November 2002 Af Lise Nielsen ÅRSAGER TIL HØJ PRODUKTIVITETSVÆKST De næste mange år vil det i høj grad blive væksten i produktiviteten, der kommer til at bestemme hvor hurtigt, samfundsøkonomien vil vokse, og hvor meget velfærden i Danmark kan stige. Det skyldes kombinationen af lav ledighed og udsigt til en meget beskeden tilgang til arbejdsstyrken i en betragtelig periode fremover. Det er derfor vigtigt at kende årsagerne til høj produktivitetsvækst for derigennem at kunne fremme denne. OECD har i to nye undersøgelser sammenlignet produktivitetsvæksten i OECDlandene, som både når man sammenligner på lande- og erhvervsniveau er meget forskellig. OECD undersøger hvilke faktorer, der har bidraget til landenes og erhvervenes højere eller lavere produktivitetsvækst. Resultaterne af undersøgelserne er beskrevet i dette notat, som også peger på nogle af de politik-implikationer, der kan udledes på baggrund heraf. Meget kort kan man resumere undersøgelsernes implikationer med hensyn til at styrke væksten i produktiviteten: det er vigtigt at være opmærksom på og eventuelt at styrke og understøtte produktivitetsudviklingen i de eksisterende virksomheder, idet det er her, at den væsentligste del af produktivitetsudviklingen sker, indhentning af produktivitetsefterslæb i forhold til de mest produktive virksomheder i ind- og udland er en vigtig del af produktivitetsudviklingen, som bør understøttes, lavproduktive virksomheder skal ikke forhindres i at indskrænke eller at gå ned, idet det i høj grad bidrager til produktivitetsvæksten, at disse virksomheder falder fra, hvis målet er øget vækst og dynamik i økonomien, så skal man ikke generelt give støtte til alle iværksættere. I en række erhverv bidrager nye virksomheder ikke til produktivitetsvæksten snarere tværtimod, dårlige betingelser for konkurrencen kan blive en slags sovepude for en branche. Stimulering af konkurrencen kan derfor være et middel til at stimulere produktivitetsudviklingen og eventuelt at starte en proces, hvor et stort produktivitetsefterslæb indhentes, investeringer i forskning og udvikling har, iflg. OECD-undersøgelserne, meget lille effekt på produktiviteten indenfor visse brancher. Bredt rammende ordninger, som f.eks. gunstige fradragsregler for forskningsinvesteringer, er dermed næppe den mest effektive måde at fremme udvikling og produktivitet. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2002\produkti-ln.doc
2 ÅRSAGER TIL HØJ PRODUKTIVITETSVÆKST De næste mange år vil det i høj grad blive væksten i produktiviteten, der kommer til at bestemme hvor hurtigt, samfundsøkonomien vil vokse, og hvor meget velfærden i Danmark kan stige. Det skyldes kombinationen af lav ledighed og udsigt til en meget beskeden tilgang til arbejdsstyrken i en betragtelig periode fremover. Høj produktivitetsvækst er altså nødvendig, hvis vi også fremover ønsker os mere velfærd. Men hvordan sikrer man sig en høj produktivitetsvækst? Hvad bestemmer, om et land har en høj produktivitetsvækst? Der er store produktivitetsforskelle og store forskelle på væksten i produktiviteten i OECD-landene. Det gælder, når man sammenligner på landeniveau, og det gælder, når man sammenligner erhverv for erhverv. OECD har derfor i en række undersøgelser forsøgt at finde ud af hvilke faktorer, der bidrager til landenes og erhvervenes højere eller lavere produktivitetsvækst. I det følgende beskrives to OECD-undersøgelser, som