212 Arbejdsmarkedet i Silkeborg Kommune
INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SILKEBORG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG... 4 BESKÆFTIGELSEN I SILKEBORG STABILISERES... 4 LEDIGHEDEN ER FALDET, MEN KVINDERNE ER FORTSAT UDSATTE... 5 STORE INVESTERINGSPROJEKTER BETYDER BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I BYGGERIET... 6 DER ER VÆSENTLIGE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 212 OG 213... 7 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE... 9 ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE ER STEGET... 9 DER ER STOR FORSKEL PÅ DE UNGES STYRKER OG BARRIERER... 1 DET ER EN UDFORDRING AT FÅ DE UNGE TIL AT GENNEMFØRE EN UDDANNELSE... 11 AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE OG JOB... 12 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN KAN IKKE LØSE UDFORDRINGERNE ALENE... 13 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 14 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION... 15 DET ER LYKKEDES AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION... 15 ANTALLET AF IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER STEGET... 16 DER SKAL ØGET FOKUS PÅ PROGRESSION I INDSATSEN... 18 AKTIVERINGSGRADEN FOR IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER HØJ... 19 DEN AKTIVE INDSATS FOR IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE SKABER RESULTATER... 2 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 2 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES... 21 LANGTIDSLEDIGHEDEN I SILKEBORG FALDER BLANDT MÆNDENE... 21 MANGE LANGTIDSLEDIGE ER UFAGLÆRTE MÆND, FAGLÆRTE KVINDER ELLER SENIORER... 22 NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED END ANDRE... 23 HØJ FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER CHANCERNE FOR JOB... 24 LANGTIDSLEDIGE GENFINDER JOB PÅ HELE ARBEJDSMARKEDET... 25 DEN AKTIVE INDSATS FOR LEDIGE OG LANGTIDSLEDIGE SKAL SKABE RESULTATER... 26 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 27 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER... 28 SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE OM PLADSER TIL LEDIGE ER INTENSIVERET... 28 DER SAMARBEJDES ISÆR MED INDUSTRI OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR... 29 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 31 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland www.brmidtjylland.dk
Sammenfatning SAMMENFATNING Meget tyder på, at udviklingen på arbejdsmarkedet i Silkeborg er i bedring. Antallet af beskæftigede har været stigende inden for nogle brancher i det seneste år. Stigningen er især sket inden for industri og byggeri, mens antallet af offentligt ansatte er faldet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, hvilket giver forventninger om vækst i byggeaktiviteten, som både vil give beskæftigelse til faglærte og ikke-faglærte Ledigheden i Silkeborg er faldet med 3 pct. fra januar 211 til januar 212. For mændene er ledigheden faldet med 14 pct., mens den er steget 11 pct. for kvinder Silkeborg står dog også over for en række udfordringer i de kommende år, der stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Antallet af offentligt forsørgede unge er steget 3 pct. det seneste år - og antallet ligger fortsat på et højt niveau. Aktuelt er 12 pct. af de unge i Silkeborg på offentlig forsørgelse, hvilket er under niveauet for klyngen Silkeborg har relativt færre unge dagpengemodtagere, jobklare kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister end klyngen 855 af de 1.113 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg har ikke en uddannelse. De ca. 25 uddannede i gruppen er næsten udelukkende dagpengemodtagere 25 pct. af de ufaglærte unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21, er aktuelt under uddannelse. Det er især kontanthjælpsmodtagere i match 1, som Silkeborg er lykkes med at få i uddannelse Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i 27 pct. af tiden. Det er under gennemsnittet for klyngen. Kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2 aktiveres i hhv. 43 pct. og 36 pct. For kontanthjælpsmodtagere i match 2 er det over gennemsnittet for klyngen Over de seneste 5 år har 8,7 pct. af de unge i Silkeborg modtaget kontanthjælp som 18-årige. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 25 og 26, modtager 47 pct. i dag offentlig forsørgelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 5,4 pct. af befolkningen i Silkeborg på førtidspension. Det er mindre end klyngegennemsnittet I Silkeborg er den årlige tilgang til førtidspension reduceret fra 199 i 21 til 158 i 211. Afgangen er på 133 personer i 211, så det er ikke lykkedes at nedbringe det samlede antal personer på førtidspension BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 1
Sammenfatning Antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg er steget med 14 pct. i det seneste år, mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er steget med 2 pct. I løbet af det seneste år er 174 kontanthjælpsmodtagere blevet nedmatchet (længere afstand til arbejdsmarkedet), mens 179 er blevet opmatchet Aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er 34 pct. i Silkeborg. Det ligger på niveau med klyngen. Virksomhedsrettet aktivering udgør ca. en femtedel af aktiveringen Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I januar 212 var der 769 langtidsledige i Silkeborg. Det er et fald på 5 pct. ift. året før. I klyngen faldt antallet af langtidsledige med 18 pct. De langtidsledige udgør 1,8 pct. af arbejdsstyrken i Silkeborg, sammenlignet med 1,9 pct. i klyngen Blandt de langtidsledige i Silkeborg er der et stort antal seniorer, samt faglærte kvinder og ufaglærte mænd 67 pct. af de genbeskæftigede langtidsledige i Silkeborg har fået job i en ny branche. 