AFGØRELSE i sag om Furesø Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til udvidelse af et udhus og til et cykelskur

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk januar 2011 J.nr.: NMK (tidl. NKN ) Ref.: nahau AFGØRELSE i sag om Furesø Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til udvidelse af et udhus og til et cykelskur efter 58, stk. 1, nr. 4, i planloven 1. Natur- og Miljøklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Furesø Kommunes afgørelse af 19. maj Kommunen har i afgørelsen på ny meddelt afslag på dispensation fra lokalplan 27 til at udvide et eksisterende udhus (fra 21 m 2 ) til 28 m 2 på ejendommen matr. nr. 69a Kirke Værløse By, Bygaden 11. Kommunen har samtidig meddelt afslag på en ansøgning om opførelse af et cykelskur, som ønskes sammenbygget med udhuset. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i Lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af kommitteret Lars Busck på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Sagens oplysninger Ejendommen er omfattet af lokalplan 27. Lokalplanen er vedtaget i 1989 og omfatter den ældste del af Kirke Værløse. I planens 6.1 er fastsat følgende: Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. Dog kan kommunalbestyrelsen, når det kan forenes med bevaringshensyn og særlige forhold taler for det, tillade en højere bebyggelsesprocent. Naturklagenævnets afgørelse af 3. marts 2010 om udvidelse af udhuset (j.nr. NKN ) Furesø Kommune meddelte første gang den 6. maj 2009 afslag på en udvidelse af det eksisterende udhus (fra 21 m 2 ) til 28 m 2. Bebyggelsesprocenten på ejendommen ville efter den ansøgte udvidelse af udhuset blive 42. Kommunen begrundede afslaget med, at bebyggelsesprocenten på ejendommen allerede var væsentligt overskredet (efter beregningsreglerne i BR-S 85), at der 7. december 2001 blev givet en vidtrækkende dispensation til at overskride bebyggelsesprocenten, og at der ikke var særlige forhold på ejendommen, der kunne berettige en yderligere overskridelse af bebyggelsesprocenten. Ansøger klagede til Naturklagenævnet over afslaget. Klager gjorde bl.a. gældende, at Furesø Kommunes afgørelse var i strid med bygningsreglementets beregningsregler og lighedsprincippet. Klager henviste bl.a. til, at samtlige nyere 27 byggesager fra Kirke Værløse er behandlet efter BR-S 98, og at kælderen på 16 m 2 aldrig har været medregnet og ikke skal medregnes i bebyggelsesprocenten. Om lighedsprincippet skrev klager bl.a., at kommunen generelt tillader væsentlige overskridelser af bebyggelsesprocenten i landsbyen, når der er tale om ejendomme på små grunde, og at kommunen ikke i andre byggesager sondrer mellem garager/carporte og udhuse. Klager redegjorde detaljeret for sine synspunkter og vedlagde bl.a. en række bilag angående andre byggesager. Furesø Kommune fastholdt sin opfattelse og henviste bl.a. til, at kommunen i forbindelse med kommunesammenlægningen blev opmærksom på, at det korrekte er at anvende beregningsreglerne i det bygningsreglement, der var gældende på tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende lokalplan. Kommunen ændrede fra begyndelsen af 2007 praksis i overensstemmelse hermed. Sager fra før 2007 er derfor ikke sammenlignelige med den aktuelle sag. Kommunen udtalte sig om de byggesager, som var omtalt i klagen. Klager fremsatte herefter supplerende bemærkninger og indsendte yderligere materiale bl.a. fra flere byggesager om beregning af bebyggelsesprocent. Som svar på Naturklagenævnets anmodning om en supplerende udtalelse oplyste kommunen, at man ikke havde yderligere kommentarer til sagen. Naturklagenævnet ophævede i afgørelse af 3. marts 2010 Furesø Kommunes afslag af 6. maj 2009 på dispensation fra lokalplanens 6.1 til den ansøgte udvidelse af udhuset og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Hovedspørgsmålene i sagen var, om kommunen skulle anvende beregningsreglerne i BR-S 85 eller som hidtil (indtil 2007) BR-S 98, om kælderarealet på 16 m 2 skulle være medregnet, om kommunen konsekvent anvender beregningsreglerne i det bygningsreglement, som var gældende, da lokalplanen blev vedtaget, om kommunen konsekvent skelner mellem udhuse og garager/carporte, og om lighedsgrundsætningen i øvrigt var overholdt. 2

