. 2. maj 2011 1. Projektets titel En inkluderende læringsmulighed for børn i svære skriftsproglige vanskeligheder I dag bliver elever i skriftsproglige vanskeligheder tilbudt it som kompenserende værktøj både i Tårnby og Dragør Kommune. Vi ved, at det ikke er nok at give disse børn en computer med tilhørende programmer. Computeren kan ikke erstatte kun supplere den særlig tilrettelagte undervisning. Elever i svære skriftsproglige vanskeligheder vil næsten altid have brug for støtte gennem hele deres skolegang. En støtte, der kan være med til at minimere de faktorer, som fastholder eleverne i deres vanskeligheder. Det kunne fx være elevens motivation for at udvikle læsning og skrivning, eller elevens håndtering af at være anderledes end kammeraterne. Lærerens viden om, indstilling til, motivation og mulighed for at yde den mest optimale støtte til disse elever, kan også være med til at fastholde dem i vanskelighederne. Forældrenes viden, om hvordan de bedst muligt kan støtte netop deres barn, er ligeledes en afgørende faktor. Vi vil med dette projekt forsøge at udvikle en mentorordning, som kan støtte både elever, forældre og lærere. Med elever i svære skriftsproglige vanskeligheder mener vi de 3-5 % af en årgang, der har vanskeligheder. Det er elever, der har vanskeligheder med at høre og fastholde bogstavernes lyd i ordene, og derfor har svært ved at lære at skrive og læse. Det er også elever, der af andre årsager ikke er kommet i gang med læse- og skriveprocessen. Det kan være elever, der har store vanskeligheder med fx deres arbejdshukommelse, deres ordmobilisering eller lignende vanskeligheder. 2. Formål med projektet Formålet med projektet er at udvikle en mentorordning som: 1. tilbyder sparring og supervision til lærere, forældre og elever i svære skriftsproglige vanskeligheder 2. medvirker til at sikre, at eleverne bevarer lysten til at lære 3. udvikler og opkvalificerer samarbejdet mellem forældre og lærere, således at udviklingsmulighederne for elever i svære skriftsproglige vanskeligheder forbedres. 3. Baggrund for projektet Vi søger Egmont Fonden, fordi vi kan se, at Egmont Fonden støtter projekter, der har fokus på børn og unge, der har brug for en særlig opmærksomhed for at få et godt liv, samt at Egmont Fonden har fokus på, at der skal afprøves nye modeller og metoder for at støtte disse børn og unge. Det er lige det, vores projekt drejer sig om. I de sidste 5-6 år har vi i Tårnby og Dragør kommune haft fokus på elever i store skriftsproglige vanskeligheder. Der er ifølge vores Handleplan for læsning om elever i skriftsproglige vanskeligheder (se bilag Handleplan for børn i skriftsproglige vanskeligheder) lavet konkrete tilbud for disse elever. Vi kan se af vore læseresultater, at vi har rigtig godt fat i elever i indskolingen, men efter 3. klasse, hvor kravene bliver større, kan vi på skolernes læseprøver og i skolernes handleplaner se, at der er en del elever, der på trods af skolernes støtteforanstaltninger ikke magter at leve op til de faglige krav. Selv om eleverne får en computer med hjælpeprogrammer, har de brug for løbende at blive hjulpet og klædt på til at kunne bruge computeren som kompenserende værktøj. Vi kan også se, at der er 1
brug for løbende at klæde lærere på, så de kan forstå, hvordan man hjælper et barn i skriftsproglige vanskeligheder. Vi tror, at elever, forældre og lærere har brug for løbende at blive opdateret vedrørende it som kompenserende værktøj. Det er ikke nok at klæde eleverne på, vi må også have opmærksomhed på de personer, der er rundt om barnet. Derfor ønsker vi at undersøge, om en mentorordning kunne være den hjælp, man har brug for som elev, forældre og lærer. Denne ressource findes på nuværende tidspunkt ikke på skolerne. Vi ved fra andre projekter, at det at have en person, der kan være tovholder omkring denne opmærksomhed, kan have en gavnlig virkning. F.eks. i Herlev, hvor man tager eleven ud i en periode, og så sender eleven tilbage i normalmiljøet med en mentor, der skal følge eleven. I vores projekt ønsker vi ikke at tage eleverne ud af normalundervisningen. De skal inkluderes i deres klasse. Mentor skal være den hjælp, der klæder alle på til at dette kan lade sig gøre. 4. Præsentation af ansøgere I Tårnby kommune bor der 40.835 mennesker. Der er syv folkeskoler, en specialskole og en ungdomsskole, hvor kommunens 10. klasser er. Det samlede elevtal i Tårnby er 4.695 elever, heraf går 1.720 elever i 4. 