KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Margit Velsing Groth, Hermann Burr, Annick Guichard Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir INDHOLD: Forord............................ 3 Hvad kendetegner kvinders og mænds arbejdsmiljø og helbred?..... 4 Hvorfor interessere sig for kønsforskelle i arbejdet?............ 5 Det kønsopdelte arbejdsmarked..... 6 Kvinders og mænds arbejdsmiljø.... 7 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: www.ami.dk ISBN 97-7904-080-2 København 2002 Kvinders og mænds helbred....... 12 Balance mellem arbejde og privatliv....................... 14 Afgang fra arbejdsmarkedet........ 15 Metode.......................... 16 Tabeller.......................... 17 Litteratur......................... 23 2 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til 2000. NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø 1990-1995 i 1997. Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar 2001. Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende pjece er skrevet af sociolog Margit Velsing Groth, Hermann Burr og psykolog Annick Guichard, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet. Analyserne er udført af Ebbe Villadsen og Hermann Burr. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 3

HVAD KENDETEGNER KVINDERS OG MÆNDS ARBEJDSMILJØ OG HELBRED? I perioden 1990-2000 er der sket et markant fald i andelen af kvinder på deltidsarbejde. Kvinderne har dermed tilnærmet sig mændenes arbejdssituation, selvom mændene stadig tilbringer mere tid på arbejdet, idet færre har deltid og flere har lange arbejdsuger. Kvinders og mænds arbejdsmiljø er forskelligt. Noget af denne forskel hænger sammen med, at kvinder og mænd har forskelligt arbejde. Kvinder har oftere arbejde med mennesker eller information. Enten i form af social- og sundhedsarbejde, undervisning eller kontorarbejde. Mænd arbejder oftere med produktion af ting, fx inden for industri eller bygge- og anlægsbranchen. Men selv inden for samme jobgruppe har kvinder og mænd i nogen grad forskelligt arbejde. Kvinder og mænd er derfor udsat for forskellige typer af påvirkninger i arbejdet. Flere kvinder end mænd er udsat for ensidigt gentaget arbejde, især gentagne bevægelser af hænder og arme. I det psykosociale arbejdsmiljø rapporterer flere kvinder end mænd høje følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser samt konflikter i arbejdet. Samtidig har kvinderne færre ressourcer i form af indflydelse på arbejdet. Mænd er til gengæld oftere udsat for uhensigtsmæssige påvirkninger inden for det fysisktermisk-kemiske arbejdsmiljø såsom støjende arbejde, skiftende temperaturer samt kulde og træk. De nævnte forskelle i kvinders og mænds arbejdsmiljø findes, selvom vi tager hensyn til, at kvinder og mænd har forskellige job. Kvinder rapporterer flere helbredssymptomer end mænd. Det drejer sig om symptomer fra bevægeapparatet, søvnbesvær, nedsat psykisk velbefindende og mangel på energi. Kvinder forlader også i større omfang arbejdsmarkedet før normal pensionsalder med førtidspension eller langtidssygdom. 4 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

HVORFOR INTERESSERE SIG FOR KØNSFORSKELLE I ARBEJDET? Mere end 70% af alle danske kvinder har et erhvervsarbejde. Det er nogenlunde det samme som i de øvrige nordiske lande, men sammenlignet med de øvrige EU-lande og den øvrige del af verden er andelen meget høj. Fx er andelen af kvinder i erhverv kun ca det halve i Italien, Spanien og Grækenland. Tidligere arbejdede kvinderne ofte på deltid, men andelen af kvinder med deltidsarbejde er faldet fra 48% med deltidsbeskæftigelse i 1978 til 17% i 1999 (Danmarks Statistik & Ligestillingsrådet, 1999). Arbejdsmiljøet må derfor antages at få en stigende betydning for kvinders helbred og livskvalitet. Der er politisk enighed om, at ligestilling mellem kvinder og mænd skal fremmes. Det indebærer, at kvinder og mænd skal have samme muligheder for at opnå og bevare et arbejde såvel som et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Der er derfor grund til at overvåge, om dette ideal også eksisterer i praksis. Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte i 1995 viste, at kvinder hyppigere end mænd forlod arbejdsmarkedet før normal pensionsalder, og at kvinder oftere end mænd havde arbejdsrelaterede helbredssymptomer. I denne pjece ser vi nærmere på, hvad der kendetegner kvinders og mænds arbejdsmiljø og helbred ud fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte i 2000. Formålet er at kortlægge kvinders og mænds arbejdsmiljø og helbred med henblik på at kunne målrette indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, helbred og livskvalitet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 5