3 Efter Naturklagenævnets opfattelse havde klager på den ene side sandsynliggjort, at kommunens afgørelse kunne være udtryk for usaglig forskelsbehandling, men nævnet fandt på den anden side ikke, at alle klagers synspunkter havde betydning for sagen. Da kommunen havde valgt ikke at kommentere klagers supplerende bemærkninger med tilhørende bilagsmateriale, som i et vist omfang var relevant for vurderingen af sagen, havde Naturklagenævnet ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at der ikke var tale om usaglig forskelsbehandling. Naturklagenævnet fandt endvidere, at kommunens beregning mht. kælderarealet kunne være forkert. Naturklagenævnet hjemviste sagen med henblik på, at kommunen ved den fornyede behandling tog stilling til spørgsmålet om kælderarealet samt inddrog de forhold, som ifølge nævnets vurdering kunne være relevante i forhold til den aktuelle sag. Naturklagenævnets afgørelse indeholder bl.a. følgende betragtninger og konklusioner: - Det korrekte er at anvende beregningsreglerne i det bygningsreglement, som var gældende, da den pågældende lokalplan blev vedtaget, og der er næppe sagligt grundlag for at fravige dette princip i nogle lokalplanområder. - Ejendommen er omfattet af en lokalplan fra 1989, og det er som udgangspunkt korrekt, at kommunen anvender beregningsreglerne i BR-S På det foreliggende grundlag kunne Naturklagenævnet ikke vurdere, om kælderens areal helt eller delvist skal indgå i beregningen af ejendommens bebyggelsesprocent. - Det er i sig selv sagligt at ændre en hidtil forkert praksis for fremtiden, og det er således som udgangspunkt ikke i strid med lighedsgrundsætningen, at kommunen i 2007 ændrede praksis mht. beregning af bebyggelsesprocenter. - Kommunens sager fra før praksisændringen i 2007 er ikke relevante for vurderingen i den aktuelle sag. - Byggesager, der ikke angår beregning af bebyggelsesprocent, men f.eks. ændring af afløbssystem eller indretning af bad, er ikke relevante for den aktuelle sag. I forhold til de byggesager, som klager havde henvist til, indeholder Naturklagenævnets afgørelse bl.a. følgende betragtninger og konklusioner: - 27 sager handlede om ejendomme, der ligesom klagers ejendom er omfattet af lokalplan 27. Heraf var 25 sager behandlet før 2007, og der kunne ses bort fra disse. De resterende 2 sager kunne der også ses bort fra, idet bebyggelsesprocenten i de 2 sager var overholdt. Den ene sag drejede sig i øvrigt om indretning af uudnyttet tagetage, og sagen var også af den grund irrelevant. - 3 sager handlede om ejendomme, der er omfattet af en bygningsvedtægt for Kommunen havde anvendt forskellige beregningsregler, og i sagen om Birkegården 50 havde kommunen ikke medregnet udhuset på ejendommen. Disse 3 sager kunne være relevante for vurderingen af den aktuelle sag, idet sagerne kunne være udtryk for, at kommunen ikke er konsekvent mht. valg af beregningsregler. - Mht. kommunens beregningsmodel i skemaet Byplanmæssig vurdering bemærkede Naturklagenævnet, at kommunen ikke i selve beregningen skelner mellem udhuse og garager (indenfor lokalplanområdet). Naturklagenævnet henviste som eksempel til sagerne om Bybrøndstræde 3, Smedegade 6, og Bygaden 13. Efter en gennemgang af kommunens be- 3

