Resume Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet
OM UNDERSØGELSEN Analysen følger uddannelsesadfærden i perioden fra 2000 til 2010 blandt de knap 30.000 personer, som i 2000 bestod en ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX, HF og studenterkurser). Årgangen karakteriseres ved at knytte en række karakteristika, herunder alder, køn, karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen mv., til hver enkelt af de 30.000 individer. Derudover tilknyttes oplysninger om forældrenes uddannelse og lønindkomst. Årgangens vandring gennem uddannelsessystemet er belyst ved at knytte den højeste fuldførte uddannelse til gruppen i henholdsvis 2005 og 2010. Endelig er det belyst, i hvilket omfang årgangen 2000 via KOT har søgt ind på en videregående uddannelse, men aldrig er kommet ind. Dette er sket ved at knytte oplysninger om afslag i perioden 2000 til 2010 fra KOT med individoplysninger fra Danmarks Statistik. En nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode og datagrundlag findes i den baggrundsrapport, der udarbejdes som en del af analysen. forord Danmark har brug for velkvalificeret arbejdskraft. Blandt andet derfor har regeringen en målsætning om at øge andelen af en ungdomsårgang, der tager en videregående uddannelse, fra 50 til 60 pct. frem mod 2020. Videregående uddannelse er en af de sikre veje til øget værdiskabelse i det danske samfund. Vi ved, at det bidrager til mere innovation, til højere produktivitet og til større livskvalitet for den enkelte. Hvis Danmark skal bygge sin fremtid på videnbaseret vækst, skal mange flere unge tage enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er ikke det samme som at sige, at det bliver let. Der ligger mange sten på vejen i form af sociale, økonomiske og pædagogiske udfordringer. Hvem skal de ekstra 10 pct. være? Hvor skal de komme fra? Hvad kræver det af vores ungdomsuddannelser og videregående institutioner? Hvilke uddannelser skal de tage? Hvad har samfundet brug for? Og ikke mindst: Har vi overhovedet det talentmæssige potentiale til at give flere unge en videregående uddannelse? Alle de spørgsmål er relevante at søge svar på. Analysen viser, at der kan være et potentiale i at få endnu flere elever fra de studieforberedende ungdomsuddannelser i gang med en videregående uddannelse. Her findes især et potentiale på HHX og HF. Meget tyder også på, at STX kan blive bedre til at vejlede mod især korte og til dels mellemlange videregående uddannelser. Analysen viser, at vi i Danmark ikke er i mål endnu med hensyn til at producere mønsterbrydere. Der er et potentiale i at få flere børn af forældre med korte uddannelser ind på videregående uddannelser. Analysen viser helt tydeligt, at der er behov for en øget indsats mod frafald, som kan være en af de nemmeste og billigste veje til at få flere til at fuldføre en videregående uddannelse. F.eks. har 10 pct af årgang 2000 ikke anden uddannelse end deres ungdomsuddannelse. Men en stor del af de 10 pct. har faktisk været i gang med en videregående uddannelse. God læselyst! REDAKTION: Uffe Laursen, pressechef, DEA Martin Junge, seniorøkonom, DEA Maria Lindorf, seniorkonsulent, DEA ISBN: 978-87-90772-50-5 UDGIVER: DEA FOTO: Morten Arleth Skov, DEA DATO FOR UDGIVELSE: april 2012 DESIGN: kroyergrafik.dk I denne analyse har vi set på, hvordan studenterårgang 2000 har bevæget sig gennem uddannelsessystemet frem til 2010, og på, hvad der beskriver årgangen set i forhold til, at 10 pct. flere i fremtiden skal have en videregående uddannelse. Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA Bjarne Lundager Jensen Vicedirektør, DEA 2 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 3
