DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Relaterede dokumenter
VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Strategi for foderforsyning

Mælkeproduktion uden grovfoder

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Optimér den økologiske foderforsyning

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI


Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Non-GM-fodring med hestebønner

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

FASEFODRING MED PROTEIN

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Goldperiodens betydning for kalven

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Nettoudbytte og foderværdi

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Herning 12/ Niels Bastian Kristensen DIGITAL FODERSTYRING

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Økologikongres nov Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Aminosyrer, NorFor anbefalinger & indtryk fra USA N.I. Nielsen & M. Åkerlind

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Foto: Helle Dahl Schmidt

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

KERNEN I KORNOPBEVARING

SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Velkommen. Fodermøde 14. november 2017

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Transkript:

Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort set kun sojaprodukter, der er GM-foder er en relativ dyr proteinkilde, vil der ofte være en lille besparelse alene i at skifte GM-sojaskrå ud med andre proteinkilder Det er vigtigt at være opmærksom på, at der skal betales en merpris for Non-GM-soja Men hvornår er det en god forretning at gå med i ordningen med Non-GM-foder? 2..

MULIGHEDER FOR NON-GM-FODRING 1. Først og fremmest kan man erstatte sojaskrå med andre proteinkilder i foderplanen. 2. En anden mulighed er at erstatte GM-sojaskrå med Non-GM-sojaskrå. 3. Kombinationer af ovenstående. 3..

PROTEIN RÅVARER Enhed afskallet 4% fedt Rapskage 10,5% fedt Råprotein g/kg TS 528 385 344 Danske, svenske og udenlandske forsøg viser at afstemte rationer med rapsskrå i stedet for sojaskrå giver samme produktionsresultater AAT g/kg TS 228 148 126 PBV g/kg TS 239 172 149 NEL MJ/kg TS 8,53 6,63 7,73 Lysin % af AAT 6,6 6,5 6,7 Metionin % af AAT 1,7 2,3 2,3 har et højt indhold af råprotein og en høj energikoncentration Kvaliteten af sojaskrå er generelt stabil Rapsprodukter har en god aminosyreprofil (lysin, metionin) 4..

PROTEIN RÅVARER Enhed afskallet 4% fedt Rapskage 10,5% fedt RaPass ExPro Råprotein g/kg TS 528 385 344 336 359 AAT g/kg TS 228 148 126 187 175 PBV g/kg TS 239 172 149 56 112 NEL MJ/kg TS 8,53 6,63 7,73 6,43 6,53 Lysin % af AAT 6,6 6,5 6,7 6,4 6,5 Metionin % af AAT 1,7 2,3 2,3 2,3 2,3 Rapass bruges mest i kraftfoderblandinger ExPro er umiddelbart ikke tilgængelig på det danske marked 5..

PROTEIN RÅVARER Enhed afskallet 4% fedt Rapskage 10,5% fedt RaPass ExPro Hvede/ Kornbærme Råprotein g/kg TS 528 385 344 336 359 347 AAT g/kg TS 228 148 126 187 175 143 PBV g/kg TS 239 172 149 56 112 139 NEL MJ/kg TS 8,53 6,63 7,73 6,43 6,53 7,54 Lysin % af AAT 6,6 6,5 6,7 6,4 6,5 5,2 Metionin % af AAT 1,7 2,3 2,3 2,3 2,3 2,1 Flere forsøg inkl. Sehested et al. (2014) anbefaler op til 20% af TS på rationsbasis Vær obs. på lavt lysin-indhold samt smag? og variation mellem partier 6..

