Afslag på trafiktælling på Oslogade

Dato 16. november 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/09587-14 Side 1/7 Afslag på trafiktælling på Oslogade Du har i e-mail af 22. juni 2015 klaget til Vejdirektoratet over Aarhus Kommunes afslag af 29. maj 2015 på at foretage trafiktællinger på den private fællesvej, Oslogade 23-25 og 22-24, jf. privatvejslovens 1 58, stk. 2. P har i e-mail af 8. juni 2015 klaget over samme afgørelse. Dine klagepunkter Du anfører bl.a. følgende til støtte for din klage: kommunens lukning af Langelandsgade i sydgående retning ved Stjernepladsen har skubbet en stor mængde trafik ind i kvarteret og dermed selv har været den udløsende faktor for den øgede trafikbelastning kommunen ikke har iagttaget bestemmelsen i privatvejslovens 58, stk. 1. Vores udkast til afgørelse i sagen Vi har i brev af 13. august 2015 fremsendt vores udkast til afgørelse i sagen, og efterfølgende har der været en korrespondance, senest med dine indkomne bemærkninger i e-mail af 21. oktober 2015. Dine bemærkninger giver os imidlertid ikke anledning til at revurdere vores udkast til afgørelse, idet lovens 58, stk. 2 og 3, netop giver kommunen ret til at skønne, hvor, hvornår og hvordan en trafiktælling skal indrettes og tilrettelægges, herunder om der skal foretages en eller flere tællinger. I den forbindelse er det således også kommunen, der som vejmyndighed fagligt må vurdere, hvordan den gennemkørende trafik kan nedbringes til under 50%. Og det selvom grundejerne er uenige i kommunens skøn og vurderinger. 1 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni 2014. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450

Vi kan som klagemyndighed ikke tage stilling til en kommunes skøn, jf. nedenfor, og vi kan derfor ikke tage stilling til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af kommunens skøn, jf. kommunens brev af 28. september 2015. Samtidig kan vi konstatere, at kommunens faglige skøn om trafikafviklingen i området er udøvet inden for saglige rammer. Vi opretholder således vores udkast til afgørelse og træffer følgende afgørelse: Vores afgørelse Aarhus Kommunes afgørelse af 29. maj 2015 er lovlig. Vi kan derfor ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Aarhus Kommunes afgørelse af 29. maj 2015 Aarhus Kommune afslår i afgørelsen af 29. maj 2015 at gennemføre en gennemfartsanalyse, da kommunen skønner, at den gennemkørende motoriserede færdsel er større end 50 pct. Kommunen mener ikke, at Oslogade 22-24 har en sådan betydning for den almene færdsel i området, at den skal opgraderes til kommunevej. Kommunen påregner i stedet at gennemføre færdselsregulerende foranstaltninger for at nedbringe den gennemkørende motoriserede færdsel. Konkret vil den dog først udarbejde forslag til trafikdæmpning i Stavangergade, idet den gennemkørende og uvedkommende trafik på denne gade bør begrænses. Herefter efter en periode på 6-12 måneder vil der blive foretaget trafiktællinger for at vurdere effekten af færdselsreguleringerne på Stavangergade. Disse tællinger og en vurdering af de trafikale forhold vil danne grundlag for en vurdering af, om der bør etableres færdselsregulerende foranstaltninger på Oslogade, eller om vejen bør lukkes. Baggrund Oslogade 23-25 og 22-24 er en privat fællesvej, der administreres af Aarhus Kommune efter privatvejslovens byregler (privatvejslovens afsnit III, 25-86), jf. privatvejslovens 3, stk. 1, jf. 1, stk. 2. 2