english summary The math-based STX programmes produce the highest number of pattern breakers: Here, 66 pct. are pattern breakers and 41 pct. are major pattern breakers. HHX produce the fewest: 44 pct. are pattern breakers and 18 pct. are major pattern breakers. The drop-outs In this study we have analysed the cohort graduated from an upper secondary education in 2000 and their way through the education system from the time of graduation in 2000 through 2010. We have also considered the impact the characteristics of this cohort should have on the ambition of a 10 pct. increase in the number of young people obtaining a higher education. Main results from the analysis of the student cohort graduated in 2000 Student cohort 2000 the upper secondary school leaving examination (STX) is best at ensuring that young people obtain a higher education. 81 pct. of those enrolled at a math-based STX programme pursued a higher degree afterwards. Ranking lowest is the higher commercial examination (HHX) with 44 pct. The parents parents of students with a higher education have a higher income than parents of students who in 2010 were skilled or unskilled. Parents of students with a higher preparatory examination (HF) had a gross income of DKK 355.000, while parents of students with a math-based STX programme had a gross income of DKK 465.000. the two types of general upper secondary education programmes producing the majority of skilled and unskilled workers are HHX and HF. These are also the two programmes where the majority of parents have a vocational or a lower secondary education as their highest achieved level of education. For HHX, this applies to 70 pct. of the parents. For HF it is 60 pct. Pattern breakers just over half the student cohort graduated in year 2000 are pattern breakers (one level above the parents) and just over 25 pct. are major pattern breakers (three levels above the parents). By 2010, 81 pct. of the students of unskilled parents have obtained either a vocational or a higher education. 45 pct. have an education ranking three levels higher than their parents which qualifies them as major pattern breakers. The drop-outs comprise a major potential in terms of managing to get 10 pct. more to pursue a higher education. Every fourth higher educational course initiated by students from cohort 2000 was interrupted. 43 pct. of the drop-outs of a long cycle higher education held a Bachelor s degree by 2010. 25 pct. of the drop-outs of a long-cycle higher education held a Master s degree by 2010. By 2010, 30 pct. of the drop-outs of a short- or medium-cycle higher education still only have their upper secondary education to rely on. The same applies to 30 pct. of the young people who dropped out of a long cycle higher education during the Bachelor programme. Without education 10 pct. of the entire cohort graduated in 2000 did not have any degree higher than a general upper secondary education by 2010. 70 pct. of those holding a vocational education have applied for a long-cycle higher education. Almost 20 pct. have applied for a medium-cycle higher education, but only a minority apply for a short-cycle higher education. 4 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?
Hovedtræk af analyse af studenterårgang 2000 Studenterårgang 2000 de alment gymnasiale uddannelser er de bedste til at sikre unge en videregående uddannelse. På matematisk linje fik 81 pct. en videregående uddannelse efterfølgende. I bunden ligger HHX med 44 pct. Forældrene forældre til studenter med en videregående uddannelse har højere indkomst end forældre til studenter, der i 2010 var ufaglærte eller faglærte. Forældre til HF-studenter havde en bruttoindkomst på 355.000 kr., mens forældre til matematiske studenter havde en bruttoindkomst på 465.000 kr. de to uddannelser, som har produceret flest faglærte og ufaglærte, er HHX og HF. Det er også de to uddannelser, hvor der er flest forældre med en faglært uddannelse eller grundskole som højeste uddannelse. For HHX gælder det for sammenlagt 70 pct. af forældrene. For HF er det 60 pct. Mønsterbryderne samlet set er det lidt over halvdelen af studenterårgang 2000, der er mønsterbrydere (et niveau over forældrene), og lidt over en fjerdedel, der er store mønsterbrydere (tre niveauer over). 81 pct. af de studerende med ufaglærte forældre har enten en faglært eller en videregående uddannelse i 2010. 45 pct. har en uddannelse tre niveauer højere end deres forældre og er altså store mønsterbrydere. matematisk linje på det almene gymnasium har flest mønsterbrydere: 66 pct. er mønsterbrydere, 41 pct. er store mønsterbrydere. HHX har færrest: 44 pct. er mønsterbrydere, 18 pct. er store mønsterbrydere. De frafaldne de frafaldne udgør et stort potentiale i forhold til at få 10 pct. flere til at gennemføre en videregående uddannelse. Hver fjerde af de videregående uddannelsesforløb, som de studerende fra årgang 2000 påbegyndte, blev afbrudt undervejs. 