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Kvinder og mænd har traditionelt haft forskelligt arbejde og været beskæftiget i forskellige brancher. Tabel 1 viser, at dette fortsat er tilfældet i 2000. Den største kønsskævhed findes i bygge- og anlægsbranchen, hvor kvinderne kun udgør 11%. Stor skævhed ses også inden for industri, transport og en gros, hvor kvinderne udgør hhv 29% og 32% af de ansatte. Kvinderne koncentreres i stedet i social- og sundhedssektoren, hvor de udgør 84% af samtlige ansatte, og denne branche udgør det mest typiske kvindeerhverv, idet næsten hver tredje kvinde i erhverv arbejder i denne branche. Overvægt af kvinder finder vi også inden for undervisningsområdet, mens der er en nogenlunde lige andel af kvinder og mænd inden for handel, service og tjenesteydelser, finans samt kontor og administration (se tabel 1). Alt i alt er arbejdsmarkedet fortsat præget af kønsopdeling, med i alt 6 ud af 10 kvinder beskæftiget inden for social og sundhed, undervisning samt kontor og administration, mens 5 ud af 10 mænd er beskæftiget inden for industrien, bygge- og anlægsbranchen samt transport og en gros. En sammenligning af andelen af kvinder og mænd i de forskellige brancher i 1990 med 2000 viser, at der kun er sket ganske få ændringer i det kønsopdelte arbejdsmarked i løbet af perioden. Det kønsopdelte arbejdsmarked viser sig også i forskellige ansættelsesområder for kvinder og mænd. Amter og kommuner er typiske ansættelsesområder for kvinder med ca 75% kvinder blandt de ansatte, mens mændene dominerer i det private erhvervsliv og inden for staten (se tabel 1). Sammenligner vi jobgrupper, hvor kvinder og mænd arbejder, finder vi også markante forskelle. Tabel 2A viser, at den største jobgruppe blandt kvinder er privatansatte kontorassistenter fulgt af offentligt ansatte kontorassistenter. Herefter følger social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen, folkeskolelærere, sygeplejersker og pædagoger. De kvindelige chefer udgør kun 3,5% af kvinder i erhverv. Tabel 2B viser, at den største jobgruppe blandt mænd er chefer med i alt 8%. Der er stor spredning hen over de øvrige jobgrupper, som hver højst rummer godt 3,5% af alle mænd. Størst andel udgør godstrafikchauffører fulgt af sælgere, arbejdsledere, selvstændige i serviceområdet og elektrikere. Forskellen mellem kvinders og mænds job afspejler bl.a. valg af forskellige uddannelser, hvor kvinder især vælger humanistiske uddannelser og sundhedsog socialuddannelser, mens mændene foretrækker de tekniske uddannelser. Forskellen i arbejdets indhold for kvinder og mænd betegnes ofte det horisontalt kønsopdelte arbejdsmarked. Men vi finder også en forskel i det såkaldt vertikalt kønsopdelte arbejdsmarked, idet kvinderne gennemgående indtager lavere sociale positioner i hierarkiet, jf tabel 3. Den sociale position har betydning for de samlede ressourcer, herunder den samlede indflydelse, man har på sin livssituation. Denne forskel hænger igen sammen med forskel i kvinders og mænds uddannelse, hvor kvinderne kun udgør godt en tredjedel af gruppen med en lang, videregående uddannelse. Det samme gælder for gruppen med faglært uddannelse. Forskellen kan også afspejle, at kvinder og mænd prioriterer ledende positioner forskelligt eller bliver rekrutteret forskelligt. I en svensk undersøgelse fandt man, at selvom kvinder og mænd havde samme uddannelsesniveau, havde mændene oftere en højere social position end kvinderne (Härenstam et al., 2000). 6 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KVINDERS OG MÆNDS ARBEJDSMILJØ ARBEJDSTIDENS LÆNGDE Udviklingen i kvinders arbejdstid er som nævnt gået fra deltid til fuld tid. I perioden 1990-2000 viser den Nationale Arbejdsmiljøkohorte, at der er sket et markant fald i andelen af kvinder med deltidsarbejde (29 timer eller mindre om ugen), nemlig fra 24% i 1990 til 15% i 2000. Der er i samme periode ikke sket nogen ændring i andelen af mænd på deltid. Den ligger uændret på 4%. Kun i aldersgruppen 18-29 år finder vi en stigning fra 5% til 8%. For kvinderne er der et fald i alle aldersgrupper, mest markant blandt de 50-59-årige (se pjecen Arbejdstid). Tabel 4 viser, at der fortsat er mere end tre gange så mange kvinder som mænd, der arbejder på deltid, nemlig 15% mod kun 4% af mændene. Det er især de unge (under 30 år) og de ældre (50-59 år), som har deltidsarbejde. Deltidsarbejde er mindst udbredt i aldersgruppen 30-49 år. Det gælder både for kvinder og mænd. Kun 11% af kvinder med hjemmeboende børn har deltidsarbejde samme andel som kvinder uden hjemmeboende børn. Kvinder med hjemmeboende børn har endvidere lange arbejdsuger lige så ofte som andre kvinder. Lange arbejdsuger og lange arbejdsdage findes fortsat hyppigst blandt mænd. Tre gange så mange mænd som kvinder har lange arbejdsdage, dvs 10 timer eller derover (12% hhv 4%), og 22% af mændene og 8% af kvinderne har lange arbejdsuger, dvs en arbejdsuge på 48 timer eller mere. De lange arbejdsuger forekommer hyppigst i aldersgruppen 30-49 år. Kun i aldersgruppen 30-39 år er der færre kvinder og mænd med hjemmeboende børn, som har lang arbejdsuge (16%), end blandt dem, der ikke har hjemmeboende børn (22%) (pjecen Arbejdstid). Generelt finder vi således, at arbejdet fortsat tidsmæssigt fylder mere for mænd end for kvinder, om end der er sket en udligning af forskelle i løbet af de sidste 10 år, således at kvinderne har nærmet sig mændene. ARBEJDSTID I FORSKELLIGE JOBGRUPPER Deltidsarbejde er mest udbredt i typiske kvindejob såsom rengøringsassistenter, pædagogmedhjælpere og køkkenmedhjælpere, hvor hhv 45%, 21% og 19% af de ansatte arbejder på deltid. Kun blandt gruppen andre lærere er der lige mange kvinder og mænd med deltidsarbejde, nemlig 12%. Lange arbejdsuger findes i et enkelt kvindejob, nemlig dagplejemødre, hvor 89% har en lang arbejdsuge. Ellers findes det især for mandlige butiksindehavere, selvstændige i byggeriet og service samt i landbruget, hvor mellem 57% og 84% har en arbejdsuge på mindst 48 timer. Det er de samme jobgrupper, som har lange arbejdsdage på mindst 10 timer daglig. ARBEJDSTIDENS PLACERING Uregelmæssige arbejdstider har vist sammenhæng med træthed, og de kan være vanskelige at forene med familie og fritidsliv. Skifteholdsarbejde medfører desuden øget risiko for hjerte-karsygdom (Bøggild og Knutsson, 1999). Ca 20% af alle erhvervsaktive kvinder og mænd har ikke arbejde på dagtid, men i stedet enten uregelmæssig arbejdstid, aftenarbejde eller natarbejde. Kvinder og mænd har uregelmæssig arbejdstid, natarbejde og aftenarbejde i samme omfang, jf tabel 4. Hvis man ser på jobgrupper, har kvinder, der arbejder som social- og sundhedsassistenter på hospital, sygeplejersker og pædagoger på døgninstitution hyppigt uregelmæssige arbejdstider. Det gælder også for mænd, der arbejder som selv- ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 7