Oslogade løber fra Randersvej til Frederikshaldsgade, parallelt med Brendstrupvej. Strækningen fra Randersvej til efter krydset Oslogade-Bergensgade er kommunevej. Derefter fortsætter Oslogade som privat fællesvej frem til Trondhjemsgade. Den sidste strækning mellem Trondhjemsgade og Frederikshaldsgade er kommunevej. Strækningen, der er privat fællesvej ligger dels på matr.nr. 66 v Århus Markjorder, dels på matr.nr. 95 cc smst. De strækninger af Bergensgade og Stavangergade, der er private fællesveje, ligger ligeledes på matr.nr. 95 cc. Bortset fra den første strækning fra Randersvej til og med Bergensgade er de offentlige vejstrækninger af Oslogade ikke udskilt i matriklen. Såvel P som I har i breve af 20. og 26. marts 2015 anmodet kommunen om, at der i medfør af bestemmelsen i privatvejslovens 58, stk. 2, 1. pkt., bliver foretaget en trafiktælling på Oslogade 23-25 og 22-24, da der efter deres opfattelse er en større gennemkørende trafik på vejen. De ønsker, at kommunen optager vejen som offentlig, hvis den gennemkørende trafik er på mere end 50%, jf. 58, stk. 3. Der foregår i øjeblikket anlægsarbejder på Randersvej i forbindelse med den nye letbane. Dette medfører, at en del trafikanter, der normalt ville køre ad Randersvej benytter sig Norges Allé og Stavangergade og videre sydpå som smutvej. 3

Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 2, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig, ligesom vi heller ikke kan tage stilling til, om kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen har udøvet god forvaltningsskik. Reglerne om optagelse af private fællesveje som offentlige Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje der skal nedlægges. Kommunen kan optage almene veje og private fællesveje som kommuneveje. Dette fremgår af vejlovens 4 23, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal af egen drift jævnligt vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at vejen bør optages som offentlig, jf. vejlovens 23. Dette fremgår af privatvejslovens 58, stk. 1. Hvis vedligeholdelsespligtige grundejere, der ved en fordeling efter reglerne i 49 er eller vil kunne blive pålagt at afholde mindst 2/3 af de samlede udgifter til en privat fællesvejs istandsættelse, anmoder kommunen om det, skal kommunen gennemføre trafiktællinger til belysning af, hvor stor en del af den motorkørende færdsel på vejen, der er almen færdsel. Det gælder dog ikke, hvis der er gået mindre end 4 år, siden kommunen sidst har foretaget sådanne trafiktællinger efter anmodning fra grundejerne. Dette fremgår af privatvejslovens 58, stk. 2. Hvis trafiktællinger viser, at den gennemgående motorkørende færdsel på den private fællesvej udgør mere end 50% af den samlede motorkørende færdsel, skal kommunen enten optage vejen som kommunevej eller gennemføre færdselsregulering, der nedbringer den gennemgående motorkørende færdsel på vejen, så den udgør mindre end 50% af den samlede motorkørende færdsel. Det fremgår af privatvejslovens 58, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for at iværksætte trafiktællinger, jf. stk. 2, stille krav om, at ansøgerne afholder udgifterne til trafiktællingerne, hvis disse viser, at den gennemgående motorkørende færdsel udgør mindre end 25 pct. af den samlede motorkørende færdsel på vejen. Dette fremgår af privatvejslovens 58, stk. 4. 2 Vejloven, vejbidragsloven og privatvejsloven 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. 4 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014. 4

