregår i udskolingen og omvendt? Det er vigtigt, at ingen børn taber andre børn af syne, hvis det giver mening. På sammen måde er det vigtigt, at vi gennem lærersamarbejdet sikrer progression i undervisningen og kendskab til hinandens metoder og resultater. Derfor er det nødvendigt, at kende hinanden og hinandens afdelinger. (Citat: Ledelsen) 10

Der skal fokuseres på at danne bro for 4./5.klasse over mod 6.-9.kl. Hvordan gøres dette rent praktisk? Gennem veltilrettelagte og kvalificerende brobygningsforløb Vi forestiller os deltagelse af UU-vejleder samt indtil flere besøg på udskolingsmatrikel. (Citat: Ledelsen) Forslag fra skolebestyrelsen: Venskabsklasserne bibeholdes selv om den store klasse flytter matrikel. En ide, der støttes af skolen, og som vi skal arbejde med en god model for. Det kunne være en ide, men man kunne også etablere andre relationsskabende aktiviteter. (Citat: Ledelsen) Stor koncentration af udfordrende energi på samme matrikel. Kan dette imødegås ved ikke at placere eksempelvis alle 7.klasserne dør om dør jf. Lolland? Vi opfatter det nødvendigvis ikke som noget problem med disse energier. De kan bruges konstruktivt. Netop i arbejdet med fokus på ungdomskultur og ungdoms kulturens udvikling, er det en del af arbejdet, at sikre plads til denne energi. (Citat: Ledelsen) 4.2.1 I forhold til at have indskoling på Jespervej, udskoling på Østervang samt Nødebo 0-2. klasse. Ledelsen udtrykker, at der vil være en mindre overkapacitet så et stort rykind kan håndteres. 4.2.2 I forhold til at have indskoling på Østervang, udskoling på Jespervej. Så er det en forudsætning, at Nødebo kan rumme 0 5. klasse. Endvidere medfører det anlægsudgifter og ekstra driftsudgifter at drive Nødebo. 5 Økonomi Hvordan er fordelingen mellem anlægsmidlerne og driftsmidlerne organiseret? Anlægsmidler bevilges af byrådet for et år ad gangen på baggrund af en specifik analyse og vurdering fra Ejendommes teknikere og bygningssagkyndige. Vi har i de sidste par år ikke oplevet deciderede anlægsudvidelser, men reparationer hist og her. Skolernes vedligeholdelsesstandard er faldet jævnt over de sidste år. Undtaget afd. Østervang, der er nyligt totalt renoveret. Driftsmidler skal som udgangspunkt dække skolens drift for et finansår ad gangen. Uforbrugte midler kan søges overført, men det er blevet sværere og sværere. Man skal søges om overførsel til et bestemt formål eks. Investering i IKT, ændringer og indretning af bygningsmassen m.m. (Citat: Ledelsen) Kan der ske overførsel mellem disse midler? Anlægsmidler kan efter ansøgning overføres fra år til år. Driftsmidler er på anderledes vis bundet til skolens drift i løbet af driftsåret. Endvidere er der 11