stændige i serviceområdet, i landbruget og desuden for godstrafikchauffører. Aftenarbejde er mest udbredt blandt kvindelige pædagoger på døgninstitutioner, kvindelige social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Natarbejde koncentreres i nogle få jobgrupper, nemlig hospitalsansatte social- og sundhedsassistenter (32% af kvinderne) og ansatte i nærings- og nydelsesmiddelindustrien (24% af mændene og 13% af kvinderne). FYSISK-TERMISK-KEMISK ARBEJDSMILJØ FOR KVINDER OG MÆND Tabel 5 viser, at flere mænd end kvinder udsættes for uhensigtsmæssige påvirkninger fra de traditionelle arbejdsmiljøfaktorer såsom støj, vibrationer, kulde, træk, skiftende temperaturer samt opløsningsmidler. Kvinderne er oftere udsat for rengøringsmidler og for at få våde hænder. Forskellene er en naturlig følge af, at kvinder og mænd arbejder i forskellige brancher og jobgrupper. Udsættelse for håndvibrationer viser ikke forskel for kvinder og mænd, og det samme gælder varme og udsættelse for passiv rygning. For at tage højde for disse forskelle er der anvendt en statistisk beregningsmetode, som tager hensyn til, at kvinder og mænd har forskellige job. Resultaterne af disse analyser viser, at forskellene, der fremgår af tabel 5, fortsat findes, når vi har taget hensyn til dette. Forklaringen på forskelle i kvinders og mænds arbejdsmiljø er altså ikke kun, at de arbejder i forskellige job, men resultaterne peger også på, at kvinder og mænd inden for samme jobgruppe i nogen grad har forskelligt arbejde. ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ FOR KVINDER OG MÆND Hårdt fysisk arbejde og ensidigt gentaget arbejde (EGA) kan være helbredsbelastende og medføre gener i bevægeapparatet såsom lænderygbesvær, ondt i skuldre og nakke. Udviklingen i arbejdsmiljøet de sidste 10 år har medført et fald i omfanget af fysisk anstrengende arbejde og hugsiddende arbejde. Endvidere finder vi et fald i den mest intensive form for ensidigt gentaget arbejde, som består i ensidige gentagne bevægelser og opgaver (kombineret EGA). Til gengæld ses en stigning i omfanget af lettere ensidigt gentaget arbejde, nemlig ensidige gen- 8 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

