En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede interviews at belyse, hvordan psykologer og psykologien betragtes af individer og/eller grupper i samfundet. Vi 1 tog udgangspunkt i faggruppen socialrådgivere, da de ofte samarbejder med psykologer. Det virkede derfor sandsynligt, at de har gjort sig tanker om samarbejde med psykologer. Vi lavede semi-strukturerede interviews med tre socialrådgivere. Vores forskningsspørgsmål var: Hvad er socialrådgivernes forventninger til og erfaringer med psykologers kompetence og videnskabelighed? I denne rapport vil jeg analysere socialrådgivernes perspektiver på samarbejdet med psykologer, og deres oplevelse af psykologers kompetence og videnskabelighed. Tilgangen til analysen vil være eklektisk og tekstnær. Den lægger sig tæt op af en meningsanalyse, hvor interviewet forstås som en beretning der afspejler subjektets oplevede virkelighed. Før analysen vil vores forventninger til resultater blive fremført. Dernæst vil de tre socialrådgivere blive præsenteret. Rapporten rundes af med en konklusion. Forventninger til resultater Det synes fornuftigt at klarlægge de forventninger og fordomme, vi havde til resultaterne af vores undersøgelse, da vi påbegyndte projektet. Disse forventninger er ikke hypoteser. De blev ikke alle testet i interviewet, og det er ikke formålet med analysen at komme rundt om alle emnerne. Vi forventede at finde, at socialrådgivere føler, at psykologer har en større kompetence, end de selv har. Specielt i kraft af en længere uddannelse, hvor en større videnskabelighed og viden om forskningsbaserede metoder medfølger. Vi var af den formodning, at socialrådgivere tror, at psykologers selvopfattelse er, at de på grund af deres længere uddannelse og en større videnskabelighed har en højere autoritet/status end socialrådgivere. Vi forventede, at socialrådgiverne havde oplevet både positivt og negativt samarbejde med psykologer. Vi forventede også, at psykologernes formodede højere autoritet/status samt evt. overlappende arbejdsområder kunne føre til konflikter. Præsentation af de interviewede socialrådgivere Anna er 26 år og nyuddannet. Hun har været på arbejdsmarkedet i to måneder. Hun arbejder i Nordjylland som misbrugsbehandler. Hendes erfaringer med psykologer, begrænser sig til hendes nuværende samarbejde med en psykolog, Helga, der sidder i samme type stilling som Anna. Birthe er en 52-årig kvinde der arbejder som sagsbehandler i Silkeborg. Hendes arbejde består i at få sygemeldte tilbage i arbejde. Hun har været uddannet i snart tredive år og har arbejdet lige 1 Gruppen, som arbejdede med projektet, bestod af Louise Munk, Sanne Louise Larsen og Signe H. Lund. 32
siden. Hendes kommunikation og erfaringer med psykologer foregår primært skriftligt, når socialrådgiveren har brug for en vurdering af en klient. Enkelte gange er der telefonisk kontakt. Camilla er en 55-årig kvinde, som blev færdiguddannet som socialrådgiver for tredive år siden. Hun har haft en pause i sin karriere, hvor hun har beskæftiget sig en del med alternative emner, som meditation, astrologi mv. Hun har været på sin nuværende arbejdsplads i ca. 7 år. Her arbejder hun med tilkendelse af førtidspension. Derudover arbejder hun med konfliktløsning. Hendes samarbejde med psykologer består i at indhente vurderinger af klienter. Hendes kontakt med psykologer er primært skriftlig. Nogle gange er der også telefonisk kontakt. Interviewpersonerne blev udvalgt, fordi de havde erfaring med psykologer. Vi valgte at interviewe en, der var nyuddannet, og to, der har været længe i faget. Det gjorde vi for at få et bredere perspektiv på socialrådgiveres syn på/opfattelse af psykologer og undgå en eventuel kohorteeffekt. Alle tre interviews er enkeltinterviews. Interviewene med Birthe og Camilla foregik på deres arbejdsplads. Det sidste interview fandt sted hjemme hos Anna. Interviewene varede mellem tredive og femogfyrre minutter. Der var en observatør på alle interviews, hvis primære opgave var at observere intervieweren. Observatøren blandede sig meget lidt i interviewene. Alle tre interviewere var psykologistuderende, hvilket kan have betydning for, hvad der siges i interviewet. Da ingen af de interviewede virkede trykket af at blive interviewet af psykologistuderende om deres syn på psykologer, antages det, at effekten heraf har været minimal. Psykologens handling og produkt er i fokus Det overraskede mig, at alle tre socialrådgivere næsten udelukkende bedømmer psykologers kompetence 2 ud fra det produkt, de får af psykologen, og at handlingsorienteret adfærd vurderes højere end følelsesorienteret adfærd. Implicit i disse bedømmelser af psykologers kompetencer synes at ligge nogle fordomme