4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

Relaterede dokumenter
Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

Kristendomskundskab Fælles Mål

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Religion på Rygaards skole

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Relation til Fælles Mål

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Fra årsplan til emneudtrækning

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.

Kristendom delmål 3. kl.

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

MEDBORGERSKB 4. KLASSE

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

MEDBORGERSKB 3. KLASSE

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Færdigheds- og vidensområder

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

UNDERVISNINGSPLAN FOR RELIGION 2015

Kristendomskundskab Faghæfte 2019

Læseplan for Religion

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Kampen om landet og byen

Årsplan fortælling lillegruppen 2017/18

Årsplan for skoleåret

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Undervisningsbeskrivelse

Læreplan for faget kristendomskundskab

I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.

Fælles Mål Kristendomskundskab. Faghæfte 3

UNDERVISNINGSPLAN FOR RELIGION 2017

Læseplan for faget kristendomskundskab

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Årsplan for skoleåret

MEDBORGERSKAB 5. KLASSE

Indhold i multimediefortællingerne Velkommen til mit hjem

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen

Historie 6. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Undervisningsbeskrivelse

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Kristendomskundskab Læseplan

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Årsplan for 3. klasse (dansk)

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Historie 5. klasse årsplan 2018/2019

Tro og ritualer i Folkekirken

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Nrec18s Holdet er internetbaseret hvor kursisterne har læst materialet og besvaret spørgsmål på skrift og via lyd- eller videofil.

Kristendomskundskab på kristne skoler Et oplæg til debat. af Torben Mathiesen

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Årsplan for 3. klasse dansk

Nrec136v Holdet er internetbaseret hvor kursisterne har læst materialet og besvaret spørgsmål på skrift og via lyd- eller videofil.

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles mål Kristendomskundskab. De kan læses i sin helhed på: www.uvm.dk Jeg forbeholder mig retten til at ændre i årsplanen. Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 33 Introduktion af faget. Liv og religion 4 læsebog+arbejdsbog. Uge 34-41: Emne 1 Hellige skrifter Læsebogen + arbejdsbogen. Hvad betyder hellig? Hellige skrifter Bibelen - En større forståelse for NT og GT Findes der andre hellige skrifter? Hellige skrifter i andre religioner med særlig fokus på Koranen som helligskrift. - At eleverne bliver bekendt med hellige skrifter og deres særkende i forskellige religioner. - At eleverne stifter bekendtskab med nogle centrale tanker inden for kristendom, islam og hinduisme. - At eleverne tilegner sig nogle fortællinger, som belyser grundlæggende eksistensvilkår. - At eleverne får et godt kendskab til Bibelens opbygning og tilblivelseshistorie herunder forholdet mellem GT og NT, mellem jødedom og kristendom samt om Jesu rolle og betydning. EFTERÅRSFERIE: Uge 42 Uge 43-48 Emne 2: Ensom eller bare alene?. -Er det farligt at være alene? -Jesus i Getsemane Have. -Buddha -Bartimæus. -Ensomhed godt eller skidt? At eleverne får viden om mangfoldighed i begrebet ensomhed og kan reflektere over dets betydning og muligheder - At eleverne tilegner sig

Uge 49-51: Juletema: Hvorfor holder vi jul? JULEFERIE: uge 52+1 Uge 2-6 Emne 3: Ritualer Julefortællinger på cd. Samtale om julen og diskutere hvorfor vi holder jul. Film om julen. -Ritualer laves med kroppen. -Religiøse ritualer. -Den hellige snor. -Kristen konfirmation. -Bar og Bat Mitzva. -Rejsen til hellige steder. kendskab til nogle udvalgte fortællinger om ensomhed fra forskellige religioner. - At eleverne bliver opmærksomme på fænomenet i deres hverdag, samt oparbejder en vis grad af indføling i forhold til deres omgivelser og forståelse for, hvordan man om ønskeligt, kan hjælpe andre ud af deres ensomhed. - At eleverne bliver bevidste omkring relationen mellem ensomhed og fællesskab At eleverne får indblik i julen som højtid og fest med dens traditioner. At eleverne skaber sig viden om den kristne juls budskab- glædesbudskab. At eleverne stifter bekendtskab med forskellige religioners ritualer omkring jul. - At eleverne bliver bevidste om ritualers eksistens og generelle funktion i menneskers liv. - At eleverne får en begyndende fornemmelse for forskellen mellem overflade- og dybderitualer samt af det sidstnævntes relation til begrebet tid. udvalgte ritualer og deres betydning i forskellige religioner. traditionen bag deres egen og andres brug af ritualer, og at de

i respekt for diversiteten heri forholder sig til forskellene. VINTERFERIE: uge 7 Uge 8-12: Emne 4: Hvorfor skal man tilgive? Hvorfor skal man tilgive? Jakob kæmper imod Gud. Jakobs kamp med samvittigheden. Skyld. David, Batseba og Salomo. Den gældbundne tjener. Gæld og tilgivelse. - At eleverne bliver bevidste om betydningen af tilgivelse som en mulighed i mellemmenneskelige relationer. - Lærer hvad tilgivelse er, og hvad det ikke er. - At eleverne tilegner sig kendskab til nogle udvalgte fortællinger om tilgivelse, skyld og straf og forholder sig til kvaliteterne i de enkelte fænomener. - At eleverne får en begyndende fornemmelse for forskellen mellem begreberne: synd og skyld.. og deres relation til tilgivelsen. - At eleverne kommer til at reflektere over fænomenet i relation til dem selv som individer, for herigennem at få bevidsthed om tilgivelsen som måde at handle i forhold til

andre mennesker på. Uge 13: Påsketema: Hvad er påske? PÅSKEFERIE uge 14 Uge 15-19 Emne 5: Ansgar og kristendommen i Danmark. Uge 20-sommer Pinse. St.Bededag. Kristi Himmelfartsdag. Hvad betyder alle disse dage? Fortællinger fra bibelen. -Vikingerne -Odin og Thor møder Jesus -De første kirker i Danmark -Harald Blåtand gør danskerne kristne. -Kristendommens udbredelse i Europa. Hvorfor holder vi Pinse, St.Bededag og Kristi Himmelfartsdag.? Samtale og oplæsning af fortællinger. Opsummering. Evaluering af året. At eleverne får kendskab til hvorfor vi holder påske og de tilhørende traditioner. - At eleverne får en fornemmelse af tidsforløbet i forbindelse med indførelsen af kristendommen i Danmark. - At eleverne tilegner sig viden om de historiske og religiøse brydninger, der udspandt sig i forbindelse med kristendommens indførelse i Danmark. centrale personer og steder i kristendommen. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente tale med om indholdet af de bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis Hvis tid til overs: Nordisk mytologi Se tegnefilmen: Valhalla den religion der herskede før kristendommen kom til Danmark og på denne måde får en

Materialer: Liv og religion 4. Grundbog + Arbejdsbog. størrere forståelse for de historiske og religiøse brydninger der udspandt sig i Danmark i forbindelse med kristendommens indførelse. de grundlæggende tanker i nordisk mytologi. - At eleverne får en fornemmelse af sammenhængen mellem religion og historie - At eleverne får mulighed for at reflektere over dette Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.