43 pct. af dem fra årgangen, der undervejs faldt fra en kandidatuddannelse, har i 2010 en bacheloruddannelse. 25 pct. af de frafaldne på lange videregående uddannelser har en kandidatuddannelse i 2010. 30 pct. af dem, der er faldet fra en kort eller mellemlang videregående uddannelse, har i 2010 stadig kun deres gymnasieuddannelse at læne sig op af. Det samme gælder 30 pct. af de unge, der er faldet fra en bacheloruddannelse på de lange videregående uddannelser. Uden uddannelse 10 pct. af hele studenterårgang 2000 har i 2010 stadig ikke andet end en gymnasial uddannelse. Hovedparten af dem, der i dag er faglærte, 70 pct., har søgt ind på en lang videregående uddannelse. Godt 20 pct. har søgt ind på en mellemlang videregående uddannelse, men kun en meget lille andel søger ind på korte videregående uddannelser. 6 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 7
Studenterårgang 2000 hvor langt er de nået? I denne undersøgelse har vi set nærmere på studenterårgangen 2000 over en 10-årig periode. For at få et helhedsbillede af årgangens uddannelsesrejse, har vi valgt at se på, hvordan de forskellige gymnasiale ungdomsuddannelser bidrager til at sende de studerende videre til en videregående uddannelse. Hvad kendetegner deres uddannelsesvalg? Hvilke uddannelser kom de fra, og hvilke valgte de at gå videre på? Hvor mange faldt fra undervejs, og hvor mange har endnu ikke sikret sig en uddannelse? De observationer er interessante, når vi skal finde ud af, hvordan vi får yderligere 10 pct. til at fuldføre en videregående uddannelse. Figur 1: Hvor kom de fra, og hvor langt var de nået i 2010? 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 pct. 14 18 Hf 61 7 7 81 mat. 9 10 sprog. De gymnasiale uddannelser under ét skal være studieforberedende. Spørgsmålet er imidlertid, i hvor stort omfang uddannelserne hver for sig er fødekæde for de videregående uddannelser? Der er sket en del i det danske uddannelsessystem siden år 2000, både når det gælder elevoptag, pædagogiske tiltag, frafaldsindsats mv. Men ved at se på årgang 2000 s uddannelsesrejse efter gymnasiet, står det alligevel klart, at der stadig er plads til forbedring, når det gælder om at give så mange unge som muligt en videregående uddannelse. Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 2010 75 70 64 13 39 44 11 15 20 HHX HTX studenterkursus 7 Figur 1 viser, at de alment gymnasiale uddannelser (i dag samlet under STX, men i 2000 opdelt i sproglig og matematisk gymnasieuddannelse) er den bedste vej til at sikre unge en videregående uddannelse. Fra de to spor fik hele 81 pct. og 75 pct. en videregående uddannelse efterfølgende. Lige i hælene kommer HTX, hvor 70 pct. tog en videregående uddannelse. Studenterkurser og HF sendte hhv. 64 og 61 pct. på en videregående uddannelse. I bunden ligger HHX, der er dårligst til at sende sine studerende videre på en videregående uddannelser. Her er det 44 pct., der efterfølgende tager en videregående uddannelse, mens 39 pct. i stedet tager en erhvervsuddannelse efter afsluttet HHX. Tallene for HHX skal ses i lyset af, at uddannelsen traditionelt har været både studieforberedende og rettet mod efterfølgende ansættelse på arbejdsmarkedet. Med gymnasiereformen i 2005 blev HHX sidestillet med de øvrige gymnasiale uddannelser og dermed primært et oplagt trinbræt til en videregående uddannelse. Tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at HHX efter reformen er blevet bedre til at sende flere studerende på en videregående uddannelse. Selv med de nyeste tal er der stadig et potentiale på HHX for at lede flere unge over på f.eks. en kort videregående uddannelse. Note 1: En mindre gruppe er udeladt fra ovenstående figur (og de efterfølgende). Det drejer sig om personer, som endnu ikke har fuldført en videregående uddannelse, men som er i gang med en videregående uddannelse i 2010. Gruppen er udeladt for at give et klarere overblik. Gruppen udgør en ubetydelig andel. Note 2: Alment gymnasium forkortes korrekt STX (mat eller sprog). Vi har i det efterfølgende benyttet betegnelserne, som de ligger i Danmarks Statistiks registre. 8 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?
