NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014



Relaterede dokumenter
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.

Faxe kommunes økonomiske politik

NOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune

Budgetvurdering - Budget

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

BUDGET Direktionens reviderede budgetforslag

Forord. Den 25. august Borgmester Stén Knuth

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget

Indledning. Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik.

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

Anlægspolitikken. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Bilag A: Økonomisk politik

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.

Udkast. Byrådets Økonomiske politik. April 2017

BUDGET Direktionens budgetforslag

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Faxe kommunes økonomiske politik.

Pixiudgave Budget 2017

Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget

NOTAT: Overblik over budget til "budgetmappen"

Bilag 4: Direktionens forslag til et budget i balance

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetstrategi

Forslag til budget

Budgetforlig. Budgetforlig vedr. budget 2015

Økonomisk strategi for Ballerup Kommune

Budgetforslag Overslagsår Version 1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 1.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling)

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

BUDGET Borgermøde september 2017

Forslag til budget

Budget samt overslagsårene

BUDGET Direktionens budgetforslag

Økonomisk politik

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Faxe Kommunes økonomiske politik

Principper for økonomistyring. Del 1: Overordnede principper for økonomistyring

BUDGET Direktionens budgetforslag

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Borgermøde om budget Borgmester Benedikte Kiær Direktør Lars Rich

Budgetbilag. Afsluttende tilretning af forslag til flerårsbudget

Tekniske ændringer til Budgetforslag

Generelle bemærkninger til budgetoplæg for budget 2017 og overslagsårene 2018 til 2020.

Budgetcirkulære om budgetlægningen for budgetåret 2015 og overslagsårene 2016, 2017 og 2018

Budget samt overslagsårene

1. Konkretisering af budgetaftalens konsekvenser for finansiering af Investeringsplan2028 og andre aktiviteter i budgetperioden

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Budgetproces for budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Anlæg - Budgetlægningen

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Indledning. Regnskab 2018 i hovedtal. Driftsudgifter og udvalgsrammer. Driftsrammer pr. udvalg Driftsudgifter på udgiftsrammer BSU SVBU TEPMU KIU ØU

Notat. Emne: Proces frem mod anlægskonference 2013 Magistraten til drøftelse. Den 23. januar Et 10-årigt anlægsprogram for

NOTAT. Økonomisk politik Dato: 1. november 2014

BUDGET Direktionens justerede budgetforslag

Generelle forudsætninger Til Økonomiudvalget behandling foreligger et forslag til budget , som bygger på følgende forudsætninger:

EKSTRAORDINÆRT REFERAT

Mål og procedurer for budgetlægningen

Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018

Generelle bemærkninger

Allerød Kommune. Statusnotat nr. 4. Administrativt budgetgrundlag

Budgetoplæg

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune

Aktuel økonomi - regnskab budgetlægning udligningsreform - OK 18

Forventet Regnskab. pr i overblik

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Budgetvejledning 2019

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Budgetproces for Budget 2020

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

REVIDERET Afsluttende tilretning af forslag til budget

Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt

Generelle bemærkninger til budget 2016 og overslagsårene 2017 til 2019.

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 6. september 2012 kl i Borgmesterens kontor. Mødet slut kl. 17.

Budgetorientering oktober 2017 v. fungerende borgmester Preben Andersen

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Indstilling til 2. behandling af budget

Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan

Referat fra møde Onsdag den 12. september 2012 kl i Byrådssalen

file:///h:/sbsys/sbsysnetdrift/temp/giol/dagsorden/preview.html

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Fredensborg Kommune. Rammerne for Budget Ved direktør Mads Toftegaard og økonomichef Claus Chammon

Behandling af budgetforslag 2020 ( )

Økonomiudvalget. tirsdag den 18. november Sagsid: A

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget

Budgetforlig. Budgetforlig vedr. budget 2016 og overslagsårene

Økonomisk politik for Ringsted Kommune for

NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning

Transkript:

NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede driftsvirksomhed, med henblik på at der blev skabt et råderum for investeringer og afdrag på lån. Billund kommune er samtidig inde i en periode, hvor kommunen er begunstiget af ekstraordinære selskabsskatter, som har øget investeringsniveauet betydeligt. Samtidig er de overordnede økonomiske rammer for kommunerne under ét ændret således at aftalerne mellem regeringen og KL i dag ikke alene indeholder rammer for driftsudgifterne, men også for anlæg. Anlægsrammen for 2014 er dog ikke som driftsrammen omfattet af en sanktionslovgivning, idet KL på kommunernes vegne har tilkendegivet at kommunerne overholder rammen. Staben Sagsbehandler: Jørgen Rye Tlf. 7972 7240 jry@billund.dk Journalnr.: Journalnr. Med vedtagelsen af budget 2014 besluttedes et anlægsprogram på brutto godt 150 mill. kr. Den forholdsmæssige andel af anlægsrammen blev vurderet til omkring 90 mio. kr. Anlægsrammen er dog ekstraordinært forhøjet for budget 2014. Billund kommunes andel vurderet i forhold til en ordinære ramme ligger i størrelsesordnen omkring 75 mill. kr. Medens driftsudgifterne for kommunerne grundlæggende kun ændres lidt fra år til år er der større udsving i investeringerne for de enkelte kommuner. Udsvingene i investeringerne er påvirket af de varierede forudsætninger som opleves, herunder Økonomiske forudsætninger Svingninger som følge af større anlægsinvesteringernes aperiodiske karakter Ændringer i kapacitetsbehov Færdiggørelse af igangsatte investeringer Der er således også en betydelig forskelle mellem de enkelte kommuners andele i udgifter til investeringer, ligesom udgifterne kan svinge fra år til år. Billund kommune har således bevæget sig fra typiske at ligge betydeligt under sin forholdsmæssige andel til nu som nævnt at ligge væsentligt over.

Den økonomiske politik har haft som mål at sikre 50 mill. kr. til investeringer og afdrag på lån. Ekstraordinære selskabsskatter har givet plads til de øgede anlægsinvesteringer. Der er tegn på, at der også vil være ekstraordinære selskabsskatter i budgetperioden 2015 til 2018, men der er ingen sikkerhed for i hvilket niveau selskabsskatteindtægterne vil have fremadrettet. Den skatte finansierede netto anlægsudgift forudsat for budgetåret 2015 i budget 2014 er på 125 mill. kr. Hertil kommer at der er overført betydelige anlægsudgifter fra 2013 til 2014 i tillæg til budget 2014, således at der for budgetåret 2014 samlet er afsat rådighedsbeløb på omkring 250 mill. kr., hvoraf en væsentlig del må forventes overført til 2015. Med introduktionen af anlægsrammer som en del af aftalekomplekset mellem KL og regeringen, vil der blive et øget fokus på anlægsstyringen. I budgetfasen vil der således være behov for at kunne bidrage til opfyldelsen af målsætningen for overholdelse af anlægsrammen, samtidig vil der være behov for at tættere at styre udgiftsudviklingen på de igangværende anlæg, således at de bogførte udgifter i højere grad svarer til de for budgetåret afsatte rådighedsbeløb. Konkret vil der være behov for at byrådet kan iværksætte flere eller færre initiativer, hvor der for enkelte år afviges fra en evt. anlægsramme, men med et fokus på at de langsigtede mål med udviklingen af kommunen fastholdes. På den baggrund vurderes det også hensigtsmæssigt, at der i højere grad ved arbejdet med anlægsbudgettet tages udgangspunkt i en 10-årig masterplan for anlæg. De langsigtede anlægsrammer bør løbende justeres i forhold til såvel behov som til de økonomiske muligheder. Jævnfør vedlagte principper for investerings formål med masterplanen, skal masterplanen sikre realiseringen af Billund kommunes overordnede strategi, samtidig med der løbende skal være opmærksomhed på vedligeholdelse og udvikling af kapitalapparatet. Anlægsrammer for budgetlægningen. På den baggrund skal det anbefales, at der udarbejdes masterplan for anlæg for en tiårig periode, masterplanen skal understøtte udmøntningen af Billund kommunes strategi og suppleres med vurdering af formålene med de pågældende investeringer, masterplanen benyttes som byrådets grundlag for udarbejdelse af budgettets investeringsplan, Konkrete investeringer, som indarbejdes i budgettet, skal suppleres af business cases, der beskriver forudsætninger og begrundelser for investeringerne, herunder specielt med en vurdering af investeringernes betydning for fremtidig drift, masterplanen udarbejdes med baggrund i investeringsrammer for o 2015 på 125 mill. kr. o 2016 og 2017 på 100 mill. kr. o 2018 til 2022 på 75 mill. kr. og o fra 2023 på 50 mill. kr., Side 2/5