46 pct. fandt nyt job i en anden kommune. De langtidsledige i Silkeborg finder især nyt job i offentlige brancher og i privat service I Silkeborg aktiveres langtidsledige 41 pct. af tiden. Det er under niveauet for klyngen på 52 pct. Det er især de ufaglærte unge og uddannede unge, der prioriteres i aktiveringsindsatsen En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne er blevet intensiveret i de seneste år. Hvor der i januar 27 var 263 personer i virksomhedsrettet aktivering i Silkeborg, er dette tal steget til 594 i januar 212 Det er især antallet af personer i privat virksomhedspraktik, der er steget Kun 6 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i virksomhedsrettede tilbud, hvor det for dagpengemodtagere er 14 pct. Modtagere af ledighedsydelse og sygedagpengemodtagere får relativt mindst virksomhedsrettet aktivering i Silkeborg Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 26 pct. af virksomhederne i kommunen om indsatsen for dagpengemodtagere, mens samarbejdet er begrænset til 1 pct. af virksomhederne for kontanthjælpsmodtagere. For begge grupper ligger samarbejdsgraden under klyngegennemsnittet I Silkeborg samarbejdes især med industri og den offentlige sektor BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 2
FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SILKEBORG Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det seneste år Faktiske tal Offentligt forsørgede unge (16-29 år) januar 212 1 1.543 3% 7.8-2% Udvikling det seneste år Andel forsørgede unge januar 212 11,5%,2 pct.point 13,8% -,5 pct.point Andel af unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 26-21 9% - 11% - Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i 25-26, der aktuelt er off. forsørgede 47% - 51% - Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar 212 2 855-4.239 - Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar 212 2 258-1.257 - Andelen af ufaglærte, der modtog kth/dgp i 21, som er i uddannelse i september 211 3 25% - 19% - Aktiveringsgrad blandt unge dagpengemodtagere 3. kv. 211 27% 3,3 pct.point 39% -,9 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 i 3. kv. 211 43%,7 pct.point 44% -4 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 3. kv. 211 36% -6,9 pct.point 31% -6,5 pct.point Indsatsen for at begrænse tilgange til førtidspension Førtidspensionister januar 212 3.44,8% 19.362,4% Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) januar 212 5,4%,4 pct.point 8,%,9 pct.point Tilgang til førtidspension i 211 4 158-21% 996-6% Kontanthjælpsmodtagere i match 2 januar 212 97 14% 3.941 3% Kontanthjælpsmodtagere i match 3 januar 212 424 2% 1.581 29% Andel opmatchede kontanthjælpsmodtagere 211 5 13% 8 pct.point 7% pct.point Andel nedmatchede kontanthjælpsmodtagere 211 5 13% -15 pct.point 16% -3 pct.point Aktiveringsgrad blandt kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 4. kvartal 211 34% -6 pct.point 32% -5 pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i januar 212 769-5% 3.451-18% Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) januar 212 1,8% -,1 pct.point 1,9% -,4 pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i 3. kvartal 211 41% - 52% - Aktiveringsgrad blandt korttidsledige i 3. kvartal 211 6 27% - 38% - Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i januar 212 594-13,8% 6.11 18,6% Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i 4. kvartal 211 7 8%,8 pct.point 14%,4 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for dagpengemodtagere i perioden 4.kvt. 21-3. kvt. 211 26% 8 pct.point 29% 5 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for kontanthjælpsmodtagere 4.kvt. 21-3. kvt. 211 1% 4 pct.point 15% 4 pct.point Beskæftigelse Beskæftigede i alt primo 211 (RAS) 43.691 -,6% 185.978 -,8% Lønmodtagere i alt december 211 (eindkomst) 41.661-2,% 175.981-2,% Lønmodtagere industri december 211 (eindkomst) 6.134 1,4% 31.125,9% Lønmodtagere byggeri december 211 (eindkomst) 2.345 1,1% 12.212 2,% Lønmodtagere handel/transport december 211 (eindkomst) 8.474 -,3% 34.59 -,9% Lønmodtagere øvrig privat service december 211 (eindkomst) 8.584,7% 28.392 2,5% Lønmodtagere offentlige brancher december 211 (eindkomst) 15.537-5,8% 64.917-6,3% Befolkning/arbejdsstyrke Befolkning i alt januar 212 89.328,5% 398.443 -,3% Befolkning 16-64 år januar 212 55.881,% 243.527 -,8% Befolkning 16-29 år januar 212 13.383 1,7% 56.666 1,% Arbejdsstyrken (16-64 år) 211 42.52-1,4% 18.715-1,8% Ledighed Ledighed januar 212 6,1% -,1 pct.point 6,8% -,8 pct.point Andel ledige kvinder januar 212 8 6,3%,6 pct.point 6,6%,1 pct.point Andel ledige mænd januar 212 8 5,7% -,9 pct.point 6,9% -1,6 pct.point Offentligt forsørgede SILKEBORG KLYNGE * Offentligt forsørgede i alt januar 212 9 9.795-2,4% 51.929-3,1% Andel offentligt forsørgede i befolkningen januar 212 (16-64 år) 17,5% -,4 pct.point 21,3% -,5 pct.point *Klyngen indeholder følgende kommuner/jobcentre: Silkeborg,Hjørring,Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: *Silkeborg indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Da uddannelsesoplysningerne er fra oktober 21, vil antallet af uddannede være undervurderet. 3) Andelen der modtager SU/SVU eller er i voksenlærlingeforløb. Alm. lærlingeforløb med lærlingeløn er ikke medtalt i andelen. 4) Personer der tilgår førtidspension fra fleksjob eller ledighedsydelse er ikke medtalt, og antallet af nytilkendelser er derfor undervurderet. 5) Beregnet for personer der modtog kontanthjælp både primo og ultimo perioden. Personer med uoplyst match primo perioden er ikke medtalt, 6) Korttidsledige er ledige, som ikke er langtidsledige. 7) Kontanthjælpsmodtagere i match 3 og med uoplyst match indgår ikke i opgørelsen. 8) Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 i pct. af arbejdsstyrken andelen er ikke fuldt sammenlignelig med de officielle ledighedstal. 9) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 3
jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige Desuden sker der en ændring i efterspørgslen på kortere sigt, hvor jobmulighederne vil være bedre på det private end på det offentlige arbejdsmarked Beskæftigelsen i Silkeborg stabiliseres Den økonomiske krise har medført, at antallet af beskæftigede er faldet. Det gælder både i Midtjylland som helhed og i Silkeborg. I løbet af krisens første år faldt antallet af lønmodtagere i Midtjylland med 3. personer, svarende til 5 pct. Udviklingen på det midtjyske arbejdsmarked er dog i bedring. Antallet af lønmodtagere var stort set konstant i 21, men faldt dog med 9. personer i 211, svarende til et fald på 1,5 pct. Selvom situationen aktuelt er usikker, forventes beskæftigelsesudviklingen i de kommende år at være stabil eller let stigende. I Silkeborg faldt beskæftigelsen (personer med bopæl i kommunen) i krisens første år med 2.51 stillinger (6 pct.), hvilket var kraftigere end i regionen som helhed. I 21 faldt antallet af lønmodtagere svagt med 285 personer i Silkeborg og i 211 faldt antallet med 848 personer, jf. figur 1. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I SILKEBORG Personer 46. 45. 44. 43. 42. 41. 4. 39. 38. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antallet af lønmodtagere i DREAM er opgjort pba. oplysninger fra Skats eindkomst-register og indeholder alle lønmodtagere, der betaler arbejdsmarkedsbidrag. Fordelen ved at anvende lønmodtagerbeskæftigelsen fremfor den fulde beskæftigelse inkl. selvstændige er, at oplysningerne er mere tidsnære. Der er samtidig sket en forskydning i udviklingen inden for de enkelte brancher i Silkeborg. I starten af krisen faldt beskæftigelsen kraftigt inden for de private brancher, mens den steg i det offentlige. I 21 begyndte udviklingen at vende i nogle af de private brancher. Denne udvikling er fortsat i 211, så der ses vækst i en række af de private brancher, samtidig er der dog sket et fald i antallet af ansatte i det offentlige, jf. tabel 1. I Silkeborg er det især ansatte inden for industrien, som blev hårdt ramt i 29, hvor beskæftigelsen faldt med 17 pct. Faldet aftog til 2 pct. i 21, og i 211 er beskæftigelsen steget BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 4
med 1 pct. Der er dog samlet set ved udgangen af 211 1.32 færre lønmodtagere i Silkeborg beskæftiget i industrien end ved udgangen af 28. Udviklingen har været modsat i den offentlige sektor. Som eneste branche steg beskæftigelsen i 29, men der har til gengæld været et fald på 6 pct. i 211, som følge af det seneste års opbremsning i den offentlige sektor. Samlet set er antallet af ansatte inden for de offentlige brancher faldet med 1.61 personer fra 28 til 211. TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I SILKEBORG FORDELT EFTER BRANCHE. 29-212 Antal Udvikling Antal Branche december 28 29 21 211 I alt december 211 Landbrug 647-8,7% 3,2% -3,8% -9,3% 587 Industri 7.436-16,9% -2,% 1,4% -17,5% 6.134 Byggeri 2.639-8,6% -3,8% 1,1% -11,1% 2.345 Handel/transport 9.39-8,% 2,2% -,3% -6,3% 8.474 Øvrig privat service 8.936-4,8%,2%,7% -3,9% 8.584 Offentlige brancher 16.598 1,2% -1,7% -5,8% -6,4% 15.537 I alt 45.295-5,5% -,7% -2,% -8,% 41.661 Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december året før til december i det nævnte år. Handels- og transportområdet oplevede i lighed med øvrig privat service stigende beskæftigelse allerede i 21. Stigningen er i 211 forsat inden for øvrig privat service, mens udviklingen er stagneret inden for handels- og transportområdet. Byggeriet i Silkeborg oplevede ligeledes en stigning i 211, og der er grund til at tro, at den positive udvikling kan fortsætte i 212 og 213. Det skyldes blandt andet, at der i de kommende år igangsættes en række større bygge- og anlægsprojekter i Midtjylland (hospitaler, veje, bygninger mv.), hvilket vil understøtte en mere positiv beskæftigelsesudvikling i branchen fremadrettet. Dette beskrives nærmere i et afsnit nedenfor. Ledigheden er faldet, men kvinderne er fortsat udsatte Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at jobcentret skal tilrettelægge indsatsen efter nye målgrupper og efter en ændret efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Ledigheden i Silkeborg nåede et historisk lavpunkt i 28. Herefter er ledigheden steget som følge af krisen og toppede i 211. Siden da er ledigheden i Silkeborg faldet svagt og udgør i januar 212 6,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er på niveau med ledigheden i hele Midtjylland (5,8 pct.). 1 1 Jf. Statistikbanken/AUP1 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 5
Ledighedsprocent januar 212 Det seneste års ledighedsfald har været kønsmæssigt skævt og er kommet mændene til gode. Kvindernes ledighed er steget i løbet af det seneste år. Det gælder for alle aldersgrupper, og især de yngre kvinder er hårdt ramt af den aktuelle ledighedsudvikling, jf. figur 2. Udviklingen skyldes som nævnt den seneste tids nedskæringer i den offentlige sektor, som især har ramt kvinderne. Omvendt er dele af den private sektor, bl.a. industrien, i vækst igen, og det giver især job til mænd. FIGUR 2: HVOR HØJ ER LEDIGHEDEN I SILKEBORG, OG HVORDAN HAR DEN UDVIKLET SIG FOR KØN OG ALDERSGRUPPER INDEN FOR DET SENESTE ÅR? 9 8 7 6 5 4 3 2 Højere ledighed Faldende ledighed Mænd 16-29 år Mænd i alt Mænd 3-49 år Gennemsnit Mænd 5-64 år Kvinder 3-49 år Kvinder 5-64 år Højere ledighed Stigende ledighed Kvinder 16-29 år Kvinder i alt 1 Lavere