Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www. nkn.dk CVR: 18210932 12. maj 2009 J.nr.: NKN-33-02788 ssc Afgørelse i sagen om Furesø Kommunes afslag på dispensation til at opføre en udestue Furesø Kommune har den 6. oktober 2008 meddelt afslag på en ansøgning om dispensation fra bestemmelsen om bebyggelsesprocent i lokalplan 23.1 til at opføre en udestue på ejendommen Munkehøjvænge 4 i Farum. Ansøger har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Plangrundlag Ejendommen er omfattet af lokalplan 23.1 Boligområderne Farum Nord Øst, Ellegårdspark og Vejgårdspark. Lokalplanen er vedtaget den 8. oktober 1986. Om bebyggelsens omfang og placering fremgår af planens 6.1, at bebyggelsesprocenten i delområderne A1, A2 og A3 for den enkelte grund ikke må overstige 25. Sagens forhistorie Den tidligere Farum Kommune meddelte den 18. november 2005 ansøger afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplanens 6.1 til at opføre en tilbygning (opvarmet havestue) på 32 m 2. Naturklagenævnet traf afgørelse i klagesagen den 7. september 2006. Ansøger fik ikke medhold. Af afgørelsen fremgår bl.a.: Naturklagenævnet lægger imidlertid vægt på, at grundarealet af klagers ejendom (950m 2 ) overstiger de øvrige 8 ejendommes grundareal. Dette gælder i særlig grad ejendommene Kjærbovænge 28 og Hvilebækvænge 82 samt Hvilebækvænge 30, 68, 70 og 94, hvis grundareal er henholdsvis 611 og 650 m 2. Hertil kommer, at der for så vidt angår ejendommene Enebovænge 33, Kjærbovænge 28, Hvilebækvænge 11 og Hvilebækvænge 70 er tale om overskridelser af den umiddelbart tilladte bebyggelsesprocent på 25 med henholdsvis 1, 2, 3 og 2 m 2, mens den af klageren ansøgte bebyggelsesprocent på 26, 3 svarer til en overskridelse på 12,5 m 2. Selv om der i samtlige 8 sager måtte være dispenseret til en bebyggelsesprocent på over 25, finder Naturklagenævnet af disse grunde ikke, at denne forskelsbehandling, kommunens afgørelse af 18. november 2005 i så fald er udtryk for, kan betegnes som usaglig.
2 Furesø Kommunes afgørelse Furesø Kommune har den 6. oktober 2008 meddelt afslag på en ansøgning om dispensation fra bestemmelsen om bebyggelsesprocent i lokalplan 23.1 til at opføre en udestue på ejendommen Munkehøjvænge 4 i Farum. Af afgørelsen fremgår, at der den 20. juli 2008 (med revideret projekt af 14. august 2008) er søgt om at opføre en udestue på 24 m 2. Ejendommen er omfattet af lokalplan 23.1, og bebyggelsesprocenten beregnes efter det bygningsreglement, som var gældende, da lokalplanen blev tinglyst. I dette tilfælde BR-S85. Bebyggelsesprocenten skal i henhold til bilag A beregnes på følgende måde: Grund 950 m 2 Beboelseshus 172 m 2 Udestue (bilag A2.2.3, stk. 3c) 24 m 2 Udhus (18 m 2 + 45 m 2 ) 63 m 2 Carport (18 m 2 18 m 2 ) 0 m 2 I alt 259 m 2 Bebyggelsesprocent (259/950*100) 27 % Max. Bebyggelse på grunden 239 m 2 Overskridelse (259 m 2 238 m 2 ) 21 m 2 Der er i kommunens afslag lagt vægt på, at der er tale om en væsentlig overskridelse af bebyggelsesprocenten, at der ikke er særlige forhold på ejendommen, der berettiger en tilsidesættelse af bestemmelserne og at kommunen ikke ønsker en yderligere fortætning af området. Klagen Klager har navnlig anført, at der er tale om en anmeldelse i henhold til bygningsreglementet af en uopvarmet udestue, der ikke kræver dispensation fra områdets lokalplan. Klager har anført, at det må være tidspunktet for anmeldelse af byggeriet, der afgør, hvilket bygningsreglement, der skal anvendes til beregning af bebyggelsesprocenten. I klagers tilfælde BR-S98, der var gældende på tidspunktet for byggeriets anmeldelse. I henhold til 5% reglen i BR-S98 skal carporte, udhuse og uopvarmede udestuer ikke medregnes. Klager henviser også til, at Naturklagenævnet i sin praksis (NKO 403) har antaget, at en lokalplan ikke kan fastsætte, hvordan bebyggelsesprocenten skal opgøres. Klager henviser også til, at der i bygningsreglementet er fastsat overgangsregler og bestemmelser om ikrafttræden. Kommunen kan derfor ikke anvende et bygningsreglement, som nu er ophævet. Udtalelser Furesø Kommune har til klagen oplyst, at kommunen fastholder, at det er BR-S85 som skal benyttes ved beregning af bebyggelsesprocenten, da lokalplan 23.1 er fra 1986. Som begrundelse herfor
3 henviser kommunen til den kommenterede planlov, en udtalelse fra By- og Landskabsstyrelsen af 31. januar 2008, en udtalelse af 28. november 2008 fra Erhvervs- og Byggestyrelsen samt til et udkast til vejledning om lokalplanlægning af 20. april 2007 fra By- og Landskabsstyrelsen. Af den kommenterede Lov om Planlægning, 2. udg., s. 181, fremgår: I ældre lokalplaner og byplanvedtægter anvendes ofte begrebet udnyttelsesgrad. Dette er ikke synonymt med begrebet bebyggelsesprocent. Beregningen af udnyttelsesgrad eller bebyggelsesprocent skal endvidere ske efter de regler, der gjaldt på tidspunktet for de pågældende planers gennemførelse. Af Erhvervs- og Byggestyrelsens brev af 28. november 2008 til byggesagsbehandlere i samtlige landets kommuner fremgår: Med ikrafttræden af Bygningsreglement 08 (BR 08) skete der en ændring af de tidligere gældende regler for beregning af bebyggelsesprocenten. Ændringen har medført spørgsmål fra en række