Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster eller lægge tal sammen. Samtidig har over en million danskere svage it-færdigheder og dermed vanskeligt ved at søge på nettet, navigere på hjemmesider og sende e-mails. 1 Disse relativt store andele af voksne med svage basale færdigheder udgør et væsentligt problem, både for det enkelte individ og for samfundet, bl.a. fordi svage basale færdigheder vanskeliggør en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken. De voksne kan få styrket deres basale færdigheder i læsning og regning ved at deltage i FVU (forberedende voksenundervisning), som er gratis læse- og regnekurser. Men på trods af dette tilbud er der lang vej igen til at sikre, at alle voksne med svage læse- og regnefærdigheder får forbedret deres færdigheder. Selvom deltagerantallet over årene har været stigende, deltog blot ca. 30.500 i FVU-læsning og ca. 8.700 i FVU-matematik i skoleåret 2013/2014. Samlet set er der altså en stor udfordring med hensyn til at få motiveret de voksne til FVU eller andre tilbud rettet mod basale færdigheder. Samtidig ved vi, at få voksne borgere deltager i FVU i deres fritid, og de skal derfor motiveres til uddannelsen på anden måde end som et frivilligt aftentilbud. Dato 25.04.2016 Ref. chl 1/6 For ledige voksne borgere og voksne under uddannelse er der rekrutteringsveje til FVU gennem henholdsvis jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Det er imidlertid ikke institutioner, som de beskæftigede borgere er i berøring med i samme omfang. For denne gruppe borgere udgør virksomhederne i stedet en hel central vej til FVU, bl.a. fordi FVU også udbydes som særligt tilrettelagte forløb for virksomhederne. Det er dog stadig under 10 % af den samlede FVU-aktivitet, der foregår på hold særligt tilrettelagt for virksomheder (tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling). EVA s nye kortlægning af deltagerprofilen på FVU-læsning 1 viser desuden, at aktivitetsstigningen på FVU i høj grad skyldes en stigning blandt de ledige og personer udenfor arbejdsmarkedet (herunder personer under uddannelse), mens gruppen af beskæftigede var underrepræsenteret på FVU-læsning 1 i 2013. Det peger på en generel udfordring med at tiltrække beskæftigede til FVU. 2 1 Ifølge PIAAC-undersøgelsen fra 2013 drejer det sig om 583.000 danskere i læsning, 531.000 danskere i matematik og 1.032.000 danskere i brug af it. PIAAC står for The Programme for the International Assessment of Adult Competencies. PIAAC er et OECD-projekt, der i 2008-2013 i 24 lande undersøgte 16-65-åriges færdigheder og brug af færdigheder inden for læsning, regning og problemløsning med it. 2 EVA 2016 Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 3555 0101 E eva@eva.dk F 3555 1011 H www.eva.dk
Formål og undersøgelsesspørgsmål EVA ønsker med denne undersøgelse derfor at undersøge, hvilke barrierer virksomhederne oplever med hensyn til at anvende FVU, og at afdække, hvordan FVU kan tilrettelægges, så det bliver mere attraktivt for virksomhederne og møder deres behov for kompetenceudvikling i relation til svage basale færdigheder. Formålet med projektet er dobbelt: For det første vil projektet undersøge virksomhedernes kendskab til FVU og evt. årsager til at fravælge FVU, og for det andet skal undersøgelsen inspirere FVU-udbyderne til at udvikle deres virksomhedstilrettelagte forløb. Hensigten med anden del er at komme med gode eksempler på tilrettelæggelse og indhold, der kan øge udbyttet af de virksomhedstilrettelagte forløb til inspiration for uddannelsesledere og FVUlærere blandt udbydere af FVU og uddannelseskonsulenter i VEU-centerregi. Undersøgelsen vil således belyse følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvilket kendskab har virksomhederne til FVU, og matcher tilbuddet virksomhedernes behov? Herunder: a) Hvilke behov oplever virksomhederne, at de har for at få opkvalificeret deres medarbejderes almene kompetencer? 