Godkendt: 16/

Relaterede dokumenter
Godkendt: Januar 2017

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

Surveyrapport - Sundhedsplejen

Den Danske Kvalitetsmodel

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

(journal)audit. Audit:

Surveyrapport - Tandplejen

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser

Surveyrapport - Genoptræning

Skal I akkrediteres? Januar 2015

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

Surveyrapport. Standard/Indikator

Surveyrapport. Standard/Indikator

Surveyrapport. Standard/Indikator

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Den Danske Kvalitetsmodel

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

3. oktober Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

Den Danske Kvalitetsmodel

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:

Hospitalsenheden VEST.

IKAS. 4. december 2009

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Kompetenceudvikling

24. september Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

Rubrik. Tilsynspolitik Hjemmepleje Social og Senior. Godkendt af Byrådet den

Kvalitetsmodel som redskab

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

28. februar Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

Den Danske Kvalitetsmodel

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Kvalitet på tværs. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør Holbæk Sygehus

Den Danske Kvalitetsmodel

Vurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Statusrapport Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Anæstesiologisk afdeling Hospitalsenheden Vest

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Rigshospitalets Kvalitetsråd

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel

Rapportering, afslutning og opfølgning

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Audit som metode til kvalitetsudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Velkommen til høring af de specifikke standarder for tandpleje og sundhedspleje i 2. version af DDKM for det kommunale sundhedsvæsen.

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Workshop DSKS 09. januar 2015

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Systematisk kvalitetsudvikling. til gavn for borgerne. Akkreditering af RusmiddelRådgivning. Januar Systematisk kvalitetsudvikling

Skriftlig evalueringspraksis

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer

Kvalitet og risikostyring

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen

Notat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Region Midtjyllands høringssvar vedr. 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for sygehuse

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Handleplan efter BDO tilsyn i T&A 2017

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Systematisk kvalitetsudvikling til gavn for borgerne Akkreditering af RusmiddelRådgivning

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Workshop APV Handleplaner Ved Tina Kidmose Vesterbæk (Kvalitetskonsulent) og Berit Wolmar (Arbejdsmiljøleder)

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

Kvalitet i centrum Akkreditering ved Sygehus Sønderjylland

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv

Transkript:

Overskrift: Kvalitetsarbejdet Akkrediteringsstandard: Kvalitetsarbejdet Formål: Godkendt: 16/12 2014 Revideres: December 2015 At alle medarbejdere skal være involverede i kvalitetsudviklingen i Sundhed og omsorg. At kvalitetsarbejdet er en løbende og systematisk proces. At sikre, at arbejdet med kvalitet er integreret i det daglige arbejde. At sikre kvaliteten i de leverede sundhedsydelser løbende udvikles. At fastsatte kvalitets- og aktivitetsmål opfyldes og behovet for nye eller eksisterende kvalitets- og aktivitetsmål vurderes. At kvalitetsforbedringer prioriteres på områder, hvor de fastsatte kvalitetsmål ikke opfyldes. Målgruppe: Ledelse på alle niveauer i Sundhed og Omsorg Relevante medarbejdere som kvalitetskoordinatorer, kvalitetsnøglepersoner osv. Medarbejdere og kompetencer: Alle medarbejdere skal deltage i kvalitetsarbejdet. Definition af begreber: Referencerammen sættes fra Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Åbenhed Kvalitet Udvikling Respekt I Sundhed og Omsorg befinder medarbejdere og ledere sig i feltet mellem sundhedslovsområdet og servicelovsområdet. Kvaliteten skal være ensartet i de tværgående funktioner, med borgeren i centrum. Derudover er Sundhed og Omsorg en del af en politisk institution, hvilket betyder, at politiske mål har sammenhæng med kvalitet og aktivitet. Derfor arbejdes der i Sundhed og Omsorg med både kvalitetsstandarder, kvalitetsmål og aktivitetsmål. Kvalitetsmål: Beskrivelser af, hvad Sundhed og Omsorg har som mål for god kvalitet og opfyldelsen heraf. Er nært sammenhængende med kvalitetsstandarder. Kvalitetsmål indeholder: Hvem målet omhandler; hvad målet omhandler; målets målbarhed; og hvordan målet evalueres. Kvalitetsstandarder: Kvalitetsstandarder er et redskab til at skabe sammenhæng mellem de politiske mål og det godkendte budget. Kvalitetsstandarderne er derfor et redskab til at informere borgerne om, hvilken hjælp og støtte kommunen tilbyder borgerne på det generelle niveau. Aktivitetsmål: Aktivitetsmål fastsætter mål for aktiviteten for området. Aktivitet kan fx være antal borgerkontakter, differentieret på indsatstype. Handleplan til kvalitetsforbedringstiltag: Handleplanen er et dokument, der anvendes til at skabe overblik over handling og planlægning af tiltag, der kan medvirke til at fremme kvaliteten på et specifikt område. Kvalitetsforbedringstiltag kan være nødvendige eller ønskelige på baggrund af kvalitetsovervåning. 1