analyserer produktivitetsvæksten på virksomheds-, erhvervs- og OECD-lande-niveau. De væsentligste konklusioner OECD opsplitter i den ene af sine undersøgelserne en række landes produktivitetsvækst i, hvad der skyldes 1) tilgang af nye virksomheder, 2) nedlæggelse af gamle virksomheder, 3) produktivitetsvækst i eksisterende virksomheder, og 4) hvad der skyldes en udvikling, hvor produktionen flyttes fra mindre produktive virksomheder til mere produktive virksomheder. De finder, at høj produktivitetsvækst hænger sammen med, at lavproduktive virksomheder lukkes især i de gamle industrierhverv, at der er høj produktivitetsvækst i den enkelte virksomhed det vil sige, at høj produktivitetsvækst i høj grad drives af innovationer og effektiviseringer i de eksisterende virksomheder, i mindre grad, at produktionen flyttes fra lavproduktive til højproduktive virksomheder. (Hvis en større andel af produktionen sker i højproduktive fremfor lavproduktive virksomheder, vil det samlet give en højere produktivitetsvækst), i ringe grad, at nye virksomheder kommer til. OECD-undersøgelsen viser, at det primært er indenfor de industrier, hvor den teknologiske ud-
3 vikling går stærkt dvs. indenfor informations- og kommunikationsindustrien at de nye virksomheder bidrager til væksten, OECD-analyserne tyder på, at de nye virksomheder udnytter kapitalapparatet bedre end de gamle virksomheder. Afhængigt af hvilket land og hvilken periode, der betragtes, kan produktivitetsvæksten i de eksisterende virksomheder forklare mellem 50 og 85 procent af den samlede produktivitetsvækst. Tilgang af nye virksomheder og afgang af gamle virksomheder forklarer tilsammen mellem 20 og 40 procent af den samlede produktivitetsvækst. Det er især afgangen af gamle virksomheder, der bidrager til den samlede vækst i produktiviteten. Med hensyn til afsmitning mellem landenes produktivitetsniveauer og reguleringer på vare- og arbejdsmarkederne konkluderer OECD-undersøgel serne at: der er tydeligt tegn på indhentning af produktivitetsefterslæb (catch-up) i de fleste erhverv. Effekten er stærkere i serviceerhvervene end i fremstillingserhvervene, der er betydelig variation i effekten af investeringer i forskning og udvikling. Variationen er blandt andet afhængig af, om virksomhederne er høj- eller lavteknologiske, og af konkurrenceforholdene på varemarkederne. OECD-undersøgelserne giver støtte til det synspunkt, at en stærk forsknings- og udviklingsindsats ikke nødvendigvis giver højere produktivitet, dårlige konkurrenceforhold på varemarkederne har negativ effekt på produktiviteten. Effekten er stærkere, jo fjernere et givet land eller en given industri er fra den teknologiske fortrop. Det vil sige, at selv hvor det drejer sig om at tage en kendt ny teknologi i anvendelse og at indhente et eksisterende teknologisk efterslæb, så kan dårlige konkurrenceforhold hindre det konkurrencemæssige pres for at indføre ny (kendt) teknologi eller teknologioverførsel, effekten af arbejdsmarkedets organisering og lønmodtagernes jobsikkerhed varierer afhængigt af hvilke produkter, hvilken teknologi og hvilken type virksomhed, der er tale om. OECD-undersøgelserne giver således ikke støtte til argumenter om, at organiserede forhandlinger på arbejdsmarkedet har en negativ effekt på produktiviteten snarere tværtimod, jf. også OECD (2001a) og AE-notat fra april 2002 1. 1 OECD Department Workingpaper no. 342 og 329.