PROTEIN RÅVARER Enhed afskallet 4% fedt Rapskage 10,5% fedt RaPass ExPro Hvede/ Kornbærme Solsikkeskrå Råprotein g/kg TS 528 385 344 336 359 347 417 AAT g/kg TS 228 148 126 187 175 143 130 PBV g/kg TS 239 172 149 56 112 139 235 NEL MJ/kg TS 8,53 6,63 7,73 6,43 6,53 7,54 6,72 Lysin % af AAT 6,6 6,5 6,7 6,4 6,5 5,2 5,3 Metionin % af AAT 1,7 2,3 2,3 2,3 2,3 2,1 2,4 Høj indhold af ufordøjeligt NDF Høj proteinopløselighed Foderværdi afhænger af afskalningsgrad 7..

PROTEIN RÅVARER Enhed afskallet 4% fedt Rapskage 10,5% fedt RaPass Expro Hvede/ Kornbærme Solsikkeskrå Hestebønner toasted Hestebønner Råprotein g/kg TS 528 385 344 336 359 347 417 309 309 AAT g/kg TS 228 148 126 187 175 143 130 184 101 PBV g/kg TS 239 172 149 56 112 139 235 53 159 NEL MJ/kg TS 8,53 6,63 7,73 6,43 6,53 7,54 6,72 7,75 7,88 Lysin % af AAT 6,6 6,5 6,7 6,4 6,5 5,2 5,3 6,9 7,1 Metionin % af AAT 1,7 2,3 2,3 2,3 2,3 2,1 2,4 1,4 2,0 Bidrager også med stivelse og energi Varmebehandling øger AAT-værdi, men reducerer metionin-værdi 8..

FODERPLAN FOR MALKENDE KØER MED YDELSE PÅ 31,2 KG EKM LEVERET PR. KO PR. DAG Foderplan 1 Kg TS pr. dag Vårbyg 5,2 Rapskage 3,5 1,2 Kløvergræsensilage 5,2 Majsensilage 7,8 Kr. pr. dag Rationspris (GM-sojaskrå) 28,21 9..

UDBYTNING AF SOJASKRÅ MED RAPSSKRÅ SAMME MÆLKEYDELSE Foderplan 1 Kg TS pr. dag Foderplan 2 Vårbyg 5,2 5,1 1,9 Rapskage 3,5 3,5 1,2 Kløvergræsensilage 5,2 5,1 Majsensilage 7,8 7,7 Kr. pr. dag Rationspris (GM-sojaskrå) 28,21 28,03 Begrænset gevinst ved at erstatte sojaskrå med rapsskrå Skyldes rapsskrås lavere energi- og proteinindhold Gevinsten ved at gå fra GM-sojaskrå til rapsskrå bliver tillægget på 232 øre +/- forskellen i rationspris 10..

HVAD KAN MAN BETALE MERE FOR NON-GM-SOJASKRÅ? Foderplan 1 Kg TS pr. dag Vårbyg 5,2 Rapskage 3,5 1,2 Kløvergræsensilage 5,2 Majsensilage 7,8 Kr. pr. dag Rationspris (GM-sojaskrå) 28,21 Ved 1,2 kg TS sojaskrå pr. ko pr. dag Er det muligt at betale 1,77 kr. mere pr. kg Non-GMsojaskrå Hvis tillægget er 7,44 øre pr. kg mælk! 11..

HVAD KAN MAN BETALE MERE FOR NON-GM-SOJASKRÅ? Foderplan 1 Kg TS pr. dag Foderplan 3 Stor andel sojaskrå Vårbyg 5,2 5,2 Rapskage 3,5 2,4 1,2 2,4 Kløvergræsensilage 5,2 5,0 Majsensilage 7,8 7,5 Kr. pr. dag Rationspris (GM-sojaskrå) 28,21 29,42 Kun muligt at betale 0,85 kr. mere pr. kg Non-GMsojaskrå 12..

KONKLUSION kan erstatte sojaskrå Der er god økonomi i brugen af rapsskrå og rapskage ved Non-GM-fodring Brug af Non-GM-sojaskrå kan blive for dyrt Priser og udbud er p.t. noget ukendte og det giver naturligvis stor usikkerhed i regnestykker Undersøge alternative protein råvarer 13..