7. klasse. I Dragør kommune bor der 13.561 mennesker. Der er 4 folkeskoler. Det samlede elevtal i Dragør er 1.785 elever, heraf går 725 i 4. 7. klasse. Som ansøgere er vi tre funktionslærere fra hhv. to skoler i Tårnby kommune og en skole i Dragør kommune samt en konsulent fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivnin, som er fælles rådgivning for de to kommuner), der har besluttet at undersøge, hvordan man kan optimere udbyttet af at anvende computeren som kompenserende redskab. Vi kan af egen erfaring se, at når eleverne får en computer med hjælpemidler (Læse-, skrive og stave programmer, scannerpen og scanner), så fungerer det lige i starten, men elever og lærere glemmer at bruge udstyret kompensatorisk. Som funktionslærer på en skole har man ansvar for og oversigt over den specialpædagogiske bistand, der bliver tilbudt på skolen. Funktionslæreren organiserer hjælpen, og kender derfor de elever, der har brug for hjælp. Som funktionslærere har vi en stor viden om elever i skriftsproglige vanskeligheder samt stor erfaring med at hjælpe disse elever, men vi har ikke mulighed for også at være tovholder for forældre og lærere. Som konsulent i kommunerne har man ansvar for og oversigt over det forebyggende arbejde i kommunerne i forbindelse med læsning, og man møder den frustration, der opstår, når hjælpemidlerne ikke fungerer. Det kan være fra en lærer, der ikke præcist ved, hvordan man håndterer det at have en elev i klassen med disse vanskeligheder. Det kan også være en forældre, der ikke ved, hvordan de skal hjælpe deres barn, fordi de måske selv har læsevanskeligheder, ikke føler sig it kyndige eller ikke føler, der er et ordentligt samarbejde. Eller det kan være fra en elev, der ikke kan bruge sin computer hensigtsmæssigt eller som kompenserende redskab, eller som føler sig stemplet som anderledes i forhold til klassekammeraterne Vi er altså en gruppe ansøgere, der er tæt på de daglige frustrationer, og som gerne vil afprøve, om det at have en mentor tilknyttet tre skoler, der kan støtte, være koordinerende og være den røde tråd i forhold til elevernes undervisning, samt den person, der støtter lærerne ne i samarbejdet om eleverne. 2
Kommunen bakker op om projektet (se punkt 14 økonomi) og vil følge projektet tæt, da projektet skal køre som et eksemplarisk forløb, som hvis forsøget falder heldigt ud, skal kunne implementeres på kommunens øvrige skoler. Projektet har skoleledelsernes opmærksomhed, da man på skolerne vil tildele projektet de timer, der skal til, for at projektet kan køre på den enkelte skole. Her tænkes på timer til skolernes læringscenter, læsevejledere og funktionslærere samt timer til mødevirksomhed, koordinering og timer til tovholdere, når mentor ikke er på skolen. 5. Projektets målgruppe Målgruppen er elever på mellemtrinet, det vil sige fra 4. - 7. klasse som er i svære skriftsproglige vanskeligheder. Første projektår er målrettet 4. - 6. klasse, andet projektår vil der være en ny 4. klasse, samt de elever der nu er fra 5. 7. klasse. 