Vores vurdering Gennemgående færdsel Om definitionen af gennemgående færdsel fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets 58, at: Ved gennemgående færdsel sigtes til færdsel, der er uvedkommende i forhold til den færdsel, som den pågældende private fællesvej primært må antages at være beregnet for, dvs. færdsel der ikke har ærinde til eller i øvrigt betjener de tilgrænsende ejendomme, og heller ikke er lokaltrafik i området. Det sidste kan være relevant, hvis den pågældende private fællesvej indgår i et afgrænset net af flere private fællesveje. Med bestemmelsen i 58 har Folketinget tilkendegivet, at private fællesveje hovedsageligt kun skal betjene kørende færdsel til de vejberettigede grundejeres ejendomme og i et vist omfang lokaltrafikken i området, når vejnettet i området er umiddelbart sammenligneligt, og hvor grundejerne i det store hele har de samme pligter til at vedligeholde vejene ud for deres respektive ejendomme. Privatvejsloven eller forarbejderne dertil sætter ikke grænser for, hvor stort et afgrænset lokalområde med et net af private fællesveje kan være. Blot må området ikke være skåret over af en offentlig vej. Det kan også gælde i tilfælde af en jernbane, og hvor der ikke er mulighed for færdsel over eller under jernbanen. Det er vores opfattelse, at lovbemærkningerne til privatvejslovens 58 præciserer og giver et eksempel på, hvad der i bestemmelsens stk. 3 skal forstås ved brugen af ordene gennemgående motorkørende færdsel. Eksemplet skal i øvrigt ses under den forudsætning, at en privat fællesvej normalt antages at være beregnet for de ejendomme, som grænser til den private fællesvej, men også for andre private fællesveje i det lokalområde, som den pågældende private fællesvej også er en del af og betjener vejmæssigt. Hensigten med trafiktællingerne, som er nævnt i 58, 2 og 3, er, at de skal give et retvisende billede af trafiksammensætningen på den private fællesvej med henblik på at afklare omfanget af den gennemgående motorkørende færdsel. Som udgangspunkt er det kommunalbestyrelsens skøn, hvordan trafiktællingerne skal tilrettelægges, herunder tidspunktet, og hvordan det afgrænsede net af private fællesveje defineres. Vi mener endvidere, at en kommunalbestyrelse lovligt ville kunne afslå en anmodning om at gennemføre en trafiktælling på vejen, mens der foregår vej- eller ledningsarbejder i lokalområdet. Den private fællesvejs ejer og de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere må i et vist omfang tåle ekstraordinære forhold, en anden trafiksammensætning, i en kortere periode, uden at det pålægger kommunalbestyrelsen en pligt til at optage vejen som kommunevej. Den konkrete sag - Vurdering af en vejs betydning for den almene færdsel Indledningsvis kan vi oplyse, at bestemmelsen i privatvejslovens 58, stk. 1 der blev indført i privatvejsloven pr. 1. januar 2012 ikke i sig selv giver nye pligter for kommunerne, men er en 5

