Formelsamling Kaos 2005

Relaterede dokumenter
Minikaos - må ikke bruges til noget. Henrik Dahl

Klassisk kaos. Kaotiske systemer. Visse regulariteter universalitet

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel

Klassisk kaos. Kaotiske systemer. Visse regulariteter universalitet

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet

Mat H 2 Øvelsesopgaver

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

DOK-facitliste DOK. DOK-facitliste 1

Gamle eksamensopgaver (DOK)

er en n n-matrix af funktioner

Oversigt [S] 7.2, 7.5, 7.6; [LA] 18, 19

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Eksamen i Mat F, april 2006

DESIGNMAT FORÅR 2012: UGESEDDEL Forberedelse Læs alle opgaverne fra tidligere ugesedler, og læg særlig mærke til dem du har spørgsmål til.

UGESEDDEL 9 LØSNINGER. Sydsæter Theorem 1. Sætning om implicitte funktioner for ligningen f(x, y) = 0.

Mere om differentiabilitet

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. Hele rummet uden z aksen

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f

MM501 forelæsningsslides

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 11

Gult Foredrag Om Net

Mat H /05 Note 2 10/11-04 Gerd Grubb

Eksamen i Calculus. Onsdag den 1. juni Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Prøveeksamen i Calculus

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

DesignMat Lineære differentialligninger I

Eksamen i Mat F, april 2006

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

DesignMat Lineære differentialligninger I

Matematik F2 Opgavesæt 2

Ekstremumsbestemmelse

20 = 2x + 2y. V (x, y) = 5xy. V (x) = 50x 5x 2.

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 10

8 Regulære flader i R 3

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension

Analyse 1, Prøve 4 Besvarelse

11. Funktionsundersøgelse

Ekstremum for funktion af flere variable

MM501 forelæsningsslides

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Wigner s semi-cirkel lov

Fordybelsesprojekt Matematik 2, forår 2005 Potensrækker

- I, OM OG MED MATEMATIK OG FYSIK

Reeksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 17.

Matematisk modellering og numeriske metoder

(c) Opskriv den reelle Fourierrække for funktionen y(t) fra (b), og afgør dernæst om y(t) er en lige eller ulige funktion eller ingen af delene.

Besvarelse, Eksamen Analyse 1, 2013

Klassisk Taylors formel

Formelsamling - MatF2. Therkel Zøllner og Amalie Christensen 27. juni 2009

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

MATEMATIK 3 EN,MP 17. september 2014 Oversigt nr. 1

Elementær sandsynlighedsregning

MASO Uge 8. Invers funktion sætning og Implicit given funktion sætning. Jesper Michael Møller. Department of Mathematics University of Copenhagen

GEOMETRI-TØ, UGE 3. og resultatet følger fra [P] Proposition 2.3.1, der siger, at

Gamle eksamensopgaver (MASO)

Oversigt Matematik Alfa 1, August 2002

Reeksamen i Calculus

Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Specielt: Var(aX) = a 2 VarX 1/40. Lad X α, X β og X γ være stokastiske variable (vinkelmålinger) med

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Januar 2019

Første konstruktion af Cantor mængden

z 1 = z 1z 1z 1 z 1 2 = z z2z 1 z 2 2

DOK DOK-facitliste 1. DOK-facitliste

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

MM501 forelæsningsslides

Lokalt ekstremum DiploMat 01905

Almen Matematisk Dannelse

(Prøve)Eksamen i Calculus

Største- og mindsteværdi Uge 11

= λ([ x, y)) + λ((y, x]) = ( y ( x)) + (x y) = 2(x y).

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))

MM501/MM503 forelæsningsslides

af koblede differentialligninger (se Apostol Bind II, s 229ff) 3. En n te ordens differentialligning

Funktion af flere variable

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Calculus Uge

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 6.

Svar til eksamen i Matematik F2 d. 23. juni 2016

Fononiske Båndgab. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2005

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13

Reeksamen i Calculus

Note om Laplace-transformationen

Module 1: Lineære modeller og lineær algebra

Fejlforplantning. Landmålingens fejlteori - Lektion 5 - Fejlforplantning. Repetition: Varians af linear kombination. Eksempel: Vinkelberegning

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [DL] 1, 2

Signalbehandling og matematik 1 (Tidsdiskrete signaler og systemer)

Lineære systemer med hukommelse.