6. Projektets indhold, arbejdsmetode og hovedaktivitet Elever i svære skriftsproglige vanskeligheder har brug for hjælp igennem hele deres skolegang. De har brug for i perioder at blive ajourført i forhold til deres hjælpemidler. Forældrene har brug for at blive rådgivet og vejledt om, hvordan de kan hjælpe deres barn, og lærerne har brug for rådgivning og vejledning om hvordan de kan inkludere disse elever i klassens daglige arbejde. Derfor vil vi undersøge om en mentor-ordning er det, der skal til for at støtte netop denne gruppe elever bedst muligt. Mentor skal derfor være en person: der overordnet ved noget om, hvordan man hjælper og støtter elever i skriftsproglige vanskeligheder. der kan tilbyde kurser for lærere, elever om, hvordan man bedst støtter eleverne. der har til opgave at være tovholder og holde netværksmøder for de professionelle voksne, der har med disse elever at gøre. Det kan fx være skolernes it-vejledere, funktionslærere, læsevejledere samt klassens lærere. der hjælper med at kvalitetssikre handleplaner med henblik på at optimere samarbejdet mellem skole. der i perioder skal være med på skolen i undervisningen og med udgangspunkt i denne rådgive både elever og lærere For at sikre, at der er fokus på de elever, der er i svære skriftsproglige vanskeligheder fra 4. 6. klasse (2. projektår 7. klasse), ønskes disse elever drøftet i et tværfagligt team på skolen. Det er vigtigt, at der bliver lagt planer for, på hvilken måde eleven hjælpes, og hvem der gør hvad og hvornår. Teamet kan være skolens specialpædagogiske team, men det er vigtigt, at følgende personer er repræsenteret: læsevejlederen, der kender til eleven og dennes vanskeligheder funktionslæreren, der tester eleven it-vejlederen fra Pædagogisk LæringsCenter, der skal sørge for, at de tekniske hjælpemidler fungerer skolens leder, der skal kende hvilke børn, der er involveret i projektet og bakke op om tiltagene mentor, der skal sørge for at fastholde og koordinere den røde tråd omkring den enkelte elev. 3
Om hver elev skal der foreligge følgende informationer: SMTTE handleplaner. Det er de beskrivelser, der viser, hvad der er blevet igangsat med og omkring barnet i de foregående år. SMTTE- handleplanen er valgt, fordi det er et kommunalt tiltag til beskrivelse af: Status på eleven Mål for eleven Tiltag for eleven Tegn få at tiltagene er lykkedes Evaluering af tiltagene (Se bilag eksempel på SMTTE model) DVO test fra 3. kl. En test, der tages fra start 3. klasse og igen efter endt specialpædagogisk bistand i 3. klasse. DVO testen, der er lavet af Dansk Videncenter for Ordblinde, er en test, der afdækker elever i risiko for dysleksi. Testbatteriet. De delprøver der afdækker elevernes hukommelsesspændvidde og sprog. CHIPS, der er en test, der viser noget om elevens kognitive niveau. Mentor skal starte med at være en måned på hver skole. I denne periode skal mentor lave kurser for elever, lærere. Der skal holdes møde med skolens Pædagogiske LæringsCenter, som er dem, der skal være tovholder for eleverne, når mentor er på de to andre skoler. Mentor skal observere og afhjælpe vanskeligheder i klassen, så alle de lærere, som underviser elever i læsevanskeligheder får hjælp. Mentor skal også have fokus på, at alt det praktiske og teknikken fungerer. Mentor kommer på den måde til at arbejde med grupper i form af kurser samt individuelt i klasserne. Mentor skal være tovholder på møder i samarbejde med elever, lærere. Mentor er igen tilbage på første skole efter to måneder, hvor mentor følger op på de tiltag, der er iværksat i forhold til eleverne. Se også under punkt 13: Tidsplan. 7. Formidlingsaktiviteter Projektet er tænkt som et eksemplarisk og inkluderende forsøg på de tre skoler. Hvis mentorordningen og inklusionen af elever i skriftsproglige vanskeligheder er den forventede succes, vil denne ordning fremover blive implementeret på de resterende skoler i kommunerne,eventuelt i en tilpasset form hvis projektkonklussionerne peger på dette. Der vil i kommunerne ske en løbende orientering om projektet. PPR konsulenten er mødeleder for 6 årlige møder med skolernes funktionslærere. Her vil der på hvert møde være et punkt med orientering om, hvordan projektet går. På møderne tages referat, der efterfølgende sendes til skoleledelserne