3 b) Har virksomhederne kendskab til FVU? c) Oplever virksomhederne, at FVU-udbuddet er dækkende for deres behov? d) Er der konkrete barrierer med hensyn til f indhold eller omfang af FVU, som mindsker virksomhedernes brug? 2/6 2. Hvordan kan FVU tilrettelægges på virksomhederne, så det fremmer udvikling og løbende anvendelse af læsefærdigheder? Herunder: a) Hvordan kan FVU-forløb tilrettelægges, så flere medarbejdere får lyst til at arbejde videre med læsefærdigheder og evt. at starte på ordinære åbne kurser eller anden almen undervisning? b) Hvilke konkrete motiveringsstrategier kan anvendes af virksomhederne for at sikre medarbejdernes deltagelse og efterfølgende arbejde med de nye færdigheder? c) Hvordan kan undervisningsmaterialet tones, så det passer bedre til virksomhedens behov? Hvorfor virksomhedsrettet FVU? Der er flere fordele ved at lave særlige FVU-forløb for virksomhederne. For det første skaber det øget motivation for deltagelse blandt borgerne, når undervisningen er tilrettelagt i relation til deres job og foregår i arbejdstiden eller i forlængelse af denne. For det andet åbner FVU på virksomhederne op for en særlig tilrettelæggelse af undervisningen, både når det gælder umiddelbar anvendelse, og når det gælder efterfølgende arbejde med de nye kompetencer i regi af virksomheden. For det tredje vil den virksomhedstilrettelagte FVUundervisning ikke udelukkende gavne borgerne, men også virksomhederne, der får en medarbejdergruppe med styrkede færdigheder, hvilket kan være en vigtig forudsætning for at deltage i og øge udbyttet af andre typer af opkvalificering i form af voksen- og efteruddannelse. 3 Indenfor læsning/skrivning, regning, it og engelsk
Projektets dobbelte formål om at kortlægge virksomhedernes kendskab til FVU og inspirere til gode virksomhedsrettede forløb skal altså også ses i forlængelse af de fordele, som et FVU-forløb tilrettelagt for virksomhederne rummer. Design og metode Undersøgelsens to hovedspørgsmål belyses gennem en tre forskellige datakilder: A. En spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder B. Telefoninterviews med virksomhedsledere C. Interview med virksomheder og udbydere, der har gode erfaringer fra virksomhedstilrettelagte FVU-forløb. Nedenfor ses en skematisk illustration af, hvilke datakilder vi vil benytte os af for at kunne svare på de forskellige undersøgelsesspørgsmål: Spørgeskemaundersøgelse til virksomheder Telefoninterview med virksomhedsledere Interview med virksomheder og udbydere 1a) Hvilke behov oplever virksomhederne, at de har for at få opkvalificeret deres medarbejderes almene kompetencer? () 3/6 1b) Har virksomhederne kendskab til FVU? 1c) Oplever virksomhederne, at FVUudbuddet er dækkende for deres behov? () 1d) Er der konkrete barrierer med hensyn til f indhold eller omfang af FVU, som mindsker virksomhedernes brug? 2a) Hvordan kan FVU-forløb tilrettelægges, så flere medarbejdere får lyst til arbejde videre med læsefærdigheder og evt. at starte på ordinære åbne kurser eller anden almen undervisning? 2b) Hvilke konkrete motiveringsstrategier kan anvendes af virksomhederne med hensyn til at sikre medarbejdernes deltagelse og efterfølgende arbejde med de nye færdigheder? 2c) Hvordan kan undervisningsmaterialet tones, så det passer bedre til virksomhedens behov? I det følgende præsenteres de tre datakilder nærmere: A. Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen rettes mod en simpel tilfældig stikprøve blandt virksomheder, der har mindst 5 ansatte, og som har mindst 3 ufaglærte eller faglærte ansat, og for virksomheder med 30 ansatte eller derover skal gruppen af ufaglærte og faglærte udgøre
mindst 10 % af de ansatte. Ufaglærte defineres i projektet som voksne med grundskole som højeste gennemførte uddannelse. 