tagne bevægelser. Desuden er der flere, der arbejder med løftede hænder og med bøjede hænder samt i fastlåste arbejdsstillinger (se pjecen Ergonomisk arbejdsmiljø). Den øgede brug af computere er en sandsynlig forklaring herpå. Tabel 6 viser, at kvinder oftere udfører ensidigt gentaget arbejde, især ensidige gentagne bevægelser af hænder og arme (såkaldt bevæge-ega), end mænd. Kvinder arbejder også hyppigere med bøjet nakke. Disse bevægelser/arbejdsstillinger hænger sammen med computerarbejde, som hyppigere udføres af kvinder, idet 24% af kvinderne mod 17% af mændene arbejder med computer mindst tre fjerdedele af deres arbejdstid. Mændene har fortsat hyppigere fysisk anstrengende arbejde, som dog alt i alt forekommer sjældent. Mænd har også mere hugsiddende arbejde end kvinder. Arbejde med bøjet ryg, vrid og bøjning af kroppen, fastlåst arbejdsstilling, stående og gående arbejde samt træk og skub forekommer lige hyppigt blandt kvinder og mænd. Igen finder vi, at forskellene i de nævnte ergonomiske påvirkninger eksisterer, når vi har taget hensyn til, at kvinder og mænd findes i forskellige job. ARBEJDSULYKKER Tabel 6 viser også, at flere mænd end kvinder har været udsat for en arbejdsulykke det sidste år. Ulykkesfrekvensen er steget igennem de sidste 10 år, og stigningen har været mest udtalt for yngre kvinder (18-29 år). Forskellen i kvinders og mænds ulykkesrisiko reduceres stærkt (og er ikke længere statistisk sikker), når man sammenligner i brancher med nogenlunde lige mange kvinder og mænd. Forklaringen på forskellen er derfor primært en forskel i ulykkesrisiko og ikke, at kvinder er bedre til at passe på sig selv end mænd. PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ FOR KVINDER OG MÆND Psykosocialt arbejdsmiljø omfatter bl.a. forskellige typer af krav og belastninger i arbejdet (fx kvantitative, følelsesmæssige og kognitive krav) samt ressourcer, som primært handler om indflydelse på arbejdssituationen og social støtte i arbejdet. Kombination af høje krav og få ressourcer kan medføre øget risiko for stresssymptomer og risiko for udvikling af forskellige kroniske sygdomme, hvis det forekommer gennem længere tid. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 9

