Uanset, om du overvejer at stifte virksomhed, eller har drevet virksomhed i årevis, er denne bog din vigtigste bog nogensinde. Denne bog er dit værktøj til at sige farvel til finanskrisen i denne omgang, og skabe vækst og værdi for alle de relationer, som du enten har eller kommer til at have. Denne første del drejer som taktik, strategier og organisation. Her drøfter vi formål, værdier, organisation, information, innovation, marketing, planlægning og medarbejdere. Der er meget mere i virksomhedsdrift. Virksomhedsdrift omhandler kommunikation, herunder forhandling, kritisk beslutningstagning og konflikthåndtering. Det er vigtigt, at du maksimerer dine evner, så du får kendskab til at håndtere en hvilken som helst situation eller problemstilling, som du kan blive stillet overfor som virksomhedsejer, leder eller medarbejder. Jeg har ønsket at give en overordnet beskrivelse af hvilke problemer og løsninger, som en virksomhed kommer i kontakt med. For hver gang jeg skriver en linje, er det skrevet tykke bøger om netop det emne. Beslut dig i dag for at gøre hvad der skal til for at få en vinder virksomhed eller blive en vinder medarbejder, og læs dem. Det er vigtigt at forstå, at nøglen til succes ikke afhænger af nogen andre end dig, og din vilje til at skabe og optimere de processer, der skal til, for at få gode relationer til dine kunder, og få solgt dine produkter. Finanskrisen har været sandhedens time for processer, der ikke virker. Design af organisationer er et af de allervigtigste værktøjer til at komme videre. Finanskrisen har ligeledes været sandhedens time for teorier om virksomhedsdrift og økonomi såvel på organisationsniveau som statsniveau. Finanskrisen vil således også være fødselshjælper for nye teorier og offentlig regulering. Den offentlige regulering af virksomheder, som vi kender den i dag, havde sit udgangspunkt 1930 ernes depression, hvor det gik op for folk, at det kapitalistiske marked ikke helt kunne passe sig selv uden en egentlig lovregulering. I tiden fra den industrielle revolution til depressionen havde virksomheder stort set haft lov til at passe sig selv. Nogle virksomheder som fx Henry Ford, var da også overladt til sig selv med ganske stor succes. Lovreguleringen var på den tid indskrænket til arbejdsmiljø, som fx begrænsning af børnearbejde (begrænsning ikke forbud), samt regulering af produktion af fødevarer, eftersom det indtil 1910 erne havde været helt sædvanligt fx ikke at begrænse rottetilstanden i slagtehuse, og tilsætte savsmul i mel. Således bestod pølser typiske af 1-5% rottekød, og mennesker blev forgiftede af andre fødevarer.
Det var den Amerikanske Præsident, Theodore Roosevelt, der satte en stopper for industriens ledelsesmæssige anarki, og var forgangsmand på området for offentlig regulering af virksomheder og produktion. Theodore Roosevelt fremsatte i 1904 Lov om Fremstilling af Ægte Fødevarer efter at have læst journalisten, Upton Sinclairs, bog Junglen, der omhandlede industriens sløseri og anvendelse af dødelige tilsætningsstoffer. Efter at have læst bogen, spiste Theodore Roosevelt efter sigende aldrig en pølse igen. Den nuværende finanskrise, der tog sit udgangspunkt i 2008, var ligeledes et opbrud med dele af de grundlæggende ledelsesmæssige og økonomiske teorier. Alan Greenspan, der var direktør for den Amerikanske Centralbank gennem 5 perioder var én af de personer, der fik skyld for finanskrisen. Han støttede lovgivning, der tillod salg af finansielle instrumenter, der viste sig uden egentlig værdi. Alan Greenspan påtog sig en del af ansvaret, på den måde, at han anerkendte, at han havde haft blind tillid til en af grundstenene i den økonomiske kapitaliske teori nemlig læren