ledighed Lavere ledighed Faldende ledighed Stigende ledighed -2-15 -1-5 5 1 15 2 Udviklingen i antallet af ledige fra januar 211 til januar 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. antallet af fuldtidspersoner blandt passive og aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Store investeringsprojekter betyder beskæftigelsesmuligheder i byggeriet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, jf. figur 3. Vurderingen er, at de kommende store, offentlige byggeprojekter kan risikere at dræne regionen for kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen i løbet af ganske få år. Der er derfor behov for at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen. Den direkte effekt af de pågældende investeringer skønnes at være på mellem 12.7 og 15.9 mandeår fordelt over perioden 2. I perioden 213 til 216 vil effekten være størst og ligge på ca. 3. ekstra fuldtidsarbejdspladser hvert år. Overordnet er vurderingen, at ca. halvdelen af beskæftigelsen skal udføres af faglærte, ca. en tredjedel skal hentes fra ikke-faglært arbejdskraft og den resterede efterspørgsel ventes rettet mod personer med videregående uddannelse. 2 Beskæftigelsen i bygge og anlægsbranchen i Midtjylland, COWI, januar 212 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 6
FIGUR 3: STØRRE BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER I MIDTJYLLAND Kilde: Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland Link: http://www.brmidtjylland.dk/viden-om-arbejdsmarkedet/analyser/bygge-anlaeg.aspx Generelt ventes der i de kommende år høj ledighed blandt ikke-faglærte, og der vil derfor være gode muligheder for at kanalisere ledige ikke-faglærte fra andre brancher til bygge- og anlægsbranchen. Det kræver dog, at der iværksættes en række initiativer for at omskole og efteruddanne ledige, der kommer fra områder med høj ledighed. Hvis regionen skal undgå rekrutteringsproblemer, kan det også blive nødvendigt med en række andre initiativer, f.eks. at reducere den aldersbetingede tilbagetrækning fra branchen, at øge tilgangen til en række af uddannelserne inden for området samt at øge rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Der er væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213 Den aktuelle og forventede udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at Silkeborg står over for en række beskæftigelsespolitiske udfordringer i de kommende år. En af hovedudfordringerne for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte den begyndende gunstige udvikling i beskæftigelsen, som især forventes at ske inden for dele af den private sektor. Hvis området skal sikre vækst og beskæftigelse, er det vigtigt, at arbejdsstyrken har en størrelse og et kvalifikationsniveau, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel på både kort og længere sigt. Det betyder bl.a., at offentlig forsørgede skal flyttes til job eller uddannelse. I Silkeborg er der således et stort uudnyttet potentiale blandt de 17,5 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 4. Det svarer til 9.795 borgere i Silkeborg, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Udløses en del af dette potentiale, vil det dels kunne forbedre arbejdsudbuddet og dermed den fremtidige vækst til gavn for både samfundet og for den enkelte, dels vil det ligeledes nedbringe de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 7
Rebild Silkeborg Ikast-Brande Mariagerfjord Syddjurs Sønderborg Struer Skive Hjørring Odsherred Klynge Midtjylland De stærkere målgrupper i jobcentret skal i job, blandt andet gennem aktiv og målrettet jobsøgning og vejledning samt eventuel opkvalificering. For de unge skal der fokus på uddannelse, da virksomhederne fremover i højere grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft. Samtidig skal der skabes plads til de svagere grupper, så de undgår at ende på en permanent forsørgelsesydelse. Dette kræver et tæt og målrettet samarbejde med virksomheder i området om etablering af praktikpladser m.v. for gruppen. FIGUR 4: ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I PROCENT AF BEFOLKNINGEN I JANUAR 212 3 26 Førtidspension 25 21 21 21 21 22 22 2 21 Fleksjob/led.yd. 11,5 19 2 18 16 7, 8,1 7,2 8,5 8,1 8,4 7,5 Revalidering 7,4 15 5,4 7,1 Sygedagpenge 4,9 2,3 1,9 2,2 2,7 3,8 2,6 2,2 2,8 2,7 2,6 2,5 Kontanthjælp match 3 1 2,6 2,7 2,5 2,7 2,9 3, 2,5 2,9 2,7 2,9 2,8 2,7 1,9 1,4 2,5 Kontanthjælp match 2 1,2 1,6 1,1 1,3 1,6 1,7 1,9 2, 1,6 5 1,6 1,1 1, 1,7 1, 1,5 Kontanthjælp match 1 4, 4, 4,3 4, 3,9 3,7 4,3 4,3 5,6 3,7 4,2 3,8 Dagpenge Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. 16-64-årige. De kommende års beskæftigelsesindsats i Silkeborg og Midtjylland vil således i bred forstand skulle understøtte gunstige betingelser for vækst og beskæftigelse ved at sikre en tilstrækkelig stor og velkvalificeret arbejdsstyrke og ved at forebygge permanent offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 8
jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 213 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden. Unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse. Det er derfor vigtigt, at flest muligt unge får en uddannelse. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for 213: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Antallet af forsørgede unge er steget Antallet af unge offentligt forsørgede i Silkeborg er steget kraftigt under den økonomiske krise, fra 882 i september 27 til ca. 1.543 i januar 212, jf. figur 5. I det seneste år er antallet af offentligt forsørgede unge steget yderligere med 3 pct. Det er primært antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, der er steget, jf. figur 5. FIGUR 5: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE I SILKEBORG FORDELT EFTER YDELSE Personer 1.8 1.6 1.4 Dagpenge 1.2 Kontanthjælp match 1 1. Kontanthjælp match 2 8 Kontanthjælp match 3 6 Øvrige ydelser 4 Sygedagpenge 2 Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner i aldersgruppen 16-29 år. Øvrige ydelser er revalidering, forrevalidering, fleksjob og ledighedsydelse Samlet set modtager 12 pct. af de unge i Silkeborg offentlig forsørgelse, jf. figur 6. Det er under niveauet i klyngen, men højere end gennemsnittet i Midtjylland. Sammenlignet med hele Midtjylland har Silkeborg relativt flere unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2, jf. figur 6. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 9