kommunale aftaler, der begrænser overførsel af driftsmidler mellem årerne. Derfor kan driftsmidler som udgangspunkt ikke overføres. 5.1 Økonomisk status 5.1.1 Overslag over processen for implementering af visionen august 2011 Kendes de økonomiske konsekvenser for visionen såfremt den skulle have været implementeret 2011? Som udgangspunkt ja. Der skulle have været anvendt midler til etablering af en ekstra SFO ved indskolingsskolen. Pris afhænger om, hvilke lokaler, der vil skulle inddrages. Med udsættelsen, har disse beregninger været sat i bero indtil der er drøftet konditioner for samarbejdet mellem de to SFO er. (Citat: Ledelsen) 5.1.2 Efter distriktssammenlægningen pr. august 2011. Nuværende regnskab og budget? Vi forventer med overførte anlægsmidler, at kunne afholde udgifter inden for budgettet. Faglokaleproblematikken løses over de næste år. SFO-flytning og indretning anslås til ca. 1,5 mill. Incl. Flytninger på indskolingsmatrikel. (Citat: Ledelsen) 5.1.3 Fremtidigt budget Overslag over implementeringen fremgår af bilag 13.11. Skal skolen have forhåndstilsagn fra Forvaltningen om et forudset merforbrug af sit budget? Vi går ud fra, at vi kan forklare hvorfor vi evt. overskrider budgettet. Vi har jo i princippet lov til at overtrække med 3 % af rammen 4. (Citat: Ledelsen) I hvilken grad vil en separering af kompetencecentrets økonomi fra normalskole-delen påvirke skolens mulighed for at indhente et evt. merforbrug ved implementering af ny struktur? I princippet vil alle konti være velkomne, og det vil sandsynligvis kunne mærkes, at der kommer mere opmærksomhed på kompetencecentrets økonomi i forbindelse med en kulegravning af området. Denne kulegravning skal synliggøre forbruget på specialområdet. Der vil ikke efter vores holdning være nogen ændring i vores muligheder for at indhente et evt. merforbrug. (Citat: Ledelsen) 4 Overførselsadgang mellem årene, Hillerød Kommune, Økonomi af 3. november 2011 12

5.2 Implementeringen af ny skolestruktur 5 5.2.1 I forhold til at fortsætte uændret på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: Kan skolen opretholde timekravet uden at optimere klassekvotienterne? Nej ikke umiddelbart. Vi ønsker at børnene får flere timer og dermed mere undervisning. Der er flere ting, der har indflydelse på svaret. Hvis der med timekravet mens minimumstimetallet kan det opretholdes, men vi vil ikke kunne tilbyde timer til holddeling og det vil være en stor opgave at få de skemamæssige bindinger til at gå op når og hvis holddannelser i kreativt-musiske fag ikke holdes på en klasse. (Citat: Ledelsen) Vil optimering af klassekvotienter i dette scenarie kunne medføre flytning af enkelt elever imellem matriklerne? Ja- naturligvis. (Citat: Ledelsen) 6 Empiri 6.1 Elevtalsprognose Der arbejdes med Forvaltningens prognose, men der bør tages højde for faktuelle ændringer, der kan påvirke ressourcetildelingen 6.2 Indsamling af empiri 6.2.1 Høringssvar til den politiske proces Alle høringssvar for Grønnevangs område gennemgås. 6.2.2 Debatindlæg på skolernes hjemmesider Alle debatindlæg for Grønnevangs område gennemgås. 6.2.3 Erfaringslog fra tilsvarende projekter 6.2.3.1 Lolland Evaluering af Lolland Kommunes nye skolestruktur gennemgås for relevante passager. Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet i Bornholms Regionskommune gennemgås for relevante passager. 5 Kommunens checkliste 13

6.2.3.2 Andre skoler Fra Kokkedal Skole, som er resultatet af en sammenlægning af to skoler i Kokkedal i år, skal der lyde et tillykke med jeres ny Grønnevang Skole. Jeg ved godt, at der har været mange holdninger til det rigtige i at lægge jeres tre skoler sammen, og at "tillykke" derfor kan virke som et forkert ord på nogle af jer. Vi har nemlig været igennem de samme bekymringer. Alle vores bekymringer til trods har vi fået en rigtig god skole ud af det og er blevet belønnet med en stor fremgang i indskrivningen. Vi har altid mistet mange børn til privatskolerne, men i år startede 20 pct. flere i 0. klasse end de foregående år på de to gamle skoler tilsammen. Uanset, hvad I måtte miste, så vinder I helt sikkert også meget med den ny skole. Vi har oplevet, at små fag pludselig kan udbydes, at paletten af valgfag er blevet større, og at lærernes interne faglige sparring med nye kolleger har gavnet fagligheden og givet nye vinkler på undervisningen. En større skole giver mulighed for at lave bedre klasser og bedre mulighed for at rokere børn, som ikke har det godt i deres klasse. Det har vi allerede haft gavn af. Bagsiden af den mønt er usikkerheden om, hvorvidt klasser skal brydes op - noget vi alle er meget følsomme overfor. På Kokkedal Skole har vi endnu ikke grebet til klasseomdannelser, men på to årgange kommer det nok til at ske sidst på dette skoleår. Det kommer helt sikkert til at hjælpe nogle nødlidende klasser meget, men prisen bliver, at andre og velfungerende klasser skal med ind i klasseomdannelserne. Det gælder bl.a. for min mellemste søns klasse. Det har vi en god dialog mellem skole og forældre om, og fra forældreside er vi meget involverede i at få det allerbedste ud af det. I det hele taget er involvering et vigtigt ord. Vi har en succesfuld sammenlægning bag os, hvor elever, lærere og forældre har haft en lang proces med at lære hinanden at kende og forme en ny skole. I skal som forældre også blande jer i arbejdet og sørge for at få mest muligt ud af det og bruge denne chance for at være med til at forme den ny skole til jeres unger. God fornøjelse med Grønnevang Skole og med arbejdet. Torben Kaas formand for bestyrelsen på Kokkedal Skole 6.3 Faglig vurdering foretaget af lærere og pædagoger 6.3.1 Høringssvar til ændring af skoledistrikter fra MED-udvalgene. Centrale punkter: Klassekvotienten 6.3.2 Høringssvar til ændring af skoledistrikter fra SFO Centrale punkter: Transport mellem matriklerne, Pladsbehovet, Nyetableret legeplads. 14