1.1 Studenterårgang 2000-karaktererne 2 Forældrene den økonomiske baggrund For hele studenterårgang 2000 gælder det, at rigtig mange ikke begynder på en videregående uddannelse. 14 pct. helt præcist. Fire pct. begynder på en erhvervsuddannelse, mens 10 pct. ikke ser ud til at komme videre. Det er især sidstnævnte gruppe, der kan være et potentiale i at påvirke til videregående uddannelse. Som det fremgår af figur 2, havde lige præcis dén gruppe bl.a. et større karaktermæssigt potentiale for at fuldføre en videregående uddannelse, end de studenter, der i stedet valgte at tage en faglært uddannelse. I Danmark har vi gratis uddannelse bl.a. for at give alle en mulighed for at nå til grænsen af deres potentiale, uanset social og økonomisk baggrund. Derfor er det interessant at se på, hvilken betydning forældrenes indkomstmæssige baggrund har for valg af uddannelsesretning. Ser man på et tværsnit af studenterårgang 2000, er der et relativt veldefineret socioøkonomisk hierarki, jf. figur 3. Figur 3: Forældres bruttoindkomst Figur 2: Karakterniveau (fra afsluttet ungdomsuddannelse) KR. 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 7,6 7,4 8,0 Hf 7,8 7,5 8,5 mat. 7,9 7,6 8,4 sprog. 8,2 7,6 7,7 8,4 8,2 8,2 7,9 7,7 7,4 HHX HTX studenterkursus 480.000 460.000 440.000 420.000 400.000 380.000 360.000 340.000 320.000 300.000 Hf mat. sprog. HHX HTX studenterkursus Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 2010 Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 2010 Note: Forældres indkomst er defineret som gennemsnitsindkomsten for et forældrepar eller som indkomsten for enlige forældre. Indkomst beregnet i 2012-priser. 10 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 11
På nær HF ere har de studenter med en videregående uddannelse forældre med højere indkomst end studenter, der i 2010 er ufaglærte eller faglærte. Forældres indkomst er højest for de matematiske studenter, selv for dem, som forbliver ufaglærte eller efterfølgende fuldfører en erhvervsuddannelse. Dernæst kommer de sproglige studenter, efterfulgt af HHX, HTX, Studenterkursus og HF. Det er dog værd at bemærke, at det gennemsnitlige indkomstspænd for forældre, hvis børn har fuldført en videregående uddannelse trods alt er relativt marginalt. Det strækker sig fra den laveste gennemsnitlige indkomst for forældre til HF-studenter på 355.000 kr. til 465.000 kr. for forældre til matematiske studenter. At forskellen ikke er større kan blandt andet skyldes, at rigtig mange forældre, som selv har taget en videregående uddannelse, hvilket er kendetegnende for studerende i f.eks. de almene gymnasier, er ansat i den offentlige sektor. Forskellene i forældrenes bruttoindkomst udlignes endnu mere, når skatten fratrækkes. Derfor kan man formodentlig også antage, at det næppe er forældreindkomsten alene, der er årsag til, at unge ender med en videregående uddannelse. Den pointe er værd at notere i en tid, hvor der fra politisk hold diskuteres reformer i det danske velfærdssamfund også på uddannelsesområdet. Det er værd at undersøge nærmere, hvorvidt forældres indkomst påvirker rekruttering og fastholdelse på de videregående uddannelser og dermed, hvorvidt et af hovedargumenterne for gratis uddannelse i Danmark stadig er holdbart. 