kommuner om hvilke beregningsregler, der skal anvendes i forbindelse med administration af allerede vedtagne lokalplaner altså lokalplaner, der er vedtaget før ikrafttræden af BR 08. For beregning af bebyggelsesprocent gælder følgende: Kommunalbestyrelsen kan i medfør af planlovgivningen have fastsat bestemmelser for bebyggelsesprocenten i et planlagt område. Ved planlagt område forstås her bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan. Det fremgår af BR 08, kap. 2.1, stk. 2, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kapitlet ikke finder anvendelse, hvis der i et planlagt område er fastsat andre bestemmelser om det pågældende forhold. Af vejledningsteksten til bestemmelsen fremgår dog, at beregningsreglerne efter BR 08, bilag 1, gælder selvstændigt og ikke kan ændres ved lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan. By- og Landskabsstyrelsen oplyser på den baggrund, at det er de beregningsregler, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse, der skal lægges til grund ved beregning af bebyggelsesprocenten. Hvis et forhold ikke eller kun delvis er reguleret i en lokalplan, skal forholdet vurderes på baggrund af det bygningsreglement, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse. Fremgår det af en lokalplan fra 1999, at bebyggelsesprocenten i et udlagt parcelhusområde ikke må være over 25, anvendes beregningsreglerne i BR 98, bilag A.A.2.2.3. Den fremsendte udtalelse og udkast til vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen er i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens fortolkning og vurdering. Endelig har kommunen oplyst, at byggeriet ikke er umiddelbart tilladt som anført af klager (en anmeldelsessag), da en udestue kræver byggetilladelse.
4 Klager har ved flere indlæg heroverfor fastholdt, at kommunen ikke kan ændre på beregningsreglerne i bygningsreglementet via lokalplanlægning. Klager har også henvist til, at byggelovens 8, stk. 4, modsætningsvis må føre til, at en lokalplan ikke kan fravige det til enhver tid gældende bygningsreglement. Afgørelse Naturklagenævnets formand har på nævnets vegne, jf. planlovens 58, stk. 3, truffet følgende afgørelse: I medfør af planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages over retlige spørgsmål i forbindelse med Furesø Kommunes administration af lokalplan 23.1, herunder om der er hjemmel til at meddele afslag på dispensation fra lokalplanen. Om kommunalbestyrelsens afgørelse om afslag på dispensation er hensigtsmæssig, er udtryk for et skøn, der ikke kan efterprøves af Naturklagenævnet. Naturklagenævnet kan således ikke tage stilling til, om afslaget er hensigtsmæssigt eller rimeligt, herunder i forhold til ansøgers interesser. Det følger af planlovens 18, at bestemmelser i en lokalplan er bindende overfor borgerne, således at et byggeprojekt, der er i overensstemmelse med bestemmelserne, er umiddelbart tilladt. Omvendt kan et projekt, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, ikke etableres, medmindre kommunen kan og vil dispensere fra planens bestemmelser, jf. planlovens 19. Af lokalplanens 6.1 fremgår, at bebyggelsesprocenten for den enkelte grund i delområderne A1, A2 og A3 ikke må overstige 25. Det er således ikke umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen at opføre udestuen som ansøgt, under forudsætning af at beregningen af bebyggelsesprocenten skal ske i henhold til BR-S85 som anført af kommunen. Klager har gjort gældende, at det er reglerne i BR-S98, der skal anvendes til beregningen af bebyggelsesprocenten, da dette reglement var gældende på tidspunktet for klagers anmeldelse af udestuen til kommunen. Furesø Kommune har gjort gældende, at det er reglerne i BR-S85, der skal anvendes til beregningen af bebyggelsesprocenten, idet lokalplanen er vedtaget den 8. oktober 1986. Beregning af en bebyggelsesprocent, der er fastsat i en lokalplan, skal som udgangspunkt ske efter beregningsreglerne i byggelovgivningen, hvilket vil sige i bygningsreglementet". Spørgsmålet er herefter, hvilket reglement der skal anvendes til beregningen af bebyggelsesprocenten i den konkrete sag.
5 Naturklagenævnet finder i overensstemmelse med tilkendegivelserne fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, der er ressortmyndighed for byggelovgivningen, og fra By- og Landskabsstyrelsen, der er ressortmyndighed for planloven, at valg af reglement til beregning af bebyggelsesprocenten som udgangspunkt må være de beregningsregler, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse. Naturklagenævnet finder på denne baggrund, at det i denne sag er BR-S85, der skal anvendes til at beregne bebyggelsesprocenten på ejendommen. På den baggrund kræver den ansøgte udestue en dispensation fra lokalplanens bestemmelser, idet bebyggelsesprocenten efter opførelse af en udestue på 24 m 2 er opgjort til 27 af Furesø Kommune. Naturklagenævnet kan som tidligere nævnt ikke tage stilling til kommunens skøn herom. Der kan således ikke gives klager medhold, og kommunens afgørelse står derfor ved magt. Lise Marie Buhl Viceformand Susanne Spangsberg Specialkonsulent Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 4. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.