om, at en virksomhed altid af egen drift vil forsvare sin solvens, dvs. skabe et økonomisk fundament, der sikrer, at virksomheden til enhver tid kan betale sin drift og kreditorer, ligesom det altid vil være i en virksomheds egeninteresse at beskytte sin egen- og driftskapital og sine kapitalejeres interesser. Det viste sig imildlertid, at banker og finansielle institutioner fra sidst i 1990'erne til 2008 istedet havde tilgodeset sig selv. Bankerne havde gearet deres kapital helt op til faktor 46, og beriget sine ledere og nøglemedarbejdere med store bonuser. Det velkendte eksempel er naturligvis Lehman Brothers, den Amerikanske investeringsbank, der havde belånt hver 1 dollar egenkapital med 46 dollar da selskabet gik konkurs. Gearingen var anvendt til belåning af finansielle instrumenter uden reel værdi. Banker driver nu engang virksomhed ved at belåne indlån hos Nationalbanken eller hos andre banker. Sædvanligvis er belåningsfaktoren dog ikke over 5. Det er i vores kontekst dog ikke vigtigt, om faktoren er den ene eller den anden. Med det rette system, og med den rette ledelse, kan en virksomhed i princippet drives uanset faktoren af belåningen. Hvad der er vigtigt er, hvordan ressourcerne disponeres og fordeles med henblik på at skabe værdi. Virksomhedsøkonomer taler netop om, at virksomhedsdrift handler om prioritering og fordeling af ressourcer. Samfundsøkonomer analyserer, hvorledes ressourcer anvendes i produktionen, og hvordan de afledte produkter udbydes i markedet i samspil med den offentlige regulering, samfundets infrastruktur, efterspørgslen af varer og pengesedler stillet til rådighed.
Før moderne tid og den første industrielle revolution, der tog sin start i ca. 1760 var virksomheder for størstedelen knyttede til familier og nærsamfundet. Hele familien var involveret i driften, og en familie ville typisk producere afgrøder, opdrætte dyr og tekstiler i små mål, og bytte eller sælge de producerede varer i nærsamfundet og måske på større markeder. For at stimulere investeringer gav det Britiske Kongehus i 1606 tilladelse til at stifte partnerskaber eller selskaber med begrænset ansvar, dvs. juridiske enheder hvor investorernes tab begrænsede sig til deres indskud i selskabet. Det var en forudsætning, at det enkelte partnerskab blev godkendt ved kongelig resolution. Disse selskaber med begrænset ansvar gav et stort skub i private investeringer og finansierede de oversøiske ekspeditioner og handel. Bedst kendt er det Østindiske Selskab, der handlede the, silke og krydderier i øst, og Virginia Selskabet, der etablerede kolonier i Nord Amerika, og skabte fundamentet for tobakshandlen. Sidst i 1600-tallet begyndte man sprede risikoen yderligere ved brug af forsikringer. Det første velkendte forsikringspartnerskab fra 1688 blev stiftet på Lloyds Coffee House i London, der var en café, der blev anvendt af købmænd, sømænd og skibsejere. Partnerskabet begyndte at forsikre søtransporter, og dermed mindske riskoen på den oversøiske handel. Med udviklingen af teknologi og infrastruktur blev produktionen og handlen organiseret og systematiseret. Opfindelse af dampmaskinen i ca. 1763 revolutionerede tekstilindustrien i 1800-tallet, og jernbanen revolutionerede infrastrukturen. Ferierejser blev markedsført og kommercialiserede af jernbaneselskaberne, hvilket anlagde fundamentet for moderne turisme, og blev en gigantisk industri for jernbanerne. Med anlæggelse af jernbanen begyndte postordresalget ligeledes at tage fat med den Amerikanske symaskineproducent, Singer, i spidsen. Singer blev etableret i 1853 og tilbød i 1870'erne symaskiner til forbrugere pr. Postordre, og med tilbud om en afdragsordning. Jernbaneindustrien blev igen revolutioneret af udviklingen af olieraffineringsprocesser, der medførte udvikling af nye drivmidler. Markedet blev domineret af John D. Rockefeller, der i 1870 stiftede selskabet Standard Oil, der agressivt opkøbte alle rettigheder og raffenaderier i Amerika. Den anden industrielle revolution startede for alvor sidst i 1800-tallet, hvor entreprenører som Henry Ford anlagde storindustrien og samlebåndsarbejdet. Henry Ford havde været ansat i Thomas Edisons firma,
