1 Baggrund for Årshjulet: Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter, begivenheder mv. Hvor læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres i praksis. Dagtilbudsloven beskriver målet for arbejdet med læreplanen: Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
2 Forudsætninger: - Vi har valgt at den enkelte medarbejder har hovedansvaret for dele af læreplanen, når der planlægges. I praksis samarbejder vi naturligvis på tværs af grupper og kompetencer. Vi udnytter den enkeltes ressourcer og interesser, hvilket skaber et målrettet arbejde og samtidig øger arbejdsglæden. Det skaber energi og sikre at vi kommer alle seks læreplanstemaer omkring i forhold til det enkelte barn. Funktionsopdeling af læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling: Sociale kompetencer: Sproglig udvikling: Helle Helle Inge Krop og bevægelse: Natur og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer og værdier: Inge Marlene Marlene - Planlægning og struktur i hverdagen er vigtig for at få tingene til at lykkes og det skaber samtidig, nogle forudsigelige og trygge rammer for børnene. Vores hverdag har en fast rytme, som er synliggjort på vores tavle i fællesrummet. Dagsrytme: 6.00 7.20 Morgenmad 9.00-9.30 Formiddagsmad 9.30 10.30 Aktiviteter 10.45 11.00 Samling 11.00 11.30 Madpakker 11.30 12.00 Oprydning / børn tager tøj på 12.00 14.00 Legepladsen 14.00 14.30 Frugt 16.30/15.45 Vi lukker
3 Aktiviteterne planlægges en uge ad gangen og hænger ligeledes på tavlen i fællesrummet. De kan også findes på vores hjemmeside. - Børnegrupper opdeles i aktiviteterne ud fra didaktiske overvejelser omkring køn, alder, sammensætning, behov mv. Når vi spiser madpakker er børnene delt på tværs af alder, fordi det skaber rum for, at store og små kan lære af og hjælpe hinanden. - Vi anvender fredagsmøder og P-møder til løbende at planlægge og udvikle årshjulet, dvs. at årshjulet skabes efterhånden og ikke er et færdigt produkt fra starten. - I Mariehønen arbejdes der ud fra anerkendende principper, hvilket handler om at blive lyttet til, at blive set og blive respekteret for den person man er. Men det handler også om, at de voksne er tydelige, så børnene kan finde ud af, hvad det er de vil. Det handler om forudsigelighed og tryghed. For at understøtte denne forudsigelighed, særligt i forhold til børn med særlige behov, men også børnegruppen som helhed, arbejder vi efter behov med en LP-model. LP handler om, at tilpasse læringsmiljøerne og de pædagogiske processer med udgangspunkt i forskellige problematikker. Vi arbejder også ved behov med ICDP, der er en model, hvor vi har fokus på forskellige samværsmønstre. - For at tilgodese børn med særlige behov, arbejder vi meget struktureret. Dagen har en fast rytme, vi har et fælles piktogram (en visualisering i form af tegninger af dagens gang) på tavlen i fællesrummet, vi bruger time-timere til at visualisere tiden, vores fysiske rammer er gennemtænkte, således at der er små legestationer, hvor man kan finde ro til fordybelse og der er enighed om regler og rammer hvad må man, hvordan er vi overfor hinanden osv. Vi anvender også det konsultative team, som består af en psykolog, en talekonsulent, en ergoterapeut, en sundhedsplejerske samt en socialrådgiver til sparring ift. det daglige arbejde i børnehaven.
4 Dokumentation og læring: - Dokumentation af udførte aktiviteter fremgår af årshjulet, udstillinger, hjemmesiden (hvor der både lægges nyheder, logs med fotos samt arrangementer ud), barnets bog og dokumentationsmapper. Her ud over sikre vi fokus på det enkelte barn via Barnets Stjerne, Læringshjulet, forældresamtaler og sparring med det konsultative team. Dokumentationen er vigtig ift. barnets læring, idet det først er efter arbejdsprocessen er afsluttet, hvor barnet får mulighed for at reflektere over processen enten alene eller sammen med andre, at erkendelsen indtræder. I denne reflekterende proces anvender børnene netop dokumentationsmaterialet til at skabe dette aftryk. - Iagttagelser og observationer af børnenes læring skal foregå løbende i hverdagen samt via dialog med forældre og børn. Dagligt er det samlingerne, billedmapperne og udstillingerne, der er i fokus - Ovenstående dokumenterer således barnets læring, men viser samtidig, at vi i Mariehønen lever op til lovkravene i forhold til arbejdet med læreplanen.
