Guf og søde sager til højtydende malkekøer?
De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd
Forskel mellem de bedste 25 pct. og de dårligste 25 pct. 5 2 Øre pr. kg EKM. 7 Omkostninger foder Merpris mælk 30 Omkostninger dyrlæge Merudbytte i kød og præmier Produktionsøkonomi Kvæg, 2002
Til omkostninger medregnes Stykomkostninger evt. tilskud Energi- og maskinomkostninger Egen arbejdsindsats Forrentninger og afskrivninger Jordleje
Omkostninger pr. FE Kl. græs i omdrift Majs Vårhelsæd Vårbyg til modenhed 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 Kr. pr. FE Produktionsøkonomi Kvæg, 2002
Kl. græs i omdrift Majs Vårhelsæd Vårbyg til modenhed Omkostninger pr. FE 0 0,5 1 1,5 2 Kr. pr. FE 25 pct. fraktil 50 pct. fraktil 75 pct. fraktil Produktionsøkonomi Kvæg, 2002
Tilpasning på bedriften Kløvergræs og grønafgrøder giver protein og mange fordøjelige cellevægge Majs giver energi og en del fordøjelige cellevægge Kornhelsæd giver energi og få fordøjelige cellevægge.
Hvordan skal græsset være? Produktion Vækstform Over for kløver Total udbyttet Fordøjelighed Slættyper Stor i foråret Åben og opret Tolerant Høj Høj Afgræsningstyper Moderat i foråret Tæt med god jorddækning Tolerant Høj Høj
Ved 1. slæt Alm. rajgræs Målebl. 3420 FE pr. ha 1,06 kg ts. pr. FE Rajsvingel Felopa 3900 FE pr. ha 1,12 kg ts. pr. FE Oversigten s. 291
Sukkerindhold i kløvergræs, 2002 Pct. sukker 30 25 20 15 10 5 0 13/5 27/5 10/6 24/6 8/7 22/7 5/8 19/8 2/9 16/9 30/09 14/10 Dato 0 C Ugenlig minimum 0 C Middelt. bl. AberExcel 20 15 10 5 Oversigten s. 295
Konklusion Sukker i græs øger køernes ædelyst Sukker i græs øger græssets ensilerbarhed Anvend sukkerige sorter i blandinger, hvor der først tages slæt Der er forsat fokus på sukkerige sorter til afgræsning.
Hvorfor al den snak om NDF? Neutral Detergent Fiber (cellevægskulhydrater = grovfoder) % NDF = indhold af NDF i tørstof (indhold af grovfoder) FK NDF = fordøjeligheden af NDF (fordøjeligheden af grovfoderet)
Hvorfor al den snak om NDF? Foderoptagelsen og mælkeydelsen stiger voldsomt med fordøjeligheden af NDF International analyse Større international fokus på NDF Central i ny nordisk vurdering af fodermidler i 2004
Begrundelse for grønafgrøder Stor interesse for fordøjelige cellevægge (kvalitet frem for kvantitet) Mere sikker etablering af kløvergræs Nye græsarealer til afgræsning når produktionen falder i de overvinterende græsmarker Dyrkning af majs står stærk i konkurrencen med helsæd.
Strå- og stængellængde i relation til FK NDF i grønbyg og bygærteblandinger FK NDF 82 80 78 76 74 72 70 R 2 = 0,99 Lux Cicero Landora Danuta Bygærtebl. (100*/50) 0 10 20 30 40 50 60 70 80 cm * Hhv. kerner/frø pr. m 2 Bygærtebl. (50*/50) Oversigten s. 300
Konklusion Stor sammenhæng mellem strålængde og FK NDF Vårbygsorter, der er gode til helsæd er antagelig også anvendelige til grønbyg Vårbygsorten Cicero har haft den bedste kombination af foderværdi og udbytte Blandinger af byg og ært er ikke interessant, hvis der høstes, når vårbyggen skrider på vækstadium 51.
Kvalitet og udbytte i grønbyg og i helsæd Sort Dyrkningsår Vækststadium FK NDF Kg ts. FE FE pr. ha 2002 Grønbyg 51-55 78,1 1,18 3730 Cicero 2001 Helsæd 85-87 57,5 1,29 7850 Oversigten s. 300
FK NDF Stængellængde og FK NDF i 76 74 72 70 68 66 64 62 60 R 2 = 0,57 ærter til helsæd Athos Javlo Baccara Hardy Målebl. Algave Bastille Comos 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 cm Oversigten s. 302
Sortsvalg til ærtehelsæd Fravælg sorter med lange stængler til helsæd Vælg middellange sorter, hvor der forventes kraftig græsvækst Javlo, Algave, Baccara, Bastille og Cosmo har den bedste kombination af et højt udbytte og en høj foderværdi Athos, med den korte stængel anvendes kun, hvor der er udlæg af hvidkløvergræs.
