DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Foreløbig afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Marts 2004

Resumé Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mere end hver fjerde DJØFer selv vurderer, at han eller hun er generet af stress. Særligt kvinderne og i særdeleshed kvindelige chefer og kvinder med en lang arbejdsuge er hårdt ramt. Analyserne peger på, at de udstrakte muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt i tid og sted indebærer, at DJØFerne arbejder mere end de ellers ville gøre - og at dette for mange resulterer i en generende stressoplevelse. Samtidig med at samme fleksibilitet betragtes som en forudsætning for at nå det hele - familie og job. Indhold 1. Indledning og baggrund 2 2. Om spørgeskemaundersøgelsen... 4 3. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen. 5 Side 2

1. Indledning og baggrund Gennem de seneste år har der været et kraftigt fokus på danskernes og DJØFernes - arbejdsliv. Debatten kredser især om to store problematikker: Stress og barrierer i forhold til en holdbar forening af arbejdsliv og familieliv. Da det er DJØFs vurdering, at medlemmerne i stigende grad oplever, at deres arbejde er kilde til uønsket stress, iværksatte DJØF i foråret 2003 stress-projektet. Projektet har til formål at undersøge problemerne grundigt, skabe maksimal opmærksomhed og debat omkring dem, og endelig udruste DJØFs medlemmer med en anvendelig værktøjskasse til brug for både individuel og fælles problemløsning. Som led i projektets undersøgelsesdel er der udarbejdet både en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse af DJØFernes arbejdsliv i 2003. Denne rapport udgør første del af afrapporteringen af analyseresultaterne fra den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. I løbet af sommeren 2004 offentliggøres anden del. Resultaterne af den kvalitative undersøgelse fremgår af rapporten Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker på SFI Helle Holt. Værktøjskassen er udarbejdet af Center for Stress og tilgængelig for alle interesserede ultimo maj 2004. Rapporter, værktøjskasse, facts om projektet mm. findes på www.djoef.dk/stress. For nærmere oplysninger kontakt konsulent Jesper Holdflod Pallesen på tlf. 33 95 97 00 eller jhp@djoef.dk. 1.1. Hvorfor er DJØFere stressede? Som en af de væsentligste forklaringer på, hvorfor flere DJØFere generes af stress, skal fremhæves, at vores arbejdsmarked i løbet af de seneste år har undergået flere markante forandringer. Heraf skal særligt to fremhæves. Der er formentlig ingen tvivl om, at en stor del af DJØFernes stressoplevelser kan henføres til den mangeårige effektiviserings- og moderniseringsbestræbelse af især den offentlige sektor, konkret bl.a. ved indførelsen af en række nye styringsformer. Den anden ændring af DJØFernes arbejdsmarked, både det offentlige og private, kan ses i sammenhæng med indførelsen af såkaldt nye organisationsformer som også rummer begreberne det fleksible arbejde og det udviklende arbejde. Begrebet nye organisationsformer er bredt og diffust, men forstås her som udbredelsen af fx projekt- og teamarbejde, selvstyrende grupper, fleksibel arbejdstid, hjemme/distancearbejde o.l. 1.2. Nye organisationsformer i fokus Projektets to undersøgelser har især fokuseret på betydningen af den sidstnævnte ændring. Det skyldes, at DJØF vurderer, at debatten om de nye organisationsformer i dag foregår på et alt for skævt grundlag: Fokus er primært på de positive sider (fx øget samarbejde, kompetenceudvikling, projektarbejde, selvrealisering, selvledelse), og kun Side 3

