Optagelsesprøver på universitetet: Seminar om visioner, udfordringer og erfaringer CENTER FOR MEDICINSK UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET 22. OKTOBER 2012 Talentudvælgelse er det muligt? en kommentar fra sportsverdenen Mette Krogh Christensen, lektor, ph.d. Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet mkc@medu.au.dk 1
Talentarbejdet i AGF (U13-15) 70 klubber (+4000 spillere) 1000 spillere 216 spillere 156 spillere 66 spillere Kilder: http://www.agf-talentfodbold.dk/forside.htm og http://www.e-pages.dk/aarhuselite/313/ d. 3/4 2012 Rekruttering af 9-12 spillere til AGF 2
Talentudvikling er en proces Person Talentopsporing - Potentialer - Held/tilfældighed Talentidentifikation - Talent (?) - Systematik (?) Talentudvikling - Elite - Træningsmiljø Miljø 3 22. oktober 2012 M.K. Christensen, Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet
Dilemmaer i talentarbejdet Kriterier eller intuition? Identifikation: Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller uddannelse? 4
Sport og uddannelse: kan de to felter sammenlignes? Et felt er: et spillerum med sin egen logik, og udstyret med sine egne særlige indsatser, sine egne særlige regler, og hvor der skabes og investeres en samlet specifik kultur eller kompetence (Bourdieu, 1997, p. 181) et struktureret socialt rum, hvor positioner indenfor feltet uddeler symbolske gevinster og værdier kampe mellem positioner (drivkraften i et felts udvikling) Men kan to felter så sammenlignes? 5
Dilemmaer i talentarbejdet Kriterier eller intuition? Identifikation: Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller uddannelse? 6
Talent: Arv, miljø eller træning? Fysiologi Psykologi Antropometri Motorik Kultur/ miljø 7 22. oktober 2012 M.K. Christensen, Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet
Talent Succes Myte: Talent er årsag til succes. Problem: En årsag, der kun er evident i selve succesen. Analytisk fejl af første grad: De afhængige og de uafhængige variable kan ikke måles eller på andre måder konstateres at være separate (Inge Kryger Pedersen, Dansk Sociologi,1999) 8 22. oktober 2012 M.K. Christensen, Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet
Talent kan (bør?) defineres som en social konstruktion Talent is a social construction. It is a label of approval we place on traits that have a positive value in the particular context in which we live (Csikszentmihalyi, Talented Teenagers,1993, p. 23) In fact, according to Darwinian models of talent development, an individual s potential becomes actualized through the evolutionary interaction of innate capacities and ecological niches available in family, school, and workplace (Simonton, Psychological Review, 1999;106(3), p.454) 9
En bred definition af talent a set of characteristics, competencies and skills developed based on innate potential and multiyear practice, competition and interactions with the environment (Henriksen, 2010, p. 27) Simplificeret model af F. Gagné s Differentiated Model of Giftedness and Talent (Gagné, High Ability Studies, Vol. 15, No. 2, December 2004) 10 22. oktober 2012 M.K. Christensen, Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet
Succesfulde talentudviklingsmiljøer K. Henriksen: The ecology of talent development in sport, University of Southern Denmark, 2010, p. 157-158. Training groups with supportive relationships Proximal role models Support of sporting goals by the wider environment Support for the development of psychosocial skills Training that allows for diversification Focus on long-term development Strong and coherent organizational culture Integration of efforts 11
Dilemmaer i talentarbejdet Kriterier eller intuition? Identifikation: Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller uddannelse? 12
Talentidentifikation IDÉ: Forudsatte, veldefinerede, gennemtænkte og offentligt tilgængelige kriterier for talent øger validiteten af kriterierne for talentidentifikation. MEN: Veldefinerede kriterier gør, at validiteten (inkl. outcome og konsekvens) som helhed bliver negativt påvirket! ÅRSAG: Veldefinerede kriterier leder til stereotype adfærd og præstationer mindsker kreativitet, nytænkning og originale udtryk hæmmer eksperters handlerum og mulighed for det bedste skøn øger risiko for (over)betoning af målbare faktorer mindre egnede til vurdering af komplekse, multifacetterede færdigheder A. Johansson: Deciding who is the best, Umeå Universitetet, 2010 13
Talentidentifikation VARIATION i udvælgelse Jo længere tid mellem talentudvælgelse og faktisk præstation, desto mindre præcis og pålidelig (og mere variabel) bliver talentidentifikationen TID mellem udvælgelse og præstation (Baker, Cobley & Schorer (edt.) Talent identification and development in sport. Routledge, 2012) 14