Figur 1 og 2 viser, hvorledes kvinder og mænd scorer (i gennemsnit) på en skala mellem 0 og 100 på forskellige dimensioner af det psykosociale arbejdsmiljø. Hver dimension måles på grundlag af en skalaværdi, hvor hver skala konstrueres på grundlag af besvarelser af 3-4 spørgsmål i spørgeskemaet. En høj score angiver, at gruppen gennemsnitligt har en høj værdi af den pågældende dimension, fx høje krav, høj jobusikkerhed eller høj indflydelse etc (se pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø). Det generelle billede er en relativt stor ensartethed i kvinders og mænds psykosociale arbejdsmiljø. Der er dog også vigtige forskelle. I alt fire forskelle er statistisk sikre. Det drejer sig om følelsesmæssige krav, indflydelse, krav om at skjule følelser samt konflikter i arbejdet. De største forskelle ser vi for følelsesmæssige krav (figur 1). Den gennemsnitlige score for følelsesmæssige krav er 22 for kvinderne mod 14 for mændene. Kvinderne oplever altså højere krav end mændene. Også hvad angår krav om at skjule følelser, rapporterer kvinderne noget højere krav. Kvinderne har desuden flere, som oplever konflikter i arbejdet. For ressourcer er der kun statistisk sikker forskel for indflydelse, jf figur 2. Den gennemsnitlige score for indflydelse er 41 for kvinderne, mens den er 49 for mænd. Kvinderne rapporterer således om lavere indflydelse på deres arbejde end mændene. Lav indflydelse har vist sammenhæng med stress, træthed og bevægeapparatsymptomer. Forskellene i psykosocialt arbejdsmiljø mellem kvinder og mænd er således systematisk i mændenes favør. De høje følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser, som hyppigere kendetegner kvinders psykosociale arbejdsmiljø, er karakteristisk for arbejde med mennesker. Men det er bemærkelsesværdigt, at forskellene genfindes, også når kvinder og mænd arbejder inden for samme job. Det kan antages, at kravene til kvinderne inden for samme job er anderledes, og/eller at de selv stiller/oplever andre krav end mænd i samme job. De anførte resultater er baseret på gennemsnitsværdier. Ser vi på fordelingen, finder vi endvidere, at der er klar overvægt af kvinder i den gruppe, som oplever meget større følelsesmæssige krav end gennemsnittet. Det drejer sig om kvindelige folkeskolelærere, dagplejemødre, social- og sundhedsassistenter på hospital, pædagoger i dag- og døgninstitutioner samt sygeplejersker. Der er også overvægt af kvinder, som ligger højere end gennemsnittet, hvad angår krav om at skjule følelser i arbejdet, konflikter i arbejdet samt jobusikkerhed (se pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø). 10 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

Figur 1: Psykosocialt arbejdsmiljø for kvinder og mænd. Krav og belastninger i arbejdet, 2000. Skala værdi 0-100 Mænd Kvinder Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed 0 5 10 15 20 25 30 35 Figur 2: Psykosocialt arbejdsmiljø for kvinder og mænd. Ressourcer i arbejdet, 2000. Skala værdi 0-100 Mænd Kvinder Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning 0 10 20 30 40 50 60 70 80 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 11

KVINDERS OG MÆNDS HELBRED SYMPTOMER FRA BEVÆGEAPPARATET Vi ser af tabel 7, at flere kvinder end mænd har symptomer i bevægeapparatet. Det drejer sig om symptomer fra nakke, skuldre, hænder, knæ samt lænderygbesvær. Symptomerne kan hænge sammen med, at kvinder oftere har ensidigt gentaget arbejde og lav indflydelse på deres arbejde generelt. ALLERGISKE SYMPTOMER OG HUDPROBLEMER Kvinder har flere med symptomer på allergi i form af høfeber og atopisk eksem end mænd. De har også flere med hudproblemer, hvilket bl.a. hænger sammen med, at de oftere er udsat for arbejde med våde hænder (se tabel 8). PSYKISK VELBEFINDENDE OG ENERGI Figur 3 viser, hvordan kvinder og mænd i forskellige aldersgrupper har besvaret spørgsmål om deres psykiske velbefindende (føle sig glad og tilfreds, trist, rolig og afslappet, langt nede, nervøs). Kvinder har en større andel med et psykisk velbefindende, der placerer dem i de to dårligste kategorier. Blandt de yngste er det lidt mere end 40% af kvinderne mod ca 30% af mændene, der angiver et psykisk velbefindende, som er dårligere end de flestes. Et lignende mønster finder vi, når vi sammenligner energi (føle sig veloplagt og fuld af liv, fuld af energi, udslidt, træt), jf figur 4. Her er der også flere kvinder end mænd, der er placeret i de to dårligste kategorier. Især de unge kvinder ligger dårligt, idet mere end 40% af de unge kvinder scorer dårligere end de fleste, mod knap 30% af de unge mænd. Man kunne antage, at en af årsagerne var, at kvinderne havde små børn. Det er imidlertid kun 20% af de 18-29-årige kvinder, som bor med børn, og det lavere energiniveau blandt de yngste kvinder finder vi uafhængigt af, om de har hjemmeboende børn eller ej. Spørgsmålet om alment helbred viser derimod ikke nogen forskel mellem kvinder og mænd. Der er omtrent samme andel, der svarer, at de har et dårligt hhv godt helbred. Kvinder har derimod en større andel end mænd, som rapporterer søvnproblemer, hvilket kan være et muligt stresssymptom. Det er et generelt resultat, at kvinder rapporterer flere symptomer end mænd i spørgeskemaundersøgelser. Vi ved ikke, om forskellen skyldes et forskelligt rapporteringsmønster hos kvinder og mænd. 12 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