4 regningsskemaer fandt Naturklagenævnet, at det havde en vis formodning imod sig, at kommunen har en fast praksis om at sondre mellem udhuse og garager/carporte sager handlede om ejendomme i Kirke Værløse (samme lokalplan), hvor bebyggelsesprocenten ifølge klager var højere end de tilladte 25 %. Disse sager kunne være relevante, dog bemærkede Naturklagenævnet, at forskelsbehandling i visse tilfælde kan være saglig, f.eks. hvis bygninger er opført før lokalplanens vedtagelse og således er lovligt eksisterende. - 9 sager om Anneksgårdsparken (samme lokalplan) med højere bebyggelsesprocent end 25 var efter Naturklagenævnets opfattelse ikke sammenlignelige med den aktuelle sag, dels fordi der var tale om sager fra perioden , dels fordi flere af sagerne angik udnyttelse af tagetage. - 1 sag om Poppelhaven 13, 9 sager om ejendomme i Farum Landsby, 12 sager om nybyggeri i Kirke Værløse, og 1 sag om Farum Hovedgade 18 var heller ikke sammenlignelige, bl.a. fordi ejendommene er omfattet af andre lokalplaner. Naturklagenævnet udtalte i øvrigt, at kommunen ved den fornyede behandling af sagen også måtte inddrage det anførte om, at kommunen har til hensigt generelt at indføre BR 08 (i forbindelse med revision af lokalplaner). Klagesagen har j.nr. NKN Furesø Kommunes afgørelse af 19. maj 2010 Furesø Kommune har efter Naturklagenævnets afgørelse af 3. marts 2010 behandlet sagen på ny. Efter en gennemgang og vurdering af 36 byggesager, som eventuelt kunne være relevante i forhold til den aktuelle sag, har kommunen besluttet på ny at meddele afslag på den ansøgte udvidelse af det eksisterende udhus (fra 21 m 2 ) til 28 m 2 på ejendommen. Kommunen har samtidig meddelt afslag på en ansøgning om opførelse af cykelskur på 6 m 2, som ønskes bygget sammen med udhuset. Afgørelsen er begrundet med, at bebyggelsesprocenten allerede er væsentligt overskredet, at der ikke ses at være særlige forhold, som berettiger en yderligere overskridelse, og at det er muligt at opføre lignende mindre bygninger, som ikke skal medregnes i bebyggelsesprocenten. Forvaltningens sagsfremstilling til Planudvalget Forvaltningen har i sin sagsfremstilling og indstilling til Planudvalgets møde den 4. maj 2010 redegjort yderligere for sagen. Kommunen har efter en besigtigelse konstateret, at der ikke skal medregnes 16 m 2 kælderareal, men kun 9 m 2. Den nuværende bebyggelsesprocent er som følge heraf reduceret fra 39,6 til 37,2. Kommunen har efter nærmere gennemgang af 36 byggesager konkluderet, at disse sager ikke er afgørende for vurderingen af den aktuelle sag. Kommunen har konstateret, at der af og til er begået fejl, men at fejlene ikke er udtryk for inkonsekvent og forvaltningsretlig betænkelig praksis. I 1 sag er der anvendt forkerte beregningsregler; en korrekt beregning indebærer en overskridelse af bebyggelsesprocenten, men den pågældende ejendom er omfattet af en anden lokalplan. Om praksis indenfor lokalplanområdet er oplyst, at kommunen i 2009 meddelte afslag på dispensation til en tilbygning på en anden ejendom, hvor bebyggelsesprocenten ville blive 30. Det fremgår i øvrigt af forvaltningens sagsfremstilling, at ansøger kan opføre to udhuse, skure eller lignende på under 10 m 2, hvis de placeres mindre end 2,5 m fra skel. I givet fald skal arealet ikke 4

5 medregnes i bebyggelsesprocenten, jf. BR-S 85. På grund af grundens størrelse og terrænforhold vil det efter kommunens skøn ikke være muligt at opføre en tilgængelig og anvendelig garage eller carport. Forvaltningens notat af 23. april 2010 Forvaltningen har i et notat af 23. april 2010 udledt 8 kriterier af Naturklagenævnets afgørelse af 3. marts 2010, som har dannet grundlag for kommunens gennemgang og vurdering af eventuelt relevante byggesager. Kommunen har udledt af nævnets afgørelse, at 27 sager (ud af klagers henvisning til 79 byggesager) eventuelt kunne være relevante. Dertil kommer yderligere 9 sager, som ansøger har henvist til i forbindelse med kommunens fornyede behandling. Notatet indeholder en nærmere gennemgang af de i alt 36 sager. Kommunen har konstateret, at der ud af 23 sager om beregning og sondring mellem udhuse og garager/carporte er fejl i 9 sager. Ud af de 9 sager med fejl er 3 sager ikke relevante, fordi de er behandlet før praksisændringen. 