over for psykologer, nemlig at psykologer kan have tendens til at fokusere for meget på det følelsesmæssige og bruge for mange ord. Disse betragtninger om psykologer kan opfattes som fordomme, fordi det beskrives som negative kompetencer. Birthe fortæller, at hun betragter psykologen som en serviceyder: Vi bliver serviceret, vi bestiller en vare ved en psykolog, og vi får varen. Hun bedømmer psykologens kompetence ud fra kvaliteten af varen. For hende er det vigtigere at en psykolog har kompetencer, såsom at være præcis og kunne skære ind til benet, end personlige egenskaber, såsom at være indlevende: At man skærer til benet og er præcis, og man tør være præcis, der er fandme nogle, de bruger tusinde ord, man kommer aldrig ud af stedet, men så er der også dem du ved hvor de slicer lige ind til, og det står bare knivskarpt, det er skønt!. Birthe siger endvidere, da hun bliver spurgt til vigtigheden af psykologers personlige kompetencer: Jamen ved du hvad.. jeg kan sgu ikke bruge en der sidder og er indlevende over for mig, det har jeg jo ikke noget at bruge til. For Birthe er det vigtigt, at få et produkt, hun kan handle videre ud fra. Kompeten- 2 Kompetence defineres her som evnen til at håndtere en bestemt type opgaver eller håndtere en bestemt type situationer. Egidius H. (2001). Nyt Psykologisk Leksikon. København: Hans Reitzels Forlag a/s. 33
cer såsom at gå i dybden med tingene og være indlevende, opfattes ikke som værende vigtige for psykologen. Fokus er hele tiden på det produkt, socialrådgiveren får fra psykologen. Anna har en tæt relation til psykologen Helga. De sidder i samme type stilling, og deres relation består af sparring i forskellige sager. På trods af at de sidder i samme type stilling, ser Anna sig selv som mere handlingsorienteret end psykologen Helga. Anna siger om Helga: Hun er måske knap så handlingsorienteret, som man er som socialrådgiver Hun vil hellere sådan gå tilbage i barndommen eller hvad det er for nogle følelser eller. Hun er mere indadrettet mod misbrugeren. Psykologens følelsesorienterede adfærd overfor klienten sættes af Anna i forhold til socialrådgiverens mere handlingsorienterede adfærd. Den handlingsorienterede vurderes af Anna som mere værdifuld i arbejdet end den følelsesorienterede adfærd. Camilla fokuserer ligeledes på, at det produkt, hun får fra psykologen, er vigtigere, end hvad psykologen har af bagvedliggende kompetencer, måske fordi produktet er den primære berøringsflade i relationen. Camilla bedømmer hovedsageligt psykologens kompetence ud fra det produkt, hun får fra psykologen, hvilket er det, hun som socialrådgiver bygger sit videre arbejde på. Interviewer: Hvordan synes du, at psykologen har indflydelse på dit arbejde? Camilla: Jamen de har jo indflydelse på den måde, at de giver mange gange en beskrivelse og en vurdering af folk, og det har jo indflydelse på den måde, fordi, skal vi sige, psykologernes vurdering opfatter jeg som en beskrivelse. Det er bemærkelsesværdigt, at selv om Camilla har fokus på egne personlige kompetencer, nævnes det ikke som noget, der er godt at have for en psykolog. Det vigtigste er, at psykologen laver en beskrivelse, som socialrådgiveren kan vurdere og handle efter. I forbindelse med sidstnævnte citat siger Camilla følgende: Jeg skal tænke både på det, der ligger bag, men jeg skal også tænke fremad i processen, hvad er det folk skal ud i, hvor er det folk skal hjælpes hen. Pointen er her, at selv om Camilla har øje for, at personlige kompetencer er vigtige i arbejdssammenhænge, så træder de i baggrunden i forhold til, hvad hun forbinder med psykologarbejde. Der kommer en overraskende pointe frem i disse tre korte analyser. Nemlig at psykologens evne til at gå ind i klienten på det psykiske plan ikke umiddelbart værdsættes af socialrådgiverne, men at det er servicen, det konkrete produkt og/eller den handlingsorienterede adfærd, der er i fokus. Psykologers videnskabelighed og det subjektivt følte behov for psykologer Vi forventede i starten af projektet, at psykologers bagvedliggende videnskabelighed 3 ville give dem større autoritet og kompetence i forhold til socialrådgiverne. Under analyseprocessen blev det klart, at dette ikke er rigtigt. Det kom bag på mig at finde, at selv om det i alle tre inter- 3 Videnskabelighed forstås her som implicit i en lang videregående uddannelse. Som udtryk for at der ligger empiri og forskning til grund for det, man har lært, og de metoder, man bruger i forbindelse med sit arbejde. 34