samt til skole- og forvaltningschefen. Der vil undervejs i projektet blive orienteret direkte på skoleledermøde samt til kommunens skolepolitiske udvalg. Projektet og projektets resultat vil blive formidlet videre til samtlige kommuner i landet via Læsekonsulenternes netværk og artikler i relevante fagblade. Problemstillinger undervejs vil også kunne blive diskuteret i Læsekonsulenternes lukkede chat-rum samt i netværk for fagpersoner der arbejder medteknologiske hjælpemidler. Projektet vil endvidere blive lagt ind i www.nordiskprojektbank.dk. Nordisk Projektbank er en åben videndelingsportal for læse-, skrive og sprogprojekter i hele Norden. Projektbanken er finansieret af Nordisk Ministerråd og Undervisningsministeriet og drives af Nationalt Videncenter for Læsning. 4
8. Organisering og samarbejdspartnere På hver af de tre skoler vil læsevejlederen, it-vejlederen fra Pædagogisk LæringsCenter, skolelederen og funktionslæreren deltage i projektarbejdet. Læsevejlederen udpeger eleverne til projektet sammen med klasselærerne. Funktionslæreren tester eleverne (SMTTE, DVO-test, testbatteriet og Chips), og har det overordnede overblik i dagligdagen. Funktionslæreren indgår desuden i styregruppen. It- vejlederen fra skolens Pædagogiske LæringsCenter skal være tovholder for eleverne, når mentor ikke er på skolen. De skal sørge for, at hjælpe eleverne med at alt det tekniske omkring hjælpemidlerne fungerer. De skal hjælpe lærerne ne med problemstillinger, der kan opstå undervejs. Det er en kommunal indsats, at se Skolernes Pædagogiske LæringsCenter som et ressourcecenter, hvor skolens ressourcepersoner er drivende. Her skal læsevejledere, skolebibliotekarer og itvejlederne samarbejde. Skolens leder har det overordnede pædagogiske ansvar for eleverne og skal bl.a. sørge for, at der er afsat tid til at tage sig af eleverne. Det er lederens opgave løbende at have fokus på, at projektet bliver bakket op på hele skolen. Mentor skal være tovholder i forhold til de elever, forældre og lærere, der deltager i projektet på de tre skoler. Nationalt Videncenter for Læsning vil give konsulentbistand i forhold til kurser for de involverede, løbende supervision undervejs samt evalueringen i forhold til projektet. Styregruppen vil bestå af: Glenda Hagemann, konsulent, PPR: Uddannet folkeskolelærer og Eksamineret Specialundervisningslærer fra Danmarks Lærerhøjskole med specialerne: Børn i tale- og sprogvanskeligheder og Børn i læse- og skrivevanskeligheder Elli Janniche, funktionslærer på Skottegårdsskolen: Uddannet lærer med specialpædagogisk erfaring i 35 år. Jette Johnsen, funktionslærer på St.Magleby Skole: Uddannet folkeskolelærer og uddannet læsevejleder. Pia Dan, funktionslærer på Kastrupgårdsskolen: Uddannet lærer med specialpædagogisk erfaring i 25 år. 9. Projektets succeskriterier Det er et mål, at elever i svære skriftsproglige vanskeligheder inkluderes i den almindelige undervisning.succeskriteriet for projektet i relation til dette mål er derfor, at de elever, som indgår i projektet, oplever sig som inkluderet i deres klasse. Dette måles ved: 1. Spørgeskema om elevens oplevelse af at være en del af klassens sociale fællesskab. Eleven besvarer spørgeskemaet før projektstart og ved afslutningen af projektet, således at udviklingen gøres målbar. 2. Spørgeskema om elevens oplevelse af at være en del af klassens faglige fællesskab. Eleven besvarer spørgeskemaet før projektstart og ved afslutningen af projektet, således at udviklingen gøres målbar. Spørgsmålene fokuserer på elevens deltagelse i fagene dansk, matematik og engelsk. 5