sjældent på bagsiden af medaljen (fx uklarhed om arbejdsdelinger og ledelsesroller, urealistiske deadlines, indbyrdes afhængighed, sammenblanding af arbejdsliv og familieliv). En mere nuanceret debat bør derfor også tage stilling til, om udbredelsen af nye organisationsformer kan føre til øget stress og nedslidning, og derved i sidste ende medvirke til en tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det DJØFs holdning, at arbejdsrelateret stress skal betragtes som et kollektivt problem for arbejdspladsen på linie med det fysiske arbejdsmiljø o.l. Stress betragtes fortsat alt for meget og alt for mange steder som et problem, som den enkelte selv må håndtere og løse og endnu værre: Noget man ikke taler højt om, hvis problemet er alvorligt. Det skal understreges, at DJØF grundlæggende mener, at udbredelse af nye organisationsformer er til klar fordel for vores medlemmers arbejdsliv og udviklingen af deres kompetencer og employability. Men for at kunne udnytte alle fordelene, er det vigtigt også at være opmærksom på de ulemper, der uværgeligt følger med så store ændringer af vores arbejdsmarked. Samlet set er det DJØFs målsætning, at medlemmerne har det bedst tænkelige grundlag for at kunne balancere og udvikle sig indenfor de organisationsformer, som nu og fremover gælder på arbejdsmarkedet. DJØF har til projektet modtaget støtte fra EU's Socialfond, hvilket har været afgørende for at projektet gennemføres. 2. Om spørgeskemaundersøgelsen Ultimo august 2003 modtog et repræsentativt udsnit på 2.000 af DJØFs erhvervsaktive medlemmer et spørgeskema med posten. Cirka 800 besvarede og indsendte skemaet i første omgang. Medio september udsendtes en "rykker med et nyt skema, hvilket resulterede i cirka 400 flere besvarelser. Dermed har i alt 1.200 medlemmer, dvs. 60 pct., besvaret skemaet, hvilket er meget tilfredsstillende. Nærmere sammenligninger af undersøgelsens respondenter i forhold til medlemsskarens sammensætning bekræfter, at undersøgelsen hviler på et repræsentativt udsnit af medlemmerne. I spørgeskemaet undersøges DJØFernes stressniveau på baggrund af to forhold, henholdsvis selvoplevet stress og klinisk stress. I den selvoplevede del skal DJØFerne selv vurdere, om de er generet af stress og derfor også selv tage stilling til begrebet stress. I den kliniske stress-test spørges til en lang række faktorer, fx koncentrationsbesvær, nervøsitet, humør o.l. Anvendelsen af målet selvoplevet stress indebærer en risiko for, at stressproblemets omfang måske overdrives sammenlignet med det kliniske stressmål. Med andre ord kan der være stor forskel på, hvordan lægmand definerer stress, og hvordan en læge gør det. Målingen af det kliniske stressniveau er baseret på de stressindikatorer, som Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) har udviklet. Side 4

Når der i denne afrapportering i det følgende refereres til stress, er det med mindre andet er angivet på baggrund af de medvirkendes egen vurdering, dvs. den selvoplevede og subjektivt bedømte stress. I afsnit 3.10 er resultaterne af den kliniske test gengivet og sammenlignet med den tilsvarende test, som Ingeniørforeningen (IDA) foretog blandt sine medlemmer i 2002. Resultaterne af den kliniske test uddybes endvidere i anden del af denne afrapportering, som forventes publiceret i løbet af sommeren 2004. 3. Resultater af spørgeskemaundersøgelsen Målet med spørgeskemaundersøgelsen er at opnå et dækkende og samtidig bredspektret billede af DJØFernes arbejdsliv. Der er derfor spurgt ind til en lang række forhold i arbejdslivet, herunder forholdet til kolleger, chefer, arbejdsmiljø mm. - og til DJØFernes stressoplevelse. Fra projektets start har det været afgørende at belyse stressproblematikkens omfang blandt DJØFerne. Dette er også det overvejende tema i denne rapport. Svaret er beskrevet fra to sider: Dels udfra en klinisk test baseret på Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) arbejdsmiljøundersøgelser og dels på baggrund af DJØFernes egen vurdering af deres stressniveau. Selv vurderer 41 pct. af DJØFerne i undersøgelsen, at de i høj eller nogen grad, vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen. Heraf siger to tredjedele (dvs. 28 pct. af alle medvirkende), at de samtidig er generet af deres stress. Den sidste tredjedel (13 pct.) er ikke generet af deres stressoplevelse. Resultaterne af den kliniske stresstest viser (jf. afsnit 3.10.), at DJØFerne i sammenligning med andre faggrupper generelt set har det godt. Det er i sig selv ikke overraskende, da tidligere undersøgelser har vist, at netop højtuddannede har et forholdsvis godt mentalt helbred (Csonka 2000). Men uanset at DJØFerne, sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet, ikke scorer højt i den kliniske stress-test, er det væsentligt at have for øje, at mere end hver fjerde DJØFer oplever et pres på sig selv i sin hverdag, som anses for både stressende og generende. Når der i det følgende refereres til stressede DJØFere, er det udelukkende gruppen på 28 pct. som både i høj eller nogen grad er stressede i hverdagen og samtidig vurderer, at de generet heraf. Den resterende gruppe på 13 pct. beskrives ikke nærmere, da de angiveligt ikke har et problem (men måske endda trives med stress i et vist omfang). I det følgende analyseres gruppen, som er generet af stress, i forhold til relevante baggrundsvariable. Side 5