7 Miljø og fysiske rammer Hvad er tidshorisonten for at bringe ny fysisk struktur på plads? August 2012. (Citat: Ledelsen) Hvornår skal anlæg sendes i udbud, for at kunne være klar til 2012/13? Det afhænger af omfang og størrelse. (Citat: Ledelsen) 7.1 I forhold til at fortsætte uændret på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: Kræver ikke yderligere investeringer. (Citat: Ledelsen) 7.2 I forhold til indskoling på Jespervej, udskoling på Østervang og Nødebo 0-2. klasse. Hvad koster etablering af nødvendige faglokaler, herunder fysik/kemi på Østervang? Det afhænger af lærernes ønsker og faglige vurderinger. Der er umiddelbart ikke nogen krav, men der være noget, der er nice to have. Der vil være stor belægning af lokaler, men det vil kunne klares ved aftaler og god forståelse. (Citat: Ledelsen) Hvad er tidshorisonten for en flytning og etablering (udsugning mv.)? Vi forventer at flytning m.m. vil vare mellem to og fire uger. Noget kan gøres i den sidste skoleuge. Pedelkorpset er adviseret og der er givet tilsagn om ekstra mænd i løbet af ugerne 26 til 28. Når vi kender omfanget af nye nødvendige bygningsmæssige omforandringer, der er nødvendige til skolestarten, vil der blive udarbejdet en tidsplan. (Citat: Ledelsen) Jespervej har også mere fri plads til at organisere udendørs-aktiviteter herunder etablering af de forskellige aktiviteter, der kan være tilknyttet en indskolingsskole. Udfordringer omkring hjemkundskab og fysik/kemi. Menes dog at kunne løses dem uden de store inverteringer. Hjemkundskab kan flyttes til 5.årgang, måske ikke den bedste løsning, og den vil kræve dispensation, og i den forbindelse vil vi skabe en udfordring i forbindelse med Nødebo, hvis de kommer til 5.klassetrin. Vi tænker for nuværende, at hjemkundskab lægges som ydertimer, og de store elever tager på Jespervej-matriklen, for at få hjemkundskab. (Citat: Ledelsen) Hvem skal give ovennævnte dispensation? Skolens ledelse søger dispensation ved UVM og bevilges derfra. (Citat: Ledelsen) Hvad er størrelsen på de nødvendige investeringer? Umiddelbart ingen. (Citat: Ledelsen) 15