3. Test af elevens it-færdigheder før projektstart og ved afslutningen af projektet, Testen suppleres med et semistruktureret interview med eleven om, hvordan kompenserende hjælpemidler anvendes i dagligdagen (dvs. i ikke-skolemæssige sammenhænge) 4. Resultatopgørelse af elevens faglige udvikling målt med individuelle læse-, skrive- og stavetest før projektstart og ved projektets afslutning. For god ordens skyld skal præciseres, at såvel spørgsmål som svarmuligheder bliver læst højt af en lærer, således at elevens læsevanskeligheder ikke fører til manglende eller ikke tiltænkte svar fra elevens side. Det er et mål, at der i forhold til disse elever skal være et meget tæt forældresamarbejde, hvor forældrene skal have viden om og hjælp til at yde hensigtsmæssig støtte til deres barn. Succeskriteriet for projektet i relation til dette mål er derfor, at forældrene til de elever, som indgår i projektet, oplever at de har viden om hvordan de mest hensigtsmæssigt kan støtte deres barn, og at forældrene oplever at der er et tæt samarbejde med skolen om dette. Dette måles ved spørgeskemaundersøgelse før projektstart og ved projektafslutning. Det er et mål, at lærere til elever i svære skriftsproglige vanskeligheder har de nødvendige kompetencer til at kunne inkludere disse elever i den almindelig undervisning. Succeskriteriet i forhold til dette mål er, at lærerne giver udtryk for at de er i stand til at rumme elever, som anvender it-kompenserende hjælpemidler i den daglige undervisning. Dette måles ved: 1. Spørgeskema hvoraf det fremgår hvilke undervisningsaktiviteter læreren har gennemført i klassen i en given uge inden projektstart (det kan fx være en uge i juni 2011). Af spørgeskemaet fremgår i hvor høj grad og hvordan it anvendes i forhold til hele klassens undervisning, og hvordan der i undervisningen har været taget hensyn til eleven i læsevanskeligheder. En tilsvarende spørgeskemaundersøgelse gennemføres for en given uge ved projektets afslutning. Det er klassernes dansk-, matematik og engelsklærere, der er målgruppe for disse. 2. Spørgeskema hvoraf det fremgår hvilke undervisningsaktiviteter speciallærerne til projekteleverne har gennemført i en given uge inden projektstart (det kan fx være den samme uge i juni 2011). Af spørgeskemaet fremgår i hvor høj grad og hvordan it anvendes i forhold til den enkelte elevs undervisning, samt hvordan den særligt tilrettelagte undervisning og undervisningen hænger sammen. En tilsvarende spørgeskemaundersøgelse gennemføres for en given uge ved projektets afslutning. Det er klassernes dansk-, matematik og engelsklærere, der er målgruppe for disse. 3. Fokusgruppeinterview på hver skole med de lærere, som underviser projekteleverne i dansk, matematik og engelsk. Interviewet har fokus på hvilke områder lærerne føler sig kompetente og på hvilke områder de oplever at have brug for mere viden og støtte i forhold til undervisningen af elever med it-kompenserende hjælpemidler. Der gennemføres fokusgruppeinterview inden projektets start og igen ved projektets afslutning mhp vurdering af udviklingen på feltet. 4. Ved projektets afslutning belyses lærernes oplevelse af mentorordningen - praktisk, pædagogisk og tidsmæssigt mhp formulering af anbefalinger til en eventuel implementering af ordningen på alle skoler i de to kommuner. Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af spørgeskemaer med åbne svarmuligheder. For at kunne vurdere værdien af svarene i spørgeskemaundersøgelserne gennemføres tilsvarende spørgeskemaundersøgelser blandt de elever på kommunernes øvrige skoler, som ville være indgået i projektet, hvis skolen havde været involveret, og blandt disse elevers forældre og lærere. Nationalt Videncenter for Læsning fungerer som konsulenter ved udformning af spørgeskemaer og interviewguides. Fokusgruppeinterviews gennemføres af Nationalt Videncenter for Læsning. Projektets parter deltager som observatører ved disse. 6