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen

Transkript:

Formelsamling Kaos 2005 Lykke Pedersen Indhold 1 En dimension 2 1.1 Fixpunkter og stabiliet...................... 2 1.2 Bifurkationer........................... 3 2 To dimensioner 4 2.1 Lineære systemer......................... 4 2.2 Faserum.............................. 5 2.3 Grænsecykler........................... 7 2.4 Bifurkationer........................... 7 2.5 Poincaré maps........................... 8 3 Kaos 9 3.1 Lorenz systemer.......................... 9 3.2 En dimensionale maps...................... 10 3.3 Fraktaler.............................. 11 3.4 Sære attraktorer......................... 12 1

1 EN DIMENSION 2 1 En dimension 1.1 Fixpunkter og stabiliet Pile: ẋ > 0: mod højre ẋ < 0: mod venstre Logistisk ligning Ṅ = rn ( 1 N ) K hvor K er den bærende kapacitet. N = 0 er ustabilt, og N = K er stabilt. Stabilitet f (x) > 0: ustabilt f (x) < 0: stabilt Eks. og entydighed Betragt begyndelsværdi problemet ẋ = f(x) x(0) = x 0 Antag at f(x) og f (x) er kontinuerte på et åbent interval R på x-alsen og antag, at x 0 er et punkt i R. Så har begyndelsværdi problemet en løsning x(t) på et interval ( τ, τ) om t = 0, og løsningen er entydig. Periodicitet Der er ingen periodiske løsninger til ẋ = f(x). Potentialer Potentialet defineres som f(x) = dv dx med ẋ = f(x) = dv/dt fås ( ) dv dv dt = 0 dt dv = 0: ligevægt; V er konstant dx Lokalt minimum: stabilt fixpunkt. Lokalt maksimum: ustabilt fixpunkt.

1 EN DIMENSION 3 1.2 Bifurkationer Saddle-node Typisk ligning for saddle-node bifurkation: ẋ = r + x 2 eller ẋ = r x 2 Der opstår to fixpunkter ud af ingenting. Transkritisk Typisk ligning for transkritisk bifurkation: ẋ = rx x 2 Der skiftes stabilitet af fixpunkterne. Superkritisk pithc. Typisk ligning for superkritisk pitchfork bifurkation: ẋ = rx x 3 Invariant under skift fra x til -x. x 3 virker stabiliserende. Et stabilt fixpunkt x = 0 skifter stabilitet ved r = 0, og to nye stabile fixpunkter opstår x = ± r. Subkritisk pithcfork Typisk ligning for superkritisk pitchfork bifurkation: ẋ = rx + x 3

2 TO DIMENSIONER 4 x 3 virker destabiliserende. x = 0 er stabilt for r < 0 men skifter stabilitet ved r = 0. x = ± r er ustabile for r > 0 og forsvinder for r 0. Afdimensionalisering Se bogen s.61. Ved højere ordensled kan systemet stabiliseres og stadig være invariant under skift fra x til -x. F.eks stabileres hvis ẋ = rx + x 3 x 5 her kan der opstå hysterese se s. 59. Uperfekte bif. Man kan addere en konstant h 0 til pitchfork bifurkationerne, derved får man en uperfekt bifurkation. F.eks. ẋ = h + rx x 3 Der sker en saddle-node birfurkation for h c (r) = 2r 3 r 3 Der er ét fixpunkt for h < h c (r) og 3 fixpunkter for h > h c (r). Plotter man x over (r,h)-planen får man en cusp katastrofe plan. 2 To dimensioner 2.1 Lineære systemer Mangfoldighed Den stabile mangfoldighed for saddelpunktet x er defineret, som det sæt af begyndelsesværdier x 0 sådan at x(t) x for t. Den ustabile mangfoldighed for saddelpunktet x er defineret, som det sæt af begyndelsesværdier x 0 sådan at x(t) x for t. Tiltrækkende For alle traktorier tæt på x gælder der x(t) x for t Liapunov stabil Fixpunktet x er Liapunov stabilt, hvis alle traktorier som starter tæt på x, forbliver tæt på det hele tiden.