7.3 I forhold til at have indskoling på Østervang, udskoling på Jespervej. Hvilke større omkostninger er der ved at etablere nødvendige faglokaler for udskolingen på Jespervej? Ingen. (Citat: Ledelsen) 8 Synergier. Sparring mellem lærerne på trinet Hvis op til 5. klassetrin på Nødebo mistes der så sparring på mellemtrinet? Nej. (Citat: Ledelsen) Hvis ikke op til 5. klassetrin på Nødebo mistes der så synergi i forhold til de øvrige indskolinger? Nej. (Citat: Ledelsen) Optimering på klassetrinet: Alle anbefalinger angiver 18-24 elever i klasen som det optimale. Højere klassekvotienter giver mindre tid til eleverne 6 Kan der opnås en besparelse i lærerstaben? Ja flere børn i klassen giver færre lærere, men målet er, at de sparede lærerressource anvendes til øget timetal. (Citat: Ledelsen) Kan der opnås en besparelse i lederstaben? Nej forandring kræver ledelse. Ledelse styres og udpeges af skolechef, der også har ansvar for løn m.m. Ledelsestallet er elevtalsafhængigt, og det fastsættes hvert år. (Citat: Ledelsen) Kan eleverne igen komme på de vigtige lejrskoler? Det forventes at lejerskoler indføres på et trin i indskolingen med en tidshorisont på 3 dage en tur på 6.årgang og en egentlig lejrskole på 8.årgang 4 5 dages varighed. (Citat: Ledelsen) 9 Omkostninger 9.1 Anlæg 9.1.1 Børne- og Familieudvalg samt skoleafdelingens tjekliste. Eventuelle nye anlægsbehov skal analyseres af Skoleafdelingen og Ejendomme 7 6 MED-udvalgenes høringssvar til kommunen 16

Hvad er sagsbehandlingstiden for Forvaltningen i denne sammenhæng? Det kan tage lang tid, da der skal foretages bevillinger til formålet. Både analyse og undersøgelser, og til den egentlig byggefase. (Citat: Ledelsen) Skal eventuelle større anlæg i udbud før de kan startes? Tid på det? Udbudsregler foreskriver dette, og vi forventer ikke det er nødvendigt med udbudsrunder, men det afhænger af ønsker fra Ejendomme og omfanget af forandringen. Forandringen vedr. SFO, kan kræve udbud p.g.a. omfanget, men det afventer vi svar på, når SFO en har set på mulighederne på Jespervej. (Citat: Ledelsen) 9.2 Menneskelige 9.2.1 Ansatte Efteruddannelse? Tidsforbrug til tiltag i forbindelse med implementering? Der er i år (2011-2012) afsat 5 timer pr. Lærer til forandringen til møder m.m. Det vil angiveligt være det samme over de næste par år. Vi kalder det udviklingstid for lærerne og for pædagogerne. Der foretages løbende vurderinger af staben behov for efteruddannelse, og nogle af disse aktiviteter kan målretttes kulturforandringer. Vi vil over de næste par år fortsat arbejde med udvikling af lærergruppens udvikling bl.a. arbejdes med LP-modellen, Hillerøduddanelsen samt en fortsættelse af tiltaget med at tage hele medarbejderstaben på en årlig tur med såvel fagligt som et socialt indhold. (Citat: Ledelsen) 9.2.2 Elever, herunder tabt indlæring i transitionsfasen I forhold til at fortsætte uændret med 0 9. klasse på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: Umiddelbart ingen ændringer, udover enkelte klassesammenlægninger. (Citat: Ledelsen) I forhold til at have indskoling på den ene matrikel (hvilken er underordnet), udskoling på den anden matrikel. Flytning af elever og ændring af klassesammensætningerne sker i samme moment. (Citat: Ledelsen) 7 Kommunens checkliste 17