Figur 3a: Psykisk velbefindende hos kvinder i forskellige aldre Dårligst Lidt dårligere end de flestes Lidt bedre end de flestes Bedst 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Procent 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Figur 3b: Psykisk velbefindende hos mænd i forskellige aldre Dårligst Lidt dårligere end de flestes Lidt bedre end de flestes Bedst 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Procent 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Figur 4a: Energi hos kvinder i forskellige aldre Dårligst Lidt dårligere end de flestes Lidt bedre end de flestes Bedst 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Procent 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Figur 4b: Energi hos mænd i forskellige aldre Dårligst Lidt dårligere end de flestes Lidt bedre end de flestes Bedst 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Procent 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 13

BALANCE MELLEM ARBEJDE OG PRIVATLIV Kvinders og mænds traditionelle roller er knyttet til hhv omsorgsarbejde i familien og forsørgerrollen på arbejdsmarkedet. Selvom kvinder i dag arbejder på fuld tid, udfører de fortsat det meste af husarbejdet, og langt flere kvinder end mænd tager børnepasningsorlov (Danmarks Statistik og Ligestillingsrådet, 1999). Kvinderne lægger i særlig grad vægt på at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen. Man kunne derfor antage, at kvinder oftere end mænd vil opleve, at arbejdet påvirker privatlivet negativt, hvis de har svært ved at nå det hele. I undersøgelsen er spurgt: Alt i alt, hvordan synes du dit arbejde påvirker dit privatliv? og tilsvarende, om privatlivet påvirker arbejdet. Tabel 9 viser, at der ikke er forskel på, hvorledes kvinder og mænd oplever arbejdets påvirkning af privatlivet. 14% af kvinderne og 16% af mændene oplever, at arbejdet påvirker privatlivet negativt. Kun for gruppen af enlige med store børn ses forskel for kvinder og mænd. Her er der flere mænd, som oplever negativ effekt af arbejdet. Kun 4% angav, at privatlivet påvirkede arbejdet på en dårlig måde. Her er der heller ikke forskel på kvinders og mænds besvarelser. Ved tolkning af tallene skal man selvfølgelig tage hensyn til, at mændene gennemgående har længere arbejdstid. Der er sammenhæng mellem familietype og oplevelse af, hvordan arbejdet påvirker privatlivet. Men forskellene er generelt små. Resultaterne tyder på, at samliv modvirker negative effekter af arbejdet på privatlivet, mens hjemmeboende børn, især små børn, fremmer oplevelsen af negative påvirkninger fra arbejdet. Et lignende mønster finder vi, når vi ser på privatlivets påvirkninger af arbejdet. Når vi sammenligner forskellige jobgrupper, fremtræder betydelige forskelle i, hvordan arbejdet påvirker privatlivet. Folkeskolelærere har den største andel, som rapporterer, at arbejdet har en negativ påvirkning af privatlivet, idet 25% af kvinderne og godt 30% af mændene har sagt det. Andre lærere ligger også højt, og her er det især kvinderne. En undersøgelse blandt ansatte i Københavns Kommune fandt også, at folkeskolelærere havde den højeste andel, som oplevede, at arbejdslivet påvirkede deres privatliv på en negativ måde. Relativt mange mænd med edb-job oplever også negativ effekt af arbejde på privatliv. Vi finder ikke er nogen klar sammenhæng mellem oplevelsen af negativ effekt af arbejdet på familien og arbejdstidens længde eller skæve arbejdstider. Dagplejemødrene har de længste arbejdsuger og arbejdsdage, men dagplejemødrene er en af de grupper, hvor der er færrest, som oplever negativ effekt af arbejde på privatliv (ca 1%). Også mænd i landbruget har lange arbejdstider, men andelen, der oplever negativ effekt af arbejdet, ligger under gennemsnittet. Det kunne tyde på, at når arbejdspladsen befinder sig i hjemmet, oplever man ikke i samme grad en negativ effekt på familielivet. 14 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