2.1 Forældrene uddannelsesniveauet Ser man på forældrenes uddannelsesniveau og sammenligner med figur 1, er konklusionen, at der stadig foregår en vis uddannelsesmæssig afsmitning mellem generationerne. De to uddannelser, som på studenterårgang 2000 har flest faglærte og ufaglærte, er HHX og HF. Det er også de to uddannelser, hvor der er flest forældre, som har en faglært uddannelse eller grundskole som højeste fuldførte uddannelse. For HHX gælder det for sammenlagt 70 pct. af forældrene, at de har enten faglært eller grundskole som højeste uddannelsesniveau. For HF er det 60 pct. Når det gælder personer med matematisk studentereksamen har de i højere grad forældre med en længerevarende uddannelse. For matematisk studentereksamen er kun 35 pct. af de studerendes forældre ufaglærte eller faglærte. Figur 4: Forældres uddannelsesniveau, pct. Højeste uddannelse blandt forældre Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Uoplyst Total HF mat. sprog. HHX HTX Studenterkursus I alt 16 44 7 25 6 2 100 7 28 7 32 24 1 100 10 34 7 32 17 1 100 17 53 7 18 4 1 100 11 45 9 29 6 1 100 17 34 5 23 15 6 100 12 38 7 28 14 1 100 12 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 13
3 Mønsterbryderne hvor mange løftes videre? En ting er at bringe de unge frem til en gymnasial ungdomsuddannelse. En anden er at få dem videre og løfte dem til et endnu højere uddannelsesniveau. Figur 5 viser, hvor mange mønsterbrydere studenterårgang 2000 samlet rummer, når vi også medtager videregående uddannelser. I figuren opererer vi med mønsterbrydere (ét niveau op i forhold til forældre) og store mønsterbrydere (tre niveauer over deres forældre). De store mønsterbrydere er angivet i blåt område, de almindelige mønsterbrydere i det grå område. Det er især studenter af ufaglærte, der er mønsterbrydere. 81 pct. af de studerende med ufaglærte forældre har enten en faglært eller en videregående uddannelse i 2010. Figur 5: Social mobilitet: Hvor mange løftes hvor højt op i uddannelserne? Pct. 45 pct. har en uddannelse tre niveauer højere end deres forældre og er altså store mønsterbrydere. Ser vi f.eks. på studenter, hvis forældre har en kort videregående uddannelse, er det: 81 pct. (45 pct.) 59 pct. (23 pct.) 57 pct. (25 pct.) 39 pct. (N/A) N/A 57 pct., der er mønsterbrydere Årgang 2000 s højest fuldførte uddannelser i 2010 Kandidat BA MVU KVU Faglært 6 1 15 17 25 30 49 6 6 7 9 14 24 27 25 28 16 0 10 10 7 4 26 26 20 13 5 25 pct., der er store mønsterbrydere Selv om figur 5 viser, at studenterårgang 2000 producerede relativt mange mønsterbrydere, viser de seneste opgørelser af den sociale mobilitet i OECD-landene, at Danmark stadig har noget at kæmpe for, når det gælder social mobilitet set i et internationalt perspektiv. Ufaglærte (under uddannelse) Ufaglærte (ikke under uddannelse) 6 5 5 5 5 13 10 9 8 7 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Uddannelsesniveau blandt forældre til årgang 2000 Af OECD-analysen Economic Policy Reforms: Going for growth fra 2010 fremgår det, at sandsynligheden i Danmark for at få en videregående uddannelse er 30 procentpoint højere for en søn, hvis far selv har en videregående uddannelse sammenlignet med en far, der kun har en ungdomsuddannelse. Det er samme forskel som i Italien, Finland og Luxemburg. 14 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?