Dyrkning af majs v. landskonsulent Martin Mikkelsen
Majsvarmeenheder ved Jyndevad Majsvarmeenheder 3.100 2.900 2.700 2.500 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Kilde: Danmarks JordbrugsForskning
Majsvarmeenheder ved Jyndevad Majsvarmeenheder 3.100 2.900 2.700 2.500 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Minimum til ensilering Kilde: Danmarks JordbrugsForskning
Majsvarmeenheder ved Jyndevad Majsvarmeenheder 3.100 2.900 2.700 2.500 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Minimum til CCM Kilde: Danmarks JordbrugsForskning
Majsvarmeenheder ved Jyndevad Majsvarmeenheder 3.100 2.900 2.700 2.500 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Minimum til modenhed Kilde: Danmarks JordbrugsForskning
Landsforsøg med majs 2002 Sorter Etablering Gødskning Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Høsttider Oversigten s. 302
Afprøvning af majssorter 2002 57 sorter afprøvet i alt 26 nye sorter Apostrof, LG 3214 og Topper bedste nye sorter Oversigten s. 305
Majssorter 2001-2002 Forholdstal 85 90 95 100 105 110 Avenir (33) Vernal (15) Crescendo (14) Tassilo (5) Cameron (4) Nescio (2) Banguy (1) Manatan (0) 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 Kg tørstof pr. FE Fht. FK NDF Kg tørstof pr. FE Fht. udbytte af a.e. Oversigten s. 309
Sortsvalg - Majs Tørstofprocenten er vigtigere end udbyttet Vælg 2-3 sorter
Majs - sortsvalg Manatan Tassilo Avenir Cresendo Vernal Polaire Banguy Nescio Cameron Oversigten s. 309
Etablering af majs Pløjefri dyrkning Plantetal i typer af majssorter Plantetal og rækkeafstande
Pløjefri dyrkning af majs Sparer arbejde Sparer brændstof Sparer maskiner Modvirker sandflugt Oversigten s. 310
Pløjefri dyrkning af majs Tørstofprocenten lidt højere Foderværdi uændret Udbyttet uændret på JB 3 Udbyttet stærkt reduceret på JB 4 og JB 5 Oversigten s. 310
Pløjefri dyrkning af majs Aktuel på let sandjord! Oversigten s. 310
Plantetal i typer af majssorter 3 typer af sorter: Avenir tidlig Manatan middeltidlig Banguy sildig Oversigten s. 311
a.e. pr. ha Majs plantetal middelgode forhold, 2000-2001 180 160 140 120 100 80 7 9 11 7 9 11 7 9 11 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 Kg ts. pr. FE Avenir Manatan Banguy Pl. pr. m 2 Udb. og nettomerudb. Kg ts. pr. FE Oversigten s. 311
a.e. pr. ha 180 160 140 120 100 80 Majs plantetal meget gode forhold, 2002 7 9 11 7 9 11 7 9 11 Avenir Manatan Banguy 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 Kg ts. pr. FE Pl. pr. m 2 Udb. og nettomerudb. Kg ts. pr. FE Oversigten s. 311
Majs Plantetal Middelgode til gode forhold 9 planter pr. m 2 i alle sorter = 100.000 frø pr. ha Meget gode forhold 11 planter pr. m 2 i tidlige og middeltidlige sorter = 120.000 frø pr. ha
Majs - bredsåning Usikre plantetal og uens fordeling af planterne Pneumatiske tand- eller skiveskærssåmaskiner bedst Bredsåning giver lavere udbytter i nordtyske forsøg Oversigten s. 311
Gødskning af majs Kvælstof Placering af gylle Vækststimulatorer Næringsstoffer til majs i dårlig vækst
Kvælstof til majs Oversigten s. 311
Afgrødeenheder pr. ha Kvælstof til majs, 3 forsøg 2002 190 170 150 130 110 90 70 Norm 144 N Optimal 162 N Opt. N 0 50 100 150 200 250 300 Kg N pr. ha Oversigten s. 313
Majs - Vækststimulatorer Terralyt Plus Foto: Hans Jørgen Madsen, Landbrugsrådgivning Nord Foto: Hans Jørgen Madsen, Landbrugsrådgivning Nord Agri-Gro Grain-set Oversigten s. 314
Majs - Vækststimulatorer Foto: Hans Jørgen Madsen, Landbrugsrådgivning Nord Foto: Hans Jørgen Madsen, Landbrugsrådgivning Nord Lidt højere indhold af stivelse Lidt højere foderværdi Ingen signifikant forskel på udbyttet Oversigten s. 314
Majs efterafgrøder Oversigten s. 320
Majs efterafgrøder Alm. rajgræs Første halvdel af juni Langfingerharve med frøsåkasse Normal ukrudtsbekæmpelse Oversigten s. 320
Majs efterafgrøder Alm. rajgræs primo november 19 kg N pr. ha i overjordiske plantedele N-min reduceret med 18 kg N pr. ha Oversigten s. 320
Majs efterafgrøder Kr. pr. ha + 15 kg N - 10 kg alm. rajgræs - Såning Nettoudgift = + 70,00 = - 180,00 = -150,00 = - 260,00 Oversigten s. 320