AFGANG FRA ARBEJDSMARKEDET Perioden mellem 1995 og 2000 har været præget af økonomisk opsving og efterhånden mangel på arbejdskraft. Afgang fra arbejdsmarkedet før normal pensionsalder er ikke alene et problem for arbejdsmarkedet, men i lige så høj grad for de ansatte, som er blevet syge og uarbejdsdygtige og dermed oplever at miste indtægtsgrundlag, sociale kontakter, evt identitetsgrundlag og livskvalitet. Tabel 10 viser, hvor stor en andel af de 18-54-årige kvinder og mænd, der indgik i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte i 1990 og 1995, som forlod arbejdsmarkedet med førtidspension eller langtidssygdom inden for en femårsperiode. Vi ser, at der i 90 ernes anden halvdel ikke er nogen statistisk sikker nedgang i andelen af kvinder eller mænd, der har forladt arbejdsmarkedet, sammenlignet med 90 ernes første halvdel. Kun for kvinder i aldersgruppen 50-54 år finder vi et fald i afgang fra arbejdsmarkedet. For kvinder mellem 30 og 49 år er der ikke nogen faldende tendens. Ser vi på andelen af kvinder og mænd, som var i arbejde i 1990 og i 2000 har forladt arbejdsmarkedet, er det 4,7% af kvinderne mod kun 2,5% af mændene. Afgang fra arbejdsmarkedet forekommer hyppigst i social- og sundhedssektoren og i jobgrupperne social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen samt rengøringsassistenter. De fundne forskelle i kvinders og mænds helbredssymptomer kan være en af forklaringerne på, at kvinder oftere forlader arbejdsmarkedet før normal pensionsalder. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 15

METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og 2000. I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med 5.395 lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt 5.454 lønmodtagere i 1995 og 5.940 lønmodtagere i 1990. Tallene her er opgjort for alle, der var 18-59 år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og 1995. I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. Aldersfordelingen imellem kvinder og mænd, der indgår i undersøgelsen, er stort set identisk. Derfor er der ikke i sammenligningerne korrigeret for alder. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de 18-29- årige. I opgørelserne efter job og branche i 2000 sammenlignes de enkelte job og brancher med alle øvrige job og brancher. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke blev stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og 1995. I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med 1990- og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. 16 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

TABELLER Tabel 1: Andelen af kvinder og mænd i forskellige brancher, 2000. Procent. Tabel 1 Kvinder Mænd I alt Antal i alt Industri 29 71 100 986 Bygge og anlæg 11 89 100 292 Grafisk 38 62 100 81 Transport og en gros 32 68 100 508 Handel 53 47 100 263 Service og tjenesteydelser 56 44 100 420 Jordbrug 36 64 100 135 Social og sundhed 84 16 100 981 Undervisning og forskning 62 38 100 476 Finans/Offentlig kontor og adm. 56 44 100 444 Privat kontor og administration 48 52 100 461 Antal i alt: 2.676 2.719 5.395 Tabel 2A: De 6 jobgrupper med den største andel kvinder, 2000. Procent. Tabel 2A Procent Antal i alt Kontorassistenter, privatansat 7 188 Kontorassistenter, offentligt ansat 6 152 Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv 5 149 Folkeskolelærere 4 120 Sygeplejersker 4 115 Pædagoger, daginstitution 4 113 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 17

Tabel 2B: De 6 jobgrupper med den største andel mænd, 2000. Procent. Tabel 2B Procent Antal i alt Chefer 8 237 Godstrafikchauffører 4 110 Sælgere 3 99 Arbejdsledere 4 106 Selvstændige, service 3 92 Elektrikere 3 87 Tabel 3: Andelen af kvinder og mænd i forskellige socioøkonomiske grupper, 2000. Procent. Tabel 3 Kvinder Mænd I alt Antal i alt Højere funktionærer 32 68 100 856 Mellem funktionærer 52 48 100 1178 Lavere funktionærere 63 37 100 1721 Faglærte arbejdere 27 73 100 686 Ufaglærte arbejdere 44 56 100 1091 Under uddannelse 49 51 100 230 Antal i alt 2.799 3.056 5.438 Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. 18 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

Tabel 4: Andel af kvinder og mænd med forskellige arbejdstider, 2000. Procent. Tabel 4 Kvinder Mænd Alle Deltid: 29 timer ugentlig eller mindre 15 4 9 Lange arbejdsdage: 10 timer eller mere 4 12 8 Lang arbejdsuge: 48 timer eller mere 8 22 15 Uregelmæssigt arbejdstidsskema 11 12 11 Aftenarbejde 6 5 5 Natarbejde 3 3 3 Antal i alt 2.799 3.056 5.855 Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. Tabel 5: Andel af kvinder og mænd med forskellige fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, 2000. Procent. Tabel 5 Kvinder Mænd Alle Generende støj 13 18 16 Høj støj 27 31 29 Kropsvibrationer 1 9 6 Kulde 13 27 20 Træk 19 24 21 Varierende temperatur 26 35 31 Opløsningsmidler 2 5 4 Rengøringsmidler 11 6 8 Arbejde med våde hænder 24 17 20 Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 19

