Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1
Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling Videnproduktion og vidensanvendelse (mange former for rationalitet) Stigende kompleksitet (hyperkompleksitet) Stigende intransparens (uigennemsigtigt - samfundet bliver mere og mere uoverskueligt for ALLE) 2
Profession og viden Professioner er afhængig af faglig eksplicit viden, og de opstår, når vi ikke længere kan klare os med hverdagslæring og viden på det givne område. 3
Profession og semi-profession Anvendelsen af begrebet semi-profession er i professionssociologien begrundet i, at professionens erhvervsudfoldelse - for at kunne kaldes en profession, skal hvile på et videnskabeligt grundlag, hvad disse professioners arbejde ifølge denne forståelse ikke gør. Semi-professioner bliver også kaldt velfærdsprofessioner, relationsprofessioner eller det ikke særligt flatterende wanna-be professioner. 4
To be, or not to be - en profession Disse professioner vil muligvis aldrig blive professioner. Og hvis de gjorde, var det muligvis slet ikke nogen god idé. Selvom semi-professionerne deler en vis fagligindholdsmæssig og pædagogisk-didaktisk viden, så er arbejdet i stort omfang baseret på individuel, intuitiv praktisk viden, dvs. det kan ikke reduceres til et spørgsmål om videnskabelig sikkerhed og sprogligt formulerede standarder for god praksis. (Hjort 2005 s. 92) 5
Profession som optik En profession ser, meningslægger og forstår verden ved hjælp af professionens særlige måde at iagttage verden - en særlig optik på verden. En professions erkendelse er ikke afspejlinger eller genspejlinger af en ydre realitet, men viser tilbage til en observatør som ser, betragter eller opfatter noget (professioner ser, erkender og gør noget forskelligt). Forskellige professioner ser det samme forskelligt! (pga. professioner har forskellige funktioner) 6
Ergoterapeut Læge Fysioterapeut Psykiater Sygeplejerske Klient opgave Psykolog SoSuassistent Sygeplejerske Jordemoder Radiograf 7
Fremtiden for ergoterapi Gør noget andet end de andre! Professionen må finde sit eget arbejdsområde gøre en forskel, der gør en forskel! Gøre noget som ingen andre gør! (og gør samfundet afhængigt heraf! ) 8
Er der nogen der bliver spist? 9
Udvikling i forskning, viden og praksis Ergoterapi er en moderne profession Tværfaglig i sit forsøg på at anvende og integrere fysiologisk, psykologisk og sociologisk viden som udgangspunkt for ræsonnering og intervention. Ideal om tværfaglig refleksionsform (dette er moderne ). Produktion af nye teorier. Præget af mange interessenter, som hver især har deres mening, f.eks. prioritering af teori og praksis. Mangler forskningstilknytning i Danmark 10
Selvbeskrivelse (not the ) but á way to go For at kunne iagttage og regulere sig selv kan man udvikle og anvende selvbeskrivelser. En selvbeskrivelse er f.eks. en professions iagttagelse, betegnelse og beskrivelse af sig selv. Den anvendes af professionen til at beskrive sin identitet på en måde, der relativt varigt adskiller den fra andre professioner, og som et orienteringspunkt for dets løbende referencer. Selvbeskrivelser hjælper med at regulere professionens operationer (hvad den gør, og hvorfor den gør det den gør), og sådanne selvbeskrivelser og teorier kaldes refleksionsteorier. 11
Klinisk ræsonnering Ræsonnering i praksis klinisk ræsonnering er overvejelserne og ræsonnementerne i den ergoterapeutiske arbejdsproces. Sådanne overvejelser er substansen i de faglige vurderinger, beslutninger og handlinger I ræsonneringsprocessen omsættes de faglige kundskaber til den konkrete praksis, ved at den erfaringsbaserede og teoretiske viden tilpasses den situation, ergoterapeuten står i. (Hartvig & Tjørnov 2007 s. 279) Ræsonneringsformer = hvordan man slutter fra noget til noget andet. 12