2 TO DIMENSIONER 5 Stabilt x er både tiltrækkende og Liapunov stabilt. Center Alle egenværdier er imaginære. Perioden er T = 1 2 2π 4 τ 2 Spiral Komplekse egenværdier optræder. Stabil hvis Re(λ) < 0 og ustabil hvis Re(λ) > 0 2.2 Faserum Nullclines Defineres som linier hvor ẋ = 0 eller ẏ = 0. Eks. og entydighed Betragt begyndelsesværdi problemet ẋ = f(x), x(0) = x 0. Antag at f er kontinuert, og at alle dens partielle afledede f i / x j, i, j = 1,..., n er kontinuerte for x i et åbent interval D R n. Så gælder for x 0 D, at begyndelsesværdiproblemet har en løsning x(t) på et tidsinterval ( τ, τ) omkring t = 0, og løsningen er entydig. Poincaré-Bendixson Hvis en traktorie er indesluttet i en lukket, begrænset region, og der ikke er nogen fixpunkter i den region, så vil traktorien nærme sig en lukket kurve. Jacobiant ( f x g x f y g y ) (x,y ) Linearisering ( u v ) = ( f x g x f y g y ) ( u v Kan kun bruges til afgørelse af saddel punkter, knuder eller spiraler. ) Robust Repellers: begge egenværdier har en positiv real del. Attraktorer: begge egenværdier har en negativ real del. Saddles: en egenværdi er negativ den anden er positiv. Marginal Centers: Begge egenværdier er kun imaginære. Higher-order and non-isolated fixedpoints: mindst en egenværdi er nul. Hyperbolsk Re(λ) 0 for begge egenværdier. Linearisering giver den eksakte stabilitet.

2 TO DIMENSIONER 6 Basin of attr. Givet et tiltrækkende fixpunkt x, så er sættet af begyndelsesværdier x 0 for hvilke x(t) x for t defineret som the bassin of attraction. Konservativt system Givet et system ẋ = f(x), så er en bevaret størrelse en reel-funktion E(x), som er konstant på traktorier. Et konservativt system kan ikke have nogle tiltrækkende fixpunkter. Centrer bestemt af linearisering er centrer for konservative systemer. Theorem 6.5.1: Betragt et system ẋ = f(x), hvor x = (x, y) R 2 og f er kontinuert differentiabel. Antag at der eksisterer en bevaret størrelse E(x) og antag, at mathbfx er et isoleret fixpunkt. Hvis x er et lokalt minimum for E, så er alle traktorier tæt på x lukkede. Reversible systemer Ethvert system mẍ = F (x) er symmetrisk under tids ombytning. Hvis (x(t),y(t)) er løsninger, så vil (x(-t),-y(-t)) også være det. Definition: Et reversibelt system er et 2. ordens system som er invariant under t t og y y. F.eks. systemet ẋ = f(x, y) og ẏ = g(x, y) med f lige og g ulige. Theorem 6.6.1: Hvis x = 0 er et lineært center for det kontinuerte diff. system ẋ = f(x, y) og ẏ = g(x, y) og hvis systemet er reversibelt, så vil alle traktorier tæt på origo være lukkede kurver. Indeks Indekset for en lukket kurve C er et heltal, der måler krumningen af vektorfeltet på C. Hvis ẋ = f(x) er et glat vektorfelt i faserummet. Betragt da en simpel, lukket kurve C, som ikke løber gennem nogen fixpunkter. Ved hvert punkt x på C, vil vektorfeltet ẋ = (ẋ, ẏ) danne en vinkel med x-aksen φ = tan 1 (ẏ/ẋ) Lad [φ] C være den totale ændring af φ i løbet af en omgang, så er indekset af den lukkede kurve C med respekt til vektorfeltet f I C = 1 2π [φ] C

2 TO DIMENSIONER 7 Under deformation af C ændres I C ikke. I C = 0, hvis C ikke omslutter nogen fixpunkter. I C er uændret under t t. Hvis C er en traktorie for systemet, så er I C = +1. Theorem 6.8.1: Hvis en lukket kurve C omslutter n isolerede fixpunkter x 1,..., x n, så er I C = I 1 + I 2 + + I n hvor I k er indekset for x k for k = 1,..., n. Theorem 6.8.2: Enhver lukket bane i faserummet må omslutte fixpunkter hvor deres indeks summer til +1. 2.3 Grænsecykler Grænsecykler Kan ikke opstå ved lineære systemer. Dulacs kriterie Lad ẋ = f(x) være et kontinuert differentiabel vektorfelt defineret på et simpelt forbundet underrum R af faserummet. Hvis der eksisterer en kontinuert reel differentiabel funktion g(x), sådan at (gẋ) har samme fortegn i hele R, så er der ingen lukkede kurver, som udelukkende ligger i R. g(x) kan være 1, 1/x a, y b, e ax og e ay. Poincaré-Bendixson Antag at: 1. R er en lukket, begrænset mængde af rummet. 2. ẋ = f(x) er et kontinuert differentiabel vektorfelt på en åben mængde indeholdende R. 3. R indeholder ikke nogen fixpunkter. 4. Der eksisterer en traktorie C, som er begrænset til R. Så er C enten en lukket bane, eller den spiralerer mod en lukket bane når t. I begge tilfælde indeholder R en lukket kurve 2.4 Bifurkationer Saddle-node Typisk system: ẋ = µ x 2 og ẏ = y