4 Bortset fra opsplitningen af produktivitetsvæksten på nye, gamle og eksisterende virksomheder er det ikke muligt direkte at uddrage specielle konklusioner for enkeltlande som eksempelvis Danmark af OECD-analyserne. På den anden side er der ingen grund til at tro, at konklusionerne ikke også skulle gælde for Danmark. I hvert tilfælde kræver det, at danske virksomheder er underlagt specielle forhold krav eller reguleringer eller lignende hvis man skal argumentere for, at konklusionerne ikke holder for Danmark. Under alle omstændigheder er politik-implikationerne, jf. nedenfor, relativt erhvervsspecifikke, hvilket under alle omstændigheder kræver nærmere analyser af det enkelte land. På baggrund af OECD-undersøgelserne er det muligt at udstikke en række anbefalinger med hensyn til den økonomiske politik rettet mod at fremme produktivitetsvæksten. OECD-analysen har følgende implikationer med hensyn til at styrke udviklingen i produktiviteten: det er vigtigt at følge og eventuelt at styrke og understøtte produktivitetsudviklingen i de eksisterende virksomheder. OECD s konklusion om, at den væsentligste del af produktivitetsudviklingen sker indenfor eksisterende virksomheder, tyder på, at det er disse virksomheder, man i høj grad skal have fat i, hvis man ønsker at stimulere produktivitetsudviklingen, lavproduktive virksomheder skal ikke forhindres i at indskrænke eller at gå ned, idet det i høj grad bidrager til produktivitetsvæksten, at disse virksomheder falder fra, hvis formålet med støtte til etablering og drift af nye virksomheder er at skabe øget vækst og dynamik i økonomien, så skal man ifølge OECDanalyserne ikke generelt give støtte til alle iværksættere. I en række erhverv bidrager nye virksomheder ikke til produktivitetsvæksten snarere tværtimod. I andre erhverv, specielt indenfor IT og kommunikation, bidrager nye virksomheder dog positivt til produktivitetsudviklingen, indhentning af produktivitetsefterslæb i forhold til de mest produktive virksomheder i ind- og udland er en vigtig del af produktivitetsudviklingen, som bør understøttes. Indhentning af produktivitetsefterslæb spiller AE-notat: "Et organiseret arbejdsmarked er ikke hæmmende for innovationer i virksomhederne", april 2002
5 ikke en lige stor rolle i alle erhverv. OECD-undersøgelsen tyder på en større effekt i serviceerhvervene end i fremstillingserhvervene, investeringer i forskning og udvikling har, iflg. OECD, meget lille effekt på produktiviteten indenfor visse brancher. Bredt rammende ordninger, som f.eks. gunstige fradragsregler for forskningsinvesteringer, er dermed næppe den mest effektive måde at fremme udvikling og produktivitet, dårlige betingelser for konkurrencen kan blive en slags sovepude for en branche, hvis disse forhold skærmer branchen for inden- og udenlandsk konkurrence og sløver dén nødvendige årvågenhed overfor ny teknologi og udvikling af branchen, som konkurrence normalt tvinger virksomhederne til. Stimulering af konkurrencen kan derfor være et middel til at stimulere produktivitetsudviklingen og eventuelt at starte en proces, hvor et stort produktivitetsefterslæb indhentes. I de følgende afsnit beskrives de to OECD-undersøgelser nærmere. En opsplitning af produktivitetsvæksten Stigende produktivitet kan skyldes, at hver enkelt virksomhed effektiviserer sine arbejdsprocesser gennem for eksempel innovationer, bedre udnyttelse af ressourcerne og bedre arbejdstilrettelæggelse. Men stigende produktivitet kan også skyldes, at nytilkomne virksomheder er mere effektive end gamle, at uproduktive virksomheder stopper, eller at de mest produktive virksomheder vokser på bekostning af mindre produktive virksomheder. Hvis nye virksomheder bidrager væsentligt til produktivitetsvæksten i nogle erhverv, men ikke i andre, kan det have betydning for, hvordan et land vil udforme sin iværksætterstøtte. Tilsvarende kan en produktivitetsvækst, der i høj grad baserer sig på udviklingen i den enkelte virksomhed, bevirke, at initiativer til at fremme væksten i produktiviteten i højere grad bør koncentreres om tiltag, der understøtter innovationer i de eksisterende virksomheder og for eksempel virksomhedernes indhentning af eventuelle produktivitetsefterslæb. Der kan således ligge en vigtig information i, hvordan væksten i produktiviteten på denne måde er sammensat. Nytilkomne virksomheders bidrag til produktivitetsvæksten er ikke uafhængig af valget af tidsperiode. Det skyldes for det første, at produktiviteten i nye virksomheder næppe er maksimal fra starten, og at der således er en kortere eller længere indkøringsperiode. Jo kortere tid efter virksomhedens etablering, produktiviteten måles, des mindre vil bidraget til den samlede