Indhold: Kvalitetsarbejdet sikres i det daglige arbejde ved at dagsordensætte kvalitetsstandarder, kvalitets- og aktivitetsmål på personalemøder og ledermøder. Derudover sikres kvalitetsarbejdet og kvalitetsforbedringer ved etablering af et kvalitetsråd i Sundhed og Omsorg: Kvalitetsråd Ledelse Kvalitetskoordinator Koordinering Udviklingsprojekter og lign. MED-udvalg Risikomanager Arbejdsgrupper: Medarbejdere med viden/kvalifikationer/ kompetencer indenfor feltet Arbejdsgrupper: Medarbejdere med viden/kvalifikationer/ kompetencer indenfor feltet Arbejdsgrupper: Medarbejdere med viden/kvalifikationer/ kompetencer indenfor feltet Kvalitetsrådet er en kvalitetsorganisation hvis opgave er, at udarbejde kvalitetskontrolprogrammer og foretage løbende kontrol og dokumentation af kvalitetsniveauet i Sundhed og Omsorg. Her tages udgangspunkt i identificerede indsatsområder indenfor de af den danske kvalitetsmodel (DDKM) fastsatte standarder. Kvalitetsrådet består under implementering af DDKM af: Ingelise Juhl, Sundheds- og omsorgschef Grethe Nielsen, leder for hjemmesygeplejen Karen Jensen, leder for Ambulant Genoptræning Syddjurs (AGS). Karen Thagaard, leder for tandplejen, overtandlæge. Julie Duval, Kvalitetskoordinator/udviklingssygeplejerske. (Pr. 1/10 2014). For at sikre, at kvalitetsarbejdet tager udgangspunkt i det daglige arbejde, må kvalitetsrådet være en åben organisation. Dermed skal alle medarbejdere, der oplever et behov for evaluering eller ny viden kunne kontakte et medlem af kvalitetsrådet, primært kvalitetskoordinatoren. Derudover skal kvalitetskoordinatoren holde sig opdateret mht. til nationale strategier, kliniske retningslinjer eller andet. Ved nye projekter, der igangsættes i organisationen, skal kvalitetskoordinatoren kontaktes, med henblik på kvalitetssikring ift. de fastsatte kvalitetsmål. Retningsgivende dokumenter udarbejdes og revideres af relevante medarbejdere. Det er kvalitetsrådets ansvar, at de retningsgivende dokumenter lever op til de fastsatte kvalitetsmål og implementeres i den daglige praksis. 2

Ifølge IKAS bygges kvalitetsarbejdet og kvalitetsudvikling hensigtsmæssigt på denne figur, kaldet kvalitetscirklen: (IKAS: Kvalitetscirklen) Arbejdsgangsbeskrivelse for kvalitetsarbejdet i Sundhed og Omsorg: Hvis en medarbejder oplever behov for evaluering/udvikling eller nye dokumenter/retningslinjer i det daglige arbejde, tages kontakt til et medlem af kvalitetsrådet (primært kvalitetskoordinator). Kvalitetsrådet vil herefter tage stilling til, hvordan kvalitetsudviklingen skal foregå og koordinere indsatsen. Nedsættes en arbejdsgruppe, vil kvalitetskoordinatoren i samarbejde med nærmeste leder tage kontakt til medarbejderne og lave aftale om mødetidspunkter og slutdato. Mødeintervaller og tidsforbrug er afhængig af emne, hvorfor dette aftales i forbindelse med opstart af arbejdsgruppen. Kvalitetskoordinator er behjælpelig med sparring, råd og vejledning med hensyn til litteratur, opsætning, beskrivelse af retningslinjen osv. i det omfang, det er nødvendigt. 1. Hvert medlem af arbejdsgruppen har til ansvar at forberede sig på mødet, læse eventuel litteratur og reflektere over nuværende praksis og den ønskede kvalitetsudvikling. 2. Dokumenter skal herefter udarbejdes i dertilhørende skabelon for retningslinjer, hvor alle felter skal udfyldes. 3. Retningslinjen godkendes af kvalitetsrådet. 4. Kvalitetskoordinator udgiver retningslinjen på syddjurs.dk Arbejdsgruppen fortæller, i forbindelse med godkendelse, om retningslinjen på team- og personalemøder. Kvalitetsarbejdet forankres i Sundhed og Omsorg mellem ledelse og medarbejdere ved en kontinuerlig vekselvirkning mellem handling og evaluering, som illustreret i nedstående figur: 3