3 sager er behandlet efter praksisændringen, men er ikke relevante, fordi der heller ikke efter en korrekt beregning af bebyggelsesprocent kræves dispensation. I 1 sag medfører en korrekt beregning en overskridelse af den tilladte bebyggelsesprocent, men ejendommen er omfattet af en anden lokalplan, og sagen er derfor ikke relevant. I yderligere 2 sager er der begået fejl, men der er tale om henholdsvis en skrivefejl (ikke forkert beregning) og andre forhold end i den aktuelle sag. Kommunen har konkluderet, at de 23 sager ikke er relevante. 13 sager drejer sig om ejendomme, som er omfattet af lokalplan 27, og hvor bebyggelsesprocenten er overskredet. 12 af disse sager angår forhold fra før lokalplanen blev vedtaget. 1 sag er behandlet efter vedtagelse af lokalplanen, og der er begået fejl, men sagen handler om en udestue. Kommunen har konkluderet, at de 13 sager ikke er relevante. I notatet har kommunen henvist til, at en garage eller carport er en bygning, der benyttes til parkering typisk af biler, og at det forudsættes, at bygningen er placeret og udformet sådan, at den faktisk kan anvendes til parkering af en bil, dvs. at der ikke er bygninger, terræn, mure osv., der forhindrer adgang i bil. Af Håndbog for bygningsmyndigheder, afsnit SB 059, s.3 om Garagefradrag, kan udledes, at hvis en garage eller carport også rummer et integreret udhus indgår udhusets areal i det areal, der kan fradrages ved beregningen af bebyggelsesprocenten. Dette forudsætter, at garagen eller carporten fortsat kan anvendes til det primære formål (parkering). Notatet indeholder en korrigeret beregning af ejendommens nuværende bebyggelsesprocent på 37,2, en ny beregning af en bebyggelsesprocent på 40, hvis udvidelsen af udhuset med 7 m 2 til 28 m 2 medregnes, og en ny beregning af en bebyggelsesprocent på 42, hvis også et cykelskur på 6 m 2 medregnes. I beregningerne indgår kælderen med et areal, der er reduceret til 9 m 2. I notatet er der herefter en mere detaljeret gennemgang af de 27 sager, som ifølge Naturklagenævnets afgørelse kunne være relevante for den aktuelle sag. Det fremgår bl.a., at kommunen har vurderet, at 3 ejendomme, der er omfattet af byplanvedtægt fra 1972 ikke er relevante, fordi vedtægten ikke indeholder bestemmelser om bebyggelsens omfang. Det fremgår også, at der i 11 sager om udhuse og garager/carporte bl.a. er tale om, at sagerne er behandlet før praksisændringen, at bebyggelsesprocenten også efter en korrekt beregning er overholdt, eller at udhuset er en integreret del af en garage eller carport. Ud af 13 sager, hvor bebyggelsesprocenten, jf. lokalplan 27, er over- 5

6 skredet, er de 12 af sagerne fra før lokalplanen blev vedtaget. Den sidste af de 13 sager er behandlet før kommunens praksisændring i Dernæst følger en nærmere gennemgang af de yderligere 9 sager, som klager har inddraget i forbindelse med kommunens fornyede behandling. Det fremgår bl.a., at bebyggelsesprocenten er overholdt også efter korrekt beregning, at udhuset er en integreret del af garage/carport, eller at ejendommen ikke er omfattet af lokalplan 27. I en sag er der tale om lukning af en altan, dvs. ikke et sammenligneligt forhold. I en anden sag (Fyrrevænget 3) er der anvendt forkerte beregningsregler, og en korrekt beregning indebærer, at den tilladte udnyttelsesgrad ifølge en byplanvedtægt fra 1965 er overskredet. Kommunen udelukker ikke, at sagen er relevant, men konkluderer, at sagen ikke kan medføre, at kommunen også i den aktuelle sag bør anvende et forkert beregningsprincip. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Klager har med to s af 14. maj 2010 indsendt materiale, herunder bl.a. forvaltningens sagsfremstilling og indstilling til Planudvalgets møde den 4. maj 2010, kommunens notat af 23. april 2010, forskelligt materiale fra andre byggesager med klagers bemærkninger, udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, og afgørelser truffet af Naturklagenævnet. Selve klagen er mailet den 16. maj 2010 og korrigeret senere samme dag. Nævnet har modtaget de fire mails den 17. maj Klager har telefonisk den 1. juni 2010 på forespørgsel herom oplyst, at det indsendte materiale til dels er nyt i forhold til kommunens fornyede behandling af sagen. Klager har følgende fire hovedklagepunkter: 1. At kommunens afslag er i strid med proportionalitetsprincippet, da det forventes, at en kommende revision af lokalplan 27 vil betyde, at beregningsreglerne i BR 08 skal anvendes. Dette vil medføre, at den ansøgte udvidelse af udhuset er umiddelbart tilladt. 