Fortidens klæder Fremtidens museum Cand. Pæd. Didaktik, Materiel Kultur Stine Nordahn Frederiksen -Om hvordan rekonstruerede dragter (måske) kan anvendes i en museumspolitisk strategi
Afgræsning og empirisk udgangspunkt Forskelle og ligheder mellem rekonstruktioner og levendegørelse Empiriindsamlingen Begrebet miljøet
Oplæggets spørgsmål Rekonstruktioner og levendegørelse har et blakket ry Hvorfor? Hvordan kan man give rekonstruktioner og levendegørelse legitimitet og autoritet, samt udnytte de potentialer der findes her? Kan man løse en del af problemerne bl.a. ved at definere publikumsgruppen anderledes? Hvordan måler vi på kvaliteten af en rekonstrueret dragt, hvis den ikke kun kan måles på et autenticitetsparameter alene? Hvilke kriterier kan vi bruge i stedet?
Levendegørelsens blakkede ry Kampen om kundskabsidealer; det naturvidenskabelige kontra det humanistiske kundskabsideal Begrebet autentisitet henfører både til at noget er originalt gammelt, men også til følelsen af ægthed. Hvad der sker i levendegørelse Både det humanistiske og det naturvidenskabelige kundskabsideal er nødvendigt i levendegørelse. Aktørerne har behov for anerkendelse i begge traditioner.
Tabel over afholdte middelaldermarkeder mellem 1999 og 2012
Ekspertisemodellen omskrevet Model efter Illum, B. (2005:127) inspireret af Dreyfus, H. & S.
Mine modeller viser primært Model 1 At der er mange der medvirker i levendegørelse, alle disse aktører og deres aktiviteter, bliver dermed bredt ud til en stor del af befolkningen. Model 2 At de der deltager i levendegørelse bliver personligt involveret og bl.a. Igennem forskellige dragtaktiviteter (at skabe og bære dragter), oplever flere aktører identitetsunderbyggende processer. Hertil kommer at aktørernes vurderinger af god og dårlig rekonstruktion også ændres, i henhold til miljøets definitioner af god/dårlig. Således giver dette grundlag for at overveje om man kan anskue aktører som det primære pædagogiske mål ift. udbyttet af levendegørelse.
Konklusioner Levendegørelse mangler autoritet. Aktører anvender begrebet autentisitet, for at få autoritet, internt og eksternt, til at kunne formidle en version af eks. middelalder. Miljøet er en institution i samfundet der uddanner/danner dele af befolkningen. Aktører oplever identitetsmæssige forandringer over tid, både individuelt og socialt. Dragterne kan medvirke til identitetsdannelse på to måder. Den ene er skabelsesprocessen omkring dragten, der giver status i miljøet, og primært tegner identitet indad til. Den anden er når dragten bæres, dette tegner også identitet udadtil. Dragten giver både en autoritet overfor publikum, placering af status inden for miljøet, samt funktionen som middelaldermenneske. Virker dragten som identitetsunderbyggende for den der laver den/bærer den og/eller på anden måde identificerer sig med den? Levendegørelse som aktivitet, og især dragternes funktion, samt skabelsen af dragterne, kan virke identitetsunderbyggende. Derved mener jeg også at fortidens klæder, kan bruges i en museumspolitisk strategi på fremtidens museer. Dette kræver at museerne anerkender det potentiale der findes her, og begynder at formulere publikumsgruppen anderledes og derved inkluderer aktørerne, som den lærende part i levendegørelse. Hvordan museerne vælger at udnytte dette, må museerne bedst selv kunne afgøre, men det kunne eks. være ved at afholde workshops, udgive guides til aktører, afholde markeder osv.
Litteratur Primær: Frederiksen, M. 2012. Levendegørelse, -identitetsdannelser og historiske forståelser. Speciale skrevet ved DPU. Illum, B. 2005. Processens dialog læring i praksis. I: Otto, L. og Kragelund, M. (red.), Materialitet og dannelse. DPUs Forlag. 113-134. Peterson, B. 2003: Föreställningar om det förflutna, arkeologi och rekonstruktion. Nordic Academic Press Otto, L. & Kragelund, M. 2005: Materialitet og Dannelse. DPUs Forlag Sekundær: Dreier, O. 2000. Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. I: Nielsen, K. & S. Kvale (red.), Mesterlære - Læring som social praksis. Hans Reitzels Forlag. 76-99. Dreyfus, H. og S. Dreyfus 2000. Mesterlære og eksperters læring. I: Nielsen, K. & S. Kvale (red.), Mesterlære - Læring som social praksis. Hans Reitzels Forlag. 54-75. Lave, J. 2000. Lærling, mesterlære og social praksis. I: Nielsen, K. & S. Kvale (red.), Mesterlære - Læring som social praksis. Hans Reitzels Forlag. 35-53. Lyngstrøm, H. S. 2003: At rekonstruere fortiden gennem eksperimenter. I: Danske Museer nr. 5 Løssing, A. S. W. 2009. Museet i forandring. I: Løssing, A. S. W. Hansen, J. & Hansen, C. (red.) Digital museumsformidling - brugerperspektiv. Kulturstyrelsen. 9-17. Skot-Hansen, D. 2008: Museerne i den danske oplevelsesøkonomi når oplysning bliver til oplevelse. Imagine Aakjær, M. D. 2008. Levendegørelse. I: Nord nytt nr. 105. 27-37. Web-adresser: lokaliseret 22/7-12: http://web.archive.org/web/20070112181338/http://www.middelalderinfo.dk/arrangement.php Speciale on-line publiceret på: http://dragt.dk/litteratur/ Ved spørgsmål, eller anden interesse skriv til: s_nordahn@hotmail.com