Induktion, deduktion og abduktion(birkler 2005) Induktion Ideal Erkendekilde Fordel Begrænsning Observationer Erfaring Ny grund- Ingen sikker viden. Eksperimentiel (empirisme) læggende viden. Deduktion Ideal Erkendekilde Fordel Begrænsning Aksiomatisk Fornuft (rationalisme) Logisk slutning Sikker viden Ingen grundlæggende ny viden Abduktion Ideal Erkendekilde Fordel Begrænsning Slutning til den bedste forklaring Kreativitet (fornuft + erfaring) Pragmatisk viden Manglende logik 13
Model over læring og undervisning (Laursen 2004) Induktiv læring Deduktiv læring Abduktiv læring Undervisning og læring der bygger på det princip, at den lærende uddrager viden og erkendelse ud fra vedkommendes egen erfaringsdannelse. Det kan enten være gennem tidligere erfaringer og eksperimenter i et givent læringsmiljø. Man slutter eller generaliserer fra de specifikke erfaringer til det almene. Undervisning og læring der bygger på det princip, at den lærende præsenteres for en regel, et princip, eller en teori som tilstræber at give vedkommende en øget forståelse af et givet område eller felt. Man udleder det specifikke fra de almene regler eller principper. Undervisning eller læring der bygger på det princip, at den lærende selv fremkommer med hypoteser, fortolkninger eller løsningsmodeller som mulige bud på en given problemstilling, udfordring eller undren. Disse bud efterprøves eller vurderes løbende. 14
Videnskab og praksis Praktikere oplever ofte at videnskab er langt fra de problemer praksis bokser med, og videnskaben oplever at praksis ikke kan se fordelene ved teori. Praktikere anerkender ikke videnskabelig viden hvis den er i uoverensstemmelse med deres ideologiske overbevisninger (sådan gør vi ikke her!). Videnskaben mener at kun viden der er kan måles og evidensbaseres er rigtig viden. 15
Tre former for viden - videnproduktion 1. Ergoterapeutisk praksisviden: Ergoterapeutisk praksisviden, kan forstås som ergoterapeuters selvfrembragte subjektive erfaringsviden om, hvordan intervention, behandling, undervisning mv. med rimelighed kan gennemføres. 2. Ergoterapeutisk professionsviden: Ergoterapeutisk professionsviden forstås som ergoterapeutprofessionens refleksionsviden f.eks. ergoterapeutiske teorier. Teori der kan forsyne ergoterapeuternes aktiviteter med ideer der kan lede dem. 3. Videnskabelig ergoterapeutisk viden: Videnskabelig ergoterapeutisk viden betegner viden, som er frembragt gennem videnskabelig forskning i og om ergoterapi. Det er viden, der lever positivt op til de teoretiske og metodiske kriterier, videnskaben sætter for produktion af viden. 16
Kriterier for videnproduktion/evaluering 1. Ergoterapeutisk praksisviden: +/- Hvad virker for hvem i en bestemt situation/kontekst. 2. Ergoterapeutisk professionsviden - refleksionsteorier: +/- Hvad er ud fra et ergoterapeutisk perspektiv brugbart til forbedring af et menneskes liv? 3. Videnskabelig ergoterapeutisk viden: +/- Ny viden som i bedste fald kan generaliseres. 17
Funktion, ydelse og refleksion Funktion: et systems funktion vedrører dets forhold til almenheden, det vil sige til alle og enhver, hvorfor det må kunne besvare spørgsmålet: hvad gør jeg godt for? Ydelse: Et systems ydelse vedrører dets forhold til de specifikt andre, hvorfor det må kunne besvare spørgsmålet: hvad kan jeg gøre, for at andre kan opfylde det mål, de har? Refleksion: Refleksion vedrører systemets forhold til sig selv, hvorfor det må kunne besvare spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre ved mig selv for at kunne være noget for alle og enhver og andre? 18
Ergoterapis funktion At hjælpe mennesker med at blive integreret i deres eget liv! () 19
Alle har en grænse! 20
Litteratur Birkler, Jacob (2005): Videnskabsteori En grundbog. Munksgaard Danmark, København. Hartvig, Bente & Jytte Tjørnov (2007): Arbejdsprocesser og ræsonnering I ergoterapi. I Tove Borg, Ulla Runge, Jytte Tjørnov, Åse Brandt & Anette j. Madsen (Red.): Basisbog I ergoterapi aktivitet og deltagelse I hverdagslivet. Munksgaard Danmark, København. (s. 266-292) Laursen, Martin Holmgaard (2004): Abduktive Læreprocesser. Unge Pædagoger, nr. 5, 2004. Rasmussen, Jens, Søren Kruuse & Claus Holm (2007): Viden om uddannelse. København: Hans Reitzels Forlag. 21