Edison Illumination Company, hvor han arbejdede på udvikling af automobilmotorer. Edisons selskaber udviklede glødepærer, telekomponenter, og forskellig elektronik, herunder mikrofonen, der kunne anvendes i telefonen. Henry Ford forlod Thomas Edisons firma, og stiftede selskabet Detroit Automobile Company i 1899, som dog lukkede igen i 1901. Herefter startede Henry Ford Ford Moters og i 1913 havde Henry Ford revolutioneret industrien med sin masseproduktion. Selskaber som Singer, Standard Oil, Edisson, Ford Moters, som vi har mødt ovenfor, havde udviklet væsentlige værdier og kapital, og havde skabt et marked for køb og salg af værdipapirer på verdens børser, hvilket bringer os tilbage til oktober 1929, hvor aktierne noteret på børsen på Wallstreet faldt dramatisk, og medførte massive tab for investorer. En periode med rigdom og storforbrug var slut, og det blev besluttet at regulere og forske indenfor områderne ledelse og økonomi. Udgangspunktet for det kapitalistiske markedet er, at det passer sig selv uden for meget offentlig regulering. Mange økonomer støtter fortsat økonomen John Menayd Keynes teorih om det selvjusterende markede, der styres af en usynlig hånd. I realiteten er det da fortsat heller ikke lovgivning om pengemarkederne og virksomhedsdrift, der udgør størstedelen af den samlede lovgivning. Tværtimod, er det i Danmark overladt til arbejdsmarkedets parter selv at regulere løn og vilkår. Lovgivningen omhandler sikkerhed på arbejdspladser og etablering af juridiske enheder med begrænset ansvar, afgivelse af regnskaber mv. Hvad markedet angår, begrænser politikernes reelle indflydelse sig til at regulere renten, presse og udbyde pengesedler (at slå mønt), og dermed regulere inflationen, der er balancen mellem udbudte varer og tilrådeværende samfundskapital. Det giver dermed heller ikke den store mening at kritisere poltikerne for ikke at gribe ind i forbindelse med finanskrisen. Det er faktisk ikke meget poltikerne i virkeligheden kan gøre - selvom politikerne også selv gerne vil have det til at lyde sådan, når de markedsfører deres modeller for at opnå flertal i Folketinget. Men når alt kommer til alt, og det viser sig at modellerne ikke holder, efterlyser poltikerne personligt ansvar fra bogernes side. Det er netop her den hellige gral er begravet, og nu begynder denne bog så småt at handle om dig som virksomhedsejer, leder eller medarbejder igen. Vi kan med finanskrisen konstatere, at hvad vi mente var op nu er ned og vice versa. Markedet og teoretikerne er efterladt i en lettere kaotisk tilstand, og de kloge hoveder forsøger igen at finde løsninger og forklare, hvad der gik galt. Den gode nyhed er, at det netop nu er et fantastisk klima til at opstarte