2. At kommunen ikke konsekvent sondrer mellem udhuse og garager/carporte. Klager har fundet 34 eksempler på, at kommunen har sidestillet udhuse med garager og således har undladt at medregne udhusarealer i bebyggelsesprocenten (klagers bilag 6). 3. At kommunen ikke konsekvent anvender de beregningsregler, der var gældende, da de enkelte lokalplan blev vedtaget. Klager har henvist til 25 eksempler, hvor kommunen har anvendt BR-S 98 eller BR 08, og hvor det i de fleste tilfælde havde krævet dispensation, hvis de (korrekte) ældre beregningsregler var anvendt (klagers bilag 8 og 8A). 4. At der er en formodning for, at kælderarealet er beregnet forkert, og derfor belaster bebyggelsesprocenten for meget. Under klagepunkt 2 har klager bl.a. anført, at de 34 sager er fordelt i hele kommunen, men har det til fælles, at det er omfattet af beregningsregler fra , hvor udhuse skulle medregnes i bebyggelsesprocenten. Klager har anført, at kommunen som noget nyt har henvist til, at udhuse, der er en integreret del af en garage eller carport betragtes som en del af garagen eller carporten. Kommunen har støttet dette på Håndbog for bygningsmyndigheder SB 059, som er fra juni Klager mener, at der er tale om en ændret fortolkning, og at man indtil juni 2009 skulle medregne et udhus uanset om det er sammenbygget med garage eller carport i bebyggelsesprocenten, medmindre de gældende beregningsregler undtager udhuse. Klager mener, at kommunen i mange sager siden 2007 har sidestillet udhuse med garager og carporte, og at kommunen efter lighedsprincippet 6

7 skal anerkende, at klager har ret til at opføre et udhus på op til 35 m 2, uden at arealet skal medregnes i bebyggelsesprocenten. Klager har i øvrigt henvist til, at kommunen ikke har været konsekvent mht. ikke at medregne udhusareal i bebyggelsesprocenten, når udhuset er en integreret del af en garage eller carport. Der er henvist til 3 eksempler, hvor udhusarealet er medregnet (klagers bilag 7). Den ene sag har været behandlet af Naturklagenævnet. Hvis udhusarealet på 18 m 2 ikke var medregnet, havde udestuen været umiddelbart tilladt. Klager har også anført, at det af bilag 6 med de 34 sammenligningssager fremgår, at der i mange af sagerne er tale om, at udhusene ikke er sammenbygget med garager eller carporte. Under klagepunkt 3 har klager bl.a. anført, at en lang række sager, hvor kommunen har truffet afgørelse efter 1. januar 2007 viser, at kommunen trods den påståede praksisændring fortsat anvender de nyeste beregningsregler (klagers bilag 8). Næsten alle sager er afgjort på grundlag af BR-S 98, og de fleste sager forudsætter en dispensation, hvis de (korrekte) ældre beregningsregler var anvendt. Klager har påpeget, at alene det forhold, at kommunen har anvendt BR-S 98 må føre til, at kommunen accepterer udhuset; dispensation er ikke nødvendig, når udhuset ikke overstiger 35 m 2. Klager har også henvist til en sag, der er behandlet i 2009, hvor kommunen har beregnet udnyttelsesgraden efter dagældende beregningsregler (BR 61) og bebyggelsesprocenten efter BR-S 98. Der er anført henholdsvis ikke ok og ok på sagen, og man har valgt at anvende BR-S 98 med henvisning til, at der er tale om lille overskridelse, og fordi BR-S 98 i øvrigt har været anvendt som beregningsgrundlag i området (klagers bilag 8B). Klager har fremhævet sagen som et eksempel på, at der hersker helt tilfældige forhold i Furesø Kommune. Det fremgår af de indsendte bilag, at kommunen, som anført af