3.1. Kvinder er mest stressede særligt mellemlederne Kvinder er klart mere generet af stress end mænd. Hver tredje kvinde og hver fjerde mand i rækken af erhvervsaktive DJØFere angiver, at de er generet af stress. Den forskel kendes også fra andre undersøgelser. Billedet bliver dog noget mere nuanceret, når det yderligere opdeles på stillingskategorier. Især de kvindelige mellemledere er markant mere generet af stress end de øvrige grupper. 41 procent af kvinderne i mellemlederjob er generet af stress mod kun 21 pct. hos de mandlige kolleger. I fuldmægtiggruppen er kønsforskellen langt mindre end i mellemledergruppen, mens der ikke er forskelle blandt toplederne. Tabel 1.1: Selvoplevet stress blandt DJØFere, pct. Stresset Ej stresset Antal Topleder/direktør 19 81 156 - kvinder 19 81 27 - mænd 19 81 129 Mellemleder 29 71 260 - kvinder 41 59 101 - mænd 21 79 159 Fuldmægtig/konsulent 29 71 720 - kvinder 31 69 402 - mænd 27 73 318 Alle 28 72 1.172 - kvinder 33 67 535 - mænd 23 77 626 Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. For mændenes vedkommende er stress-andelen afhængig af ens placering i hierarkiet. Andelen af stressede mandlige topledere/direktører er klart den laveste af alle. De mandlige mellemledere og direktører trækker med andre ord mændenes samlede stressandel ned, mens det forholder sig omvendt hos kvinderne. Her er det især lederne, som så at sige trækker stress-gennemsnittet op. Dette billede bliver endnu mere klart, når stillingskategorierne opdeles på både køn og alder. 3.2. De ældste kvinder er de mest stressede Helt overordnet set er der umiddelbart ingen sammenhæng mellem selvopfattet stress og alder. Der er dog en svag tendens til, at de yngste og ældste aldersgrupper er mindre stressede end andre. Men opdelt på køn og alder tegner der sig et helt andet tankevækkende billede, jf. figur 3.1. Figuren viser en tydelig forskel på kvinders og mænds stress-mønster. Andelen af stressede kvinder stiger med alderen, mens andelen af mænd generet af stress topper for de 31 35-årige for herefter at falde. Side 6