6 produktivitetsvækst derfor være. Den måde, de nye virksomheders produktivitet måles på, tenderer imidlertid mod, at de nye virksomheders produktivitetsbidrag overdrives. De nye virksomheders bidrag beregnes som forskellen mellem deres produktivitet ved slutningen af perioden og den gennemsnitlige produktivitet for de gamle virksomheder målt over hele perioden. Selv om den nye virksomhed ikke er mere produktiv end gennemsnittet, så vil den nye virksomheds produktivitetsbidrag være positivt, hvis alle virksomheder, inklusiv den nye, oplever en produktivitetsvækst fra begyndelsen af perioden til slutningen. I OECD undersøgelsen er tidshorisonten sat til 5 år. Tabel 1 viser de procentvise bidrag til produktivitetsvæksten i industrien i otte OECD-lande. Kun i Italien og Holland er der positive bidrag til produktivitetsvæksten fra nye virksomheder. I de øvrige lande er der ingen eller negative bidrag. I USA trak de nye virksomheder industriens produktivitetsvækst ned med over 50 procent i perioden 1987-92 og over 20 procent i perioden 1992-97. Det betyder, at de nye virksomheder vejer tungt i den samlede produktion, og at de har en lav produktivitet i forhold til gennemsnittet. 2 I de fleste lande giver virksomhedslukninger et pænt stort bidrag til produktivitetsvæksten i industrien. Undtagelserne er Tyskland i perioden 1992-97 og Holland i perioden 1987-92. Tilsammen forklarer virksomhedslukningerne og produktivitetsvæksten indenfor de eksisterende virksomheder størstedelen af den samlede produktivitetsvækst i alle landene. Det væsentligste bidrag til produktivitetsvæksten i alle landene skyldes, at eksisterende virksomheder formår at udvikle sig og blive mere produktive. Hvis man opsplitter industrien på undererhverv, genfinder man stort set det samme mønster som beskrevet ovenfor. Dog ser det ud til, at nye virksomheder i højere grad bidrager til produktivitetsvæksten indenfor IT- og kommunikationssektoren. Tabel 1. Opsplitning af industriens produktivitetsvæksten i udvalgte lande 2 Man kan undre sig over, at de nye amerikanske virksomheder er i besiddelse af så lidt vækstpotentiale og i den grad trækker den samlede produktivitetsvækst ned. Hvis de nye virksomheder, der kom til i de to perioder, imidlertid var i besiddelse af et vækstpotentiale, så kan det først have vist sig senere.
7 Produktivitetsvækst, gnsl. pr. år, procent Eksisterende virksomheder Opsplitning af produktivitetsvæksten Forskydninger melsomheder Nye virklem virksomheder Afgang af virksomheder Finland 1987-92 1989-94 5,0 5,2 2,6 3,0 0,9 0,9 0,0-0,1 1,5 1,4 Frankrig 1987-92 2,3 2,0 0,0-0,2 0,4 Italien 1987-92 1992-97 3,9 4,3 2,0 2,5 0,5 0,5 0,8* 0,4* 0,6 0,9 Holland 1987-92 1992-97 2,3 4,1 1,8 2,8 0,1-0,3 0,7 0,7-0,3 0,8 Portugal 1987-92 1992-97 5,3 4,7 4,0 3,1-0,5-0,3-0,4 0,0 2,2 1,9 England 1987-92 1992-97 2,5 3,1 1,5 2,4 0,3-0,2 0,0-0,1 0,7 1,1 USA 1987-92 1992-97 1,6 3,0 1,4 3,0-0,1-0,6-0,9-0,8 1,2 1,4 Simpelt gennemsnit 3,6 2,5 0,1 0,0 1,1 Anm.: Tabellen viser opsplitning af arbejdsproduktiviteten. Noter: *OECD tager forbehold overfor de italienske data med hensyn til nytilgang af virksomheder, idet der er tvivl om den anvendte definition. Kilde: OECD En opsplitning af landenes produktivitetsvækst på industriens undererhverv og på perioder viser, at bidraget fra nettotilgangen af virksomheder (tilgang minus afgang) er relativt konstant og ikke afhænger af, om produktivitetsvæksten i øvrigt er høj eller lav. Der er i øvrigt kun få erhverv i hvert land, hvor tilgangen af nye virksomheder giver et væsentligt løft til sektorens produktivitetsvækst. I relativt mange erhverv trækker de nye virksomheder væksten i produktiviteten ned.