2 TO DIMENSIONER 8 Trankritisk Typisk system: ẋ = µx x 2 og ẏ = y Superkritisk pitch. Typisk system: ẋ = µx x 3 og ẏ = y Subkritisk pitchfork Typisk system: ẋ = µx + x 3 og ẏ = y Hopf Kan opstå i faserum med dimension 2. To egenværdier, der er hinandens kompleks konjugerede, krydser den imaginærer akse og kommer ind i højre halvplan. Superkritisk Hopf En stabil spiral ændres til en ustabil spiral omringet af en næsten elliptisk grænsecykel. Typisk system: ṙ = µr r 3 θ = ω + br 2 Generelle regler: Subkritisk hopf Typisk system: 1. Størrelsen af grænsecyklen vokser kontinuert fra 0 og forøges proportionelt med µ µ C, for µ tæt på µ C (se systemet s.250). 2. Frekvensen af grænsecyklen er ca. givet ved ω = Im(λ), evalueret ved µ = µ C. Perioden er T = 2π + O(µ µ Im(λ) C). ṙ = µr + r 3 r 5 θ = ω + br 2 r 3 virker nu destabiliserende. Ved µ = 0 sker en subkritisk Hopf bifurkation hvor den mellemliggende ustabile grænsecykel snørres rundt om det stabile fixpunkt, der bliver ustabilt. Hysterese er muligt. 2.5 Poincaré maps Poincaré map Betragt et n dimensionelt system ẋ = f(x). Lad S være en n-1 dimensionel overflade, hvor ALLE traktorier går igennem og ikke langs med. Poincaré map et P er en afbildning fra S til S. Hvis x k S betegner den k te skæring med S, så er Poincaré map defineret ved x k+1 = P (x k ) Antag at x er et fixpunkt for P, så vil en traktorie der starter ved x også ende ved x efter en tid T.

3 KAOS 9 3 Kaos 3.1 Lorenz systemer Lorenz lignigner ẋ = σ(y x) ẏ = rx y xz ż = xy bz σ (Prandtl nummer), b,r (Rayleigh nummer) 0. Løsninger er symmetriske da (x, y) ( x, y) ikke ændrer systemet. V (t) = V (0)e (σ+1+b)t, volumener skrumper eksponentielt. Volumen ændring V = V ḟdv Fixpunkter Origo (x, y, z ) = (0, 0, 0) er saddelpunkt hvis r > 1 og stabil knude for r < 1 (egentlig globalt stabilt fixpunkt). C + og C er fixpunkter for r > 1 med x = y ± b(r 1) og z = r 1. De er lineære stabile for 1 < r < r H = σ(σ + b + 3) σ b 1 og mister stabiliteten i en Hopf bifurkation. Kaos Aperiodisk opførelse på lang sigt i et deterministisk system, som afhænger sensitivt af begyndelsesbetingelserne i et faserum med dimension større end eller lig 3. 1. Aperiodisk: Der er traktorier som aldrig går mod fixpunkter, periodiske baner, eller quasiperiodiske baner når t 2. Deterministisk: systemet har ingen tilfældige inputs eller forstyrrende elementer. 3. Sensitiv afh. af beg.bet.: Nærliggende traktorier separeres eksponentielt hurtigt. Attraktor En attraktor er en lukket mængde som har følgende egenskaber: 1. A er invariant 2. A tiltrækker et åbent sæt af begyndelsesværdier 3. A er minimal Sær attraktor En attraktor der er stærkt afhængig af begyndelsesværdierne.

3 KAOS 10 3.2 En dimensionale maps Stabilitet λ = f (x ) < 1: x er stabilt. λ = f (x ) > 1: x er ustabilt. λ = f (x ) = 0: x er superstabilt. λ < 0 x n konvergerer mod x via dæmpede oscillationer. λ > 0 x n konvergerer monotont mod x. Logistisk map x n = rx n (1 x n ) med x n 0 og r 0. r < 1: x n 0 for n. Periode fordoblinger: Liapunov eksp. r periode 3 Periode 2 fødes 3,449... 4 3,5440... 8 3,5644... 16 3,568759... 32.. 3,569946... { } 1 n 1 λ = lim ln f (x i ) n n i=0 λ = for superstabile fixpunkter og cykler. λ < 0 for fixpunkter og stabile cykler. λ > 0 for kaotiske attraktorer. U-sekvens De periodiske attraktorer opstår altid i samme sekvens Feigenbaum 1, 2, 2 2, 6, 5, 3, 2 3, 5, 6, 4, 6, 5, 6 δ = lim n r n rn 1 r n+1 r n = 4, 669... hvor r n betegner en værdi for r, hvor der opstår en bifurkation. Dette gælder for alle unimodale maps, dvs alle dem der ligner det logistiske.

