LANGELAND KOMMUNE. Motorik - en handlingsvejledning for børnehaven

Relaterede dokumenter
LANGELAND KOMMUNE. Motorik - en handlingsvejledning for sundhedsplejen

LANGELAND KOMMUNE. Overgange mellem hjem, daginstitution og skole/sfo - en handlingsvejledning. November 2008

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

LANGELAND KOMMUNE. Børn og unge i sorg. - en handlingsvejledning

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Referatet blev godkendt. Dagsordnen blev godkendt

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Dokumentation, samarbejde og gode overgange

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Holbæk Kommune Børn og Unge sekretariatet TILSYNSSKEMA KOMMUNALE INSTITUTIONER HOLBÆK KOMMUNE 2014

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. 4. I beslutter, hvilke metoder I vil bruge til kortlægningen, og hvornår I vil gøre arbejdet.

Skoleudsættelse. Information og vejledning til forældre om udsat skolestart

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Faglig profil Børneinstitutionen Rasmus Rask

Børn og Bevægelseskultur (BOB) i Københavns Kommune. Birgitte Møs, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade Aabybro Tlf

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud

Referat af kontaktpersonsmøde d. 22. marts 2013

PA uddannelse PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Børnehaven Svalereden august 2013

DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Trivselsundersøgelse

i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Børn med særlige behov

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

Skovvangskolens. Specialcenter

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Løve Børnehave. Bøstrupvej 5, Løve Høng

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2

SPØRGESKEMA TIL KORTLÆGNING AF DE SOMATISKE BØRNEADELINGERS PRAKSIS PÅ SELVMORDSOMRÅDET

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Dagpleje eller vuggestue? Find den rigtige pasning til dit barn

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

SOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER.

ÅRSRAPPORTER Dato

Krise- og sorgplan for Lørslev Friskole & Børnecenter

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016

Folkeskolerne i Struer kommune

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

for børn med behov for en særlig indsats

Program for læringsledelse

Uanmeldt tilsyn. Højgaard børnehus. Anne-mariesvej 12, Lind Susanne Illum. Konst. Leder. Pia Strandbygaard. Joan Dahl Nørgaard

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2018

Vigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune

Tilsynsrapporten tager afsæt i de Kommunale mål og rammer for tilsyn hos kommunale dagplejere.

Tilsynet tager som udgangspunkt 3 timer 30 min, og med 2 tilsynsførende. I 2014 er tilsynet bestående af;

Hvor lang tid tager det? Udfyldelsen af spørgeskemaet for et barn tager ca minutter som forberedelse til forældresamtalerne.

Midtvejsevaluering af Projekt Fælles Indsats

Tilsynet tager som udgangspunkt 3 timer 30 min, og med 2 tilsynsførende. I 2014 er tilsynet bestående af;

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Transkript:

LANGELAND KOMMUNE Motorik - en handlingsvejledning for børnehaven November 2008 1

Handlingsvejledning Motorik som forebyggende indsats Introduktion og vejledning Baggrund Det er velkendt at motorik er en meget væsentlig del af et barns udvikling. Veludviklet motorisk sans er én af forudsætningerne for barnets mulighed for videre udvikling indenfor andre områder også som f.eks. sprog og det sociale område. Derfor arbejdes der også med dette i institutionerne i Langeland Kommune. Indsatsen i institutionerne er imidlertid karakteriseret ved at være varierende p.g.a. forskellig praksis i de tre tidligere kommuner på Langeland, forskelle m.h.t. vægtning, tilgang m.v. På baggrund af ovenstående har Langeland Kommune udviklet denne handlingsvejledning for at harmonisere indsatsen på et højt niveau. Vejledningen er med til at skabe kontinuitet og sammenhæng i det faglige samt tværfaglige samarbejde for fagpersonalet, der arbejder med børn 0-6 år i institutionerne, og dermed forebyggge motoriske problemer endnu tidligere. Nærværende handlingsvejledning med bilag er udarbejdet af daginstitutionsleder Aase Rosenfeldt, Lindelse Børnehave; dagplejeleder Lene Ottesen, sundhedsplejerske Anne Katrine Sørensen, dagplejepædagog Mona Urup, pædagog Irmgard Busk, Børnehuset Mølkebøtten, pædagog Gunda Gisselmann og Deniza B. Hansen, begge Tranehuset, motorikpædagog Christina Davidsen Kirk, PPR, og projektmedarbejder Mette Walentini, Forebyggelsescentret. Indhold Handlingsvejledning om forebyggende motorikindsats Evaluering Bilag 1: Skema ØØ til observation (motorikkonsulent) 2