5 Nær og fjernmiljø: Vi anvender nærmiljøet, men tager også gerne ture til Skagen, Ålbæk, Bunken, Strandby og Frederikshavn, idet vores beliggenhed ift. togforbindelsen gør det muligt for os, at komme vidt omkring. Vi besøger bl.a. gerne: Teaterforestillinger i Skagen og Frederikshavn Børne- og kulturfestivaler i Skagen Skagen by- og egnsmuseum Skagen Bamsemuseum Skagen og Frederikshavns biblioteker Bangsbo Ålbæk strand og havn Strandby strand Bunken Egekrattet Skolesøen Andre børnehaver Turene er vigtige ift. oplevelser og indtryk, der er med til at skabe grobund for børnenes udvikling og læring. Evaluering: Vi evaluerer og tilpasser løbende, hvorfor årshjulet ikke er et færdigt produkt, men skabes undervejs i forløbet. Evalueringen sker en gang om året på en pædagogiske dag, hvor personalet i fællesskab gennemgår og evaluerer året der er gået i henhold til de opsatte mål samt i forhold til udførelsen i praksis.
6 Børnemiljøvurdering: Til at vurdere og beskriv børnemiljøet, anvender vi 1) et refleksionsskema, der besvares af personalet og 2) et spørgeskema i henhold til de 4 6 årige. Skemaerne er udviklet af dcum dansk center for undervisningsmiljø. Vurderingen integreres i det pædagogiske arbejde idet denne anvendes til at tilrettelægge aktiviteter og andre målrettet tiltag. Børnemiljøvurdering af juni 2015 kan findes på vores hjemmeside: www.frederikshavnnord.frederikshavn.dk, under pædagogisk grundlag. Konklusion: Både refleksionsskemaet og spørgeskemaet er blevet evalueret af personalet. Skemaerne svarer godt til hinanden og der er ikke noget alarmerende. Vi vil dog fremhæve følgende: En tredjedel af børnene svarer at de ikke er med til at bestemme, hvad de laver i børnehaven. Børnene bestemmer næsten altid selv i den frie leg, hvad de vil lave. Men i de planlagte aktiviteter er det de voksne der bestemmer - og sådan skal det også være. Vi ser det som et udtryk for, at vi laver mange aktiviteter med børnene. En fjerdel af de adspurgte børn giver udtryk for, at de får skæld ud i børnehaven. Vi råber ikke ad børnene, men er tydelige og bestemte i vores grænsesætning. Nogle børn oplever et nej som skæld ud og kan blive meget ked af det ved irettesættelse. Børn oplever skæld ud på mange forskellige måder. Vi vil tage emnet op på samlingerne og tale med børnene omkring det. Halvdelen af børnene oplever at det er meget varmt i børnehaven - det oplever de voksen også. Der er rettet henvendelse til ejendomscenteret herom. Alt i alt en rigtig god børnemiljøvurdering for børnene i Mariehønen, der viser at miljøet er yderst godt. Dette understøtter mulighederne for udvikling og læring rigtig godt.
7 Temaer: I Mariehønen har vi valgt at arbejde ud fra forskellige temaer, idet dette for både børn og voksne 1) skaber mening ift. de aktiviteter der igangsættes og 2) muligheden for at angribe et emne fra flere vinkler og eksperimentere gør det håndterbart og 3) mulighederne for fordybelse og indlevelse gør det begribeligt. Sammenfattet skaber det en oplevelse af sammenhæng. Vi vil i denne periode arbejde med temaerne: Traditioner (Påske - Jul - Sankt Hans - Fastelavn) Naturpatruljen Leg og sjov med sproget Ud i det blå. Andre projekter/emner mv. som vi vil arbejde med: Naturens dag Affaldsindsamling (Miljø) Venner - et tema, der skal arbejdes med på samlingerne året igennem (dog arbejdes der også med andre ting, men Venner, er det gennemgående årstema her) Fælles fødselsdagsfester: oktober og april Skolestuen, kører året rundt. Børnene ruller ind, når de fylder 5 år. I valget af projekter, har vi naturligvis skelet til børnegruppens sammensætning samt resultatet af børnemiljøvurderingen af juni 2015. Sideløbende med de overordnede temaer har vi årets gang, som både omfatter årstidernes skiften, børnehavens traditioner og begivenheder. Skulle der i forløbet opstå behov for at vi i en periode arbejder med andre emner, skaber vi også plads til det. Det kunne eks. være emner ift. drillerier, sorg mv.