4 Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres via Danmarks Statistik som en kombination af internetbesvarelser og telefoninterview for at opnå bedst mulig svarprocent. Spørgeskemaundersøgelsen skal belyse: Virksomhedernes vurdering af kompetencebehovet med hensyn til læsning, matematik og it Virksomhedernes kendskab til FVU-tilbuddet Virksomhedernes vurdering af FVU-læsning og FVU-matematik i forhold til deres efteruddannelsesbehov Barrierer for virksomhedernes brug af FVU B. Telefoninterviews med virksomhedsledere EVA vil med afsæt i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen gennemføre 6-8 telefoninterviews med ledere med henblik på at udfolde, hvorfor FVU ikke anvendes i højere grad af virksomhederne i dag. Interviewundersøgelsen målrettes de virksomheder, der har behov for at opkvalificere medarbejdere i læsning og matematik, men som alligevel af forskellige årsager har fravalgt FVU. Interviewene skal belyse: Hvilke overvejelser har virksomhederne om at få opkvalificeret deres medarbejdere? Hvad skal der til, for at det bliver mere attraktivt for virksomhederne at anvende FVU? 4/6 C: Interview med personer fra virksomheder og udbydere EVA gennemfører en række interview med henblik på at formidle viden om centrale forhold, der har betydning for et veltilrettelagt FVU-forløb set fra virksomhedernes, udbydernes og deltagernes perspektiv. Til interviewene udvælges virksomhedstilrettelagte forløb, der vurderes at have fungeret hensigtsmæssigt ud fra en række kriterier. Kriterierne kan f handle om motivationsstrategier med hensyn til deltagelse, tilpasning af undervisningsmateriale og opfølgning på forløbene. De endelige udvælgelseskriterier fastlægges senere. Interviewene kan være med f virksomhedsrepræsentanter, medarbejdere, uddannelsesledere og lærere fra de enkelte FVU-udbydere. Formidling og målgruppe Projektet vil udmunde i flere produkter. 1 En kort rapport om virksomhedernes kendskab til FVU og årsager til fravalg. 2 Inspirationsmateriale til FVU-udbyderne, der samler gode erfaringer med virksomhedstilrettelagt FVU-undervisning. Figuren nedenfor viser sammenhæng mellem datakilder og formidlingen af projektets resultater. 4 PIAAC-undersøgelsen viste, at ufaglærte er overrepræsenterede i gruppen med de svageste læsefærdigheder, ligesom en væsentlig andel af faglærte har svage basale færdigheder. Definitionen af ufaglærte følger PIAAC s.
Målgruppen for projektet er primært FVU-udbyderne, uddannelseskonsulenter med virksomhedskontakt og via dem også virksomhederne. Med undersøgelsen får udbyderne og uddannelseskonsulenter en større forståelse af virksomhedernes valg og fravalg af FVUundervisning og konkret inspiration til, hvordan FVU-undervisningen tilrettelægges så hensigtsmæssigt som muligt. Sekundære målgrupper er centrale beslutningstagere, der med undersøgelsen bl.a. får viden om, i hvilket omfang virksomhederne oplever et behov for opkvalificering af medarbejdere med svage basale færdigheder, og om FVU er svaret på dette behov set fra virksomhedernes perspektiv. 5/6 Tidsplan Projektet gennemføres efter nedenstående tentative tidsplan. Marts/april 2016 Marts/april 2016 April/maj 2016 Juni/august 2016 August 2016 November 2016 Oktober/november 2016 November/december 2016 Februar 2017 Deskresearch og forundersøgelse Udarbejdelse af projektbeskrivelse Udarbejdelse af spørgeramme til survey og pilottest Dataindsamling, DST Telefoninterview med virksomhedsrepræsentanter Offentliggørelse af notat fra virksomhedssurvey Interviews med kursister, undervisere mfl. Udarbejdelse af inspirationsmateriale Offentliggørelse af inspirationsmateriale Bemanding 1. Specialkonsulent Christina Laugesen (projektleder) 2. Specialkonsulent Vicki Facius 3. Evalueringskonsulent Mille Lassen 4. Praktikant Anders Fiil Svane 5. Metodekonsulent Søren Haselmann 6. Kommunikationskonsulent Anne Breinhold Olsen 7. Evalueringsmedarbejder Maria Riis Hedegaard
Litteraturliste Danmarks Statistik 2015: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 16 EVA 2005: Forberedende voksenundervisning EVA 2012: Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU) med fokus på aktivitet, deltagerprofiler og udbydere EVA 2016: FVU og de svage læsere i Danmark En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) SFI 2013a, Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i Danmark SFI 2013b, Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse Undervisningsministeriet 2011, BEK nr. 973 af 19/07/2007, Bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning Undervisningsministeriet 2011, LBK nr. 380 af 19.4.2011, Bekendtgørelse af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne 6/6