klager, i den nævnte sag har beregnet udnyttelsesgraden efter BR 61 og bebyggelsesprocenten efter BR-S 98. Udnyttelsesgraden er beregnet til 0,23; den tilladte udnyttelsesgrad er 0,2. Bebyggelsesprocenten efter BR-S 98 er beregnet til 23. Det er anført i afgørelsen, at kommunen har valgt ikke at udnytte sin påtaleret efter deklarationen, blandt andet fordi der er tale om en relativt lille overskridelse af udnyttelsesgraden, og fordi bebyggelsesprocenten ikke er over 25 beregnet efter BR-S 98, som har været anvendt som beregningsgrundlag i området. Derudover fremgår det, at konkrete forhold om carporte og udhuse på andre grunde i området, bebyggelsens længde i skel, og det forhold, at bebyggelsen ligger ud til en sti og ikke direkte i skel til nabo også har indgået i kommunens vurdering. Udover de ovenfor refererede 4 klagepunkter har klager gjort gældende, at kommunens praksisændring i 2007 er ugyldig, fordi kommunen ikke har offentliggjort praksisændringen. Kommunen burde i forbindelse med offentliggørelsen have givet et rimeligt varsel sådan, at borgerne kunne omstille sig. Klager har henvist til en dom afsagt af Østre Landsret, udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, forvaltningsretlig litteratur og en afgørelse truffet af Naturklagenævnet (klagers bilag 9, 10 og 10A). Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om der er hjemmel til kommunens afgørelse, herunder om lighedsgrundsætningen er overholdt. Derudover er det en skønsmæssig afgørelse, om kommunen i et konkret tilfælde vil give dispensation. 7

8 Natur- og Miljøklagenævnet kan således ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig og hensigtsmæssig. Ifølge BR-S 85, bilag A stk.3, litra d, medregnes udhuse, drivhuse, skure og lign. bygninger i etagearealet. Efter stk. 5 medregnes ved fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse kun den del af en garage eller carport, der overstiger 35 m 2. Efter beregningsreglerne i BR-S 98 gælder en tilsvarende regel om fradrag på 35 m 2 for garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure og lignende mindre bygninger. Natur- og Miljøklagenævnet skal indledningsvist korrigere nævnets afgørelse af 3. marts 2010, idet det ikke er korrekt, som anført på side 7 i afgørelsen, at den ansøgte udvidelse uanset om det er beregningsreglerne i BR-S 98 eller BR-S 85, der finder anvendelse forudsætter dispensation fra lokalplanens 6, stk. 1, om en maksimal bebyggelsesprocent på 25. Efter BR-S 98 medregnes kun den del af et udhus, der overstiger 35 m 2. Natur- og Miljøklagenævnet skal hermed præcisere, at hvis beregningsreglerne i BR-S 98 finder direkte anvendelse, er et udhus på 35 m 2 således umiddelbart tilladt. Natur- og Miljøklagenævnet fastholder imidlertid, at det er korrekt er at anvende beregningsreglerne i det bygningsreglement, der var gældende, da den pågældende lokalplan blev vedtaget, dvs. BR-S 85 i den aktuelle sag. I den første klagesag oplyste kommunen, at man først i 2007 blev opmærksom på, at bebyggelsesprocenter skal beregnes efter de beregningsregler, der var gældende, da den pågældende lokalplan blev vedtaget. Naturklagenævnet henviste i den forbindelse til, at det i sig selv er sagligt at ændre en hidtil forkert praksis for fremtiden, og at det er således som udgangspunkt ikke i strid med lighedsgrundsætningen, at kommunen i 2007 ændrede praksis mht. beregning af bebyggelsesprocenter. Naturklagenævnet udtalte generelt, at der næppe er sagligt grundlag for at fravige det korrekte beregningsprincip i nogle lokalplanområder. På baggrund af klagers fortolkning af afgørelsen i den første klagesag finder Natur- og Miljøklagenævnet anledning til at præcisere, at en myndighed ikke bare kan, men skal ændre en hidtil forkert praksis, og at lighedsgrundsætningen ikke kan udstrækkes til et krav om fortsat forkert retsanvendelse. Hvis en myndighed begår fejl, indebærer det ikke, at myndigheden er forpligtet til at gentage fejlene