Ufaglærte 16-24 år Uddannede 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Uddannede 25-29 år Rebild Silkeborg Ikast-Brande Syddjurs Sønderborg Hjørring Skive Struer Mariagerfjord Odsherred Klynge Midtjylland FIGUR 6: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE 16-29-ÅRIGE UNGE I JANUAR 212 2 18 17 Førtidspension 16 2,4 14 14 15 15 13 13,6 1,7 2, 1,6 13 Fleksjob/Led.yd. 14 2,3 1,4 12 12 12 1,5 1,8,8 1,7 1 1,6,6 11 Revalidering 1,4 1,5,8,7 1,3 1,2 2,9,7 1,6 1,4,6 1,8 3,6 3,1,9,8,8,5,8 1,5 1,2 1,1 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3,9,6 Sygedagpenge 8 1,1 2,8 3,2 2,4 3,9 3, 4,1 3,8 2,8 3,2,8 6 Kontanthjælp match 3 1,8 1, 2,1 1,5 1,7 2,2 1,5 2,4 1,8 3,9 2,7 4 1,9 1,1 Kontanthjælp match 2 2 3,3 2,9 3,3 4,5 2,9 3,1 3,9 2,9 3,9 2,8 3,3 2,9 Kontanthjælp match 1 Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Der er stor forskel på de unges styrker og barrierer De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en sammensat gruppe, der spænder fra en gruppe af jobklare ledige med ressourcer i form af uddannelse og flere års erhvervserfaring til en gruppe af unge uden uddannelse og med en række barrierer i forhold til uddannelse og job. Den sammensatte ungegruppe stiller krav om en differentieret beskæftigelsesindsats, som skal håndtere de forskellige behov, muligheder og barrierer, som den enkelte unge har. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg kan opdeles i 4 overordnede grupper afhængigt af alder og uddannelse, jf. figur 7. FIGUR 7: UNGE MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE I SILKEBORG I JANUAR 212 FORDELT EFTER ALDER, UDDANNELSE, MATCH OG YDELSE. Personer 6 5 536 86 4 3 2 119 272 319 82 63 163 Dagpenge Kontanthjælp match 1 1 95 134 59 84 6 4 133 15 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Oplysningerne om uddannelse er fra oktober 21. Der er således formentlig unge der i den mellemliggende periode har afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Oplysningerne om offentlig forsørgelse fra DREAM er fra september 211. Antallene er efterfølgende korrigeret ift. alder, match og ydelse, så de absolutte antal matcher antallet af fuldtidspersoner i jobindsats.dk. Oplysninger om ungegrupper med 1-3 personer er af hensyn til diskretionering af data altid angivet som 2 personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 1
Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. De 4 ungegrupper har følgende karakteristika: Ufaglærte 16-24-årige (536 personer) 3 Gruppen er den største af ungegrupperne. Ca. halvdelen af gruppen er indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) og godt en femtedel er jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1). Dagpengemodtagere og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere udgør en mindre andel. Uddannede 16-24-årige (95 personer) Gruppen er den mindste af ungegrupperne og langt størstedelen er dagpengemodtagere. Ufaglærte 25-29-årige (319 personer) Gruppen er meget blandet og består af mange indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, men de 3 øvrige grupper er også repræsenteret. Uddannede 25-29-årige (163 personer) En gruppe, hvor størstedelen er dagpengemodtagere. Det er en udfordring at få de unge til at gennemføre en uddannelse Det helt centrale mål for unge er uddannelse, da alle analyser og prognoser viser, at arbejdsmarkedet i højere og højere grad efterspørger uddannet arbejdskraft. Alle unge, der ikke i forvejen har en uddannelse, bør derfor sikres en indsats, der på kort eller længere sigt leder hen mod en erhvervskompetencegivende uddannelse. Aktuelt er 25 pct. af de ufaglærte unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21 i Silkeborg, under uddannelse 4, jf. figur 8. Det er over niveauet for hele Midtjylland. FIGUR 8: ANDELEN AF UNGE, SOM VAR LEDIGHEDSBERØRTE OG UDEN UDDANNELSE I 21, SOM I SEP- TEMBER 211 ER HENHOLDSVIS UNDER UDDANNELSE (MODTAGER SU/SVU ELLER ER I VOKSENLÆRLINGE FORLØB) ELLER ER I JOB 8 7 6 5 4 3 2 1 64 67 48 16 Silkeborg 29 38 22 6 16 48 23 44 25 58 14 Midtjylland 68 29 39 19 6 13 44 21 23 Job Uddannelse Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Unge på erhvervsuddannelserne modtager, hvis de har en læreplads, lærlingeløn. Disse unge er derfor registeret som værende i job (det er ikke muligt at skelne imellem ordinære job og lærlingejob). 3 Det skal bemærkes, at oplysningerne om uddannelse er fra oktober 21. Der er således nogle af de unge fra gruppen, der efterfølgende har gennemført en kompetencegivende uddannelse 4 Unge på erhvervsuddannelse, det modtager lærlingeløn, er registreret som værende i job, selvom de er i gang med en uddannelse BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 11