præcisering af de overvejelser, som kommunerne allerede i dag forudsættes at gøre sig med hensyn til den retlige status af de veje, som ligger i kommunen. Spørgsmålet om en vej skal være kommunevej eller en privat fællesvej, beror på kommunens skøn, først og fremmest over vejens betydning for den almene færdsel. Hvis en vej overvejende anvendes til betjening af den almene færdsel, dvs. færdsel der ikke har ærinde til eller betjener ejendommene ved den pågældende vej og heller ikke er lokaltrafik, fordi den pågældende vej indgår i et afgrænset net af flere private fællesveje, bør en sådan vej i almindelighed være offentlig. Omvendt indeholder hverken vejlovens 23 eller privatvejslovens 58, stk. 1, nærmere regler om, hvad der skal forstås ved jævnligt 5. Det må derimod bero på den enkelte kommunes skøn, hvornår disse vurderinger skal foretages. I den konkrete sag har vi ingen grund til at antage, at Aarhus Kommune ikke skulle have været opmærksom på vejnettet og den trafik, der benytter vejene. - Trafiktællinger og opklassificering mv. Selvom de vedligeholdelsesforpligtede grundejere har et krav på en trafiktælling, hvis de opfylder betingelserne i 58, stk. 2, så er det kommunen, der som vejmyndighed beslutter, hvordan et afgrænset net af private veje skal forstås, og hvor det vil give mening at foretage en eller flere trafiktællinger. I det konkrete tilfælde kan det afgrænsede lokalområde med et net af private fællesveje bestå af de private fællesvejsstrækninger af Oslogade og Stavangergade. Selvom bestemmelsen i 58, stk. 2, umiddelbart indeholder et retligt krav om trafiktælling, mener vi ikke, at kommunens afslag af 29. maj 2015 på en sådan tælling er i strid med formålet med denne bestemmelse. Det afgørende for grundejerne må være, at kommunen handler i overensstemmelse med 58, stk. 3, hvis den allerede på forhånd anerkender, at omfanget af den gennemkørende trafik overstiger 50%. At gennemføre en trafiktælling i en sådan situation ville være en unødvendig omkostning. Det fremgår af sagen, at kommunen agter at indføre færdselsregulerende foranstaltninger, dels på Stavangergade, dels på sydligt beliggende offentlige veje, og som er konsekvensen af en tidligere forespørgsel fra 2013 fra grundejerne på Stavangergade om en begrænsning af den gennemkørende trafik på denne vej. Vi mener ikke, at bestemmelsen i 58, stk. 3, om, at kommunen med politiets samtykke, jf. privatvejslovens 57, stk. 2, kan bestemme, at der skal etableres færdselsregulerende foranstaltninger med henblik på at få den gennemgående motoriserede færdsel ned under 50 % af den samlede motoriserede færdsel på vejen, indebærer et ubetinget krav om, at foranstaltningen skal etableres på den pågældende vejstrækning. Det afgørende må være, at den færdselsregulerende foranstaltning har den ønskede og krævede virkning for trafiksammensætningen på den pågældende vej. 5 Jævnligt er med den nye vejlov lov nr. 1520 af 27. december 2014 ændret til mindst hvert 5. år. Ændringen i affattelsen af 58, stk. 1, i privatvejsloven er trådt i kraft 1. juli 2015. 6

Vi har noteret os, at foranstaltningerne på Stavangergade m.fl. ikke er blevet placererede, og at der p.t. fortsat pågår en proces med kommune, politi og grundejere. Og først når denne proces er tilendebragt, foranstaltningerne etablerede, og når der er gået en periode på 6-12 måneder, vil kommunen foretage nye trafiktællinger for at vurdere resultatet af foranstaltningerne. I samme forbindelse vil kommunen vurdere, om der kan være behov for eventuelle andre foranstaltninger, ex. lukninger, herunder på Oslogade 22-24 og 23-25. Vi har ikke grundlag for at kritisere denne plan og dermed at pålægge Aarhus Kommune at få gennemført trafikregulerende foranstaltninger straks. Dog har vi i brev af dags dato anmodet kommunen om at orientere de vedligeholdelsesforpligtede grundejere til Oslogade 22-24 og 23-25 om, hvornår kommunen agter at træffe en endelig afgørelse om etablering af færdselsregulerende foranstaltninger og hvor med henblik på at nedbringe den uvedkommende færdsel på vejen til under 50%. Hvis sagen trækker ud, har vi anmodet kommunen om at holde grundejerne løbende orienteret om sagens udvikling. Kopi af vores brev til kommunen er vedlagt. Vi er i samme forbindelse opmærksomme på, at Aarhus Kommune i mellemtiden har talt køretøjer med rulleslanger på Oslogade 22-24 og 23-25, jf. kommunens oplysninger i brev af 27. juli 2015. Kommunen oplyser, at det ikke er sandsynligt, at der er for meget gennemkørende færdsel på vejen. Denne tælling, som efter vores opfattelse må være udført i forbindelse med kommunens løbende vurdering af vejnettet, jf. privatvejslovens 58, stk. 1, ses ikke have betydning for den retlige vurdering af kommunens afgørelse af 29. maj 2015. Vores afgørelse Aarhus Kommunes afgørelse af 29. maj 2015 er lovlig. Vi kan derfor ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Søgsmålsvejledning Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88, 2. pkt. 7