8 Indhentning af produktivitetsefterslæb I de to OECD-undersøgelser findes oplysninger om hvilke lande, der har den højeste produktivitet i hvert af de undersøgte 23 erhverv indenfor fremstillings- og servicesektoren. Ud fra disse oplysninger og ud fra oplysninger om produktiviteten i resten af landene kan der beregnes teknologiske efterslæb for hvert af de 23 erhverv i hvert af de 19 OECD-lande, der indgår i denne del af undersøgelsen. Produktiviteten måles i forhold til indsatsen af både arbejdskraft og maskiner 3. I bilaget findes en liste over, hvilke tre lande der, ifølge OECD, udgjorde den produktivitetsmæssige fortrop for hvert af de 23 erhverv i 1987 og 1997. Det ses, at Danmark i 1987 var mellem de tre mest effektive lande indenfor fire erhverv, blandt andet maskiner og andet udstyr og elektrisk og optisk udstyr. I 1997 var Danmark ikke at finde blandt top tre med hensyn til effektivitet i nogen af de 23 undersøgte erhverv. Det er ikke nødvendigvis et dårligt tegn (fordi det kan være relativt omkostningsfuldt at opnå førertrøjen ), men gør catch-up-effekter mere interessante. Finland, USA, Canada og Frankrig lå alle godt placeret i mange erhvervs teknologiske forfront i 1997. Størrelsen af de teknologiske efterslæb bruges til undersøgelser af: om indhentning af produktivitetsefterslæb (catch-up) spiller en rolle for, hvor meget produktiviteten stiger, om store produktivitetsefterslæb giver højere produktivitetsvækst og om manglende konkurrence (i undersøgelserne målt ved forskellige typer offentlige reguleringer pålagt virksomhederne) har en betydning for om produktivitetsefterslæb indhentes. De generelle resultater med hensyn til teknologiudvikling og produktivitetsefterslæb er, at: catch-up spiller en væsentlig rolle for erhvervenes og landenes produktivitetsudvikling, 3 OECD anvender økonomiske regressionanalyser til at finde ud af, hvordan produktivitetsvæksten i et specifikt erhverv i et specifikt land hænger sammen med, at den teknologiske forfront bevæger sig yderligere fremad, produktivitetsefterslæbets størrelse, konkurrencen på varemarkederne, erhvervets forsknings- og udviklingsindsats og arbejdsmarkedets organisering.