Ufaglærte 16-24 år Uddannede 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Uddannede 25-29 år Gns. Ufaglærte 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Gns. Ufaglærte 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Gns. Det er især de stærkere unge kontanthjælpsmodtagere (match 1), som Silkeborg er lykkedes med at få i uddannelse, mens det kun i mindre grad er lykkedes for de øvrige grupper, jf. figur 8. Især de unge dagpengemodtagere i Silkeborg har været vanskelige at få i gang med en uddannelse, idet kun 16 pct. af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i 21 er under uddannelse i september 211. Der er dermed både en generel udfordring i Silkeborg med at øge den samlede andel af ledige unge, der påbegynder en uddannelse, og en specifik udfordring med at øge andelen af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 2, der påbegynder uddannelse. Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse og job Den aktive indsats skal hjælpe de unge til at tage en uddannelse og understøtte de unge, der har en uddannelse, i at finde job. Gruppen af unge er jf. ovenstående en meget sammensat gruppe, og de store forskelle på de unges barrierer og styrker stiller krav om en differentieret indsats og tilbudsvifte. Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i Silkeborg i 27 pct. af tiden, jf. figur 9. Dette er under niveauet for hele Midtjylland, hvor aktiveringsgraden er 36 pct. De unge jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i 43 pct. af tiden, hvilket omvendt er over niveauet for hele Midtjylland på 39 pct. Endelig aktiveres de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg i 36 pct. af tiden mod 37 pct. i regionen som helhed, jf. figur 9. FIGUR 9: AKTIVERINGSINDSATSEN FOR DE UNGE I SILKEBORG I 3. KVARTAL 211 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 5 47 45 43 2 43 1 6 1 39 4 5 5 1 36 Privat løntilskud 34 35 6 1 3 5 3 28 7 27 1 4 Off.løntilskud 25 8 4 2 19 9 2 1 4 37 39 2 37 1 2 33 15 8 5 5 3 Virksomhedspraktik 7 25 1 17 1 11 13 13 5 Vejledning/opkvalificering Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgrader. Aktiveringsgraderne er opgjort pba. berørte uger af hhv. passiv og aktiv ydelse, og er efterfølgende vægtet, så niveauerne matcher opgørelser i jobindsats.dk. Da antallet af uddannede unge på kontanthjælp er meget begrænset, er disse ikke medtaget som selvstændige kategorier i figuren, men indgår i gennemsnittene. Der er kun begrænsede forskelle på den aktive indsats for de unge inden for de enkelte ydelsesgrupper i Silkeborg. Dog er de dagpengemodtagere, der har en uddannelse, aktiveret i højere grad end de øvrige dagpengemodtagere. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 12
Silkeborg Midtjylland Silkeborg Midtjylland Ca. halvdelen af aktiveringsindsatsen for unge dagpengemodtagere er virksomhedsrettet i Silkeborg, mens vejledning og opkvalificering udgør en betydelig større andel for de jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg, jf. figur 9. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke løse udfordringerne alene Tallene viser, at især unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, har vanskeligt ved at få en uddannelse eller opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan derfor være nødvendigt at sætte ind over for nogle af de unge allerede inden det 18. år for at modvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet og dermed øge sandsynligheden for uddannelse eller job. Samtidig bør der sættes tidligt ind over for de unge, der kommer ind i kontanthjælpssystemet. Opgaven med de unge kan dermed ikke løses af beskæftigelsesindsatsen alene, men kræver et samarbejde med en række andre aktører, som også er i berøring med de unge, f.eks. uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling, Ungdommens Uddannelsesvejledning mv. Over de seneste 5 år har 513 unge i Silkeborg modtaget kontanthjælp som 18-årige. Det svarer til 8,7 pct. af alle unge i perioden. Andelen er lavere end i klyngen (1,9 pct.) og end i Midtjylland (1,1 pct.). FIGUR 1: AKTUEL FORSØRGELSESSTATUS FOR UNGE, DER HHV. STARTEDE ELLER IKKE STARTEDE VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP I 25 ELLER 26 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Startede på kontanthjælp 28 32 25 21 5 4 25 27 8 1 8 7 Startede ikke på kontanthjælp 43 46 45 43 5 5 Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Unge der modtog eller ikke modtog kontanthjælp i løbet af deres 18. leveår. Øvrige ydelser er: revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse. Blandt de unge i Silkeborg, der startede voksenlivet på kontanthjælp (kontanthjælpsdebutanter) i 25 eller i 26, er 28 pct. aktuelt selvforsørgende, mens 25 pct. er under uddannelse. De resterende 47 pct. af kontanthjælpsdebutanterne modtager aktuelt offentlig forsørgelse - primært kontanthjælp, mens 8 pct. modtager førtidspension. Et lignende billede gør sig gældende i Midtjylland som helhed, jf. figur 1. Blandt de unge i Silkeborg, der ikke debuterede tidligt i kontanthjælpssystemet er 45 pct. under uddannelse og 43 pct. er selvforsørgende, jf. figur 1. Kun 11 pct. modtager offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 13
Anbefalinger Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at sikre unge uddannelse og job: Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Fokus på en tidlig og differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges muligheder og ressourcer Fokus på ordinær uddannelse til unge, der ikke har en uddannelse, og som vurderes at være egnet hertil Fokus på en indsats, der forbedrer uddannelsesperspektivet for de unge, der ikke umiddelbart er egnet til uddannelse Fokus på jobsøgning for unge med en kompetencegivende uddannelse, herunder på faglig og geografisk mobilitet Fokus på at færrest muligt unge kommer på permanent offentlig forsørgelse Fokus på samarbejde med andre aktører på ungeområdet, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børne- og ungeområdet, Social- og sundhedsområdet m.v. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brmidtjylland.dk, herunder specifikt i RBR s analyserapport for 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 14