Tabel 6: Andel af kvinder og mænd med forskellige ergonomiske påvirkninger samt udsat for arbejdsulykker, 2000. Procent. Tabel 6 Kvinder Mænd Alle Kombineret EGA 5 3 4 Bevæge-EGA 23 16 19 Bøjet nakke 19 16 18 Arbejde ved PC-skærm 24 17 20 Fysisk anstrengende arbejde 1 2 2 Arbejde med bøjet hånd 25 29 27 Hugsiddende arbejde 11 16 13 Arbejdsulykke sidste år 1) 4 6 5 1) opgørelsen er baseret på personer med mindst 1 års anciennitet. Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. Tabel 7: Andel af kvinder og mænd med besvær i bevægeapparatet inden for de sidste 12 mdr., 2000. Procent. Tabel 7 Kvinder Mænd Alle Nakke 22 12 17 Skuldre 16 9 12 Hænder 10 5 7 Knæ 12 10 11 Lænderyg 23 16 19 Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. 20 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

Tabel 8: Allergiske symptomer og hudproblemer blandt kvinder og mænd, 2000. Procent. Tabel 8 Kvinder Mænd Alle Høfeber 21 18 19 Atopisk eksem 10 7 9 Astma 9 8 8 Hudproblemer 25 20 22 Hudproblemer arme, hænder 15 10 13 Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. Tabel 9: Andelen af kvinder og mænd, som oplever, at arbejdet påvirker privatlivet på en dårlig måde, opdelt efter familiestatus, 2000. Procent. Tabel 9 Kvinder Mænd Alle Antal i alt Samlevende m. småbørn 16 19 18 1.283 Enlig m. småbørn 17 17 17 72 Samlevende m. store børn 13 17 15 1.299 Enlig m. store børn 16 33 20 186 Samlevende uden børn 12 14 13 1.804 Enlig uden børn 18 15 16 1.106 Uoplyst 2 2 2 105 Total 14 16 5.855 Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 21

Tabel 10: Andelen af kvinder og mænd i forskellige aldersgrupper, som har forladt arbejdsmarkedet med førtidspension eller langtidssygdom i perioderne1990-95 og 1995-2000. Procent. Tabel 10 1990-95 1995-2000 1990-2000 18-29 år Kvinder 1,3 1,1 Mænd 0,6 0,3 30-39 år Kvinder 1,6 1,9 Mænd 1,7 0,6 40-49 år Kvinder 3,6 4,4 Mænd 1,8 1,7 50-54 år Kvinder 10,9 4,7 Mænd 4,6 3,9 Total Kvinder 3,1 2,8 Mænd 1,6 1,2 18-54 Kvinder 4,7 Mænd 2,5 Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. 22 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

LITTERATUR Borg V og Burr H (1997). Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-95. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E og Borg V (2001). Arbejdsmiljø i Danmark 2000. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Bøggild H og Knutsson A (1999). Shift work, risk factors and cardiovascular disease. Scand J Work Environ Health;25:85-99. Danmarks Statistik, Ligestillingsrådet (1999). Kvinder og mænd. København. Härenstam A, Westberg H, Karlqvist L et al (2000). Hur kan könsskillnader i arbets- och livsvillkor forstås? Stockholm: Arbetslivsinstituttet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 23

Flere kvinder end mænd er udsat for ensidigt gentaget arbejde. Flere kvinder end mænd oplever høje følelsesmæssige krav og konflikter i arbejdet. Samtidig har færre kvinder indflydelse på arbejdet. Mænd er til gengæld oftere udsat for støj, kulde og træk. Forskellene består, selvom vi tager hensyn til, at kvinder og mænd har forskellige job. Mændene tilbringer mere tid på arbejdet, idet færre har deltid, og flere har lange arbejdsuger. Der er sket et markant fald fra 1990 til 2000 i andelen af kvinder på deltidsarbejde. Kvinder rapporterer flere helbredssymptomer end mænd. Kvinder forlader i større omfang arbejdsmarkedet før normal pensionsalder med førtidspension eller langtidssygdom. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum 5.000 lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN 87-7904-080-2 Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 e-post: ami@ami.dk www.ami.dk