9 jo større produktivitetsefterslæb, des større effekt på erhvervets produktivitetsvækst. Det indebærer, at niveauet for produktiviteten i de forskellige landes erhverv nærmer sig hinanden, det har mindre betydning for produktivitetsvækten i et erhverv, at den teknologiske fortrop bevæger sig yderligere fremad. I industrien er afsmitningen fra fortroppens teknologiske fremskridt på de øvrige virksomheders produktivitetsvækst ikke statistisk sikker, dårlige konkurrenceforhold giver en mere sløv teknologioverførsel. Den sløvende effekt er størst for erhverv, der befinder sig langt fra den teknologiske fortrop, hvorimod der kun er en lille effekt for erhverv, der ligger tæt på den teknologiske fortrop. Et stort produktivitetsefterslæb betyder, at der er et stort vækstpotentiale i teknologioverførsel mellem virksomheder i ind- og udland. Men det er ikke sikkert, at det er lige nemt at bruge andres erfaringer og at kopiere de mest succesfulde virksomheder indenfor alle erhverv. Hvor let eller svært, det er for forskellige typer virksomheder at udnytte potentialet i teknologioverførsel, siger OECD-undersøgelserne også noget om. catch-up har større betydning for væksten i serviceerhvervenes produktivitet end for væksten i produktiviteten i industrierhvervene, catch-up har større betydning i lavteknologiske erhverv, hvor konkurrenceforholdene er sådan, at mange virksomheder producerer varer til det samme marked, der kan ikke påvises en tydelig catch-up effekt for højteknologiske virksomheder, der på trods af, at de langt fra er de eneste virksomheder, der producerer til markedet, har opnået en vis monopolstilling (monopolistisk konkurrence), catch-up spiller en relativt stor rolle i højteknologiske virksomheder, der producerer til markeder, hvor der kun er nogle få udbydere (virksomheder). Baggrunden for den relativt høje catch-up-effekt er sandsynligvis, at markedet er præget af nogle få, eller blot en enkelt, teknologi. Selv om catch-up-effekten er stor, er den dog mindre end for lavteknologierhvervene. Den ringe teknologioverførsel på markeder med monopolistisk konkurrence kan enten skyldes, at den ringe konkurrence ikke tvinger virksomhederne til at catche up ( mærke -varerne har en vis monopolstilling) eller skyldes,
10 at disse virksomheders produktionsprocesser adskiller sig fra hinanden på afgørende punkter. Konkurrence- og organisationsforhold på vare- og arbejdsmarkederne En konkurrence, der er effektiv, stimulerer erhvervenes produktivitetsvækst, fordi den sikrer en hurtig teknologioverførsel og dermed sikrer, at eventuelle produktivitetsefterslæb indhentes hurtigst muligt. En dårlig konkurrence er især skadelig for erhverv, der befinder sig langt fra den teknologiske fortrop. Det er, jf. foregående afsnit, nogle af konklusionerne af de to OECD-under søgelser. Om konkurrencen på et marked er mere eller mindre effektiv kan være yderst vanskeligt at måle. I politisk sammenhæng er det imidlertid interessant, om der er offentlige reguleringer, der påvirker konkurrencen, og som har en negativ effekt på produktivitetsudviklingen. Det er dette, OECD forsøger at måle. Det er ikke sådan, at alle offentlige regler, der påvirker konkurrenceforholdene, er negative. For eksempel beskytter patentrettigheder en virksomhed mod konkurrence, men er på den anden side ofte en forudsætning for, at virksomhederne tør give sig i kast med omkostningskrævende investeringer i nye produkter og forskning og udvikling. Iværksætterstøtte kan, især hvis den er meget generøs og gives til virksomheder i erhverv, hvor konkurrencen i forvejen er hård, give en skæv konkurrence, fordi den påfører de eksisterende virksomheder en skattesubsidieret konkurrence. Både patentrettigheder og iværksætterstøtte kan være velbegrundede