virksomhed. For mens dine konkurrenter er optagede af at finde en vej ud deres udfordringer, er det måske lige netop dig, der skaber det næste nye revolutionerende produkt, og den næste store verdens omspændende virksomhed. Det er en stor ære for mig at kunne være dig behjælpelig med at starte eller drive virksomhed. Måske du i dag arbejder på Kirke Hvalsø Savværk, eller måske som frisør. Når vi mødes en dag, måske det er i dit bestyrelseslokale, og vi bruger ord som shareholder value, return on equity, og key performance, mens den finansielle sektor spiller på dit produkt og dine evner som leder på Børsen. I så fald er det fordi, du i dag besluttede dig for at opstarte din nye virksomhed. Hvis ikke i dag. Hvornår så? Jeg har valgt at kalde denne bog for Piano, eftersom opbygning af virksomheder kan sidestilles med opbygningen af et stykke klavermusik. Vi bygger op en halv tone ad gange, indtil vi spiller i fuld harmoni på alle vores tilrådeværende tangenter. Vi vil altid stræbe efter at dygtiggøre os, og skabe den perfekte klang, det perfekte samspil, og de smukkeste harmonier. DEN HELT RIGTIE OPSKRIFT PÅ SUCCES Når en bager følger en opskrift på pebernødder, og blander ingredienserne og følger proceduren, er resultatet pebernødder. Bageren får ikke et franskbrød, løgsuppe eller tunsalat. Resultatet er og bliver pebernødder. Som bageren gentager processen, kommer det til at gå hurtigere, og bageren bliver mere effektiv. Gentagelse er som bekendt moder til indlæring. Snart bliveren bageren måske inspireret og kreativ, og erstatter ingredienser med andre, med henblik på at forbedre smagen eller lave nye varianter. Denne bog følger også en opskrift, der har bestået realitetstesten. Opskriften gør dig til et bedre menneske og en bedre beslutningstager. Det er også en opskrift på at give dit team af medarbejdere de samme egenskaber, og sætte en retning for din organisation, der er kendetegnede for succesrige virksomheder. Hvad det ikke er en opskrift på, er den eneste rigtige løsning for teknisk at lave en succesvirksomhed med lovning om en indtægt på en million om dagen. Det er ikke 10 lette råd til at lave en internet forretning. Eller den eneste ting du bør vide for at blive en god leder. Den virksomhed, som vi beskriver, agerer i samfundet, og du er i direkte kontakt med mennesker, samtidig med, at du er i evig udvikling, og konstant tilegner dig viden og dygtiggør dig, med 80% vægt på viden, der
har til formål at gøre dig til et bedre menneske, med etik og integritet, og skabe værdi for andre mennesker. Du gør det til en ideal i sig selv, altid at lære videre, og udvikle mennesker omkring dig tilsvarende. Vær en inspiration for alle. Ikke bare i nærsamfundet. Skriv de ting du lærer ned, og udgiv dem. Eller start en blog. Skriv memoer om dine idéer og visioner, og del dem ud til alle du møder. Skriv takkebreve til alle du kan komme i tanke om at takke hver dag. For du lever i en Wikiverden, og du ønsker ikke være på den sidste togvogn. Du ønsker at sidde foran og være med til at skabe den nye verden. IT er som bekendt forkortelsen af Informations Teknologi. Vi er i en tid hvor I et er vigtigere end T et. Som bekendt introducerede Gutenberg den trykte bog i 1450. Til at begynde med, var trykkerne feterede. En del af den borgerligere elite. Teknologien eksploderede i løbet af de første 35 år efter introduktionen, og snart begyndte trykkerne at kunne trykke op til 5000 eksemplarer om året, og priserne på bøger faldt. Udviklingen medførte at det ikke kun var allerede eksisterende tekster, der blev trykt. Man begyndte også at trykke tidens forfattere. Forfatterne overtog herefter trykkernes plads som de feterede som en del af eliten. Bogtrykkerne blev anset som håndværkere. Information blev vigtigere end teknologi. Teknologien 50 doblede produktiviteten for manuelt arbejde i det 20 århundrede. Forskere forventer en tilsvarende mange gang fordobling af produktivitet for viden og information i det 21. århundrede. 3 GODE RÅD OG GRUNDLÆGGENDE TING AT VIDE OM DIN ROLLE SOM VIRKSOMHEDSLEDER Vi vil igennem bogen drøfte mange forskellige person- og ledertyper. Men grundlæggende, er der to vigtige ting, du skal være opmærksom på:. Den første ting du skal være opmærksom på er, at virksomhedsdrift handler 25% om teknik og 75% om mennesker. For mennesker er ikke robotter men emotionelle væsener. Følelser er hvad der driver mennesker. Selv det bedste CV er ikke tilstrækkeligt hvis ikke tingene bliver gjort, eller kommunikeret på en effektiv måde. Den anden ting du skal være opmærksom på er, at Du er Kameldriver og cheer leader på samme tid
Iklædt strutskørt og en pompon i din ene hånd og en stok i den anden, er din rolle er at drive din flok i den rigtige retning. Sørge for at alle kommer med og ingen falder bagud. At flokken får vand og pleje. Du vender alt 10 gange og stiller spørgsmål efter spørgsmål efter spørgsmål. De dovne og uduelige kameler skiller du dig af med. De flittige kameler belønner du. De potentielt flittige motiverer du. Som cheer leader fejrer du dine folk. Du hopper og danser med pomponerne i vejret det bedste du har lært og opmuntrer uanset resultaterne. Du fejrer selv mislykkede forsøg, fordi det var trods alt var en indsats og en visionær idé. At forbrugerne ikke bed på, er ikke dine medarbejderes skyld. Den tredje du skal vide er, at når du laver en fejl, eller fejlvurdering, og det kommer du til en gang i mellem, så brug alle tilrådeværende ressourcer til at få dem korrigeret straks. I den proces ligger også, at du er opmærksom og erkender fejlen. Du traf en beslutning på baggrund af de data du havde på det pågældende tidspunkt. Det kan være et pletløst CV på en medarbejder, der viser sig ikke kunne leve op til forventningerne. En markedsanalyse, eller et fokusgruppe, der lovede fantastiske resultater for et produkt, men produktets møde med virkeligheden holdt ikke. Du taber ikke ansigt ved at erkende en forkert beslutning og rette fejlen. Højst sandsynligt tænker alle omkring dig det samme, men holder sig tilbage fordi der er bange for hvordan det kommer til at påvirke deres image, når det kommer frem at en fejl er begået. Ikke at rette fejl er en de største årsager til at virksomheder tager et drastisk fald. STRATEGI OG TAKTIK Virksomhedsejere kan overordnet deles op på strategikere og taktikere, samt de få, der er begge dele. Taktik er et konkret tiltag. Hvordan prioriterer vi vores annoncering? Hvordan kontakter vi kunderne? Hvordan laver vi vores kundeservice. En strategi er den overordnede planlægning. Hvad er vores langsigtede mål, og vores overordnede indflydelse. Hvilken ultimativ position vil vi have på markedet. Hvad er den ultimative fornemmelse vores kunder skal have af vores organisation. Hvordan realiserer vi vores strategier på det taktiske niveau. Oh husk: eksevering er en strategi i sig selv. En strateg er en der kan se de store linjer, tænker store tanker, og se de storesammenhængen. Men er måske ikke den bedste til at arbejde i detaljen. Få ledere er sande strateger. Det er hende, der tale om at
tænke ud af boksen, og ved hvad hun mener med det, fordi det kommer let til hende at tænke nyskabende. En strateg arbejder smart for at opnå resultater. The art of war does not require complicated maneuvers; the simplest are the best and common sense is fundamental. From which one might wonder how it is generals make blunders; it is because they try to be clever. Napoleon Taktikeren, er teknikker. Dygtigt til at udføre og få udført opgaver. Tænker i detaljer. Måske ikke så god til de store tanker, eller begrænser i hvert tilfælde sig selv. 99% af ledere er taktikere. Taktikeren arbejder hårdt for at opnå resultater. Så er der den ene 0,2 %, der er hybriden mellem strategen og taktikeren. Excellent i det store linjer excellent i det små linjer en sand mester, der ser de stor linjer, og implementerer strategierne i detaljer på det taktiske niveau. Tænk dig en boks. Højden og bredden er strategierne. Dybden er taktikken. Sådan ville jeg beskrive taktik og strategi, hvis jeg skulle forklare det for min svoger, der er senior chef i en meget stor svensk virksomhed, med filialer i mange lande. Han er altid venlig at huske mig på, at strukturer skal opstilles i diagrammer, grafer og firkanter, for at optimere indlæring, og holde folk vågne. Max 6 sider, så er de stået af. Forestil dig nu, at du skal etablere forretning i Kina med henblik på at sælge luksusvarer til den nye gruppe af velhavere. Dine varer er luksus biler, luksus yachts, whiskey, accessories, herunder tasker, punge og smukker. Fordel produkterne på det de taktiske og de strategiske niveauer på dine målgrupper. Fx på køn. Her kommer fakta. I første halvår af 2011 var målgruppen iflg. Financial Times for luksus biler, luksus yachts og whiskey, kvinder. For accessories, tasker, punge og smukker var den største målgruppe ja du gættede rigtigt mænd. For verden er non-lineær, irrationel, foranderlig og uforudsigelig, Taktik og strategi skal beskrives med pile, spiraler og cirkler, hvis du skal tage højde for en foranderlig verden. TRANSFORMATOREN De lærte deler desuden ledertyper op i transaktions ledertypen og tranformations ledertypen. Transaktionslederen er god til at få tingene gjort, arbejder skematisk og fungerer optimalt i en hverdag uden uforudsete hændelser. Transformationslederen er dygtig til at håndtere ændringer og handler hurtigt
og effektivt på uforudsete hændelser. Det er ikke nødvendigvis pludselige opståede hændelser, men hvor tingene ikke sker som forudset. Transaktionslederen forholder sig meget rationelt til sine medarbejdere, og involverer sig sjældent meget emotionelt. Transformationslederen engagerer sig emotionelt i tingene, og forstår at tale til sine medarbejderes følelser, når hun skal engagere sine medarbejdere, og lade dem forstå i vigtigheden af at omfavne en forandring. Transformationslederen er ofte, hvad man betegner som den karismatiske leder. Kendetegn og karatértræk for ledere, har været genstand for debat mellem forskerne i adskillige år. Hvad forskerne ønsker er naturligvis at finde ud af, om der findes en profil på den perfekte leder. Der er opstillet mange forskellige videnskabelige modeller som fx LSP-modellen. Men lad os overlade den diskussion til de CBS studerende, og blot konkludere, at du for at blive en effektiv virksomhedsejer, skal kunne engagere dig i såvel daglige trivielle opgaver, dine medarbejderes problemstillinger, og dine kunders ønsker. Du opgave er dermed begge dele, og du må udvikle dine evner i overensstemmelse med det. For bare rolig, alt kan læres. Start med denne bog. DE TRE P er. Det sidste du ønsker er at overlade noget til tilfældet. Du kender sikkert Luis Pasteurs citat, held er, når (grundig) forberedelse møder muligheden. Fremover skal du være helt hysterisk, når det kommer til de tre grundlæggende og ualmindeligt vigtige P er, der er Planlægning, Politik og Procedurer. De er så vigtige, at jeg gentager dem, hvis nu det utænkelige skulle have sket, og din opmærksomhed blev fanget af noget andet mens du læste denne tekst. Altså, de tre P er - Planlægning - Politik - Procedurer Planlægningen omhandler din kortsigtede og langsigtede planlægning for hele eller dele af organisationen. Kortsigtet skaber ønsker du at skabe målbare resultater, og plukke af frugterne nederst på træerne, for at skabe omsætning, små succeser og værdi for organisationen og medarbejderne. Samtidig ønsker du at plante nye træer, sætte nye spirer, og der eksperimentere med nye frugter og bær. Måske tage en mindre ikke for stor chance på grøntsagsmarkedet oveni købet.
Med politik ønsker du at skabe bedst mulig adfærd internt og eksternt. Det er ikke blot rygepolitik og den slags, men politikker for fremgangsmåder og behandling af kunderne. Med procedurerne designer du klart og simpelt det flow, der skal være af for eksempel information mellem medarbejderne. Se, den største fælde nye virksomhedsejere og ledere går i er, at de straks efter opstarten begynder ivrigt at betjene deres kunder. Møder op, åbner forretningen, ekspederer, bestiller varer, går hjem. Dag ud og dag ind. Fejlen er, at de alene arbejder i forretningen og for deres kunder, og ikke på forretningen og på deres kunder. Som jeg kommer til at gentage igen og igen, er din opgave at skabe værdi for alle og dig selv. Så hvad du ønsker er hele tiden at arbejde på at forbedre din forretning eller dit koncept. Det skal du gøre mindst 1 time om uge, hvor du ikke afbrydes af e-mail eller telefon. Når du arbejder på udvikling af din virksomhed tager du udgangspunkt i de tre p er. Du udvikler og reviderer dine planer. Tro mig. Der er altid noget at forbedre, og du kan altid udtænke nye tiltag. Det samme gør du med dine forretningspolitikker, og dine procedurer. Men du arbejder ikke alene, men inddrager dine medarbejdere. Du sørger for, at de involverede har tid og sætter tid af til at arbejde på organisationen, og respekterer den tid, der er sat af til det. Den mest kreative proces er nu engang en workshop. Så derfor lægger du ud til deltagerne at arbejde på de spørgsmål, som I i fælleskab har stillet jer. Sæt deadlines på, og bed folk i grupper eller alene om at arbejde på spørgsmålene i 1, 5 eller 10 minutter, og diskuter derefter svarene. Som jeg startede med at sige, er du kameldriver og cheerleader. Du lægger spørgsmålene ud og styrer processen, og fejrer ivrigt de gode idéer med englehop på stedet. Din opgave er, at ramme tingene ind, og gøre dine medarbejdere problemstillingerne forståelige. Husker du min banale analogi til frugttræerne ovenfor? Analogier, symboler og billeder fremmer forståelsen, uanset hvor banale de er. Det 3 P er er som sagt fundamentale for enhver virksomhed. Lad os tale om en 52 årig milkshakemaskinesælger, der købte en kæde af restauranter, og hvordan han brugte de 3 p er. Manden hed Ray Crok, og han købte restauranterne af brødrene McDonalds.
SKAL DET VÆRE EN STORE MENU? Den helt simple og velkendte design case stiller to enkle krav. Politik og processer skal beskrives i en operation manual, i sådan detaljeret grad, at enhver kan forstå opgaverne og enhver med et minimum af kvalifikationer kan udføre dem. Ingen krav til uddannelse eller alder. Umiddelbart ingen krav til talent. Billig arbejdskraft og Just do! brød + bøf + tomat + salat + ost + brød + skal det være en stor menu + vær så god + 70 kr + SMIL. eller Riste + brygge + hælde op + skal du have en muffin til din kaffe + vær så god + 70 kr + SMIL. eller [indsæt dit produkt] + [opfordrer kunden til at bruge flere penge] + vær så god + [beløb med god marginal] + SMIL En simpel og enkel transaktion, og et simpelt og enkelt koncept. Bedst mulig service til billigst mulige penge. Så længe vi altså fokuserer på forretningen med forbrugernes øjne, når forbrugeren lige slår et smut ind forbi sin favorit konceptudbyder for hurtigt at stille sin trang til det ene eller andet produkt. 1980 erne og 1990 erne opbyggede organisationer sig med succes vertikalt integreret. Det vil sige, at organisationen helt eller delvist selv havde ejerskab over de enheder, der tilføjede en andel til organisationen slutprodukt. I ovennævnte eksempel fra selv at plante korn til burgerbrød, og eje kvæg til bøfferne, til de lå samlet på en bakke til slutkøberen. Et andet eksempel er Apple, der selv udvikler softwaren, og indkøber delene og samler hardwaren, samt er indehaver af mange af udsalgsforretningerne. Modsætningen er naturligvis de horisontalt integrerede, som fx DELL, der bestiller deres dele hos mange forskellige udbydere, og derefter leverer produktet samlet til deres kunder..fra BURGERE TIL BANK Efter samme opskrift besluttede en større amerikansk bank sig for at udbyde nye produkter. Der var tale om særlige obligationer og kreditrådgivning. Banken investerede store beløb i deres nye satsning. Til udvikling, marketing og uddannelse af personale. Banken besluttede sig derfor for at tilbyde deres produkter når kunderne alligevel stod ved skranken for at hæve penge. Det var bankens store menu.