3 KAOS 11 Lad x m betegne maksimum for f, og lad d n betegne afstanden fra x m til det nærmeste punkt på en periode 2 n -cykel, så vil d n α = lim = 2, 5029... n d n+1 Renormalisering Lad f(x, r) betegne et unimodalt map og x m et maksimum for f. Lad desuden r n betegne den værdi for r, hvor der opstår en 2 n -cykel, og lad R n betegne den værdi for r, hvor den 2 n -cykel er superstabil. En super stabil cykel indeholder altid x m. f renormaliseres ved lim n αn f (2n ) ( x n) α, R = g n 0 (x) hvor g 0 er en universel funktion med et superstabilt fixpunkt. 3.3 Fraktaler Cantor mængden C har en struktur selv på meget lille skala. C er selvsimilær. Dimensionen af C er ikke et heltal. (dim 0,63) Similaritets dim Antag at en mængde består af m kopier af sig selv og skaleret ved en faktor r. Så er similartitets dimensionen givet ved d = ln m ln r Topologisk C-sæt En lukket mængde S kaldes en topologisk cantor mængde hvis den opfylder: 1. S er fuldstændig usammenhængende. 2. S indeholder ikke nogen isolerede punkter; givet et punkt p S og enhver lille distance ɛ > 0, så er der et andet punkt q S med afstanden ɛ til p. Box dimension Lad S være en delmængde af det D-dimensionale Euklidiske rum, og lad N(ɛ) være det mindste antal af D-dimensionale terninger med sidelængder ɛ, der kan dække S. Så er box dimensionen d = lim n ln N(ɛ) ln(1/ɛ)

3 KAOS 12 Punktvis dimension Fastsæt et punkt x på attraktoren. Lad N x (ɛ) betegne antallet af punkter på A der ligger i en kugle med radius ɛ om x. Når ɛ forøges vil antallet af punkter indenfor kuglen forøges som N x (ɛ) ɛ d hvor d kaldes den punktvise dimension ved x. Korrelation dim. For at få en dimension af hele A tages gennemsnittet af N x (ɛ) fra den punktvise dimension ved flere x er. Den resulterende størrelse er Hénon map C(ɛ) ɛ d hvor d kaldes korrelations dimensionen. Generelt gælder d korrelation d box. 3.4 Sære attraktorer x n+1 = y n + 1 ax 2 n og y n+1 = bx n Hénon map et er invertibelt. Hénon map et er dissipativt; det sammentrækker arealer med samme hastighed overalt i rummet. For specifikke parametre a og b har Hénon map et en trapping region. Nogle traktorier af Hénon map et går mod uendelig. Areal bevarende Hvis det J(x, y) < 1 for alle (x, y), så er map et areal bevarende. Rössler system ẋ = y z ẏ = x + ay ż = b + z(x c) Det undergår en periode fordoblende vej til kaos.

Indeks Afdimensionalisering, 4 Areal bevarende, 12 Attraktor, 9 Sær, 9 Basin of attraction, 6 Bifurkation Hopf, 8 Saddle-node, 3, 7 Subkritisk Hopf, 8 Subkritisk pitchfork, 3, 8 Superkritisk Hopf, 8 Superkritisk pitchfork, 3, 8 Transkritisk, 3, 8 Uperfekt, 4 Cantor mængden, 11 Center, 5 Definition af kaos, 9 Dimension Box, 11 Korrelation, 12 Punktvis, 12 Similaritets, 11 Dulacs kriterie, 7 Eksistens og entydigheds sætning 2 dimensioner, 5 Ekstistens og entydigheds sætning 1 dimension, 2 Feigenbaum, 10 Fixpunkt Hyperbolsk, 5 Lorenz systemet, 9 Marginal, 5 Robust, 5 Stabilt, 5 Tiltrækkende, 4 Grænsecykler, 7 Hénon map, 12 Hysterese, 4 Indeks, 6 Jacobiant, 5 Konservativt system, 6 Liapunov Eksponenten, 10 Stabil, 4 Linearisering, 5 Logistisk Ligning, 2 map, 10 Lorenz lignigner, 9 Mangfoldighed Stabil, 4 Ustabil, 4 Nullclines, 5 Periodicitet, 2 Poincaré map, 8 Poincaré-Bendixson theorem, 5, 7 Potentialer, 2 Rössler system, 12 Renormalisering, 11 Reversible systemer, 6 Spiral, 5 Stabilitet, 2, 10 Topologisk Cantor smængde, 11 U-sekvens, 10 Volumen ændring, 9 13