reguleringer af konkurrencen og kan ganske givet også virke fremmende for produktiviteten. Der er imidlertid ingen tvivl om, at disse reguleringer også både i teori og praksis kan have negative effekter på produktiviteten, hvis brugen overdrives. Det er formodentlig få reguleringer hvis overhovedet nogen der alene har haft til formål at begrænse konkurrencen. Reguleringer har som regel en god begrundelse, og denne begrundelse må (hvis den stadig er aktuel) holdes op mod et eventuelt produktivitetstab. Udover konkurrencen på varemarkederne undersøger OECD også effekten på produktivitetsudviklingen af arbejdsmarkedets organisering og arbejdernes jobsikkerhed. Resultatet af undersøgelserne bekræfter konklusionerne af
11 tidligere OECD-undersøgelser af sammenhængen mellem organiseringen af arbejdsmarkederne og erhvervenes evne til at innovere. Effekten af arbejdsmarkedets organisering på væksten i produktiviteten afhænger af hvilken type varer, der produceres, hvilken teknologi der anvendes og hvilken type virksomhed, der er tale om. OECD-undersøgelserne giver ikke støtte til argumenter om, at organiserede forhandlinger på arbejdsmarkedet har en negativ effekt på produktiviteten, AE-notatet Et organiseret arbejdsmarked er ikke hæmmende for innovationer i virksomhederne 4 giver en udførlig beskrivelse af OECD s undersøgelser af, hvordan arbejdsmarkedets organisering påvirker i hvor høj grad, landene og erhvervene er innovative og nytænkende. 4 AE-notatet findes på nettet på adressen www.aeraadet.dk under analyser, april 2002
12 Bilag 1 Tabel B1 Lande der i 1984 og 1997 udgjorde den teknologiske fortrop målt på produktivitet 1984 1997 Gennemsnitligt produktivitetsniveau (TFP) i 1997 Fødevarer, drikkevarer og USA, Japan, Canada Canada, USA, Japan 0,69 tobak Tekstiler og lædervarer Frankrig, Canada, Østrig Canada, Frankrig, Italien 0,75 Træ, kork og produkter heraf Canada, USA, Grækenland USA, Finland, Norge 0,59 Papir og grafisk industri Canada, Frankrig, USA Frankrig, Canada, Italien 0,74 Brændsler Italien, Frankrig, USA Italien, Finland, USA 0,38 Kemisk industri, dog ikke Finland, Belgien, Tyskland Finland, Frankrig, Canada 0,50 medicinalindustri Medicinalindustri Japan, USA, Norge Canada, Norge, Tyskland 0,65 Gummi- og plastindustri Østrig, Danmark, Spanien Italien, Finland, USA 0,69 Andre ikke metaliske produkter Canada, Østrig, Belgien Canada, Frankrig, USA 0,76 Jern- og stålindustri Holland, Danmark, Japan Finland, Japan, Norge 0,72 Forarbejdning af jern og stål Maskiner og værktøj Canada, Belgien, Tyskland Canada, Tyskland, Danmark USA, Finland, Japan 0,76 Frankrig, Finland, Italien 0,77 Elektronikindustri Østrig, Danmark, Japan Finland, Japan, Frankrig 0,70 Motorkøretøjer, trailers, mv. USA, Grækenland, Canada USA, Frankrig, Finland 0,82 Bådbygning Frankrig, USA, Italien Canada, Tyskland, Norge 0,76 Flyindustri Frankrig, Canada, Tysklanland Canada, Tyskland, Hol- 0,47 Jernbaneudstyr mv. Italien, Canada, Frankrig Canada, Finland, UK 0,56 Anden fremstillingsvirksomhed Canada, USA, Finland Frankrig, USA, Finland 0,83 Engos- og detailhandel Italien, Belgien, USA Italien, Canada, Frankrig 0,84 Hoteller og restauranter Belgien, Frankrig, Norge USA, Italien, Frankrig 0,69 Transport Belgien, Italien, Frankrig Frankrig, USA, Canada 0,75 Post og telekommunikation USA, Canada, Frankrig Frankrig, USA, Canada 0,83 Finansielle ydelser Norge, Canada, Italien Italien, Frankrig, Finaland 0,83 Ejendomsformidling Østrig, USA, Sverige USA, Frankrig, Holland 0,75 Anm: I tabellen rangordnes landene efter deres totalfaktorporoduktivitet (TFP). Kilde: OECD Bemærk, at det, ifølge tabel B1, langt fra er de samme lande, der udgør erhvervenes teknologiske fortrop i de to perioder. Bemærk produktivitetsniveauerne.