i andre sager. Selv om klager har fremlagt en række eksempler på, at kommunen ikke konsekvent har anvendt det korrekte beregningsprincip, kan dette ikke i sig selv føre til, at kommunens afslag anses for at være i strid med lighedsgrundsætningen. Natur- og Miljøklagenævnet fastholder opfattelsen af, at det er korrekt, at kommunen har anvendt beregningsreglerne i BR-S 85 i den aktuelle sag. Beregningsreglerne i BR-S 98 finder således ikke direkte anvendelse, og udhuset er ikke umiddelbart tilladt i forhold til lokalplanen. Spørgsmålet i sagen er navnlig, hvorvidt kommunen som følge af lighedsgrundsætningen var forpligtet til at meddele dispensation til udvidelsen af udhuset, herunder opførelse af et cykelskur, som er sammenbygget med udhuset. 8

9 Furesø Kommunes gennemgang af 36 byggesager Efter en gennemgang af Furesø Kommunes sagsfremstilling og notat med gennemgang af 36 byggesager kan Natur- og Miljøklagenævnet tilslutte sig kommunens konklusion om, at de 27 sager, der ifølge afgørelsen i den første klagesag kunne være relevante, ikke er sammenlignelige med den aktuelle sag. Der henvises navnlig til følgende: - 3 af sagerne er omfattet af en byplanvedtægt, som ikke indeholder bestemmelser om bebyggelsens omfang sager om sondringen mellem udhuse og garager/carporte adskiller sig fra den aktuelle sag, navnlig fordi sagerne er behandlet før praksisændringen i 2007, eller fordi bebyggelsesprocenten ved korrekt beregning ikke overstiger den tilladte bebyggelsesprocent. I en af sagerne er der tale om en skrivefejl, men et korrekt beregnet fradrag for carport, og i en anden af sagerne er der tale om en efterfølgende korrektion af bebyggelsesprocenten. Det forhold, at korrektionen (også) måtte være forkert, kan ikke få afgørende betydning for vurderingen af den aktuelle sag. - I 13 sager, som er omfattet af samme lokalplan, er bebyggelsesprocenten efter det oplyste overskredet. 12 sager er fra før lokalplanen blev vedtaget og er allerede af den grund ikke sammenlignelige med den aktuelle sag. 1 sag er irrelevant, bl.a. fordi den er behandlet før kommunens praksisændring i Natur- og Miljøklagenævnet kan også tilslutte sig kommunens konklusion i forhold til de 9 byggesager, som klager har henvist til i forbindelse med kommunens fornyede behandling af sagen. Naturog Miljøklagenævnet henviser til følgende: - I de 9 sager er der primært tale om, at den korrekt beregnede bebyggelsesprocent ikke overskrider den tilladte bebyggelsesprocent (herunder i visse tilfælde, fordi udhusarealet ikke medregnes, når det er en integreret del af en carport). I en sag er der tale om lukning af altan, dvs. et forhold, der ikke kan sammenlignes med (udvidelse af) et udhus. - I en enkelt af de 9 sager, er der tale om, at kommunen burde have medregnet et udhus; en korrekt beregning indebærer en overskridelse af den tilladte bebyggelsesprocent, og udhuset krævede derfor dispensation. Natur- og Miljøklagenævnet kan imidlertid tilslutte sig kommunens konklusion; fejlen kan ikke føre til, at kommunen også i den aktuelle sag bør anvende et forkert beregningsprincip. Natur- og Miljøklagenævnet finder således på baggrund af klagen og efter en gennemgang af kommunens beskrivelse og vurdering af de 36 byggesager ikke, at kommunens afslag af 19. maj 2010 er i strid med lighedsgrundsætningen. Nærmere om klagers synspunkter om og henvisninger til andre byggesager Klager har (under klagepunkt 2) gjort gældende, at kommunens behandling af sager om udhuse, der er en integreret del af en garage eller carport og en eventuel praksisændring i sådanne sager ikke er konsekvent og ensartet. Selvom klager måtte have ret i dette, er det ikke relevant for den aktuelle sag, som drejer sig om et udhus, der ikke er en del af en garage eller carport. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse er der en planlægningsmæssig relevant forskel, og der er derfor ikke tale om sammenlignelige sager. 9