Disse tendenser hænger nøje sammen med deltagernes stillingskategori. De mandlige chefer er mindre stressede end de mandlige fuldmægtige/konsulenter i samme aldersgruppe. Dermed bliver den vigtigste stresshæmmende faktor for mændene, at så mange af dem bliver chefer, når de er fyldt 40 år eller derover. Når det samtidig er mandlige chefer, som føler sig mindst stresset betyder det, at andelen af stressede mænd samlet set - falder med alderen. Figur 3.1:Selvopfattet generende stress 40% - opdelt på køn og alder 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 26-30 31-35 36-40 41-50 51-60 Over 60 Alder Mænd Kvinder Alle Det gælder ikke for kvinderne, hvor mellemlederne hyppigere er generet af stress end fuldmægtige/konsulenter i samme alder. Så kvinder er i stort omfang stressede uanset om de er chefer eller ej. 3.3. Mere end 40 timer om ugen giver stress Den gennemsnitlige arbejdsuge for en ikke-chef DJØFer er 41 timer. 40 for kvinder og 42 for mænd. Mellemledere og topledere har, uanset køn, en arbejdsuge, der er hhv. 4 og 8 timer længere, jf. tabel 1.2 1. 1 I den sammenhæng skal det næves, at på spørgsmålet om det giver prestige at arbejde meget på arbejdspladsen, viser tallene for de 25-40-årige DJØFere, at der i departementerne er forbundet mest prestige med meget arbejde. Det siger 69 pct. af de adspurgte i departementerne, mod 50 og 43 pct. i hhv. amter og kommuner. Denne problematik belyses nærmere i den 2. afrapportering. Se også artiklen "Prestige i overarbejde" i DJØFbladet nr. 4, 2004 (findes også på www.djoef.dk/stress). Side 7

Tabel 1.2: Hvor mange timer arbejder du en typisk uge? Kvinder Mænd Stilling Pct. Timer Pct. Timer Topleder/direktør 5 48 21 50 Mellemleder 19 44 26 46 Fuldmægtig/konsulent 76 40 53 42 I fuldmægtig-/konsulentgruppen er det arbejdstiden, der er afgørende for stressopfattelsen, jf. tabel 1.3. De, der arbejder mere end 40 timer pr. uge, føler sig mest stresset. Det gælder især for kvinderne. 43 pct. af kvinderne med en arbejdsuge over 40 timer, siger de er generet af stress, og tilsvarende 33 pct. af mændene. Det er denne gruppe af kvinder, som af alle er mest generet af stress i denne undersøgelse. Tabel 1.3: Stress og arbejdstid i fuldmægtig/konsulent-gruppen Stresset, pct. Ej Stresset, pct. Kvinder 40 timer og derunder 26 74 Over 40 timer 43 57 Mænd 40 timer og derunder 21 79 Over 40 timer 33 67 Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. 3.4. Arbejdstidens placering Med DJØFernes job følger også ofte muligheden (og typisk også forpligtelsen) til at arbejde udenfor normal kontortid. Og det gør DJØFerne i stor stil. Tendensen er kort fortalt, at de der mest arbejder på forskellige tidspunkter (dvs. om aftenen eller i weekenden) også arbejder mest. De to tabeller herunder viser besvarelserne for spørgsmålene Arbejder du hjemme om aftenen og Arbejder du i weekenden. Der er opdelt på køn. Tallene viser, at det klart er mændene, som mest anvender de fleksible muligheder. Tabel 1.4: Arbejder du hjemme om aftenen? (pct.) Kvinder Mænd Meget ofte/jævnligt 44 51 Sjældent/aldrig 56 49 Tabel 1.5: Arbejder du i dine weekender? (pct.) Kvinder Mænd Meget ofte/jævnligt 37 49 Sjældent/aldrig 63 51 Note: 16 pct. af mændene svarer meget ofte, 7 pct. af kvinderne. Side 8