Bilag D. 2. maj 2014 Overordnede principper for udarbejdelse af masterplan Indledning: Masterplanen skal være et redskab til at sikre realisering af Billund kommunes strategi. Masterplanen skal således være et redskab til at hjælpe med de politiske prioriteringer på den lidt længere bane, og sikre at de forskellige områder af den kommunale virksomhed udvikles. Både lovændringer, ændringer i Billund kommunes strategi og ændret efterspørgsel efter velfærd fra borgernes side skal på sigt afspejle sig i masterplanen. Intentionen er således at der som udgangspunkt for udarbejdelsen af en mere konkret investeringsoversigt, etableres et udgangspunkt, for prioriteringen af de resurser, der fremover kan anvendes på investeringer. Politisk prioritering af investeringerne: Det kan være vanskeligt at gruppere de ofte meget forskelligartede investeringer entydigt, idet der ofte er flere formål forbundet med den konkrete investering. Ikke desto mindre er det hensigtsmæssigt ud fra en overordnet prioriteringsdiskussion at forhold sig til de primære formål med en konkret investering. Nedenfor er det forsøgt at gennemgå forskellige hensyn, der kan ligge til grund for at gennemføre investeringerne, og som bør overvejes som grundlag for investeringerne. Investeringer, der primært har til formål at vedligeholde kapitalapparatet Investeringerne i denne kategori har først og fremmest til hensigt, at det eksisterende kapitalapparat ikke mister sin værdi eller i enkelte tilfælde at genoprette tabt værdi. Typiske eksempler på den type af investeringer vil være nødvendig renovering af bygningsmasse (prmært klimaskærm), vedligeholdelse af infrastrukturanlæg o.s.v. Området er karakteriseret ved i nogle tilfælde både at være finansieret af centrale anlægsmidler, af driftsmidler, og af decentrale driftsmidler til indre bygningsvedligehold. Investering i nødvendige kapacitetstilpasninger Kerneopgaverne skal løses. Såfremt den eksisterende bygningsmasse ikke rummer tilstrækkelige muligheder for at efterkomme dette krav, er det naturligvis nødvendigt at analysere den eksiste- Side 3/5

rende kapacitet på kort og lang sigt. Det er dog vigtigt at baggrundsanalyserne i denne forbindelse gøres brede, således at kapacitetsbehovet ikke alene vurderes ud fra den enkelte institutions behov, men ud fra det samlede behov i kommunen. Investering, der primært har til formål at lette presset på driftsudgifterne En række investeringer kan med fordel gennemføres med henblik på at driftsudgifterne reduceres. Det vil give plads i driftsbudgettet i forhold til servicerammen, men vil også være kloge i forhold til kommunens fremadrettede økonomiske udvikling. Denne type investeringer kan rette sig mod meget forskelligartede områder, og vil ofte kunne sammenkædes med andre hensyn/formål. Med Billund Kommunes nuværende økonomi, er det oplagt at muligheden for at investere indenfor dette område, udnyttes optimalt. Indlysende eksempler på denne type af investeringer, vil f.eks være strukturelle ændringer, der kan reducere personaleforbruget og bygningsdriften, energiforbedringer eller investering i automatisering/digitalisering. Som udgangspunkt for denne type investeringer må det være en forudsætning, at der udarbejdes en business case, der tydeligt beskriver rationalet og hvorledes dette skal realiseres, når investeringen er gennemført. Investeringer, der primært har til formål at realisere strategien Det sværeste er ikke at udforme en strategi, men at realisere den. På samme måde er det vanskelige ikke at finde ud af hvad der skal investeres i, men snarere det modsatte, hvad der ikke skal investeres i. Med fem veje til vækst er der oceaner af muligheder, der for de flestes vedkommende vil være et godt potentiale i forhold til at realisere fem veje til vækst og de visioner som Byrådet har vedtaget. Infrastruktur, Børnenes Hovedstad, uddannelse, kultur, iværksætterhus er blot en række af de investeringer, der falder indenfor denne kategori. Det er vigtigt at der er stor opmærksomhed på den afledte drift i forbindelse med denne kategori af investeringer, da der som regel vil være en forudsætning om, at et nyt anlæg eller servicetilbud indeholder en eller anden form for betjening. Med ældreområdet og handicapområdet som andre eksempler på kommunale kerneopgaver, er det også vigtigt, at masterplanen kommer til at understøtte den strategiske udvikling af hele den kommunale virksomhed. Side 4/5

Investeringer, der er mere lokalt betingede m.h.p. at understøtte en bestemt udvikling i lokalsamfundet eller har til formål at understøtte en lokal indsats Denne kategori vil være vanskelig nøjagtigt at identificere, men vil ofte være udtrykt af et meget stærkt lokalt ønske, der kan være vanskeligt rationelt at begrunde Side 5/5