Kvalitetsarbejdet: Sundhed & Omsorg Retningsgivende dokumenter implementeres ved hjælp af digital løsning - nærmeste leder er opmærksom på implementering i det daglige Kvalitetsovervågning Viden Kliniske retningslinjer Etablering af projekter Personalet oplever behov for ny viden Evaluering Kvalitetskoordinator er indgangskontakten Kvalitetskoordinator udgiver retningsgivende dokumenter på syddjurs.dk Kvaliteten drøftes i kvalitetsrådet Retningsgivende dokumenter godkendes i kvalitetsrådet Arbejdsgruppe nedsættes Personale med særlig kompetence/interesse udarbejder retningsgivende dokumenter - på tværs af fag og organisation Kvalitets- koordinator vejleder/støtter ved behov 4

Særlige fokusområder prioriteres i kvalitetsrådet i samarbejde med den øvrige ledelse og under hensyntagen til politisk bestemte ønsker. Kilder til kvalitetsovervågning vil være: o Aftaleholder vil indenfor eget område løbende sikre sammenhæng mellem fastsatte kvalitetsmål i udviklingsaftale og opfyldelsen af disse. o Årlig kvalitetsovervågning i forbindelse med retningsgivende dokumenter. Overvågning af retningsgivende dokumenter er indskrevet i skabelonen herfor. Derudover kan det anvendte journalstyringssystem automatisk sikre overvågning i valgt interval. Data herfra kan være fra journalaudit, audit, interviews eller brugerundersøgelser. o UTH-analyse o Personalemøder, hvor kvaliteten dagsordensættes. Udarbejdelse og analyse af handleplaner koordineres af kvalitetsrådet i samarbejde med den lokale ledelse og/eller andre relevante aktører. Relevant personale inddrages af kvalitetsrådet. Iværksatte kvalitetsforbedringstiltag dokumenteres i fast skabelon, der anvendes internt som styringsredskab i kvalitetsrådet. Skabelon forefindes i Acadre journalstyringssystem eller udleveres ved henvendelse til kvalitetskoordinator. Lokale kontaktinformationer: Kvalitetskoordinator Julie Duval, jmdp@syddjurs.dk Kvalitetsovervågning: Overvåges og opdateres ved behov Referencer: Kousholt, C.; Kousholt, H.B.(2013): Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, Kommuneforlaget Mainz, J. et.al. (red), (2013): Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard. Socialstyrelsen: Kvalitetsstandarder Forfattere: Birgitte Antonsen, leder for Plejeboliger Hanne Kaagaard, leder for Rehabiliteringsafdelingen Julie Duval, cand.cur., Udviklingssygeplejerske/Kvalitetskoordinator Godkendelse: Ingelise Juhl, Karen Jensen, Karen Thagaard, Grethe Nielsen, Julie Duval 5

Bilag 1: Kvalitetsforbedringstiltag Sundhed & Omsorg Overskrift: Titel Akkrediteringsstandard: Godkendt: Relateret til DDKM/Navn- ikke nr. Dato Baggrund for behov for forbedringstiltag: Revideres: Dato Mål for indsatsen: Tidsramme: Hvilke tiltag skal gennemføres: Hvilken effekt ønskes opnået: Hvordan overvåges målopfyldelsen: Ansvarlig for opfølgning: Evaluering af tiltag: Iværksættelse af evt. nye tiltag: Forfattere: Godkendelse: 6