3.1 Mønsterbryderne hvilke uddannelser kommer de fra? 3.2 Mønsterbryderne hvilken uddannelse får de? Samlet set er det lidt over halvdelen af studenterårgang 2000, der er mønsterbrydere og lidt over en fjerdedel, der er store mønsterbrydere. Figur 7: Hvilke uddannelser får mønsterbryderne? Figur 6: Ungdomsuddannelse HF mat. sprog. HHX HTX Studenterkursus Samlet Social mobilitet: Hvilke ungdomsuddannelser kommer mønsterbryderne fra? Mønsterbrydere Antal Note: Andele (justeret) er andelen blandt personer med forældre, der ikke har en universitetsuddannelse. Disse personer kan pr. definition ikke være mønsterbrydere. Studenter fra matematisk og sproglig linje på det almene gymnasium samt studenterkursister er mønsterbrydere over gennemsnittet. Især når det gælder store mønsterbrydere, er de matematiske studenter overrepræsenteret. Modsat har HHX og HF en underrepræsentation af både mønsterbrydere og store mønsterbrydere, når det gælder videregående uddannelse. Som nævnt i afsnit 1.1 betød gymnasiereformen af 2005, at HHX blev sidestillet med de øvrige gymnasiale uddannelser og i højere grad skulle være studieforberedende mod en videregående uddannelse. Andele (justeret) Store mønsterbrydere Mønsterbrydere Store mønsterbrydere 1.810 451 50 pct. 17 pct. 4.781 1.704 66 pct. 41 pct. 3.349 1.160 59 pct. 34 pct. 2.818 918 44 pct. 18 pct. 968 302 55 pct. 25 pct. 136 58 57 pct. 34 pct. 13.862 4.593 56 pct. 27 pct. Et kig i Ministeriet for Børn og Undervisnings databank afslører da også, at reformen har haft en effekt. Således er andelen af unge fra HHX, der begynder på en kort eller mellemlang videregående uddannelse, vokset fra 37 pct. i 2001 til 55 pct. i 2008. Statistikken siger ikke noget om gennemførselsprocenten, men angiver alene, at der siden studenterårgang 2000 trods alt har været en nødvendig og stigende mønsterbrudsbevægelse på HHX. En bevægelse, som der stadig er behov for at understøtte. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 pct. 14 8 59 11 8 Hf mat. Kandidat sprog. Hvis vi ser på, hvilket uddannelsesniveau de enkelte mønsterbrydere når til, er der klare tendenser, det kan være værd at notere sig: mønsterbrydere fra HF får i helt overvejende grad en mellemlang videregående uddannelse. mønsterbrydere fra matematisk linje på det almene gymnasium får helt overvejende en lang videregående uddannelse. mønsterbrydere fra sproglig linje på det almene gymnasium får helt overvejende enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 55 12 25 40 18 34 7 6 2 3 Bachelor 28 12 22 21 18 MVU KVU Faglært HHX HTX studenterkursus HHX-mønsterbryderne fordeler sig mere jævnt. Her er det værd at bemærke, at HHX erne i meget højere grad end de andre retninger har fokus på korte videregående uddannelser. HTX erne er også flittige brugere af de korte videregående, men flest tager enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Typisk på ingeniørstudierne. 38 34 7 16 34 35 17 13 4 3 16 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 17
4 De frafaldne hvor mange 4.1 afbryder deres uddannelse? De frafaldne hvad bliver der af dem? De videregående uddannelser har i mange år kæmpet med høje frafaldsprocenter. Det skal understreges, at et frafald ikke er det samme som ikke at gennemføre en uddannelse. Figur 8 viser, at hver fjerde af de videregående uddannelsesforløb, som de studerende fra årgang 2000 påbegyndte, blev afbrudt undervejs. Som nævnt begynder mange frafaldne på en ny uddannelse. Figur 9 viser, at 43 pct. af dem fra studenterårgang 2000, som undervejs faldt fra en kandidatuddannelse i 2010, har en bacheloruddannelse. Når ikke flere frafaldne på kandidatstudier har en bachelor, skyldes det, at 3+2-modellen (tre års bachelor- + to års