31 pct. af de adspurgte svarer, at de meget ofte/jævnlig arbejder om aftenen og samtidig meget ofte/jævnligt arbejder i weekenden (26 pct. af kvinderne og 36 pct. af mændene). Den gruppe har en gennemsnitlig arbejdsuge på 47 timer. De øvrige 69 pct. har en gennemsnitlig arbejdsuge på 41 timer. Det tyder på, at dem der arbejder uden for normal kontortid, typisk ikke gør det for at fordele en almindelig arbejdsuge mere bredt hen over ugen, men for at kunne arbejde (endnu) mere (se også artiklen Natholdet fra DJØFbladet nr. 22, 2003,). En af årsagerne til at mænd gennemsnitligt set arbejder mest er, at der blandt mændene er forholdsvis mange mellemledere og især topledere/direktører. Det er især den sidste gruppe, som arbejder mest og som spreder deres større timetal mere over ugen. Fx arbejder knap 60 pct. af toplederne meget ofte/jævnligt både aften og weekender. I tabel 1.6 herunder er andelene, som arbejder meget ofte/jævnligt i både weekender og aften, opdelt efter stillingskategorierne. Tabel 1.6: Arbejder meget ofte/jævnlig i både weekender og aftener, opdelt efter stilling Stilling Andel i pct. Topleder/direktør 59 Mellemleder 45 Fuldmægtig/konsulent 24 3.5. Flekstid skaber mere arbejde Mere end ni ud af ti DJØFere kan flekse uformelt eller formelt med fx flekskort. Hermed følger også muligheden for bedre at kunne tilpasse arbejdets behov og/eller familiens behov. Her deler DJØFerne sig i to nogenlunde store grupper: 49 pct. svarer, at de i høj eller nogen grad anvender fleksmuligheden til at arbejde mere end de ellers ville gøre, mens 44 pct. siger at de ikke arbejder mere som følge af fleksmuligheden. De resterende 7 pct. har ikke mulighed for at placere deres arbejdstid fleksibelt. Med andre ord forstærkes billedet af, at en stor del af DJØFerne anvender deres fleksible arbejdsformer til at arbejde mere/ meget. Sammenholdes dette resultat med hvem der samtidig er generet af stress, er tendensen klar: Der er dobbelt så mange stressede i den gruppe af DJØFere, som siger, de anvender deres fleksibilitet til at arbejde mere, end de ville gøre uden fleksibiliteten. Mere præcist er 37 pct. i den gruppe generet af stress, mens det samme kun gælder 19 pct. i den anden gruppe. I den lille gruppe på 7 pct., som angiveligt ingen tidsmæssig fleksibilitet har, er hver fjerde generet af stress hvilket nogenlunde er på niveau med det samlede gennemsnit. På dette punkt dokumenterer talmaterialet altså tesen om, at nye organisationsformer med deres nye muligheder også resulterer i mere stress. Det skal dog i den sammenhæng Side 9

tilføjes, at DJØF ikke tidligere har undersøgt DJØFernes stressoplevelse og derfor ikke kan foretage af sammenligning over tid. Det er værd at bemærke, at stress ikke automatisk følger med en lang arbejdsdag. Det illustrerer fx de forholdsvis ustressede mandlige ledere meget præcist. For de personer, som angiver deres fleksibilitet anvendes til arbejde mere, end de ellers ville gøre, har arbejdsugens længde i sig selv ikke betydning for, om man er generet af stress eller ej. Derimod har de personer, som ikke anvender fleksibiliteten til at arbejde mere, generelt en noget lavere arbejdstid end de andre. Median-tiden er for sidstnævnte gruppe 40 timer pr. uge, mens den er 43 og 45 timer pr. uge for dem, som hhv. i nogen eller høj grad arbejder mere end de ellers ville gøre som følge af deres fleksibilitet, jf. tabel 1.7. Men igen er der ikke en klar sammenhæng mellem arbejdsugens længde og stress-oplevelsen. Tabel 1.7: Gør din mulighed for at arbejde fleksibelt, at du faktisk arbejder flere timer, end du ellers ville gøre? Typisk arbejdsuge, timer. Ej stresset, timer Stresset, timer I alt, timer N I høj grad 45 45 45 127 I nogen grad 45 42 43 382 I mindre grad 40 40 40 289 Slet ikke 40 42 40 263 I alt 40 43 42 1061 Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. 3.6. Hjemmearbejde både godt og skidt Kun 11 pct. af de adspurgte DJØFere har ikke mulighed for at udføre en del af deres arbejde hjemme. 50 pct. har muligheden og bruger den, mens resten (39 pct.) har muligheden uden at bruge den. 29 pct. siger tilsvarende, at deres hjemmearbejde går ud over deres privatliv men samtidig vurderer 81 pct., at de ved at arbejde hjemme bedre kan skabe sammenhæng mellem deres arbejdsliv og privatliv. 86 pct. mener, at de bedre kan overkomme deres arbejde ved at arbejde hjemme. Der er med andre ord en forholdsvis stor gruppe, som siger de både kan skabe bedre sammenhænge, og som samtidig oplever, at hjemmearbejdet går ud over privatlivet. Men en væsentlig forklaring ligger formentlig i det forhold, at 58 pct. af de, som arbejder hjemme, vurderer at de dermed (i høj eller nogen grad) arbejder mere end de ellers ville gøre. (Desværre kan materialet ikke vise, hvordan den gruppe ville have det i forhold til privatlivet hvis de ikke havde muligheden for at arbejde hjemme.) Side 10