10. Projektets langsigtede effekt Projektets langsigtede effekt skal munde ud i: at børn i skriftsproglige vanskeligheder er inkluderet og kan følge normalundervisningen at der er et tæt samarbejde mellem elev, lærer at lærere er kompetente til at støtte op om elever i skriftsproglige vanskeligheder De første 1½ år er projektet et pilotprojekt på tre skoler, men herefter skal den erfaring og viden, projektet har genereret, udbredes på kommunernes øvrige skoler. Tre år efter projektets start, vil modellen være implementeret på alle skoler. 11. Evaluering og dokumentation Mentor ordningen evalueres ud fra en interviewundersøgelse med de involverede parter om tilfredshed med ordningen, og om målene bliver nået ved hjælp af mentorordningen. Projektet evalueres en gang årlig af styregruppen, der sammenholder de resultater, der foreligger. Disse resultater tages op på en evalueringskonference med alle involverede parter på den enkelte skole for at rette hele projektet til. Der skal hvert år foreligge skriftlige evalueringer i form af SMTTE, der viser elevens evne til at bruge it kompensatorisk. SMTTE n udarbejdes af elevens lærere. Det er en kommunal beslutning at bruge SMTTE som evalueringsredskab. Eleverne testes før projektet starter og efterfølgende en gang om året for at følge udvikling. Eleverne testes af funktionslæreren med en individuel læse-, stave- og skrivetest på computer, suppleret med portefolie for fagene dansk, matematik og engelsk. 12. Forankring af projektresultaterne Der er i både Tårnby og Dragør kommune stor opmærksomhed på elever i svære skriftsproglige vanskeligheder. Kommunerne har en skoleaftale med Mikroværkstedet, så alle har adgang til at bruge CD-ord på skolens computere, og de kan få programmerne installeret på egen computer hjemme. På nuværende tidspunkt bruges der mange forskellige ressourcer på disse elever på de forskellige skoler. Tårnby kommune har også en ordblindeklasse, hvor 4 elever fra 6. 9. klasse kan visiteres til. Det drejer sig om normaltbegavede børn. Det er et lille miljø med 16 børn, der er samlet på en skole. Prisen for en plads i ordblindeklassens specialundervisningen koster 100.000 kr. mere pr. elev end normalundervisningen. Dragør kommune sender ordblinde børn til Ordblindeinstituttet i Ballerup. Projektet er ikke tænkt som et besparelsesprojekt, men som et ønske om at afprøve, om mentorordningen kan være den røde tråd, der kan samle og fastholde indsatsen, så det bliver en succes for børn i svære skriftsproglige vanskeligheder, så de inkluderes i normalundervisningen, og ikke bliver ekskluderet og udskilt. Det er et ønske med dette projekt at gennemføre et eksemplarisk forløb, så man fremadrettet kan se, om den model, vi har udtænkt, er den mest effektive for eleverne, deres forældre og lærere. Der vil derfor fra de to kommuners side være stor opmærksomhed på projektet og en stor velvillighed til at implementere en fælles løsning i kommunerne for elever i disse vanskeligheder. 7
13. Tidsplan Projektet er tænkt som et toårigt forsøg, hvor implementeringen af en mentor for børn i store skriftsproglige vanskeligheder afprøves. Overordnet tidsplan for projektet Maj/juni 2011 Tid Aktivitet Involverede Timer i alt Udvælgelse og testning af elever til projektet fra 4. 6. klasse Læsevejledere, funktionslærere og konsulent August 2011 Ansættelse af mentor Styregruppen 10 timer 15 timer pr skole September 2011 Projektet starter på 1. skole Funktionslærere, mentor, elever, lærere Oktober/november Projektet starter på 2. skole Funktionslærere, mentor, elever, 2011 lærere November/december 2011 December 2011 December 2011 Januar 2012 Februar 2012 Marts/april 2012 Maj 2012 Maj/juni 2012 August/september 2012 September/oktober 2012 November/december 2012 Projektet starter på 3. skole Overordnet kursus for alle lærerne på de tre skoler om it og læsning Supervision, rådgivning og vejledning vedrørende projektet Mentor tilbage for at følge op på skole 1. Mentor tilbage for at følge op på skole 2. Mentor tilbage for at følge op på skole 3. Teste nye elever i kommende 4. klasse. Teste elever i 4. -6. klasse i projektet Opsamling og evaluering på de tre skoler. Tilretning til nyt skoleår 1. skole Opstart for nye 4. klasser Videreførelse af projektet for elever der nu går i 5. 7.klasse 2. skole Opstart for nye 4. klasser Videreførelse af projektet for elever der nu går i 5. 7.klasse 3. skole Opstart for nye 4. klasser Videreførelse af projektet for elever der nu går i 5. Funktionslærere, mentor, elever, lærere Nationalt Videncenter for Læsning Nationalt Videncenter for Læsning Funktionslærere, mentor og konsulent Mentor, funktionslærere, elever, lærere Mentor, funktionslærere, elever, lærere Mentor, funktionslærere, elever, lærere funktionslærerne Mentor Elever, forældre og lærere Mentor, Mentor, Mentor, 6 timer 12 timer 3 timer pr. elev 18 timer ugen i 3 uger 8
7.klasse December 2012 Kursus for alle involverede Nationalt Videncenter for Læsning eller anden oplægsholder December 2012 Evalueringsmøde af projektet Nationalt videncenter for Læsning, konsulent, funktionslærer og mentor Januar 2013 Opfølgning på 1. skole Mentor, 6 timer 12 timer Opfølgning på 2. skole Mentor, Februar 2013 Marts/april 2013 Opfølgning på 3. skole Mentor, Maj 2013 Teste elever i 4. 7 klasse Funktionslærer 3 timer pr elev Maj/juni 2013 Opsamling og tilretning af projekt på alle 3 skoler Mentor Elever, forældre og lærere 18 timer i 4 uger Maj/ juni 2013 August/december 2013 August/september 2013 Evaluering af projektet Rapportskrivning Implementering på kommunernes øvrige skoler Kurser på skolerne Møde for de 3 skoler der har været involveret i projektet Nationalt Videncenter for Læsning Funktionslærer, mentor og konsulent Mentor funktionslærere og konsulent alle 40 timer pr. person 4 timer August/december 2013 Færdiggørelse og tilretning af projekt af Nationalt videncenter for Læsning, konsulent, funktionslærer og mentor 14. Økonomi Den del af projektet vi søger støtte til fra Egmont Fonden drejer sig om: Årsløn Antal timer netto Beregnet lønudgift Årlig udgift Antal år Total lønudgift Mentorstilling 476.958 840 238.560 238.560 2 477.120 Konsulentbistand, supervision og evaluering fra Nationalt Videncenter forllæsning Indkøb af materialer, test programmer og notebooks Total 200 750 kr. timen 2 150.000 2 60.000 687.120 kr. 9
Kommunernes egen finansiering: Årsløn Antal timer netto Beregnet lønudgift Antal skoler Årlig udgift Antal år Total lønudgift Funktionslær er 440.545 150 39.334 3 118.003 2 235.006 Lærere i PLC 434.720 200 51.752 3 155.257 2 310.514 Skoleleder 558.577 40 13.299 3 39.898 2 79.797 Konsulent 476.958 150 42.586 3 127.757 2 255.513 Total 440.915 881.831 kr. 15. Resume Projektet En inkluderende læringsmulighed for børn i svære skriftsproglige vanskeligheder, er et ønske om at have større fokus på elever, der har svært ved at læse og skrive. Børn, der har denne vanskelighed, har løbende brug for hjælp. Derfor ønsker vi at afprøve, om en mentorordning kunne være den rigtige hjælp til disse børn. Mentorordningen skal fastholde og koordinere den røde tråd, der er nødvendig for disse børn, deres forældre og lærere. Mentor skal være med til at klæde lærere på til at kunne hjælpe disse børn bedst muligt, samt være den der fastholder og husker alle på, at det er vigtigt med en særlig opmærksomhed på børn, der har disse vanskeligheder. Mentor skal understøtte børnene, så de ikke mister troen på egen læring og selvværd. Mentor skal være den person, der fastholder alle i at bruge it kompenserende. Projektet skal være et eksemplarisk forløb på to skoler i Tårnby og en skole i Dragør kommune. På baggrund af projektets konklussione vil ordningen søgt implementeret på alle skoler i de to kommuner. Der er stor opmærksomhed og støtte til projektet fra de to kommuner. Skolernes ledelse er villig til at omrokere det antal timer i skolernes ressourcer, der er nødvendig for at få projektet til at køre på de tre skoler. Nationalt Videncenter for Læsning er med som rådgiver og vejleder på projektet samt med til at evaluere ordningen med en mentor. Projektet tænkes som et toårigt forløb. 1