KOMPLEKSITET i færdigheden Talentidentifikation Jo større kompleksitet i færdigheden (typen af sport), desto mindre præcis og pålidelig (og mere variabel) bliver talentidentifikationen PRÆCISION i talentidentifikationen (Baker, Cobley & Schorer (edt.) Talent identification and development in sport. Routledge, 2012) 15
Kan personlighed forudsige succes i sport? Nej: Triumph of hope over experience! (Morris, Journal of Sports Sciences, 2000) Forskning i personlighed og succes i sport: ingen konsistente fund (Vaeyens et al. Journal of Sports Sciences, 2009) Kriterier for om et træk er en personlighed er: stabilitet over tid og på tværs af situationer særpræg (egenartet) i forhold til andre personer Alternative veje: personlighedsvariabler (som kan læres!) Perfektionisme, coping-strategier, mental toughness 16
Dilemmaer i talentarbejdet Kriterier eller intuition? Identifikation: Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller uddannelse? 17
Timing og kriterier? Tidlig udvælgelse Ønske (håb) om at identificere talenter så tidligt som muligt. Større mulighed for at udvikle talenterne over en længere periode. Udvælgelse af hvad? Vanskeligt at identificere præcise, endsige objektive, kriterier for talent (Simonton, 1999, Morris, 2000) Prognosens præcision falder markant med øget kompleksitet i sporten (Vaeyens, et al., Sports Medicine, 2008) 18 22. oktober 2012 M.K. Christensen, Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet
Relativ alderseffekt (RAE) i fodbold Tidligt fysisk udviklede børn Identificeres tidligt (11-12 års alderen) Favoriseres p.g.a. deres fysiske størrelse og styrke Får mere positiv feedback og ses mere af træneren Fødselskvartal, selekterede U15-U18 fodboldspillere Helsen et al. Journal of Sports Sciences, June 2005; 23(6): 629 636 60% 50% 40% 30% 20% 10% 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 0% Danmark England Holland 19 22. oktober 2012 M.K. Christensen, Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet
Tidlig eller sen specialisering? 20
Dilemmaer i talentarbejdet Kriterier eller intuition? Identifikation: Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller uddannelse? 21
Talentudvikling eller talentafvikling? Afgørende inklusion/eksklusion sker som 13-årig (RAE). Enten vælger du systemet (rettelig: systemet vælger dig) eller også har du ikke en chance. I 19-25 års alderen forsvinder halvdelen af de talenter, som blev identificeret af systemet. De bliver erstattet med spillere udenfor selektionssystemet. Spillere blev fravalgt i 13-15 års alderen på grund af RAE. Vejen til eliten er langt mere nuanceret end selektionssystemet kan rumme! Anbefaling: Nedjuster forventningerne til det systematiske, strategiske selektionssystem! Tomas Peterson: Talangutveckling eller talangavveckling?, SISU Idrottsböcker, 2011. 22
Dilemmaer i talentarbejdet Kriterier eller intuition? Identifikation: Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller uddannelse? 23
To tankegange om talentudvikling En evolutionær udviklingstankegang: prioriterer en bred talentmasse i så lang tid som muligt. En strategisk udviklingstankegang: sorterer og udtynder i talentmassen på et meget tidligt tidspunkt. 24 22. oktober 2012 M.K. Christensen, Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet
De 10 bud om akademisk talentudvikling Françoys Gagné (2007) Gifted Child Quaterly, 51(2), 93-118 Du skal: 1. skelne horisontalt kende kvalitative forskelle mellem domæner og subdomæner 2. skelne vertikalt vurdere kvantitativt forskelligt om talent er1:10, 1:1000 eller 1:100.000 3. identificere multifacetteret inkludere mange facetter i talentbegrebet 4. selektere med åbne arme udvide forståelsen af målgruppen så den passer til punkt 1-3 5. intervenere tidligt starte akademisk træning i børnehaven 25
De 10 bud om akademisk talentudvikling Françoys Gagné (2007) Gifted Child Quaterly, 51(2), 93-118 Du skal: 6. øge muligheden for at fortætte curriculum differentiere læringshastighed 7. accelerere hvis nødvendigt være åbne for store individuelle spring i niveau 8. berige hvor det er relevant tilstræbe beriget dybdelæring fremfor mangfoldig overfladelæring 9. gruppere på fuldtid samle hurtigt-lærende i fagspecifikke grupper fremfor klassetrin 10. drømme med øjnene åbne Kende personlige og miljømæssige mulighedsbetingelser 26
Dilemmaer i talentarbejdet Kriterier eller intuition? Identifikation: Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller uddannelse? 27
Tak for jeres opmærksomhed og tak til Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Team Danmark og Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation for finansiel støtte. 28 22. oktober 2012 M.K. Christensen, Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet