Læringsprogram 1:1 - Agenda for ipad & Technology Proces- og implementeringsplan Resultater & faglig progression Juni 2013 juni 2016 1
WHY ipad & teknologi Der er et stort potentiale i relation til it i folkeskolen ( ) I Fælles mål fra Undervisningsministeriet stilles der krav om, at it anvendes i alle fag i folkeskolen. Tests og prøver bliver mere og mere digitaliseret. Elever, lærere og forældre forventer velfungerende it, som naturligt indgår i og understøtter undervisningen. Det er også vigtigt, at eleverne får de fornødne kompetencer til at kunne trives og medvirke i fremtidens videns- og netværks- samfund. Og globaliseringen kræver udvikling af kreative og innovative kompetencer det starter i folkeskolen med it som en vigtig ingrediens. Sammenfattende kan det konkluderes, at it er blevet forretningskritisk for folkeskolen. (Strategisk agenda for it I Folkeskolen, KMD 2010, www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/it/strategisk_agenda) I folkeskoleregi er det den enkelte skoles opgave at leve op til de forventninger og målsætninger som bliver givet af hhv. stat som kommune. En væsentlig rettesnor er i denne forbindelse Fælles Mål itog mediekompetencer i Folkeskolen 2009, som overordnet betragter IT som en forventet implementeret del af den daglige undervisning, der samtidig så også betyder, at undervisningen i sin grundsubstans skal medvirke til at delagtiggøre eleverne i langt højere grad end antaget: It kan ikke længere opfattes som et isoleret værktøj eller en teknologi, som står alene og rummer sin egen, afgrænsede faglighed. Tilsvarende kan vi ikke længere tænke på digitale færdigheder som udelukkende det at kunne betjene it. Informationsteknologien og it-relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet og derfor også i skolen. Det er i dette landskab af hastige samfundsforandringer, at skolen skal finde sin vej og komme de nye formelle og uformelle krav fra samfundet i møde. Dette kan ske ved, at skolen inddrager videnssamfundets arbejdsformer gennem en læring, der er åben, fleksibel og primært projektbaseret. Eleverne skal i højere grad sættes i stand til at deltage frem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sig som aktive medborgere. Digitaliseringen vil kunne bidrage til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det konkrete klasseværelse og et stramt fastlagt tidsforløb. En væsentlig tolkning af en mere digitaliseret folkeskole omfatter således en forventning om både at anvende IT som en mere naturlig afspejling af det omgivende samfunds teknologitilpasning tillige med også gennem teknologianvendelse at få aktiveret eleverne gennem bl.a. tilpasning til en læring; ( ) der er åben, fleksibel og primært projektbaseret. (Ibid.). Pædagogisk og didaktisk udnyttelse og anvendelse af ipad og teknologi står således højt på dagsordenen. Proces- og implementeringsstrategien skal ses i et treårigt spænd, fra juni 2013 juni 2016. Handleplan for implementering herunder pædagogiske visioner, mål og indsatser (Inspiration og indspark fra Odder Kommunes strategi på lignende område). 2
Vision At skabe vindere i fremtidens globale samfund (Søndervangskolens vision). Resultater & faglig progression -> Al uddannelse har altid til hensigt at kunne kvalificere, sortere og socialisere kommende borgere til et fremtidig virksomt og dynamisk arbejds- og privatliv. En væsentlig del af denne forberedelse omhandler teknologiske og kommunikative kompetencer og færdigheder, der vil kunne sætte eleverne i stand til at analysere, kvalificere og vurdere både historiske, nutidige og fremtidige samfundsrelateret problemstillinger. Skolens rolle og funktion står central i denne sammenhæng, da det via den institutionaliserede tilgang til motivation sammen med forældrenes involvering skal kunne overføre viden fra skolen til elevernes fritidsliv og vice versa. Derudover da vil de objektive vurderingskriterier som karakterer og nationale test blive brugt som reelle pejlingsmærker for målopfyldelse af en del af visionen. Det handler med andre ord om bundlinjeresultater og anvendelse af ipads som et pædagogisk redskab til videre kvalificering og inddragelse af eleverne i undervisningen er én af vejene til fortsat faglig progression for vores elever. Endelig da betragtes gennemførselsprocenten for Søndervangskolens unge i relation til ungdomsuddannelserne også som et væsentligt kriterium for den kvalitetsforhøjelse af effekten af både undervisning som det pædagogiske arbejde som forventes inden for en 3-årig periode. Søndervangskolen skal arbejde for, at elevers moderne hverdag reflekteres i skolen. En hverdag, der er præget af anvendelse af teknologi og mobilitet. Adgangen til anvendelsen af elektroniske og digitale medier er vurderet at være et markant tiltag for forandring af undervisningen samt i højere grad at kunne medvirke til en aktiv elevdeltagelse i den daglige undervisning. Søndervangskolens indsatser i relation til fokusering og implementering af ipad og teknologiinddragelse i undervisningen handler om udvikling af elevkompetencer sammenholdt med fremtidige efterspurgte innovationskompetencer som kritisk tænkning, kommunikation, samarbejde og kreativitet. Organisering af læringsmiljøet sammenholdt med den didaktiske og pædagogiske tilgang skal understøtte denne tænkning, hvorfor fokus ligeledes og af væsentlig karakter - er på udvikling, implementering og forankring af en fælles didaktisk, pædagogisk platform for praksis på skolen. Udviklingen af denne fælles didaktiske, pædagogiske platform for praksis på skolen vil opnås gennem ugentlige møder hvor de professionelle arbejder med forberedelse af undervisningen i relation til målsætninger for den enkelte klasse som elev og hvor der ligeledes er mulighed for at kunne reflektere, evaluere og dokumentere sit professionelle arbejde. 3
Læringsmiljøer & organisering af undervisningen Læringsprogrammet arbejder på at forandre læringsmiljøet. I et fortegnet billede da skal bevægelsen gå fra en høj grad af lærerstyret tavleundervisning til en markant højere grad af fokusering på eleven som producent. Den enkelte lærers rolle forandres således også til at være facilitator for den enkelte elevs læreproces. Digitalisering er en afledt effekt af læringsprogrammet da adgang og rådighed over materialer og produkter skal være en del af arbejdet med også at kunne arkivere og sikre videndeling på tværs af hhv. klasser, årgange, afdelinger, elever og lærere. Multimodalitet Udfordringen af informationsmængden i relation til håndtering herunder analyse og fortolkning er en stor udfordring. Problematikken er derfor central i projektet, og bliver beskrevet i flere af de fire centrale temaer i som det fremgår af Faghæfte 48. o Informationssøgning og -indsamling o Produktion og formidling o Analyse o Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Digitalisering, medialisering og inddragelse af brugervenlig teknologi som eks. ipad vil forventeligt gøre det muligt at have fokus på indhold samt bringe flere medier ind i den daglige undervisning. Et af de overordnede mål vil være at anvende multimodale tekster sammenhold med udvikling af elevernes digitale dannelse. Det forventes, at lærernes didaktiske tilgang og kompetence vil være central for den forandring af læringsmiljøet, som anvendelse af ipad og teknologi vil være dynamo for. Der er således en stærk kobling mellem didaktisk kompetence og forandring af læringsmiljøet og anvendelse af teknologi. Læringsprogrammet 1:1 sigter mod at anvende IT i undervisningen på en naturlig måde og refererer til SAMR modellens fire niveauer for identifikation af teknologiens effekt på undervisningen. Modellen vil fungere som et dynamisk pejlemærke igennem projektperioden. 4
SAMR-modellen (Se Bilag a) Case Studies - Projektorienteret undervisning Som en naturlig overgang til en implementering af ipad i undervisningen, da vil undervisningen inden for de næste tre år overgå til en langt mere projektorienteret undervisning, end skolen hidtil har arbejdet med. Alle projekter tilstræbes at skulle blive afsluttet med et produkt, der ikke kun skal arkiveres, men skal kunne anvendes til inspiration for andre. Undervisningen vil lede frem mod, at den enkelte elev skal lære at være kreativ, innovativ og producerende samt kunne være i stand til at udarbejde egentlige produkter og projekter til fremvisning. Det handler i denne sammenhæng om udvikling af vindere i fremtidens globale samfund, hvor der er behov for kvalificeret unge, der kan samarbejde og tør kaste sig ud i at løse opgaver på en entreprenant og kreativ måde: Det handler om at finde løsninger, i stedet for at løse opgaver der kun har et rigtigt svar. Til at nå målet og visionen om at være producerende og kreativ får alle elever og medarbejdere en ipad til lån, som er den enkelte elevs og medarbejders redskab hele året, og som alle kan tage med hjem. Lærerne udleveres derudover en MacBook Air som redskab til forberedelse af undervisningen. IT er ikke målet, men midlet til en kreativ udfoldelse og til sikring af kompetenceudvikling. Hvis ikke alle da næsten alle anvender allerede nu digitale værktøjer og de sociale medier dagligt, samt anvender således også de muligheder, som de stiller til rådighed målet er dog, at disse medier og værktøjer skal bruges endnu bedre, så eleverne derved bliver fagligt dygtigere. 5
Undervisningen er ikke kun projektorienteret, der er også behov for at øve færdigheder, så eleverne bliver opkvalificeret fagligt og teknisk. For at undervisningen skal blive så målrettet som muligt, er her opsat fem dogmer for undervisningen: Doktriner for undervisningen: o Undervisningen skal ende i et produkt o Processerne skal dokumenteres digitalt o Eleverne skal have medejerskab i hele processen o De enkle forløb skal være overskuelige i tid og omfang o Eleverne skal lære at forholde sig analytisk og kritisk til sin samtid o Undervisningen skal som altid kunne dokumenteres via årsplanudarbejdelsen for alle lærere samt evt. med et socialt sigte for alle pædagoger I takt med at skoledagen i højere grad overgår til projektorienteret undervisning, da vil særligt skolens fokus på fagene dansk, matematik og engelsk på en naturlig måde indgå i projekterne. Fremadrettet da vil der som en naturlig konsekvens muligheden for at arbejde forsøgsvis med en ikke-faglig opdeling i enkelte timer men snarere med en sammenkobling af fagene i forskellige grupperinger. (Opdelingen af lektionerne og intentionerne hermed er dog ikke for nuværende et presserende krav). Det er vigtigt at vide, hvad og hvilke mål der stilles til et forløb/projekt. Derfor skal der arbejdes med WIKI og BLOG. WIKI er den digitale samarbejdsplatform, hvor hele processen ligger, fra de stillede mål til det færdige produkt og med den løbende evaluering. Når et forløb er slut, linker alle deres WIKI til deres BLOG. En BLOG er den enkelte elevs portefolio, altså en form for dokumentation, af alt det man har arbejdet med i årets løb. Når året er gået vil den enkelte elev, kunne se tilbage på alt han/hun har skrevet og produceret og dermed afspejle den udvikling, eleven har været igennem og lært sig ud fra opstillede mål og ønsker. (Muligheden for anvendelse af WIKI og BLOG er for nuværende i en undersøgende fase dette afventer således til videre melding) Kompetenceudvikling og tidslinje Primo juni 2013. Udlevering af ipads (Pædagoger, lærere og TAP) og MacBooks (Lærere) 12.06 2013. Intro til anvendelse af MacBook (alle lærere) 19.06 2013. Modul 1, kl. 1415 1715/Jacob Stensig/Jacob Levin opdeling i to hold. Oplæg Eleven som producent herunder arbejdsmetoder og perspektiver 25 min. Efterfølgende workshop Produktion og formidling 1-3 (Workshop beskrivelse, målsætninger og forventningen) følger til alle kompetencesessioner) 6
08.08 2013. Modul 2, kl. 1200 1500/Audio-visuel formidling, puppet pals mv. Uge 39 2013. Elevudlevering af ipads 09.10 2013. Modul 3, kl. 1415 1715. Classroom Management, Nearpod mv. Særlig kompetenceudvikling af 10 12 mentorer, blandet medarbejdergruppe. Møde hver måned 0900 1500 Potentiel IT-komp.lederudviking fra september 2013. Forventelig 6 dage i alt År 2 skoleåret 2014/15. Challengebased Learning År 3 skoleåret 2015/16. Fokus på organisatorisk forankring År 1. Opstart År 2. Challenge based Learning År 3. Forankring & resultater Classroom ideas Alt materiale oploades til skyen og arkivering skal ske via Dropbox. Læringsprogrammet sigter mod en bred videndeling og det betyder også, at udvikling af materialer til klasseværelset og til undervisning i det hele taget er et fælles anliggende både inden for elevniveauet i almindelighed men også i relation til de professionelle niveau i særdeleshed. Undervisning & Apps Apps og anvendelse af disse er en væsentlig del af undervisningen. Selektionsmæssigt da vil apps som udgangspunkt være lagt på hver enkelt ipad og i det omfang det er muligt, da vil disse skønsmæssigt være grupperet efter anvendelsesgrad inden for indskoling, mellemtrin og udskoling og dette vil ske 7
inden elevudlevering. Derudover da vil indkøb af nye apps blive foretaget via indstilling og i samarbejde med Læringscentret. Forældre og ipad herunder forsikring Der udarbejdes skrivelse til alle forældre og elever i forhold til ansvarsforpligtelse, varetagelse, anvendelse og ibrugtagning af alle udleverede ipads. Dette foretages via administrationen. (Nærværende beskrivelse er ikke endelig men vil løbende blive kvalificeret som dynamisk styringsredskab). 8
ipad Læringsprogram 1:1 og koblingen til årsplanerne (internt LBrev25_130616) ipad læringsprogram 1:1. Resultater & Faglig progression Anvendelse af ipads i undervisningen har eet eneste overordnet fokus: Resultater & faglig progression. Det forventes, at skolens samlede resultater og selve bundlinjen vil rykke inden for de næste 3 år. Samtlige resultater ses i lyset af selvfølgelig elevplaner men ligeledes og i særdeleshed via de objektive kriterier, som alle måles efter - Nationale Test og ikke mindst FSA. Dette er ligeledes de helt klare forventninger i tidsånden alle skal performe bedre. Dette er et mål for os som organisation og skolevirksomhed men det er også et klokkeklart budskab til vores forældre og elever. I kommunikationen med forældrene er det selvsagt de pædagogiske samtaler og jævnlige drøftelser, I måtte have, der har betydning for det enkelte barns faglige, personlige og sociale progression. Ofte og som ganske givet en selvfølgelighed for alle da skal der til tider mange samtaler med forældre til, for et egentligt resultat har virkning. Det er netop derfor, at vi ligeledes har kontaktlærerordningen, så ansvaret er fordelt i teamet ift. jeres jævnlige samtaler. Anvendelsen af ipads skal ses i lyset af vores heldagsskole. Vi kan foretage et sådant unikt tiltag ikke på baggrund af en politisk bestemmelse men alene af den simple årsag, at hvis vores elever skal have samme muligheder for lige uddannelse da skal vi prioritere dette tiltag af vores egen budgetramme. Og når vores elever koster i hvert fald 1/3 mere end bare vores naboskoler da skal der også leveres resultater for pengene, for hvordan kan man ellers forsvare de øgede udgifter til vores skole? Aftaler, pædagogisk/didaktisk tilpasning og det dynamiske: Årsplaner er dynamiske. Det betyder, at der skal være plads til et evt. godt tilbud eller simpelthen bare en justering i den skriftlige dokumentation af, hvad man som professionel har fokus på. For udskolingens vedkommende da har de inden for de sidste par år været underlagt centrale bestemmelser ift. samarbejdspartnere. Dette er der intet odiøst i, da eks. UU ligeledes i mange år har haft faste aftaler og perioder for eks. praktikker og brobygningsforløb. Men derudover da er disse