Ibrugtagning Handlingsvejledningen tages i anvendelse pr. 1. februar 2009. Alle børn fra 0 6 år, bosiddende i Langeland Kommune, er herefter omfattet af den forebyggende motorikindsats som beskrevet i denne handlingsvejledning. Arbejdsgang Forebyggende motorikindsats begynder med observation og en undren over det, man ser. Fagpersonen observerer egentlig barnets bevægelsesmønster, og om det svarer til alderen. Vi taler her om observationer, der giver anledning til overvejelser og ikke om en egentlig bekymring i første omgang. Det er de tre sanser; labyrint-, føle- og stillingssansen, fagpersonerne iagttager hos barnet og lægger mærke til, om de er understimulerede. Fagpersonale Indsatsen varetages af sundhedsplejersker, dagplejere, børnehavepersonale og motorikpædagoger, og det er derfor muligt at iagttage hele aldersgruppen fra 0-6 år og give dem en god, faglig støtte ved behov. Faglig viden og udvikling Observation baseres på faglig viden. Det tilstræbes at alle fagpersoner, der arbejder med børn 0 6 år, har den grundlæggende viden fra materialet Tidligere Indsats opnået på kursus. Det er institutionsledernes ansvar at udbrede og fastholde fokus på børns motorik, som en naturlig del af arbejdet med børnene, samt holde fagpersonerne opdateret med nyeste viden indenfor området, bl.a. via den oprettede arbejdsgruppe om forebyggende motorikindsats.1 Forankring og udvikling af indsatsen sker dels ved, at emnet motorik jævnligt tages op på arbejdspladsen i relevante sammenhænge, dels ved evaluering af indsatsen mindst én gang årligt. Handlingsvejledning ved forebyggende motorikindsats 1 Der er oprettet en motorik-faggruppe, der agerer som vidensbank og udveksler informationer om motorik med personalet i institutionerne. 3

Struktur -rammerne for indsatsen Målgruppe Børn fra 3 6 år, der går i børnehave. Udførende personalegrupper Børnehavepersonalet udfører handlinger vedrørende motorik i overensstemmelse med denne handlingsvejledning eller dokumenterer skriftligt, på hvilke punkter og hvorfor handlingsvejledningen er fraveget. Observation Proces -hvad der skal gøres og hvornår Børnehavepersonalet observerer og vurderer kvaliteten af de primære sanser under inddragelse af materiale om motorik2. Inddragelse af kollegaer og leder Ved undren over barnets motoriske formåen inddrages kollegaer og dernæst leder i observationerne og bidrager med deres faglige synspunkt. 2 Materialet, der anvendes af alle faggrupper, er Tidligere Indsats af Anne Brodersen og Bente Pedersen. Der er fire hæfter; hhv. Træning/Stimulation i 8 ugers alderen, 7 og 19 måneders alderen samt 3,7 års alderen. Faggrupperne inddrager relevante hæfter til den aldersgruppe børn, de arbejder med. 4

Planlægning af indsats Ved fortsat undren aftaler personalet derefter en følgende konkret, særlig indsats. Før en indsats iværksættes kontakter barnets kontaktperson forældrene. Inddragelse af Forældre Samtale med og rådgivning om forældres mulighed for indsats samt hvilken særlig indsats børnehaven iværksætter. Særlig indsats til barnet iværksættes derefter i børnehaven. Børn med ikke alderssvarende motorik Hvis fagpersonen mener, at der skal en yderligere indsats til for at støtte barnet, så henvender vedkommende sig i første omgang til sine kollegaer og leder, for at få deres vurdering af barnets motoriske formåen. Hvis dette bestyrker fornemmelsen henvender vedkommende sig til motorikkonsulenten og laver en aftale, så hun kan komme og observere barnet. Motorikpædagogen Observation Der skal observeres ud fra samtlige hæfter om Tidligere Indsats Registrering Skema ØØ anvendes Vurdering Om en yderligere indsats, her benævnt støtte, skal iværksættes, enten af barnets forældre, dets nærmeste faglige omsorgsperson 5

og/eller af motorikkonsulenten selv. Støtte Hvad denne støtte skal bestå af Planlægning af støtten med angivelse af indsatspersoner samt datoer for milepæle samt målopnåelse. Udførelse og opfølgning af plan Igangsætte støtten og være ansvarlig for dens udførelse, både proces og mål. Resultat Hvad denne proces skal føre til Børnehavepersonalet ser signaler på mangelfuldt udviklet motorik. Handler professionelt allerede ved en undren over dette under inddragelse af egnede faglige redskaber og relevante samarbejdspartnere. Informerer og samarbejder med barnets forældre om nødvendigheden af indsats. Planlægger og iværksætter indsats til afhjælpning af barnets problemer. Følger op på indsatsen og tager initiativ til om nødvendigt at inddrage motorikkonsulenten. Alt i alt sikres at alle børn får et fagligt blik på deres motoriske udvikling samt mulighed for hjælp og støtte til styrkelse af motorikken. Problemer afhjælpes mens de er små, og 6

dermed forebygges senere, sværere problemer. Dermed sikres også grundlaget for barnets fortsatte udviklingsmuligheder indenfor andre områder, f.eks. sprog. Evaluering Herunder anfører I hvilke positive og negative elementer vejledningen har ifølge jeres vurdering. I er velkomne til at tilføje elementer, der ikke er medtaget i skemaet. Svarene sendes til Inger Stenstrøm, Forebyggelsescentret, der vil forestå arbejdet med evalueringen sammen med arbejdsgrupperne i november 2009. Dette for at tilrette vejledningerne, så de bliver gode og brugbare retningslinier for jeres arbejde med egne handlingsplaner fremover. Isra@langelandkommune.dk Motorikvejledningen Besvarelse fra: Hvordan fungerer vejledningen som 7

rettesnor for arbejdet med egen handlingsplan? Er vejledningen let forståelig, svær, andet? Er den inspirerende, støttende, andet? Er der overflødige elementer? Hvilke? Kunne I tænke jer yderligere elementer i vejledningen? Hvilke? Gerne konkrete eks. 8