Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden
Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere. En af prognoserne lyder, at ledigheden blandt dimittenderne risikerer at blive lige så høj som i 2003 eller først i 1990 erne, da rekordmange kandidater fra de videregående uddannelser stod uden job. I skrivende stund er dimittendledigheden ifølge tal fra Akademikerne har Djøf'erne den højeste dimittendledighed med 31,0 pct., mens dimittendledigheden for magistre og ingeniører er på henholdsvis 26,9 pct. og 25,4 pct. De studerende kan sideløbende følge med i medierne om faldende produktivitet, udflytning af job til udlandet og en halv befolkning på overførselsindkomster, som de kommer til at finansiere. Kompetencerne er også i bund, forstår man. Knap var DR færdige med at berette om en dansk niendeklasse, som haltede bagefter kineserne, før Børsen lancerede et stort opsat tema med titlen Hvad kan vi danskere?. Underforstået: Nok ikke alverden. Det er på den baggrund, Ase har valgt at tage pulsen på de universitetsstuderendes optimisme. Ser det hele virkelig så sort ud, som man forledes til at tro, når man følger medierne? Eller er glasset måske i virkeligheden snarere halvt fuldt? Som det fremgår af både titlen på og indholdet i nærværende analyse, bekræfter de studerende os ikke i de negative tendenser. Tværtimod er optimismen overvældende.
Fremtiden er lys Til trods for en meget stærk kriseretorik fra politisk side, ser studerende optimistisk på fremtiden. 37 procent erklærer sig således helt enige i udsagnet Jeg er optimistisk omkring min fremtid, mens 49 procent erklærer sig enige i udsagnet. Blot 3 procent erklærer sig uenige i at være optimistiske omkring deres fremtid, mens ingen har benyttet kategorien helt uenig. Tvivlen er ligeledes ikke tilstede: Ingen af respondenterne benytter svarkategorien ved ikke. Figur 2 bekræfter tendensen. Her angiver et overbevisende flertal på 65 procent, at de i løbet af de næste fem år forestiller sig en verden af muligheder frem for en verden af forhindringer. Knap hver tredje, eller 27 procent, ser lige dele muligheder og forhindringer. Samme billede viser sig i figur 2, hvor respondenterne er stillet et beslægtet spørgsmål og er blevet bedt forholde sig til, om de generelt er mest optimistiske og forventningsfulde eller pessimistiske og usikre. Igen viser et stort flertal, 87 procent, sig mest optimistiske. Der er ikke noget i tallene, der peger på faldende optimisme jo længere man er fremme i studierne. Den relativt høje ledighed blandt nyuddannede ser dermed ikke ud til at påvirke optimismen blandt de studerende. Figur 1 Jeg er optimistisk omkring min fremtid 37% 49% 11% 3% 0% 0% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Figur 1 viser, at hele 86 procent af de studerende, der er adspurgt i analysen erklærer sig enige eller helt enige i udsagnet jeg er optimistisk omkring min fremtid.
Figur 2 65% Hvad ser du mest af, hvis du forestiller dig de næste fem år af dit liv? 27% 6% Muligheder Forhindringer Lige mængde muligheder og forhindringer 2% Ved ikke Figur 2 viser, at 65 procent af de studerende forestiller sig de næste fem år af livet som bydende på flere muligheder end forhindringer. 27 procent ser lige dele muligheder og forhindringer, mens blot 6 procent ser flest forhindringer. Figur 3 Hvilken af følgende sætninger beskriver bedst din forestilling om de næste fem år af dit liv? 87% 13% Jeg føler mig optimistisk og er generelt fuld af positive forventninger Jeg føler mig pessimistisk og er generelt usikker Figur 3 viser, at kun et fåtal, 13 procent, føler, at pessimisme og usikkerhed bedst beskriver de næste fem år af tilværelsen. 87 procent føler sig optimistiske og generelt fulde af positive forventninger.
Ikke mere krisesnak, tak! Der er ikke meget opbakning at hente til en dansk presse, der hellere holder mikrofonen op foran nej-sigere end ja-sigere. De studerende foretrækker i overvældende grad, at medierne fokuserer mindre på problemer og i højere grad på muligheder. Hele 86 procent efterspørger således en mere mulighedsfokuseret presse. Hver femte forholder sig neutralt til spørgsmålet, mens blot 3 procent erklærer sig uenige. Figur 4 Jeg ville foretrække, at medierne fokuserede mindre på problemer og i højere grad på muligheder 45% 31% 20% 3% 0% 2% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke Figur 4 viser, at samlet 86 procent foretrækker, at medierne fokuserer mindre på problemer og i højere grad på muligheder. Blot 3 procent erklærer sig uenige og ønsker en mere problematiserende presse.
Jeg er mere flittig end de andre Spørger man de studerende til henholdsvis deres egen og danskernes generelle flittighed, løber man ind i et paradoks. 83 procent erklærer sig enige eller helt enige i at være flittige. Spørger man omvendt ind til, om de anser danskerne generelt er flittige, er billedet et noget andet. Blot 40 procent, eller under halvt så mange, mener, at danskerne som folkefærd er flittige. Figur 5 Danskerne er flittige Jeg er flittig 83% 40% 40% 14% 18% 3% Enig/helt enig Hverken enig eller uenig Uenig/helt uenig Figur 5 viser, at mens 83 procent af de studerende anser sig selv for værende flittige, anser kun 40 procent danskerne som værende et generelt flittigt folkefærd.
Fremtidens arbejdsmarked De studerende anser sig selv som værende flittige, og meget tyder ifølge dem selv på, at de får brug for fliden. Således peger seks ud af 10 på, at danskerne bliver nødt til at arbejde mere i fremtiden, hvis vi skal fastholde vores velfærdsniveau. 27 procent er hverken enige eller uenige i udsagnet, mens 11 procent erklærer sig uenige eller helt uenige. I figur 7 bekræftes den optimisme, som også fremgår af figur 1-3, nemlig at de studerende ser positivt på deres muligheder. Et overbevisende flertal på 58 procent mener således, at de har bedre muligheder end deres forældres generation for at forløse deres potentiale på arbejdspladsen. Figur 6 Danskerne bliver nødt til at arbejde mere i fremtiden, hvis vi skal fastholde vores velfærdsniveau 59% 27% 11% 4% Enig/helt enig Hverken enig eller uenig Uenig/helt uenig Ved ikke Figur 6 viser, at et flertal af de studerende, 59 procent, vurderer, at danskerne bliver nødt til at arbejde mere i fremtiden, hvis vi skal fastholde vores velfærdsniveau. 27 procent er hverken enige eller uenige, mens 11 procent er uenige.
Figur 7 Hvordan ser du på dine muligheder for at kunne forløse dit potentiale på arbejdsmarkedet, når du er færdig med studiet? 58% 16% 17% 9% Jeg har bedre muligheder end mine forældres generation Jeg har ringere muligheder end mine forældes generation Jeg har de samme muligheder som mine forældres generation Ved ikke Figur 7 viser, at 58 procent eller næsten seks ud af 10 mener, at de har bedre muligheder end deres forældres generation for at kunne forløse deres potentiale på arbejdsmarkedet efter endt studium. 16 procent mener, at de har ringere muligheder, mens 17 procent mener, at de er på linje med deres forældre i forhold til at kunne forløse deres potentiale på arbejdspladsen.
Om analysen Analysen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt studerende på de danske universitetsinstitutioner. 969 studerende har fuldført spørgeskemaet. Data er indsamlet i uge 40-42 2013 via studerende i Move On Communications database.