kandidatstudie) langt fra var implementeret på alle uddannelser op gennem 00 erne. 25 pct. af de frafaldne på lange videregående uddannelser har alligevel afsluttet en kandidatuddannelse i 2010. Formodentlig er de skiftet til en anden kandidatuddannelse. Blandt dem, der er faldet fra en kort eller mellemlang videregående, har den største andel godt 30 pct. for begge uddannelser i 2010 stadig kun deres gymnasieuddannelse at læne sig op af. Mange frafaldne er omvælgere, som fortryder deres studie og påbegynder et nyt på enten samme niveau eller et andet videregående niveau. Figur 9: Frafaldne: Hvilken uddannelse har dem, der er faldet fra et uddannelsesforløb, i 2010? fordelt på det uddannelsesforløb, de er faldet fra pct. Figur 8: Hvor mange afbrudte forløb i alt? 45 40 Antal opstartede forløb Antal afbrudte forløb Andel afbrudt 35 30 Korte videregående uddannelser 4.944 1.569 31,7 25 Mellemlange videregående uddannelser 11.489 2.730 23,8 20 Lange videregående uddannelser, bachelor Lange videregående uddannelser, kandidat I alt 13.029 4.558 35,0 11.582 1.612 13,9 50.783 12.351 24,3 15 10 5 0 LVU kan. LVU BA MVU KVU EUD Gymnasiale uddannelser EUD KVU MVU LVU BA LVU KAN. 18 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 19
Det samme gælder blandt dem, som har påbegyndt en universitetsbachelor. Her er det knap 30 pct., der i 2010 har en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. DEAs analyse viser også, at der er nogen mobilitet mellem uddannelsesniveauerne. F.eks. tager knap 20 pct. af årgangens frafaldne på universitetsbacheloruddannelserne en mellemlang videregående uddannelse, mens det er 15 pct. på kandidatuddannelsen, der skifter til en mellemlang videregående uddannelse. 4.2 De frafaldne et stort potentiale Spørgsmålet er dog, om ikke mobiliteten trods alt kan øges. I hvert fald har DEA tidligere vist, at der er en del meritproblemer i det danske videregående uddannelsessystem, som besværliggør ovenstående type uddannelsesskift. Frafaldstallene for årgang 2000 er på ingen måde atypiske for nutidens studerende. I perioden 2000-2009 var de gennemsnitlige frafaldsprocenter for de videregående uddannelser: 29 pct. for korte videregående uddannelser 17 pct. for mellemlange videregående uddannelser 30 pct. for universiteternes bacheloruddannelser 19 pct. for kandidatuddannelserne Frafald eller afbrudte forløb kan dække over mange forhold. Det kan være personlige kriser, uddannelsesmæssige kriser, nye karrieremæssige muligheder etc. I den danske del af Eurostudent 2010-undersøgelsen, hvor Danmark deltog for første gang, viste det sig, at 25 pct. af de studerende på videregående uddannelser havde holdt orlov mindst et år under deres uddannelse. De studerendes begrundelser for orlov var mange: 16 pct. ville hellere arbejde 11 pct. var utilfredse med undervisningen 8 pct. var i tvivl, om studiet var noget for dem 19 pct. havde svært ved at se, hvad uddannelsen skulle føre til 28 pct. angav, at uddannelsen ikke var, hvad de havde regnet med 28 pct. fandt ud af, at de hellere ville læse noget andet Selv om orlov ikke automatisk fører til et vedvarende frafald, og selv om der de senere år har været et stort fokus på frafaldsbekæmpelse, viser undersøgelsen, at der i forhold til at få 60 pct. til at gennemføre en videregående uddannelse er et potentiale i at sikre, at de frafaldne ikke falder helt ud af uddannelsessystemet. Det kan bl.a. ske ved at skabe bedre mulighed for at skifte mellem niveauer på de videregående uddannelser og ved at tilbyde vejledning inden valg af uddannelse. I de senere år har indsatsen især været styret af økonomiske incitamenter ved at øge den bonus, universiteterne får for at færdiggøre de studerende (færdiggørelsesbonus). Netop den type incitament har dog været kritiseret for at være med til at slække på kvaliteten af undervisningen, så flere slipper igennem, og universiteterne dermed sikrer sig en større bonus. Derfor skal incitamenterne for en øget indsats mod frafald måske balanceres bedre mellem kvantitet og kvalitet. DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 21