Figur 3.2 Hvis du arbejder hjemme (n=584) Går dit hjemmearbejde ud over dit privatliv? 4% 25% 42% 29% Gør dit hjemmearbejde, at du faktisk arbejder flere timer, end du ellers ville gøre? 17% 41% 30% 11% Kan du ved at arbejde hjemme, bedre overkomme dit arbejde? 35% 51% 12% 2% Kan du ved at arbejde hjemme skabe bedre sammenhæng mellem arbejde og fritid? 32% 49% 16% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3.7. Branche stort set uden betydning Når tallene korrigeres for kønssammensætningen i de enkelte brancher, ses der ikke brancher, som skiller sig ud som markant mere stressede end andre, jf. tabel 1.8. Dog er der en klar tendens til, at kvinder er forholdsvis mere generet af stress på undervisningsog forskningsområdet og inden for finansområdet. Til gengæld er der færre inden for konsulent- og rådgivningsbranchen, jf. figur 3.3. For mændenes vedkommende er der ikke sammenhæng mellem branche og selvopfattet stress. Tabel 1.8: Branche og selvopfattet stress, pct. Stresset Ej stresset N Departement 24 76 79 Styrelser mm. 30 70 223 Politi- og retssektor 26 74 54 Undervis. & forskning 33 67 104 Amter 31 69 91 Kommuner 22 78 133 Interesseorganisationer 21 79 81 Konsulent & rådgivning 21 79 101 Side 11

Advokater 28 72 74 Finans 36 64 66 Øvrige private 27 73 90 Selvstændige 26 74 34 Alle 28 72 1.130 Note: Gruppen af stressede har både angivet, at de i høj eller nogen grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, samt at de samtidig er generet heraf. 60 Figur 3.3. Selvopfattet stress blandt alle - opdelt på køn, pct. 50 40 30 20 10 0 32 24 38 17 53 21 32 30 23 21 50 28 28 15 46 26 37 21 15 24 22 29 33 23 Amt Kommune Anden offentlig Finans Centraladministrationen Politiog retssektoren Undervisningsområdet Interesseorganisation Advokatvirksomhed Konsulent og rådgivningsvirk. Øvrig private Alle Kvinder Mænd 3.8. Arbejde og karriere og partneren Umiddelbart kan tallene tolkes som, at respondenterne ikke har store problemer. Således føler kun 3-8 pct. i hver aldersklasse, at de i mindre grad eller slet ikke kan få deres arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Ligeledes synes der at være enighed om, hvor meget arbejdslivet må fylde i forhold til privatlivet. Men alligevel vidner tallene om, at nogle aldersgrupper har klart større problemer end andre. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at en besvarelse i kategorien slet ikke eller i mindre grad er en temmelig barsk udmelding, som derfor kan vidne om store problemer i familien. De to tabeller illustrerer meget godt, at alder spiller en stor rolle. Respondenter i 36-40 års alderen har de klart største problemer med at få arbejdsliv-privatliv-kabalen til at gå op, ligesom samme aldersgruppe i mindre grad er enige om, hvor meget karrieren må fylde. Side 12