views nævnes, at psykologer har visse redskaber og metoder, mener socialrådgiverne ikke, at det gør dem mere kompetente end så mange andre. Ingen af de tre interviewpersoner synes at have tænkt videre over, hvilke metoder, empiri og forskning der ligger bag psykologens arbejde. Camilla taler i det følgende citat om grænserne mellem psykologens og socialrådgiverens arbejdsområder: Interviewer: Hvordan oplever du egentlig de her grænser mellem jeres arbejdsområder? Er der nogle grænser? Camilla: Det er jo meget flydende grænser altså psykologen har selvfølgelig lært nogle arbejdsredskaber til at gå dybere i folk. Jeg har også lært nogle af de arbejdsredskaber, jeg har bare ikke så meget tid til at bruge dem i mit arbejde, for der er ikke den tid, altså sagerne de ligger jo og skal laves ik. I dette og lignende citater spores en helt central om end implicit formuleret pointe hos Camilla nemlig, at hvis hun havde tid nok til rådighed, ville hun selv kunne udføre en del af psykologens arbejde. Hun giver udtryk for, at hendes kompetencer nærmer sig psykologens kompetencer. Deraf følger, at den lange videnskabelige uddannelse til psykolog ikke opfattes nødvendig for, at en person kan udfylde rollen som psykolog. Anna synes heller ikke, at den lange uddannelse til psykolog har stor betydning for, hvor godt arbejdet som psykolog udføres. For Anna er det erfaringerne inden for det konkrete arbejdsområde, der er helt afgørende, hvilket følgende citat viser: Interviewer: Og hvordan var det så at samarbejde med hende i den situation? Anna: Det var fint! Jeg tror også, at det har noget at gøre med, at jeg kan godt lide Helga, så jeg ser hende som en god kollega. Selvfølgelig er det godt at have sådan én som Helga, fordi hun ser tingene fra andre vinkler end, hvad måske de andre ville, men det hænger jo også sammen med den erfaring hun har. For der sidder altså nogle behandlere (ikke psykologuddannede), som har nøjagtig samme erfaring. Det kan godt være, de ikke har den faglige uddannelse, men som hun jo også læner sig op ad, fordi de har en viden. Så jeg synes, det er svært specifikt at sige, at hun er god til det her, fordi hun er psykolog. Anna opfatter altså ikke primært de kvalifikationer og kompetencer, som psykologen har erhvervet gennem sin uddannelse som vigtige for at udføre arbejdet. Psykologer ses snarere som kompetente i forhold til deres konkrete erhvervserfaringer. Birthe bekræfter, hvad der ligger implicit i de to andre interviews, nemlig at det er, hvad der produceres af psykologen, der er vigtigt, imens det opfattes som mindre væsentligt, hvad der ligger bag af kvalifikationer: Jeg skal have en vare, og så er jeg ligeglad med, hvordan fanden de stamper den op af jorden, altså bare jeg får det jeg skal have der, så kan de jo for fanden hypnotisere folk, gøre lige hvad de vil. Og jeg vil sige, at nogle af de bedste faktisk ikke engang er Cand. Psych. desværre, vi har faktisk nogle der har nogle helt andre uddannelser, mægtig 35
dygtige og præcise, men vi kan ikke bruge dem til lige præcis det, for det skal være en Cand. Psych. Det fremgår af citatet, at Birthe ikke opfatter uddannelsen til psykolog som nødvendig for at lave godt psykologarbejde. Birthe nævner, at hun skal bruge en Cand. Psych., men ofte hellere ville have brugt en anden. Denne pointe bekræfter, at psykologens kompetence og dygtighed i arbejdet ikke primært vurderes på baggrund af den formelle uddannelse til Cand. Psych. Konklusion Denne analyse har haft til formål at give et billede af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologers kompetence og videnskabelighed. Jeg fandt, at socialrådgiverne ser anderledes på psykologers kompetence og videnskabelighed, end vi umiddelbart havde troet. Min analyse fremhæver særligt to interessante og for mig overraskende pointer. Den første er, at der hos socialrådgiverne ikke er en fornemmelse for psykologers videnskabelighed, og at socialrådgiverne derfor ikke umiddelbart ser psykologens kompetence som rodfæstet heri. Socialrådgiverne tænker langt mindre over psykologers bagvedliggende videnskabelighed end først antaget. Den anden spændende pointe er, at de tre socialrådgivere oplever, at psykologers arbejde, i hvert fald til dels, kan varetages af andre. Det overraskede mig, at handling værdsættes så højt i forhold til indføling over for mennesker, og at produktet var så meget i fokus, at relationen mellem socialrådgiver og psykolog hovedsageligt fremstår som en servicerelation. Resultaterne af analysen er først og fremmest repræsentative for de tre socialrådgivere, der er blevet interviewet. Fundene kan ikke umiddelbart generaliseres. Jeg finder det dog sandsynligt, at især pointen om fokus på produktet og psykologien som et servicefag kunne gøre sig gældende mange andre steder i samfundet. At psykologen kan ses som overflødig, kunne også gøres til genstand for en interessant fremtidig diskussion. 36