10 Klager har (også under klagepunkt 2) anført, at det af bilag 6 (om 34 byggesager) fremgår, at der i mange af sagerne er tale om, at udhusene ikke er sammenbygget med en garage eller carport. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse kan sådanne eksempler være udtryk for fejl f.eks. på grund af forkerte oplysninger, mangelfuld sagsoplysning eller anvendelse af forkerte beregningsregler. Fejl i behandlingen af andre sager kan imidlertid ikke føre til en konklusion om, at kommunen i den aktuelle sag er forpligtet til at acceptere en udvidelse af udhuset. Dertil kommer i øvrigt, at sager, hvor bebyggelsesprocenten efter en korrekt beregning ikke overskrider den tilladte bebyggelsesprocent ikke er sammenlignelige med den aktuelle sag. Klager har (under klagepunkt 3) bl.a. henvist til en sag, hvor ejendommen er omfattet af BR 61. Sagen er fremhævet som eksempel på, at der hersker tilfældige forhold i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker i den forbindelse, at der i den nævnte sag er tale om, at kommunen bl.a. har lagt vægt på, at bebyggelsesprocenten ikke er over 25 beregnet efter BR-S 98, men at der derudover er lagt vægt på andre konkrete forhold, bl.a. bygningens placering. Der er således tale om en konkret vurdering af forholdene i området og på den pågældende ejendom. Dertil kommer, at ejendommen ikke er omfattet af lokalplan 27. Proportionalitet Klager har anført, at kommunens afgørelse er i strid med proportionalitetsprincippet, fordi kommunen har tænkt sig at revidere lokalplan 27 i Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at en eventuel fremtidig ændring af lokalplanen rejser et spørgsmål om proportionalitet i forhold til afslaget på dispensation. Kælderarealet Ifølge BR-S 85, bilag A stk. 4, skal den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, ikke medregnes i etagearealet. Det samme gælder i øvrigt efter BR-S 98. Furesø Kommune har ved sin fornyede behandling reduceret det kælderareal, som indgår i beregningen af bebyggelsesprocenten på ejendommen. Arealet er reduceret fra 16 m 2 til 9 m 2. Den korrigerede bebyggelsesprocent er 37,2. Reduktionen og beregningen, som er baseret på en byggefaglig vurdering, giver ikke Natur- og Miljøklagenævnet anledning til bemærkninger. Kommunens manglende offentliggørelse af praksisændringen i 2007 Klager har også gjort gældende, at kommunens praksisændring i 2007 med hensyn til fremover at anvende beregningsreglerne i det bygningsreglement, der var gældende, da den pågældende lokalplan blev vedtaget er i ugyldig, fordi kommunen ikke offentliggjorde praksisændringen (med et passende varsel). Efter forvaltningslovens 7, stk. 1, skal en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. En vis pligt til at vejlede mere generelt om myndighedens sagsområde, herunder om praksisændringer, kan udledes af denne bestemmelse. Der kan også være tale om god forvaltningsskik, jf. de udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, som klager har henvist til. 10

11 Offentliggørelse af en praksisændring kan derimod ikke være en gyldighedsbetingelse i forhold til en konkret afgørelse. Spørgsmål om en kommunes almindelige vejledningspligt efter forvaltningslovens 7, stk. 1, og spørgsmål om god forvaltningsskik er ikke omfattet af Naturklage- og Miljøklagenævnets kompetence, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 4, som er gengivet ovenfor. Natur- og Miljøklagenævnet kan derfor ikke tage stilling til det anførte om kommunens manglende offentliggørelse. Konklusion På baggrund af det ovenfor anførte giver Natur- og Miljøklagenævnet ikke medhold i klagen over Furesø Kommunes afslag af 19. maj 2010 på dispensation fra lokalplan 27 til udvidelse af det eksisterende udhus, dvs. hverken til udvidelsen fra 21 m 2 til 28 m 2 eller til opførelsen af et cykelskur i forbindelse med udhuset. Lars Busck Kommitteret / Nanna Hauch Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Iben Larsen Furesø Kommune 11