Lollands erfaringer, hvad kan vi lære af dem? Hvordan håndterer vi det? Det er ikke vores opfattelse, at der tabes indlæring i en sådan fase, men vi er naturligvis opmærksomme på fænomenet. Det er tillige klart, at vi vil være meget opmærksomme på de trivselsmæssige forhold under etableringen, da vi er sikre på at børn der trives lærer bedst. Hele forandringen skal også have fokus på, at børn skal trives, og have optimale skolemæssige udfordringer. (Citat: Ledelsen) 9.2.3 Forældre Nye trafikveje og transportordninger 9.2.4 Andet Adresseres løbende, se i øvrigt andet sted i dette dokument. Skolepatrulje i indskolingen kommer fra udskolingen. I forhold til at fortsætte uændret med 0 9. klasse på begge bymatrikler og uændret i Nødebo: Uændret. I forhold til at have indskoling på den ene matrikel (hvilken er underordnet), udskoling på den anden matrikel. Endnu uløst 10 Infrastruktur Nuværende struktur kræver ingen ændringer Citat fra ledelsens møde med Forvaltningen 8 : Kommunens trafikansvarlige finder ikke anledning til anmærkninger i anledning af vores mulige ændringer ved at etablere en indskolingsmatrikel og en udskolingsmatrikel. Selve området, hvor skolen er placeret er der ikke grund til bekymring, da der er tale om et villakvarter, der er karakteriseret som trafiksikkert. Han vil anmode politiet om deres vurdering, der gerne skulle foreligge i løbet af to til tre uger. Vi drøftede tilkørselsforhold til hhv. Østervang og Jespervej. Begge matrikler har sikre veje og gode tilkørselsforhold, der ikke gav anledning til anmærkninger. 8 Mail af Michael den 30/9-2011 klokken 1621 18

Der er et godt og trafiksikkert stisystem i området, hvor børn og voksne kan cykle og gå sikkert. At der er bussluser sikrer kun vejene endnu bedre, og det vil være uhensigtsmæssigt at åbne disse. Vi drøftede kapaciteten på veje foran skolerne, og heller ikke her er der grund til bekymring idet vejene vil kunne klare et evt. større pres ved en indskolingsskole på Jespervej. Det blev foreslået, at forældre kunne etablere såkaldte "gåbusser" eller "cykelbusser". Der vil ikke blive flere kørselsberettigede med en indskoling på Jespervej og en udskoling på Østervang. I øvrigt heller ikke hvis det gøres omvendt. Det skyldes at aktuelle afstandskriterier er opfyldt. Der vil blive udarbejdet en endelig analyse, når der er foretaget skoleindskrivning i januar / februar Endvidere fortæller Michael: der er de bedste tilkørselsmuligheder for biler til Jespervej-matriklen, hvilket for os indikerer, at dette den bedste løsning for en indskoling, hvor forældre kører børnene til skolen oftere end til udskolingen Besked fra Forvaltningen Fra: Anders Mygind Christensen Sendt: 24. november 2011 13:44 Til: Michael Schmidt Emne: SV: trafik Grønnevang Skole Hej Michael Efter samråd med politiet, vurderer Hillerød Kommune, at der ikke er trafiksikkerheds forhold der gør sig gældende, så der kan konkluderes at der ikke er mulighed for trafiksikkerskolevej mellem Grønnevang skolens to afdelinger. Med venlig hilsen Anders Mygind Christensen Projektleder Civilingeniør Hillerød Kommune Trafik, Vej og Park Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. nr. 7232 2227 E mail: amch@hillerod.dk 19

10.1 I forhold til at have indskolings- og udskolingsmatrikel samt Nødebo i en eller anden form. Hvordan sikres det, at Nødebos elever enten når bussen fra den anden matrikel eller sikres venteværelse ved større ventetider? Drejer det sig om skolebussen, vil vi foreslå, at bussen har afgang fra Østervang og stop på Jespervej. Den ordinære rutebus har sine afgangstider, og vi vil forsøge, at få dem tilpasset vores ringetider bedre, men det er en stor sag, der ikke lige alder sig ordne, da bussen indgår i hele Movias trafikplanlægning for Nordsjælland. (Citat: Ledelsen) 10.1.1 Trafikkens indvirkning på lokalsamfundet Skal eventuelle ændringer i høring før de kan implementeres? Som nævnt ser kommunen ikke, at det vil kræve store ændringer, men kræves der større vejomlægninger m.m. vil det kræve en høringsfase jf. Planlovgivning m.m. (Citat: Ledelsen) 11 SFO Årsagen til, at SFO erne forandres senere skyldes aftalemæssige forhold mellem kommune og BUPL. 11.1 I forhold til at fortsætte uændret med 0 9. klasse på begge bymatrikler Uændret struktur og derfor ingen flytteomkostninger Er det ressourcemæssigt muligt at bevare status quo? Da SFO erne ikke er medtaget som økonomisk spareobjekt i den aktuelle strukturdiskussion, berøres SFO-normering m.m. ikke af ændringer, hvorfor det vil være logisk at svare, at det vil være muligt at bevare status quo. (Citat: Ledelsen) 11.2 I forhold til at have indskolings- og udskolingsmatrikel samt Nødebo i en eller anden form. Er det planlagt at anvende nuværende SFO lokaler til udskolingselever på udskolingsmatriklen? Ja men vi har ikke foretaget det endelige design. (Citat: Ledelsen) I så fald skal der flyttes en SFO Stordriftsfordele ved at samle SFO erne på samme matrikel. Bedre integration af det samlede distrikts elever. 20

Skal der flyttes SFO? Ja. Vi finder mest hensigtsmæssigt at samle SFO aktiviteter på indskolingsmatriklen. (Citat: Ledelsen) Hvad koster en flytning af en SFO? Vi er ved at foretage de nødvendige sonderinger med inddragelse af SFOledere og personale. Derfor har vi pt. ingen aktuelle priser på dette. (Citat: Ledelsen) Hvad er modellen for den fremtidige SFO en? Er den klasseopdelt eller skal alle gå samlet uafhængig af alder? Det vil vi i løbet af de næste par måneder drøfte med SFO eren dvs. ledelse og personale. Vi har et dagsmøde med lederne 2/11-2011. SFO-lederne har deltaget i et skolebestyrelsesmøde, hvor de fortæller om deres forskelle i forhold til organiseringen af institutionerne. Disse forskelle forventes umiddelbart bevaret ved evt. sammenlægning på Jespervej. I øvrigt er lederne enige om pædagogikken. Tiden i før-sfo og 0-klasse bruges til at danne overblik til optimal klassesammensætning. Hvilke fordele henholdsvis ulemper opstår ved at den ikke flyttes. Der er vel ingen fordel i at have en SFO på en skole, hvor der kun er elever fra 6. til 9.klasse. Det er klart en fordel at have samlet SFO erne på indskolingsdelen. (Citat: Ledelsen) Vil nuværende SFO-legeplads være tilstrækkelig eller kræves der udbygning nu eller på det længere sigt? Der vil være behov for yderligere udendørsfaciliteter til leg 12 Kompetencecentret Vil det give problemer at opdele KC på alderssvarende trin på de to matrikler? Ledelsen forventer ikke problemer med en opdeling af KC elever på de to matrikler. Der arbejdes løbende med en plan for de udfordringer, der eventuelt vil opstå undervejs såvel i omstillingsforløbet som efterfølgende i dagligdagen. 13 Udvælgelse af scenarie En enig bestyrelse stillede sig, ved mødet den 12. december 2011, positiv overfor, at ledelsen kan beslutte, at Grønnevang skole, fra sommeren 2012, indfører indskolingsafsnit på matrikel Jespervej og udskolingsafsnit på matrikel Østervang. Bestyrelsen er ligeledes positiv overfor et komplet indskolingsafsnit i Nødebo så snart forudsætningerne er til stede. 21

14 Bilag: 14.1 Resultat af skolebestyrelsens arbejdslørdag 1. oktober 2011 Scenarie 1 2 x 0.-9.kl + Nødebo Scenarie 2 0.-5.kl(J) + 6.-9.kl(Ø) + Nødebo Scenarie 3 0.-5.kl(Ø) + 6.-9.kl(J) + Nødebo Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Overordnet TYDELIG skitsering af hvordan ressourcetildelings modellen ændre sig fra klasseantaltil elevtalsbaseret, og hvilke udfordringer det giver. Hvilke konsekvenser er der helt konkret ved at forsætte uforandet? Flyt af enkelt elever? Helt specifikke fordele som KUN gør sig gældende i dette scenarie? OBS: ledelsens egen scenariesammenligningsdokument. Flere timer til børnene, og bedre kendskab til eleverne set med lærerøjne, Lærerens viden om hinandens afdelinger - indskolingens viden om hvad der foregår i udskolingen og omvendt. Hvordan imødegåes dette? Det opfattes ikke nødvendigvis som en ulempe, da det forventes at der løbende afholdes møder mellem alle lærere omkring fag og fagens udvikling. Helt specifikke fordele som KUN gør sig gældende i dette scenarie? OBS: ledelsens egen scenariesammenligningsdokument. Ikke aktuelt. Jf. vores anbefaling. Lærerens viden om hinandens afdelinger - indskolingens viden om hvad der foregår i udskolingen og omvendt. Hvordan imødegåes dette? 22

Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Matrikel Kapacitet Uudnyttet kapacitet? Lokalemæssigt. Ledelsen: der være en mindre overkapacitet, således, at vi ved stort rykind ville kunne klare presset (incl. Nødebo 3./4./5.kl på J). Forudsætning - Nødebo skal kunne rumme 0.-5.kl. Konsekvens for driftsudgifter og anlægsudgifter med Nødebo i 0.- 5.kl 23

Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Trafik / logistik Ingen ændring ifht. nuværende struktur Ledsagning af 0.- 5.kl elever fra Ø -> J. Gå-bus Forslag: 6.- 9.klasses elever følger de små elever til J. Eller lærer/pædagogordning / SFO- gå-bus Ledelsen: der er de bedste tilkørselsmulighed er for biler til Jespervejmatriklen, hvilket for os indikere, at dette den bedste løsning for en indskoling, hvor forældre kører børene til skolen oftere end til udskolingen - Jf. møde imellem ledelsen og trafikafdeling, alle forhold ok, dog afventes politiet vurdering, senest ultimo oktober. 24 Nødebo-elevers mulighed for at nå samme bus, som forventes at afgå fra afdeling J.? J- Indskolingseleverne skal have et sted at være i ventetiden på bussen. Ledsagning af 0.-5.kl Nødebo-elevers elever fra J -> Ø. mulighed for at nå Gå-bus samme bus, som Forslag: 6.-9.klasses forventes at afgå fra elever følger de små afdeling J.? elever til Ø. Eller lærerpædagog-ordning / SFO- gå-bus

Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Timetal Ikke de samme holdmuligheder som i scenarie 2 og 3 Holdmuligheder ved flere klasser, end kun ved 2 spor. Større mulighed for at danne indviduelle hold for enkelt elever. Flexibilitet. Differentiering af undervisning. Holdmuligheder ved flere klasser, end kun ved 2 spor. Større mulighed for at danne indviduelle hold for enkelt elever. Flexibilitet. Differentiering af undervisning. Klassedannelse, optimering, imødekommelse af besparelseskravet. Bevarelse af nuværende klassser. Spørgsmål: er det økonomisk muligt at bevare nuværende klasseantal? Kan sparekravet opfyldes ved optimering af klasserne på hver sin matrikel. Hvilke konsekvenser ved optimering kun på hver matrikel: minus lejrskoler mv.? Skal ske ved flytning af enkelte elever på tværs af matriklerne Alle elever på samme klassetrin er samlet på samme matrikel. Alle elever på samme klassetrin er samlet på samme matrikel. 25

Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper 2-lærerordning Er der mulighed for dette? Hvordan er mulighederne ifht. scenarie 2 og 3? Rollemodel elever imellem 0.-9.kl samlet, dog ser 0.-3./4.kl ikke meget til 7.-9.kl alligevel Nødebo: større dynamik i en gruppe fra 0.-5.kl iso. 0.-2./3.kl. Fokus på at danne bro for 4./5.klasse over mod 6.-9.kl. Hvordan gøres dette rent praktisk? Fokus på at danne bro for 4./5.klasse over mod 6.-9.kl. Hvordan gøres dette rent praktisk? Stor koncentration af udfordrende energi på samme matrikel. Kan måske imødegåes ved ikke at placere alle 7.klasserne dør om dør. Stor koncentration af udfordrende energi på samme matrikel. Kan måske imødegåes ved ikke at placere alle 7.klasserne dør om dør. 26

Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Miljøer / fysiske rammer (legepladser) (Faglokaler) Tidshorisont for at bringe ny fysisk struktur på plads? Hvornår skal anlæg sendes i udbud, for at kunne være klar til 2012/13? Kræver ikke yderligere investeringer. Hvad koster etablering af nødvendige faglokaler, herunder fysik/kemi på Ø.? Samt evt. linjefags-lokaler? Tidshorisonten for en flytning og etablering (udsugning mv.)? Ledelsen: Jespervej har også mere fri plads til ar organisere udendørsaktiviteter herunder etablering af de forskellige aktiviteter, der kan være tilknyttet en indskolingsskole. Større omkostninger ved at etablere nødvendige faglokaler for udskolingen på J.? 27

Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Udfordringer omkring hjemkundskab og fysik/kemi. Menes dog at kunne løses dem uden de store inverteringer. Hvad er størrelsen på de nødvendige investeringer? 28

Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Faglokale, forsat Hjemkundskab kan flyttes til 5.årgang, måske ikke den bedsteløsning, og den vil kræve dispensation, og i den forbindelse vil vi skabe en udfordring i forbindelse med Nødebo, hvis de kommer til 5.klassetrin. Vi tænker for nuværende, at hjemkundskab lægges som ydertimer, og de store elever tager på Jespervej-matriklen, for at få hjemkundskab. Hvem skal give denne dispensation? 29

Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Linjefag - Hvilken model? 1. stamkl. + linje 2. Linjeklasse? Hvor mange linjetimer pr. uge? Risiko for at eleven prioriterer matrikel frem for linje. Eleverne får selv maksimal indflydelse på klassedannelse. Ikke alle elever kan få deres 1. prioritet opfyldt. - vil der være mulighed for at vælge om i løbet af 7., 8. el. 9.kl? Eleverne får selv maksimal indflydelse på klassedannelse. Ikke alle elever kan få deres 1. prioritet opfyldt. - vil der være mulighed for at vælge om? Tabt indlæring Umiddelbart ingen ændringer, udover enkelte klassesammenlægn inger. Flyt af elever + klassesammenlægninger i samme bevægelse. Lollands erfaringer, hvad kan vi lærer af dem? Flyt af elever + klassesammenlægninger i samme bevægelse. Lollands erfaringer, hvad kan vi lærer af dem? Læringsmotivation Linjefagsmodellen fremmer motivation. Implementeres linjefag i den uforandrede struktur? Linjefagsmodellen fremmer motivation. Linjefagsmodellen fremmer motivation. 30

Emner Fordele Ulemper Fordele Ulemper Fordele Ulemper Dem vs. Os - integration af 3 matrikler. Svært at gennemføre integration. Bevarelse af venskabsklasse på tværs af matriklerne Bevarelse af venskabsklasse på tværs af matriklerne Elevindskrivning, år for år. Vil der kunne sendes elever fra bymatriklerne til Nødebo? Nødebo som en alternativ mulighed for distriktets samlede elever Vil der kunne sendes elever fra bymatriklerne til Nødebo? Nødebo som en alternativ mulighed for distriktets samlede elever Vil der kunne sendes elever fra bymatriklerne til Nødebo? SFO (indgår SFO ens lokaler til brug for udskolingseleverne? Konklusion: Ø- SFO en SKAL flyttes? Uændret struktur - ingen flytteomkostninger Ressourcer? Kán status que bevares? Samles på 2 matrikler Stordriftsfordele Integration af det samlede distrikts elever Flytning af SFO? (Skal SFO en flyttes? Hvad koster en flytning af SFO en? Modellen for SFO en, klasseopdelt el. skal alle gå samlet uafhængig af alder? Samles på 2 matrikler Stordriftsfordele Integration af det samlede distrikts elever Flytning af SFO? (Skal SFO en flyttes? Hvad koster en flytning af SFO en? Modellen for SFO en, klasseopdelt el. skal alle gå samlet uafhængig af alder? Fordele/ulemper ved at den ikke flyttes. Fordele/ulemper ved at den ikke flyttes. SFO-legeplads? SFO-legeplads? 31