8 Mål ift. læreplan: 1. Alsidig personlig udvikling: - støtte den følelsesmæssige udvikling, herunder selvværd og selvtillid. - kunne genkende og sætte ord på egne og andres følelser, drage omsorg for andre og være en del af fællesskabet. - have med- og selvbestemmelse. - udvikle selvforvaltning og selvstændighed. - udvikle rummelighed overfor andre mennesker. Vi vil arbejde med temaet: Venner på samlingerne samt ICDP ved behov. Hverdagens gøremål og sysler i forhold til bl.a.: morgenstunden, samlingerne, når der spises madpakker samt skolestuen støtter den alsidig personlige udvikling naturligt. 2. Sociale kompetencer: - udvikle evnen til at samarbejde. - håndtere konflikter. - forstå og efterleve sociale spilleregler. - skabe venskaber - udvikle tryghed, tillid og rummelighed ift. andre mennesker. Herunder med fokus på prosocial adfærd, empati, selvhævdelse, selvkontrol, leg og humør. Vi vil arbejde med temaet: Venner på samlingerne samt ICDP ved behov. Vi have særligt fokus på arbejdet med de sociale kompetencer på skolestuen. Hverdagens gøremål og sysler i forhold til bl.a.: morgenstunden, samlingerne, den daglige leg med vennerne, når der spises madpakker og frugt støtter den sociale udvikling naturligt.
9 3. Sproglig udvikling: - udvikle det verbale og kropslige sprog, herunder: udvikle strategier til at skabe kontakt og forståelse. - udvikle ordforråd og begreber. - udvikle nysgerrighed for skriftsproget samt at eksperimentere med forskellige udtryksformer Alle temaerne understøtter den sproglige udvikling, dog særligt: "Leg og sjov med sproget". Hverdagens gøremål og sysler i forhold til bl.a.: samlingerne, dialogen i hverdagen, månedens sange og rim støtter den sproglige udvikling naturligt. 4. Krop og bevægelse: - barnet får viden om sundhed, kost, hygiejne og kropslige begreber. - barnet støttes i at videreudvikle kroppens funktioner via bevægelse, balance samt arbejdet med sanserne. Vi vil arbejde med temaerne: Naturpatruljen samt Ud i det blå. Hverdagens gøremål og sysler i forhold til bl.a.: leg i puderummet og leg på legepladsen støtter den kropslige udvikling naturligt. Den daglige snak ved frokostbordet omkring den mad vi spiser og den daglige snak omkring vigtigheden af at vaske hænder er ligeledes understøttende for den viden barnet oparbejder omkring sundhed, kost og hygiejne. Sanserne bliver der helt naturligt arbejdet med i alle vores temaer. 5. Natur og naturfænomener: - barnet opnår viden om dyr, planter, årstider, vejrfænomener, miljø mv. - barnet får indblik i årstidernes gang, får respekt for natur og dyr. - barnet bliver udforskende, eksperimenterende og nysgerrig. Vi vil deltage i Naturens dag samt den årlige Affaldsindsamling 2016. Vi vil arbejde med temaerne: Naturpatruljen samt Ud i det blå. Hverdagens gøremål og sysler i forhold til bl.a.: søgen efter smådyr i legepladsens vildnis samt udeleg i al slags vejr, støtter læren om natur og naturfænomener.
10 6. Kulturelle udtryksformer og værdier: - barnet udfordres i at skabe og eksperimentere via musik/sang, drama, værkstedsaktiviteter og forskellige medier. - arbejde ud fra æstetiske læreprocesser: indtryk, udtryk, aftryk. - arbejde med forskellige kulturer. - arbejde med traditionerne påske, jul, fastelavn og Skt. Hans. Temaet under traditioner: Jul, Påske, Fastelavn og "Sankt Hans" er alle relateret til udviklingen af kulturelle udtryksformer og værdier. Hverdagens gøremål og sysler i forhold til bl.a.: deltagelse i Børne- kultur festivaler i Skagen, deltagelse i Skagens musikfestival, med Rød Stue i biografen samt daglige kreative indslag i værkstedet, støtter udviklingen af de kulturelle værdier og udtryksformer.