5 Uden uddannelse hvor mange får ikke en 5.1 videregående uddannelse? Uden uddannelse hvor har de søgt ind? Som nævnt tidligere kan der være et potentiale i at se på de personer fra årgang 2000, der endnu ikke har fået en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det drejer sig om ca. 4.300 personer. Heraf er ca. 27 pct. (stadig) i gang med en uddannelse, mens ca. 73 pct. er uden for uddannelse. Sidstnævnte gruppe svarer til 3.121 personer, hvilket er 10 pct. af hele studenterårgangen, som altså ikke ser ud til at få andet end en gymnasial uddannelse. Ser man på, hvor de kommer fra, figur 10, er det klart, at både de almene gymnasier og HHX har en udfordring med at klargøre flere til at gennemføre en videregående uddannelse. Hovedparten af dem uden uddannelse i 2010, 70 pct., har søgt ind på en lang videregående uddannelse. Godt 20 pct. har søgt ind på en mellemlang videregående uddannelse, men kun en meget lille andel søger ind på korte videregående uddannelser. Ansøgningerne til de lange videregående uddannelser sker få år efter afslutning af studentereksamen, mens der i højere grad søges ind på korte og mellemlange uddannelser over en længere periode. Figur 11 viser samtidig, at mange lader sig slå ud af første afslag. Hele 86 pct. af dem, der er endt uden uddannelse, men som har søgt om at begynde på et Figur 11: Ikke-optagne efter antal gange, der er søgt ind via KOT? videregående studie, søger aldrig anden gang. 11 pct. søger to gange, mens kun en lille andel søger mere end to gange. Tallene taler for, at for mange har valgt at gå den lange videregående uddannelsesvej uden måske at have det rette akademiske potentiale. Samtidig kan det konstateres, at flertallet af dem uden anden uddannelse end gymnasiet kommer fra det almene gymnasium. Kombineret med at få af dem oprindeligt har søgt mellemlange og korte videregående uddannelser, siger det måske noget om et øget behov for at bedre vejledning omkring netop korte og mellemlange videregående uddannelser på det almene gymnasium. Figur 10: HF Hvilken gymnasieuddannelse kommer årgang 2000 uden uddannelse fra? Pct. I gang Ikke i gang Årgang 2000 17,2 8,1 13,4 pct. 90 80 70 60 Matematisk studentereksamen 34,0 22,6 32,9 50 Sproglig studentereksamen 27,8 21,0 23,4 40 HHX HTX Studenterkursus 13,9 29,5 23,0 5,0 6,8 6,3 2,1 2,1 1,0 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 Antal gange der er søgt ind via KOT 22 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? 23
Vækst gennem viden DEA er en politisk uafhængig tænketank, der arbejder for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samt tiltrækker internationale virksomheder gennem viden om uddannelse, forskning og innovation. Tænketanken DEA kæmper grundlæggende for, at flere unge får en uddannelse, der efterspørges, at forskning bliver omsat til innovation i private og offentlige virksomheder, og at Danmark er et attraktivt land for videnbaserede virksomheder. DEA vil nå sine mål gennem: Analyser og undersøgelser, der styrker DEAs dagsorden Involvering af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer via partnerskaber og projekter Udfordring af vanetænkning og bidrag til løsning af samfundsudfordringer Fiolstræde 44 / DK-1171 København K / Tel +45 3342 6600 / dea@dea.nu / www.dea.nu 24 DEA Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse?