Dok. nr. 995584 Sag nr. 986112 FORSLAG LOKALPLAN NR. 5028



Relaterede dokumenter
KOMMUNE NR BELIGGENDE VED ØSTERMARKSVEJ ODDER LOKALPLAN FQR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL I QDOER BY.

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

Lokalplan nr D. Område til offentlige formål i Gørløse

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLAN NR. 093 Tillæg til lokalplan 59. Ny færgefaciliteter på Rønne Havn

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Videbæk i februar 1999 J. Nr Revideret! marts Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

Lokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals

INDHOLDSFORTEGNELSE. Lokalplan nr. 1. E for et erhvervsområde i Galten syd for Århusvej

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan nr. 85. for et landsstævnestadion. Torneværksvej. Porcelænsvej. 42t. 24a

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Lokalplan nr Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

LOKALPLAN NR BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 7 for et område ved Vennelundsvej Rammeområde 1.RE.3 og 1.B.9

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Lokalplan nr Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Havrebakken GIVE KOMMUNE

Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed fastlægges til 60.

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. LOKALPLANENS REDEGØRELSE:

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.

LOKALPLAN SEJLFLOD KOMMUNE. Anmelder : Se j l f l od Kommune Stati onsvej 5, 9280 Storvorde Tlf

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest

Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. B BOLIGOMRÅDE VED MOSEVEJ I TÅRUP

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

Lokalplan nr for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan for Grenaa Kommune)

LOKALPLANENS REDEGØRELSE: forhold til anden planlægning... A.

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

Lokalplan 48. For et område til opførelse af præstebolig og konfirmandstue

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Lokalplan nr B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

Lokalplan nr. BP8-I Sundhedshuset Engtoften

Lokalplan nr Område til boligformål, Ulsted

Kommuneplantillæg nr Tønder Kommuneplan Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser

LOKALPLAN NR Lufthavnsrelateret erhverv. (Tillæg til lokalplan 94) Billund kommune Teknisk Service December 2005

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 for et bolig- og institutionsområde i Spangsbjerg

TILLÆG nr. 1 til Lokalplan nr. 19 Ældreboliger Plushøj Rødvig

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

VAMDRUP KOMMUNE. Tillæg til kommuneplan og Lokalplan nr. 46. for et område syd for Røddingvej

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

LOKALPLAN NR. LE.31.1O

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1085

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 43. Boligformål, Bomhusvej ved Den Tyske skole, Én bolig

LOKALPLAN NR. BE

LOKALPLAN 19-6A FOR ET OMRÅDE NORDVEST FOR SØBY HAVN, TIL BRUG FOR HAVNERELATEREDE FORMÅL. ÆRØSKØBING KOMMUNE

LOKALPLAN 42 ØLSTYKKE KOMMUNE RÅDHUSET FREDERIKSBORQVEJ 5 WSTITUTKDN FOR FYSISK OQ PSYKISK HANDI- CAPPEDE 3650 ØLSTYKKE

Lokalplanen omfatter ejendommen matr.nr af Sønderborg samt en mindre del af ejendommen matr.nr af Sønderborg (kollegiebebyggelse).

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. E.317/C.306-1

Ærø Kommune. Lokalplan Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Udvidelse af Lyø Havn FORSLAG

LOKALPLAN NR FOR VALLØ KOMMUNE. Udarbejdet af teknisk forvaltning, Teknisk afd. Udgivet af Vallø kommune, maj 1993.

Kommuneplantillæg nr. 7 Lokalplan nr. 41 Fjernvarmeanlæg i Nordby

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

For Uvelse rensningsanlæg (kort over området, som planen vedrører)

Videbæk i oktober 2001 J.nr Bredgade. Lokalplan nr. 90 for 14 almennyttige boliger ved Nørregade i Videbæk.

LOKALPLAN NR for et boligområde ved Sdr. Ringvej i Give GIVE KOMMUNE

Lokalplan nr For et boligområde ved "Toftevænget", Ikast by. Ikast Kommune

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

041 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8 10

EGEBÆK-HVIDING. Egeparken LOKALPLAN NR

Lokalplan 231. for Hartmanns Plads i Nærum

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

LOKALPLAN NR. 102 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED STAVSHEDEVEJEN 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning

Lokalplan samt Kommuneplantillæg nr. 27. Område til erhvervsformål ved Tingvejen i Vojens by

Lokalplan nr Område til offentlige formål, Ulsted" Skole, bibliotek, pasningsordning mm. NØRTOFTVEJ NØRTOFTVEJ HIRSEHAVEN RUGHAVEN KIRKESTIEN

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Transkript:

Dok. nr. 995584 Sag nr. 986112 FORSLAG ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5028 For Hov Færgehavn 04.02.2008

Dette hæfte er et forslag til lokalplan for et område til havneformål på Hov Færgehavn. En lokalplan er en fysisk plan, som i mere eller mindre detaljeret omfang kan fastlægge placering og udformning af bebyggelse, veje, stier, beplantning m.m. inden for det område, som er omfattet af planen. Lokalplanen har sin baggrund i planloven. Hensigten med loven er blandt andet at sikre borgerne indsigt i kommunens planlægning. Derfor skal kommunen udarbejde en lokalplan, før større anlægs- og byggearbejder kan igangsættes. Inden lokalplanen kan vedtages endeligt af Byrådet, skal lokalplanen som et forslag fremlægges for borgerne i en nærmere angiven periode. Inden udløbet af denne periode kan enhver borger fremkomme med indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger til lokalplanforslaget. Sådanne eventuelle kommentarer til et lokalplanforslag skal behandles af Byrådet, inden lokalplanen kan vedtages endeligt. Ifølge planloven skal der udarbejdes en plan for hele kommunen, en kommuneplan, som skal tjene som grundlag for udarbejdelsen af lokalplaner. Kommuneplanen for Odder Kommune blev endeligt vedtaget af Byrådet den 19.06.95. Kommuneplanen udgør de rammer inden for hvilke, lokalplaner skal udarbejdes. Lokalplaner må ikke være i strid med en kommuneplans bestemmelser. Lokalplanens bestemmelser kan udmærket være strammere end kommuneplanens, f. eks. kan der vedtages lavere bygningshøjder og udnyttelsesgrad. Ønsker Byrådet alligevel, at der skal udarbejdes en lokalplan i strid med kommuneplanens bestemmelser, må Byrådet også ændre kommuneplanen og sørge for, at der udarbejdes et tillæg til den. Nærmere oplysninger om nærværende lokalplan kan fås ved henvendelse på Rådhuset i Teknisk Afdeling.

Odder Kommune Lokalplan nr. 5028 Lokalplan for Hov Færgehavn. Indholdsfortegnelse Bilag til lokalplanen Lokalplanens indhold...a Lokalplanens forhold til anden planlægning...b Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger...c Frist for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag...c Tillæg nr. 57 til kommuneplan 1994-2006...D Lokalplanens bestemmelser 1. Lokalplanens formål...1 2. Områdets afgrænsning og zonestatus...1 3. Områdets anvendelse...1 4. Udstykninger...2 5. Veje og parkeringsforhold...2 6. Tekniske anlæg og forsyning...2 7. Bebyggelsens omfang og placering...3 8. Bebyggelsens ydre fremtræden...3 9. Ubebyggede arealer...4 10.Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse...4 11.Tilladelse fra andre myndigheder...4 12.Servitutter m.m...5 13.Beskrivelse af lokalplanens retsvirkninger....5 14.Vedtagelsespåtegning...7 Kortbilag nr. 1 Kortbilag nr. 2 Kortbilag nr. 3 Kortbilag nr. 4 Eksisterende forhold Fremtidige forhold Illustrationsplan Opfyldningsplan - søterritoriet Udarbejdet af Odder Kommune ved Planteam, Teknisk Afdeling i samarbejde med NIRAS Konsulenterne A/S januar 2008.

Bilag til lokalplanen

A Bilag Lokalplan nr. 5028 Lokalplanens indhold Eksisterende forhold og beskrivelse af området Lokalplanområdet omfatter den eksisterende færgehavn samt et område, som i dag er en del af søterritoriet. Lokalplanområdet er på landsiden omkranset af Hov By, lystbådehavn og Nordstranden. Ud over Nordstranden er der ingen uberørte kyststrækninger i nærheden af Havnen. Det nuværende havneområde er et plant asfaltbelagt areal med til- og frakørselsveje, opmarcharealer og parkeringspladser. Der er enkelte bygninger på arealet med tilknytning til færgedriften. Det fremtidige havneareal, som i dag er søterritorium, udgøres dels af det nuværende havnebassin og mindre arealer udenfor de nuværende moler. Nord for det nuværende havneanlæg findes den vigtigste badestrand i Hov (Nordstranden). Der sker ingen indgreb i strandens arealer ved havneudvidelsen. Lokalplanområdets beliggenhed og forhold til omgivelserne fremgår af luftfotoet nedenfor. Fremtidige forhold Planens baggrund og formål Fra 1. oktober 2008 er der en ny operatør på overfarten Hov - Sælvig. Den nye operatør ønsker færgelejet udvidet, så kapaciteten kan øges med en ny og større færge. Hov Færgehavn har desuden i 2006 udarbejdet en 25 års udviklingsplan med en vurdering af de fremtidige kapacitetsbe-

A Bilag Lokalplan nr. 5028 hov for færgedriften. Ønsket om at indsætte større færger har sammen med vurderinger af trafikkens udvikling været baggrunden for et projekt for udvidelsen af Hov Færgehavn. Formålet med lokalplanen er at tilvejebringe det planlægningsmæssige grundlag for havneudvidelsen. Planens hovedtræk Insættelsen af nye færger og den forventede trafikudvikling kan således ikke ske inden for de eksisterende fysiske rammer af Hov Færgehavn. Der er derfor planlagt 2 nye færgelejer til henholdsvis Samsøfærgen og til Tunøfærgen. De to færgelejer er placeret med Samsøfærgen i et nordligt leje og Tunøfærgen i et sydligt leje. Der etableres et helt nyt havnebassin uden for det eksisterende ved forlængelse af den eksisterende sydmole og ved udførelse af ny nordre mole nordøst for den eksisterende. Det eksisterende bassin fyldes op, og der etableres opmarcharealer, p-pladser, køreveje, servicebygninger og andre nødvendige funktioner og faciliteter knyttet til færgehavnens drift på arealerne omkring det nuværende bassin. Havneudvidelsen medfører en arealudvidelse af færgeterminalen på ca. 9.000 m 2 og skaber endvidere et areal på ca. 9.500 m 2 syd for færgeterminalen til havnerelaterede formål. Hovedadgangen til færgehavnen vil fortsat ske fra krydset mellem Houvej og Strandgade. For at fremme en effektiv og sikker trafikafvikling indeholder lokalplanen bestemmelser om etablering af en rundkørsel i krydset. Indvundne arealer det røde område til færgeterminal og det blå til havnerelaterede formål

B Bilag Lokalplan nr. 5028 Lokalplanens forhold til anden planlægning Planloven - Zonestatus Den eksisterende landfaste del af lokalplanområdet er beliggende i byzone. Den del af lokalplanområdet, der forinden lokalplanens realisering ligger på søterritoriet og som følge af lokalplanen opfyldes, overføres ved lokalplanens endelige vedtagelse til byzone. VVM og SMV I følge Planlovens 11g må visse typer af virksomheder og anlæg ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed. Disse retningslinjer skal være tilvejebragt i kommuneplanen og ledsages af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). I redegørelsen beskrives, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø. VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU s VVM-direktiv. Reglerne for godkendelse af VVM-pligtige anlæg er fra 1. januar 2007 ændret således, at kommunen overtager ansvaret for godkendelsen af en stor del af VVM-anlæggene. Visse VVM-anlæg skal dog godkendes af enten Miljøministeriet eller Transport- og Energiministeriet. I det konkrete tilfælde skal anlægget godkendes af Kystdirektoratet på vegne af Transport- og Energiministeren, idet der er tale om anlæg på søterritoriet. Havneudvidelsen kræver derimod ikke fastlæggelse af nye retningslinier for anlægget, idet havneudvidelsen er i overensstemmelse med de gældende retningslinier for området i Regionplan 2005. For en redegørelse om dette henvises til afsnittet Regionplan 2005. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal lokalplanen og kommuneplantillægget endvidere ledsages af en strategisk miljøvurdering af planforslaget (SMV), idet der er tale om havneformål, der evt. kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Odder Kommune har således vurderet, at projektet og plangrundlaget har et omfang, som betyder at der skal tilvejebringes VVM redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan samt SMVaf planforslagene. Samspillet og fælles delelementer for planer og VVM-redegørelse samt SMV er vist herefter:

B Bilag Lokalplan nr. 5028 Planarbejde, VVM-redegørelse og SMV. VVM redegørelsen med SMV er udarbejdet i et samarbejde mellem Odder Kommune og Kystdirektoratet, således at den både behandler forhold på land i henhold til bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 (Miljøministeriet, 2006a) om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, og forhold på søterritoriet i medfør af bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 (Miljøministeriet, 2005) om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). Desuden dækker redegørelsen strategisk miljøvurdering af planforslagene (SMV) i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5, maj 2004 (Miljøministeriet, 2004). Planloven - Kystnærhedszonen Ifølge planlovens 5b gælder det for planlægningen i kystnærhedszonen, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Udvidelsen af Hov Færgehavn er et trafikhavneanlæg, der begrunder inddragelse af arealer fra søterritoriet samt planlægning i kystnærhedszonen. Desuden skal der jf. planlovens 16, stk. 3 og 4 redegøres for den visuelle påvirkning af kystlandskabet. I VVM-redegørelsen indgår visualiseringer af det nye havneanlæg med udgangspunkt i fotostandpunkterne vist på kortet nedenfor. Disse visualiseringer erstatter visualiseringerne i lokalplanen, og der henvises således til VVM-redegørelsen.

B Bilag Lokalplan nr. 5028 Eksisterende havneanlæg med fotostandpunkter for visualiseringer i VVM-redegørelsen. Internationale naturbeskyttelsesområder Iht. bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007 må der ikke planlægges eller administreres, så der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller aktiviteter i og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser af områdernes naturtyper og levesteder for de arter, områderne er udpeget for, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for samme. Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentlig, skal konsekvensvurderes. Dette gælder både for planer inden for og uden for udpegede internationale naturbeskyttelsesområder. Planområdet ligger ca. 100 m fra et ramsarområde, som er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura 2000. Natura 2000 omfatter: EF - fuglebeskyttelsesområder, EF - habitatområder samt Ramsarområder. Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle.

B Bilag Lokalplan nr. 5028 Ramsarområdet ved Horsens Fjord I forbindelse med høring af myndighederne i opstartsfasen for VVM processen, har Skov- og Naturstyrelsen udtalt, at nærheden til det internationale naturområde kræver, at der udføres en konsekvensvurdering i forhold til habitatdirektivet. Konsekvensvurderingen indgår i VVMredegørelsen. Det vurderes, at der efter anlægsarbejderne ikke vil være en påvirkning af flora og fauna i forbindelse med den almindelige færgedrift. Der sker ingen væsentlige ændringer i sejlrute, hastighed, støjudsendelse eller andre forhold der kan påvirke dyre og plantelivet. Lov om havne Udvidelse af en havn reguleres af 2 i lov om havne. Loven gælder for havne, der anvendes til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer, personer og landinger af fisk. I det konkrete tilfælde skal anlægsprojektet godkendes af Kystdirektoratet. Lov om offentlige veje Lokalplanen indeholder et delområde II til etablering af en rundkørsel i krydsningen mellem Houvej og Strandgade. Realiseringen af rundkørslen sker iht. lov om offentlige veje med de høringsprocedurer dette indebærer.

B Bilag Lokalplan nr. 5028 Miljøbeskyttelsesloven - støjhensyn VVM-redegørelsen indeholder en redegørelse for støjforholdene i området som følge af lokalplanens realisering. For en detaljeret redegørelse henvises derfor til denne. Støjen fra havneaktiviteterne kan kategoriseres som virksomhedsstøj og trafikstøj. Virksomhedsstøj Aktiviteterne på havnens område i lokalplanens delområde I betragtes som virksomhedsstøj. Støjkilder udgøres af støj fra færger under havneophold samt trafik med trailere, lastbiler, køletrailere, personbiler, en el-truck der lodser og laster mv. Havneaktiviteterne må således ikke påføre støjfølsom anvendelse i nærheden et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser, der modsvarer Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Grænseværdierne fastsættes såvel i forhold til lokalplanområdet som i forhold til naboområder, afhængig af områdernes faktiske og planlagte anvendelse. Der er støjfølsom anvendelse i form af boligområde og rekreativt område mod nord samt blandet bolig og erhverv mod vest. Støjberegninger i VVM-redegørelsen viser, at der vil ske en dæmpning af støjen med 2 db i forhold til situationen før færgehavnens ombygning. Ændringen skyldes hovedsageligt, at færgerne efter havneudvidelsen er flyttet længere væk fra beboelse og det rekreative område. Støjberegningerne indikerer dog, at de fremtidige aktiviteter på den nye operatørs færger vil medføre et støjniveau, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser i aften og natperioden. Såfremt der opstår støjgener kan kommunen meddele operatøren påbud om afbødende foranstaltninger. Trafikstøj Trafikken udenfor havneområdet på de offentlige veje og i den nye rundkørsel omfattet af lokalplanens delområde II betragtes som trafikstøj. VVM-redegørelsen indeholder en detaljeret vurdering af trafikstøjforholdene. Det meste af kørslen til og fra færgerne i delområde II foregår via Houvej, hvor der vil blive etableret en ny rundkørsel mellem Houvej og færgeterminalen. Rundkørslen er dog ikke vurderet at have væsentlig indflydelse på trafikstøjbelastningen, da hastighederne her er meget lave. Ifølge gældende lovgivning skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger ved nyanlæg af veje, hvis trafikstøjen ved boliger overstiger Lden 58 db(a). Lden, svarer til den gennemsnitlige støjbelastning over et døgn, med et 10 db tillæg til støjen i natperioden og et 5 db tillæg til støjen i aftenperioden. VVM-redegørelsens støjkortlægning påpeger en lille stigning i støjpåvirkningen ved Houvej. Da den øgede støjbelastning udelukkende skyldes en øget trafik på det eksisterende vejnet, er der i henhold til gældende lovgivning ingen forpligtigelse til at udføre afværgende foranstaltninger.

B Bilag Lokalplan nr. 5028 Lov om forurenet jord Arealer med jordforurening administreres efter Lov om forurenet jord. Der skelnes mellem to niveauer af forurening: vidensniveau 1 (måske forurenet) og vidensniveau 2 (dokumenteret forurening). Jordforurening V1: Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1 (V1), hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Jordforurening V2: Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Inden for lokalplanområdet er der kortlagt forurening på vidensniveau 2, jf. nedenstående kort. Området kortlagt på vidensniveau 2 har lokalitetsnummer 727-00082. Områder i lokalplanområdet med kortlagt forurening

B Bilag Lokalplan nr. 5028 Lokalplanområdet er områdeklassificeret i Odder Kommunes jordflytningsregulativ, hvorved det gælder, at al jordtransport bort fra en ejendom skal anmeldes til kommunen. Den fremtidige anvendelse af lokalplanområdet er ikke forureningsfølsom, hvorfor der ikke skal søges om tilladelse til ændret anvendelse, jf. jordforureningslovens 8. Ifølge Regionplanen skal grundvandet beskyttes mod forurening i områder med drikkevandsinteresser. Det skal derfor sikres, at der ikke sker nedsivning af overfladevand på områder med forurenet jord. Dette sker ved at befæste arealet og aflede overfladevandet til havnebassinet. Drikkevandsinteresser Lokalplanområdet ligger ifølge regionplanen i område med almindelige drikkevandsinteresser. Ifølge Regionplanen bør arealanvendelse, der kan true grundvandet henlægges til områder med begrænsede drikkevandsinteresser. I lokalplanområdet skønnes grundvandet dog ikke brugbart på grund af den kystnære placering. Museumsloven Hvis der ved kommende anlægsarbejder påtræffes jordfaste fortidsminder (bopladser, gravpladser, kulturlag mv.), skal arbejdet standses og fundet anmeldes til Moesgaard museum, jf. Museumslovens 26. Regionplan 2005 Regionplan 2005 har status som landsplandirektiv er bindende som administrationsgrundlag for kommunerne, indtil de nye kommuneplaner er tilvejebragt. Hovedregelen er, at der kun kan tilvejebringes kommuneplantillæg indenfor rammerne af regionplan 2005. Regionplanens retningslinie 5.4, stk. 2, indeholder følgende: Der skal i kommuneplanerne disponeres på en måde, så der er mulighed for at opretholde de eksisterende færgeruter i Århus, Grenaa, Ebeltoft (Færgehavnen), Hov, Sælvig, Kolby Kås, Tunø og Anholt. Havneudvidelsen kræver ikke ændring eller dispensation fra Regionplan 2005, idet den er i overensstemmelse med retningslinierne. Der skal således kun udarbejdes et plangrundlag bestående af et tillæg til kommuneplanen vedr. rammeområdets afgræsning og bestemmelser samt en lokalplan. Kommuneplanen Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplanen 1994-2006 og kommuneplantillæg nr. 37, hvad angår afgrænsningen af de enkelte rammeområder. Der inddrages arealer fra søterritoriet, ligesom der er behov for at foretage mindre justeringer af grænsen mod tilstødende rammeområder.

B Bilag Lokalplan nr. 5028 Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 57, der justerer grænserne mellem de eksisterende rammeområder og medtager det opfyldte vandareal. Forud for udarbejdelse af VVM og kommuneplantillæg for udvidelsen af Hov Færgehavn har der været annonceret med henblik på at indkalde idéer og forslag i henhold til planlovens 23c. Foroffentlighedsperioden varede 14 dage og startede den 19. september 2007. Fristen for bemærkninger, idéer og forslag udløb den 3. oktober 2007. Kommuneplantillæg nr. 37 og byomdannelsesområdet Hov Færgehavn Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af byrådets beslutning om at udpege dele af Hov Færgehavn til byudviklingsområde baseret på boliger, erhverv og rekreative områder. Odder Kommune har udarbejdet en visionsplan der illustrerer mulige udviklingspotentialer i havneområdet. Med afsæt i kommuneplantillægget er der iværksat udarbejdelse af en helhedsplan for områderne, der grænser op til Hov Færgehavn. Kommuneplantillægget er udarbejdet for at kunne realisere helhedsplanen og hovedformålet er derfor at ændre områdets anvendelsesbestemmelser fra havne- og erhvervsformål til boligområde og blandet bolig- og erhvervsområde. Således er der etableret rammeområder til strandvillaer og offentlig strand nord for færgehavnsområdet samt blandet bolig og erhverv vest for færgehavnsområdet. Kommuneplantillæg nr. 57 foretager mindre justeringer i rammegrænserne mod disse områder. Lokalplaner Den eksisterende havn er omfattet af lokalplan nr. 5003, der ophæves for arealet omfattet af nærværende lokalplan nr. 5028. Som følge af etableringen af rundkørslen i lokalplanens delområde II ophæves mindre dele af lokalplanerne 5008 og 5023. Varmeplan Området er omfattet af varmeplanen for Odder Kommune. Der er forbud mod etablering af elvarme. Lokalplanen indeholder bestemmelse om tilslutningspligt til Boulstrup-Hov Kraftvarmeværk. Spildevandsplan Lokalplanområdet er under Odder Kommunes kloakopland. Området forudsættes kloakeret med separat system, der tilsluttes offentlig kloak. Vandforsyningsplan Området er omfattet af Odder Kommunes vandforsyningsplan. I vandforsyningsplanen er området medtaget i området for Hov Vandforsyning. Kystdirektoratets anbefalinger til mindste sokkelkote Kystdirektoratet anbefaler, at der for nybyggeri i Hov i Odder Kommune fastsættes en laveste sokkelkote på 1,50 m DVR90. Vandstanden i havet vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit én gang pr. 50 år (50 års vandstand). Dermed vil en af forudsætningerne for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til "Lov om stormflod og stormfald" være opfyldt. Den

B Bilag Lokalplan nr. 5028 endelige afgørelse herom henhører under Stormrådet, jf. lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald. Den anbefalede sokkelkote er baseret på Kystdirektoratets seneste vandstandsstatistik fra 2007, stationerne Århus og Fredericia, se "Højvandsstatistikker 2007", www.kyst.dk/publikationer. Den anbefalede sokkelkote er i niveau med et roligt vandspejl uden bølger og bølgestuvning. Ved fastsættelsen af sokkelkoten, er der ikke taget hensyn til den lokale relative havspejlsstigning som følge af land- og vandstandsændringer. Hvad den fremtidige relative havspejlsstigning bliver, vides ikke, men ifølge Intergovernmental Panel on Climate Change (kilde: IPCC, 2007) kan der forventes en accelereret havspejlsstigning på mellem 18 og 59 cm frem til år 2100. Det kan oplyses, at der i den nævnte rapport findes data til brug for en mere detaljeret beregning. Bæredygtig udvikling Byrådet har en målsætning om, at gøre Odder Kommune til en grøn kommune blandt andet ved at formindske energiforbruget. Målet gælder kommunens eget energiforbrug, men Byrådet vil herigennem gerne inspirere og motivere erhvervslivet samt private til at arbejde for samme målsætning. Bygninger kan placeres og udformes, så solvarmen udnyttes som et supplement til opvarmning uden brug af komplicerede anlæg. Sådan passiv solvarme kan reducere energiforbruget til opvarmning betydeligt. Såvel inde som ude kan der anvendes lavenergibelysning, og der kan anvendes hårde hvidevarer m.v., som har et lavt energiforbrug. Ikke kun varme og el, men også affald, vandforsyning og spildevandsrensning har betydning for den miljøbelastning, de enkelte bygninger medfører. Anvendelse af gode byggematerialer, der skaber sunde bygninger har generel betydning for sundhedstilstanden. Tilgængelighed Den fysiske tilgængelighed er en nødvendig forudsætning for deltagelse i sociale, kulturelle og erhvervsmæssige aktiviteter i samfundet. Det er vigtigt at sikre, at gældende regler bliver overholdt, så der fortsat sker en tilgang af nyt tilgængeligt byggeri og tilgængelige anlæg. Bygherre og rådgivere er forpligtet til at sikre, at alle byggelovgivningens krav om tilgængelighed for alle er opfyldt i det enkelte projekt. Forpligtelsen gælder også i ansøgninger om byggetilladelse og anmeldelser. Tilgængelighedskravene har samme juridiske gyldighed som f.eks. kravene til konstruktioner og brandsikkerhed. Det vil sige at overholdelse af tilgængelighedskravene skal påses i byggesagsbehandlingen. Lovgivningens krav er minimumskrav. Bygherre og rådgivere opfordres til at gå endnu videre, f.eks. ved at benytte Dansk Standard 3028 Tilgængelighed for alle eller Dansk Standard 105 Udearealer for alle eller Vejdirektoratet Færdselsarealer for alle. Formålet med tilgængelighedskravene i lovgivningen er at sikre, at ingen medborgere udelukkes fra at kunne færdes ved egen hjælp. Det gælder ude på de ubebyggede arealer og adgangsarea-

B Bilag Lokalplan nr. 5028 lerne. Det gælder inde i bygninger mellem etager, rum og i rum m.m., og det gælder muligheden for at komme hurtigt ud af bygninger igen, flugtveje. Tilgængelighedskravene skal f.eks. overholdes ved opførelse og indretning af boliger, herunder enfamiliehuse, fælleshuse, helseklinikker, børneinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, hoteller. restaurationer, caféer, kontor- og administrationsbygninger, andre erhvervslokaler som værksteder, butikker m.fl. Teknisk forsyning (Pligtige) Elforsyning: Elforsyning kan ske fra Østjysk Energi Erhverv A/S. Der henvises i øvrigt til det liberaliserede el-marked. Vandforsyning: Hov Vandforsyning. Varmeforsyning: Boulstrup Hov Kraftvarmeværk A.m.b.A. Kloakforsyning: Skal ske i henhold til gældende regler for afledning af spildevand inden for spildevandsplanens område efter aftale med Driftsafdelingen, Teknisk Afdeling. Regnvand: Brandhaner: Antenner: Afledes til havnebassinet. Odder Kommune, Beredskabsafdelingen (Brandvæsenet). Ved tilslutning til fælles antenneanlæg, Odder Antenneforening.

Bilag Lokalplan nr. 5028 C Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger Indtil det er offentliggjort, at forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter lov om planlægning 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra den 13.02.2008 indtil ovennævnte offentliggørelse, dog højst indtil den 13.02.2009. Frist for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag De endelige retsvirkninger fremgår af 11 i lokalplanteksten. I overensstemmelse med 24 i lov om planlægning har Odder Byråd fastsat en frist på 8 uger for fremsendelse af indsigelser mod eller ændringsforslag til lokalplanforslaget. Sådanne indsigelser skal være kommunen i hænde senest den 09.04.2008

D Bilag Lokalplan nr. 5028 ODDER KOMMUNE FORSLAG TILLÆG NR. 57 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 TEKNISK AFDELING

D Bilag Lokalplan nr. 5028 Forord Forslag til tillæg nr. 57 til kommuneplan 1994-2006 er en udvidelse af planens rammedel. Forud for udarbejdelse af VVM og kommuneplantillæg for udvidelsen af Hov Færgehavn har der været annonceret med henblik på at indkalde idéer og forslag i henhold til planlovens 23c. Foroffentlighedsperioden varede 14 dage og startede den 19. september 2007. Fristen for bemærkninger, idéer og forslag udløb den 3. oktober 2007. Ved offentlighedsperiodens udløb var der indkommet i alt 6 skriftlige henvendelser. Bemærkningerne er indgået i arbejdet med kommuneplantillægget. Tillægget offentliggøres i henhold til 23c, stk. 1 i lov om planlægning med en frist på 8 uger til fremsættelse af bemærkninger. Når offentlighedsfasen er udløbet, kan Byrådet ved en fornyet behandling vedtage forslaget endeligt. Tillægget indgår i lokalplanforslaget som bilag og offentlighedsfasen holdes sammen med lokalplanforslaget. Indsigelser mod lokalplanforslaget, som også berører forslaget til kommuneplan betragtes også som indsigelser herimod. Eventuelle bemærkninger eller ændringsforslag skal være kommunen i hænde senest den 09.04.2008 Tillæg nr. 57 til Kommuneplan 1994-2006 for Odder Kommune er udarbejdet af Planteam, Teknisk Afdeling, Odder Kommune i samarbejde med NIRAS Konsulenterne A/S.

Bilag Lokalplan nr. 5028 D Forhold til anden planlægning Baggrund for kommuneplantillægget. Ændringen ønskes gennemført i forbindelse med omlægning og udvidelse af Hov Færgehavn samt etablering af rundkørsel ved Houvej og Færgeterminalen. Samtidig er der udarbejdet lokalplan for området. Kommuneplantillægget indgår som bilag i lokalplanforslaget under offentlighedsfasen. Planloven kystnærhedszonen Ifølge planlovens 5b gælder det for planlægningen i kystnærhedszonen, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Udvidelsen af Hov Færgehavn er et trafikhavneanlæg, der begrunder inddragelse af arealer fra søterritoriet samt planlægning i kystnærhedszonen. Hele lokalplanområdet overføres til byzone ved lokalplanlægning. Regionplanen Tillægget er i overensstemmelse med Regionplan 2005. Kommuneplan 1994-2006 Tillægget fastsætter en ny afgræsning mellem rammeområderne. Dette indebærer justeringer af afgrænsningen af rammeområde 5.HA.1 mod rammeområde 5.BE.1. Kommunal sektorplanlægning Kommuneplantillægget medfører ingen konflikt med anden kommunal sektorplanlægning såsom vej- og spildevandsplanlægning m.v. eller planlægning inden for det sociale og undervisningsmæssige område. Rammebestemmelser Ud over Kommuneplanens generelle bestemmelser gælder følgende reviderede bestemmelser for nedennævnte rammeområder: For rammeområde 5.HA.1 skal lokalplanlægningen sikre: a. at områdets anvendelse fastlægges til havneformål, som havneplads, kajareal, parkerings- og opmarcharealer, adgangsarealer, opholdsarealer og lignende formål, som efter Byrådets skøn naturligt hører hjemme på eller ved en havn, b. at der i området kun tillades opført sådanne bygninger til betjening af havnen, de rejsende og besøgende, som f.eks. billetkontor, venterum, mandskabsrum, toiletter, kiosk og lign., c. at bebyggelse indenfor området højst opføres med et samlet bebygget areal på 1.000 m 2, d. at bebyggelse ikke opføres med mere end 1 etage, e. at der indenfor området reserveres areal til opmarch for køretøjer til overførsel mindst svarende til 500 m opmarchbaner. f. at bebyggelse opføres med en mindste sokkelkote iht. Kystdirektoratets anbefalinger.

Bilag Lokalplan nr. 5028 D Eksisterende afgrænsning af rammeområder i tillæg nr. 37 til Odder Kommuneplan 1994-2006. Ny afgrænsning af rammeområder i tillæg nr. 57 Eksisterende afgrænsning af rammeområde 5.HA.1 Ny afgrænsning af rammeområde 5.HA.1. Således vedtaget som forslag af Odder Byråd den 04.02.2008 Vedtaget endeligt af Odder Byråd den Niels-Ulrik Bugge borgmester / Jesper Hjort kommunaldirektør Retsvirkningerne af det endeligt vedtagne kommuneplantillæg indtræder ved tillæggets offentlige bekendtgørelse den

Lokalplanens bestemmelser

1 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 5028 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 5028 for Hov Færgehavn I henhold til lov om planlægning lovbekendtgørelse nr. 813 af 21.06.2007 med senere ændringer - fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål Lokalplanens formål er: At sikre områdets anvendelse til havneformål, herunder virksomheder, som har en naturlig tilknytning til havnen, At fastsætte bestemmelser om omfanget af nye havneanlæg, At fastsætte bestemmelser om bebyggelsens omfang, placering og udformning, At overføre landvundne arealer til byzone. At tilskynde, at der opføres ressourcebesparende bebyggelse med økologiske hensyn inden for energi og miljø (se redegørelsens afsnit om en bæredygtig udvikling) 2. Områdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 23al, del af 22bx samt del af litra i, p, x og æ, Halling By, Halling, samt alle parceller, der efter den 17.12.2007 udstykkes, sammenlægges eller arealoverføres fra nævnte ejendomme. Herunder regnes arealerne, der inddrages fra søterritoriet. 2.2 Lokalplanområdet opdeles i 2 delområder som vist på kortbilag 1. 2.3 Med Byrådets offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan overføres nyindvundne og nyopfyldte land- og kajarealer til byzone. Hele lokalplanområdet vil herefter være i byzone i princippet som vist på kortbilag 1. 3. Områdets anvendelse Delområde 1 3.1 Området må kun anvendes til havneformål. Havneformål er færgevirksomhed med tilhørende terminalanlæg, moler, ramper, ventesale, billetteringsanlæg, lagerhal, veje og parkeringsarealer

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 5028 2 og lignende servicefunktioner og faciliteter samt offentlige formål, som har en naturlige driftsmæssig tilknytning til havneområdets og færgehavnens drift. 3.2 Der kan etableres anlæg og byggeri, som er nødvendig for færgefarten og for havnen i øvrigt med hensyn til sikkerhed og drift. Delområde 2 3.3 Området må kun anvendes til offentlig vej, herunder anlæg af en rundkørsel eller anden form for regulering af krydset mellem Houvej og Strandgade. Fællesbestemmelser 3.4 Inden for området kan opføres de nødvendige transformerstationer og lignende mindre bygninger til områdets tekniske forsyninger, ligesom der kan opføres mindre læskure, overdækninger og lignende. Placering og udformning skal godkendes af Odder Kommune. 4. Udstykninger 4.1 Odder Kommune skal godkende udstykning (arealoverførsel/sammenlægning). 4.2 Landvundne arealer overføres til matr.nr. 23al, Halling By, Halling. 5. Veje og parkering Vej 5.1 Vejadgang til delområde I skal ske fra krydset mellem Houvej og Strandgade med placering som vist på kortbilag 2. 5.2 Der etableres interne veje i området med en principiel beliggenhed som vist op kortbilag 2. Parkering, opmarch og manøvrearealer 5.3 Der udlægges arealer til parkering, opmarch og manøvrer i princippet som vist på kortbilag 2 og 3. 5.4 Parkeringsbåse skal udføres med mål i minimum 2,5 x 5 m. 5.5 Ved eventuel opmarch af containere må dette kun ske i et lag. 6. Tekniske anlæg og forsyning 6.1 El-ledninger, herunder til vejbelysning, må alene udføres som jordkabler.

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 5028 3 6.2 Ny bebyggelse skal tilsluttes Boulstrup Hov Kraftvarmeværk A.m.b.A 1. 7. Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelse skal placeres inden for de på kortbilag 2 viste byggefelter. 7.2 Bebyggelse skal opføres med en sokkelkote på mindst 1,50 m DVR90 efter anbefaling fra Kystdirektoratet. 7.3 Bebyggelse må opføres med max. 1 etage og med en max. højde på 6,0 m målt ud fra et niveauplan, som fastsættes i forbindelse med byggetilladelsen. 7.4 Mindre bygninger som er nødvendige for områdets drift kan opføres udenfor byggefelterne. Placering og udformning skal godkendes af Odder Kommune. 8. Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Byggeansøgning skal ledsages af en beskrivelse af bygningers ydre fremtræden, herunder redegørelse for materiale og farvevalg. Bebyggelsens ydre fremtræden som helhed skal godkendes af Odder Kommune. 8.2 Bebyggelsen skal arkitektonisk fremstå med et gennemgående og maritimt udtryk med hensyn til voluminer, materiale- og farvevalg 8.3 Ydervægge skal udføres i træ. 8.4 Tage skal fremstå sorte og udføres med tagpap. 8.5 Tage i byggefelt A, C, D og E skal udføres som symmetriske saddeltage 8.6 Tage i byggefelt B skal udføres som symmetriske saddeltage eller med ensidig hældning. 8.7 Tage i byggefelt A skal udføres med en hældning på 0-15 grader. 8.8 Tage i byggefelt B, C, D og E skal udføres med en hældning på 20-45 grader 8.9 Blanke og reflekterende materialer med en glansværdi over 30 må ikke anvendes på hverken ydervægge eller tagflader. 1 Efter varmeforsyningslovens bestemmelser kan der dispenseres fra tilslutningspligten til en kollektiv varmeforsyning, hvis mindst 50% af varmebehovet kan dækkes af procesvarme.

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 5028 4 8.10 Lysmaster kan etableres i op til 8,5 meters højde. 8.11 Belysning skal fokuseres, således at områder udenfor lokalplanområdet ikke belyses. 8.12 Odder Kommune kan godkende, at bestemmelserne om bebyggelsens ydre fremtræden fraviges, hvor det er nødvendigt at forsyne bygninger med vedvarende energi. De anlægsdele, der anbringes udvendigt på bygninger, skal indgå som en del af tagfladen eller en del af bygningers ydervægge. 8.13 Skiltning på bygninger skal så vidt muligt samles og koordineres for hver enkelt operatør på færgetrafikken til hhv. Tunø og Samsø. 9. Ubebyggede arealer 9.1 Lokalplanområdets ubebyggede arealer må anvendes til veje, parkering, oplag og opmarch- og manøvreareal, som vist på kortbilag 2. 9.2 Færgehavnens område kan hegnes med gråt trådhegn, som tilplantes, så det fremstår grønt. 9.3 Skiltning i området skal så vidt muligt samordnes og der skal udarbejdes en samlet skilteplan til godkendelse i Odder Kommune. 9.4 Der etableres beplantning i området i princippet som vist på kortbilag 3. 9.5 Øvrige ubebyggede arealer befæstes og anlægges, så de fremtræder i ordentlig stand. 9.6 Udendørs oplag ved bygning A skal afgrænses af hegn. Odder Kommune kan stille krav om lukket hegn omkring oplaget. 10. Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 10.1 Ny bebyggelse skal tilsluttes Boulstrup Hov Kraftvarmeværk. Bebyggelsen må ikke tages i brug, før tilslutningen har fundet sted. 10.2 Adgangsveje og parkering skal være etableret. 11. Tilladelse fra andre myndigheder 11.1 Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse hertil: Kystdirektoratet: Tilladelse til havneanlæg, opfyld samt anlæg på søterritoriet.

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 5028 5 Søfartsstyrelsen: Tilladelse til farvandsafmærkning. 12. Servitutter og lokalplaner 12.1 Servitutter, lokalplaner og deklarationer, som er i strid med indholdet i denne lokalplan aflyses i forbindelse med tinglysning af lokalplanen. Det gælder: Tinglyst den 7. december 1986 på matr.nr. 22bk, Halling By, Halling: Lokalplan 5008 aflyses for lokalplanområdet. Tinglyst den 18. marts 2003 på matr.nr. 22bx, Halling By, Halling: Lokalplan 5023 aflyses for lokalplanområdet. Tinglyst den 29. juli 2003 på matr.nr. 22cd, Halling By, Halling: Lokalplan 5003 aflyses for lokalplanområdet. Tinglyst den 18. marts 2003 på matr.nr. 23al, Halling By, Halling: Lokalplan 5023 aflyses for lokalplanområdet. 13. Beskrivelse af lokalplanens retsvirkninger. Lov om Planlægning 18. 13.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge lov om planlægning 18 kun udstykkes bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planen. 13.2 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg med videre, der er indeholdt i planen. 13.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 13.4 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 5028 6 Lov om planlægning 12. 13.5 Byrådet kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. 13.6 Inden for byzoner og sommerhusområder kan Byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

7 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 5028 14. Vedtagelsespåtegning Således vedtaget som forslag af Odder Byråd den 04.02.2008 Lokalplanen har som forslag været til offentlig høring i perioden 13.02.2008 til den 09.04.2008 Vedtaget endeligt af Byrådet, den Niels-Ulrik Bugge borgmester / Jesper Hjort kommunaldirektør Retsvirkningerne af den endeligt vedtagne lokalplan indtræder ved lokalplanens offentlige bekendtgørelse den Lokalplanen tinglyst, den