Tabel 1.9: Får I almindeligvis jeres arbejde og familieliv til at hænge sammen på en god måde? Pct. Alder 26-30 31-35 36-40 41-50 51-60 Over 60 I høj grad 59 45 32 41 52 59 I nogen grad 37 50 63 51 44 38 I mindre grad 4 5 5 7 4 3 Slet ikke 0 0 0 1 1 0 Tabel 2: Er I enige om, hvor meget Jeres job og karriere må fylde i forhold til privatlivet? Pct. Alder 26-30 31-35 36-40 41-50 51-60 Over 60 I høj grad 46 40 31 37 52 49 I nogen grad 48 48 54 50 42 36 I mindre grad 5 11 15 12 6 15 Slet ikke 0 0 1 1 0 0 Der er et vist pres fra kærester og ægtefæller om at nedprioritere arbejdet. Således har 25 pct. af alle svaret, at de i nogen grad eller i høj grad oplever et pres fra deres partner om at nedprioritere arbejdet. På spørgsmålet om hvem i parforholdet, der prioriterer karrieren højest, svarer 36 pct. af de kvindelige mellemledere, at det gør jeg. Samme svar giver hele 63 pct. af de mandlige mellemledere. Tabel 2.1: Hvem af mellemlederne prioriterer karrieren højest pct. Kvinder Mænd Antal Pct. Antal Pct. Det gør jeg 28 36 85 63 Det gør min partner 16 21 7 5 Vi prioriterer karrieren ens 34 44 44 32 I alt 78 100 136 100 I gruppen af mellemledere har 67 pct. hjemmeboende børn, det gælder både kvinder og mænd. Men der er forskel på stress oplevelsen. 3.9 Travlhed og stress DJØFerne har travlt! Henholdsvis 39,5 pct. og 49,8 pct. har i høj eller nogen grad almindeligvis meget travlt på dit arbejde dvs. ni ud af ti. Det tyder på, at de medvirkende DJØFere i undersøgelsen ikke sætter lighedstegn mellem det at have travlt og så stress. Kun 16,3 pct. af DJØFerne finder, at deres travlhed generer dem hvilket altså er væsentligt færre end det antal, som angiver de er generet af stress. Det tyder på, at travlhed i sig selv ikke generer DJØFerne men derimod andre faktorer. Side 13

3.10 Den kliniske stressmåling DJØFernes stressniveau kan direkte sammenlignes med ingeniørernes, som blev målt i en tilsvarende undersøgelse i 2002 (IDA 2002). Den mest iøjefaldende konklusion er, at DJØFerne langt hen ad vejen ligger på linie med ingeniørerne. I figur 3.4 herunder er DJØFernes stressoplevelse opdelt på AMI s fem dimensioner. Tallene i parenteserne angiver resultaterne fra IDA s undersøgelse. Figur 3.4. DJØFernes stressoplevelse i fem dimensioner Somatiske stresssymptomer 4,5 (4,4) Kognitive stresssymptomer 4,4 (4,0) Adfærdsmæssige stress-symptomer 4,2 (3,9) Mentalt helbred 4,0 (3,9) Vitalitet 3,7 (3,5) 1 2 3 4 5 Jo længere søjlerne er, jo mindre stress. Dermed viser figuren, at DJØFernes stress i lighed med ingeniørerne primært skaber et problem i forhold til deres vitalitet. DJØFernes stress kommer altså mest til udtryk som udslidthed og energiforladthed. Men det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at både ingeniører og DJØFere ligger bedre mht. vitalitet sammenlignet med gennemsnittet for danske lønmodtagere (IDA 2002). Selv om DJØFernes største problem snævert betragtet vedrører deres vitalitet, så viser figur 3.4 også klart, at DJØFerne kun i begrænset omfang er ramt af somatisk stress. Således må det som forventet - konstateres, at den selvoplevede stress vedrører flere end den somatiske, klinisk målte, stress. Det er som før nævnt langt fra det samme som, at der ikke er et (stigende) problem med negativ stress på DJØFernes arbejdspladser. Side 14