Banken valgte at introducere konceptet i alle sine filialer samme dag. Det var umiddelbart en succes på den måde, at kunderne lyttede interesserede, som bankekspedienten fremlagde de nye spændende muligheder. Køerne foran skranken blev længere og længere. Men ikke fordi konceptet var populært. Årsagen var, at det tog noget tid at forklare det lidt komplicerede men fantastiske muligheder. Ventetiden for sædvanlige kerneydelser at hæve og indsætte penge blev længere og længere. Kunderne blev vrede, og banken valgte at flytte salget til særlig opstillede skranker, med store flotte skilte. Det blev en succes, men først efter 2 år og et væsentlig økonomisk tab for banken. Det er helt i orden hvis du nu sidder og undrer dig. For man undres. En stor Amerikansk bank med en egenkapital på størrelsen med Danmarks BNP, laver en sådan fejl. Historien har lært os to ting. Det er en god idé først at teste nye tiltag i mindre målestok i form af pilotprojekter. Den anden ting vi har lært er hvorfor vi er hysteriske når det kommer til planlægning, politik og procedurer. SYSTEM INNOVATION Virksomhedsdesign handler om at udvikle og forny systemer, der organiserer og optimerer alle de mange strukturer, der findes i en virksomhed. Dette rette design kan i sig selv fordoble virksomheders effektivitet, uden at anvende anden teknologi end den vi alle har til rådighed og har mestret siden vi var få måneder gammel, nemlig at kommunikere med hinanden, og tale til alle sanser. Man kan gøre sig mange taktiske og strategiske overvejelser, om det organisatorisk kan betale sig at eje en andel af en produktionsvirksomhed. Men hvad nytter det, om ikke man kan finde de korrekte data, formidle den korrekte information og eksekvere beslutninger effektivt. Kommunikationer således en helt grundlæggende forudsætning, før man begynder at tænke the DELL solution, McDonalds, Kaizen, Totoyta Production System, Six Sigma, LEAN eller måske dit eget nye banebrydende system. Systemer som LEAN eller Toyota Production System, eller hvad man kalder socio-tekniske principper eller arbejdsdesign, blev udtænkte til brug for produktion, og baserer sig på forskning fra det 19. og 20. århundrede. Systemerne handler om at forbedre produktiviteten. Selv ordet produktivt, blev ikke opfundet før i 1950 erne. De baserer sig forskningen fra Fredrick Winslow Taylor,Henry Ford, og Benning, der tilføjede kvalitetskontrol, og er en af grundstene i systemerne, som vi kender dem i dag. Et fælles træk er, at de indeholder et mantra om respekt for mennesker.
Den Svenske Businessguru Johan Riddestråle, forfatter til Funky Business, Karaoke Kapitalisme, og Reenergizing erklærede i 2010 alle systemer for døde. Han argumenterer for, at fremtidens virksomheder alene skal fokusere på viden og mennesker: afkast af emotionel kapital. Genkender du den diskussion om den rationelle transaktionsleder og den emotionelle transformationsleder i Ridderstråles tese? Naturligvis. For sondringen mellem de to typer uanset om vi taler personer eller systemer er ganske enkelt helt central, og er årsagen til at forskerne prioriterer og bruger et helt liv på at klø sig i nakken, og overveje det. Spørgsmålet er nemlig, hvad er det der driver og motiverer os til den bedst mulige præstation, og samtidig balancerer konstant fokus og arbejde, med alle de andre ting, der sker omkring os og foregår i vores liv. Hertil kommer, hvad er det afgørende for, at balancen tipper den smule der skal til for at det skaber en l fordel for vores organisation. Det er afgørende er vel indlysende. Det afgørende for at vægten tipper er, at der bliver skab en fordel for alle, der er en del af organisationen eksternt som internt. Hvordan vi gør det, beskæftiger vi os med i det følgende.