faste aftaler udvidet de sidste par år afhængig af ligeledes et overordnet fokus på netværksdannelse for vores skolevirksomhed. Det betyder også, at skolens partnerskaber anvendes direkte ind i en undervisningssammenhæng. Der er således andre, som blander sig i undervisningen. Alle professionelle er dog altid med i udmøntningen/forberedelsen af den rammeaftale, som der måtte være indgået. I det kommende år skal vi have det mest optimale udbytte af afdelingerne og strukturen. Det betyder ligeledes, at særlige tiltag vil forventes at blive udmøntet og implementeret i jeres årsplaner. Eks. da forventes snarest at blive indgået de sidste aftaler med Aarhus Global Media ift. mindre film- og medieforløb for hver afdeling. Ligeledes da mangler fortsat tilkendegivelse for vores skoles samarbejde med efterskolerne ift. ugepraktik i uge 40 for udskolingen. Der er således få aftaler, der mangler tilkendegivelser for og som der gerne skulle findes plads i jeres årsplanlægning. For udskolingen da har jeg tidligere fortrykt diverse rammeaftaler således på forhånd i aktivitetsoversigten for 8./9. årgang. Dette tiltag vil blive foretaget for samtlige årgange, dér, hvor 9
evt. samarbejdsflader indgåes. Jeg vil endvidere gerne understrege, at ingen tiltag udmøntes, førend kortere samtaler ligeledes med det enkelte team har fundet sted. Inden for de næste 10 dage forventes de sidste aftaler at falde på plads alle involveret vil løbende blive orienteret. Ift. ipad da er tiltaget nyt. Dog vil kravene alligevel være ligefrem proportionale med de forventninger, som der ovenfor ligeledes er skitseret. Vi skal således sikre en implementering og forankring af teknologien samt ikke mindst den pædagogiske praksis. Vedhæftet projektbeskrivelse er således dynamisk og vil ændre sig i takt med både de planlagte kurser i relation til tekniske ipad-kompetenceudvikling men også i takt med den forventelige pædagogiske og didaktiske tilpasning til en ny virkelighed. Anvendelsen af ipad forventes at blive et ligeledes instrument til fælles videndeling, til reelle didaktiske refleksioner, debatter og udarbejdelser men også som grobund af et behov for fælles metodeudvikling. Når nu læringsprogrammet er 1:1 hvordan sikres dette da i højere grad? Når nu eet af de centrale begreber omkring anvendelse af ipads i undervisningen er Flip the Classroom hvad betyder dette da for lærerrollen? Eet af svarene kan være anvendelse og beslutning af Coorporative Learning som en fælles, pædagogisk og didaktisk metode for skolen som helhed. Allerede fra det nye skoleårs begyndelse vil indledende drøftelser og oplæg i relation til anvendelse af ipads i undervisningen blive foretaget. Dette skal gerne lede til en spæd opstart af common ground i relation til fælles metodeanvendelse allerede i det nye kalenderår. Fra pædagogisk praksis til egentlig socialpædagogisk profil: Stephan er ikke engang opstartet hos os endnu. Men som allerede skitseret i stillingsopslaget, da er der store forventninger til Stephans arbejde for og med sin medarbejdergruppe. I takt med forventningerne om de øgede faglige resultater for skolens samlede virke, da går dette hånd i hånd med det tilsvarende socialpædagogiske arbejde, der skal udmøntes endnu tydeligere de næste par år. Fælles metodeudvikling til både intervention, elevsamtaler, forældresamtaler, målfastlæggelse mv. synes at tiltag, der kan komme på tale. Da koblingen mellem både lærer/pædagoger er relativt tæt forbundet i vores hverdag og organisation, da vil MBE og Stephan ligeledes sparre ift. fokusområder. Vi taler forholdsvis meget med hinanden i det daglige med nogen mere end med andre men vi kommer til at tale meget med hinanden om vores professionelle arbejde i det kommende år. Anvendelsen af afdelingsstrukturen sammenholdt med mødeonsdag vil betyde et mere kontinuerligt fokus på de nødvendige resultater, vi er sat til at sikre. Mere følger i de mundtlige dialoger 10
11