Mål for 213 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der via en førtidspensionering placeres permanent uden for arbejdsmarkedet. Det er muligt at skabe resultater for ledige på kanten af arbejdsmarkedet, men det kræver et klart fokus og en helhedsorienteret indsats på tværs af de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social-, og uddannelsessektorerne). Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 213: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er det vigtigt at sætte ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder især kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 samt sygedagpengemodtagere. I det følgende fokuseres på indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension fra kontanthjælp. Det er lykkedes at begrænse tilgangen til førtidspension I 28 havde Silkeborg en årlig nytilgang til førtidspension på ca. 16 5 personer. I 29 og 21 steg nytilgangen til ca. 2 personer samtidig med, at tilgangen var større end afgangen. I 211 er tilgangen reduceret til 158 personer, mens 133 personer er afgået fra førtidspension, jf. figur 11 (nedenfor). Det er således en udfordring, at den reducerede tilgang til førtidspension i Silkeborg ikke har været tilstrækkelig til at få det samlede antal førtidspensionister til at falde. Det er derfor vigtigt med et fortsat fokus på at begrænse tilgangen. 5 Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen er justeret iht. dette. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 15
Andelen af befolkningen på førtidspension 28 29 21 211 FIGUR 11: TILGANG TIL OG AFGANG FRA FØRTIDSPENSION I SILKEBORG Personer 25 2 29 199 15 158 163 161 158 138 133 1 5 Tilgang Afgang Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen dækker forskellen på udviklingen i det samlede antal på førtidspension og tilgangen til førtidspension. Dvs. afgang dækker nettoflytning, aldersbetinget og anden afgang fra førtidspension. Udviklingen betyder, at 5,4 pct. af den 16-64-årige befolkning i Silkeborg modtager førtidspension, jf. figur 12. Det ligger under gennemsnittet for både klyngen og hele Midtjylland. FIGUR 12: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR), DER MODTAGER FØRTIDSPENSION OG UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FØRTIDSPENSIONISTER DET SENESTE ÅR. 14 12 Flere førtidspensionister Faldende antal Odsherred Flere førtidspensionister Stigende antal 1 8 6 Skive Mariagerfjord Sønderborg Klynge Ikast-Brande Hjørring Midtjylland Syddjurs Struer 4 Silkeborg Rebild 2 Færre førtidspensionister Færre førtidspensionister Faldende antal Stigende antal -2-1 1 2 3 4 Udviklingen i antallet af førtidspensionister fra januar 211 til januar 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Silkeborg er som nævnt samtidig kendetegnet ved, at udviklingen i antallet af førtidspensionister er steget svagt fra januar 211 til januar 212, jf. figur 12. Det samme gør sig gældende for klyngen, hvor der har været en lille stigning i antallet af førtidspensionister. I Midtjylland samlet set har der også været en stigning i antallet. Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget En stor del af førtidspensionisterne kommer fra kontanthjælp. Især de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 er i risiko for at overgå til førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 16
jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) i Silkeborg er steget siden 28. Det er især antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2), der er steget fra 63 personer i januar 28 til 916 i juni 211. I løbet af de seneste måneder er udviklingen dog bremset, og antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 er faldet svagt til 97 personer i januar 212, jf. figur 13. Antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) er i løbet af det seneste år steget svagt fra 415 personer i januar 211 til 424 personer i januar 212. FIGUR 13: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I SILKEBORG FORDELT EFTER MATCHKATEGORI Personer Personer 1. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2. 1.8 1.6 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 Jobklar (venstre akse) Indsatsklar (venstre akse) Midlertidigt passiv (venstre akse) I alt (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Kategorien I alt indeholder personer med uoplyst matchkategori. Der er databrud i matchopdelingen, idet matchmodellen ændrede sig fra 5 til 3 kategorier i april 21 den nye matchmodel var fuldt implementeret i august 21. Sammenlignet med gennemsnittet for klyngen har Silkeborg relativt flere kontanthjælpsmodtagere i match 3 og relativt færre kontanthjælpsmodtagere i match 1, jf. figur 14. Fordelingen af kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg svarer omtrent til fordelingen i Midtjylland samlet set. FIGUR 14: ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER MATCHKATEGORI I HHV. JANUAR 211 OG JANUAR 212 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 415 424 796 97 359 417 1.225 1.581 4.549 6.81 3.83 3.941 12.584 12.418 2.187 2.186 5.268 5.59 Match 3: Midlertidigt passiv Match 2: Indsatsklar Match 1: Jobklar Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. fuldtidspersoner BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 17
Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Andelen af kontanthjælpsmodtagere i de enkelte matchkategorier i Silkeborg har ikke ændret sig væsentligt fra januar 211 til januar 212. Dog er der en lidt større andel i match 1 og en lidt mindre andel i match 3. I januar 212 er 52 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Silkeborg i match 2, hvilket svarer til 97 personer, jf. figur 14. Der skal øget fokus på progression i indsatsen Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses yderligere, er det nødvendigt med en indsats, der flytter ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Generelt er mønstret på tværs af kontanthjælpsmodtagerne i Silkeborg, at mere end halvdelen (55 pct. eller 77 personer) forbliver i den samme matchkategori over tid, jf. figur 15. Der er 174 personer, der er blevet nedmatchet, og 179 personer, der er blevet opmatchet. Der er dermed omtrent den samme andel, der bliver nedmatchet og opmatchet over tid. Det modsatte mønster gør sig gældende for klyngen og Midtjylland, idet der er flere, som får dårligere match over tid. FIGUR 15: MATCHBEVÆGELSER BLANDT KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I HHV. SILKEBORG OG MIDTJYLLAND I 211 Silkeborg Klynge Midtjylland 1% 85 5 454 116 1.699 313 47 Selvforsørgende 9% 25 16 137 17 298 8% 13 817 2.56 Opmatch jobklar 876 7% 138 252 Opmatch indsatsklar 6% 5% 436 2.216 6.787 Stationær 4% 111 73 1.5 Nedmatch indsatsklar 3% 223 53 2.196 2% Nedmatch midl.passiv 1% 5 117 289 65 839 2.315 % 7 89 233 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.:Personer med matchkategori primo 211 og deres status ved udgangen af 211(matchkategori eller selvforsørgelse). Tallene i søjlerne viser det faktiske antal personer. I Silkeborg var der kun 4 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere svarende til 25 personer, der blev opmatchet til jobklar, hvorimod 18 pct. svarende til 117 personer blev nedmatchet til midlertidigt passive, jf. figur 15. Derudover blev 13 pct. selvforsørgende, mens 66 pct. svarende til 436 personer - forblev indsatsklare. Over halvdelen af de midlertidigt passive i Silkeborg er forblevet i denne matchkategori. Det svarer til 223 personer. Samtidig er 32 pct. svarende til 138 personer opmatchet til indsats- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 18
16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit 16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit 16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit klare. Endelig er 12 pct. svarende til 5 personer blevet selvforsørgende, hvilket er relativt flere end gennemsnittet for både klyngen og Midtjylland, jf. figur 15. Aktiveringsgraden for ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er høj En aktiv indsats kan medvirke til at bringe de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet frem for på permanent offentlig forsørgelse. I Silkeborg er aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) på 34 pct., jf. figur 16. Det er på niveau med gennemsnittet for hele Midtjylland og lidt over gennemsnittet i klyngen. Det er især de unge kontanthjælpsmodtagere i match 2, der har en høj aktiveringsgrad. Det gælder i alle 3 områder, men i særdeleshed i Silkeborg, hvor de under 3-årige har en aktiveringsgrad på 44 pct., jf. figur 16. Aktiveringsgraden falder med alderen, så de over 5- årige får mindst aktivering. FIGUR 16: AKTIVERINGSGRADEN FOR MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP I MATCH 2 I 4. KVARTAL 211 Silkeborg 5 45 44 1 4 6 35 34 34 3 28 6 11 25 6 22 2 37 6 15 27 1 22 21 16 5 Klynge 32 27 27 2 13 14 15 1 11 15 Midtjylland 4 35 11 3 28 11 11 11 28 22 17 15 Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden er udregnet pba. fuldtidspersoner og fuldtidsaktiverede For alle 3 aldersgrupper gælder det i Silkeborg, at vejledning/opkvalificering udgør en større andel end den virksomhedsrettede aktivering, jf. figur 16. Det samme gør sig gældende i Midtjylland. I klyngen bruges virksomhedsrettet aktivering derimod i større omfang for de over 3-årige. Silkeborg bruger dermed virksomhedsrettet aktivering i relativt mindre omfang end gennemsnittet i klyngen. Den virksomhedsrettede aktivering for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg består primært af virksomhedspraktik. Løntilskud anvendes kun i begrænset omfang. Det samme gør sig gældende i klyngen og Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 19
Anbefalinger Silkeborg Midtjylland Silkeborg Midtjylland Den aktive indsats for ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere skaber resultater På trods af, at der er tale om en relativ svag gruppe, så lykkes det dog via indsatsen for en del af gruppen at komme i job eller uddannelse. Ud af de borgere i Silkeborg, der var kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 1. kvartal 28, har godt en tredjedel af dem efterfølgende været i job og/eller uddannelse, jf. figur 17. Det er under niveauet for hele Midtjylland. For gruppen af kontanthjælpsmodtagere i match 3 i 28 har 17 pct. efterfølgende været i job og/eller uddannelse. Det ligger lidt over niveauet for hele Midtjylland. FIGUR 17: ANDELEN AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I MATCH 2 OG 3 I 28, SOM EFTERFØLGENDE HAR VÆRET UNDER UDDANNELSE ELLER I JOB. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Kontanthjælp match 2 i 1. kvartal 28 Kontanthjælp match 3 i 1. kvartal 28 4 35 4 3 27 29 17 15 15 13 5 6 2 1 Uddannelse Job Job&uddannelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Det lykkes dermed at få en del af de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse. Det er dog en udfordring, at en stor gruppe er forblevet i ledighed, sygdom mv., da dette øger risikoen for marginalisering og dermed på sigt for førtidspensionering. Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at begrænse tilgangen til førtidspension: Anbefalinger til indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Fokus på at sikre progression i indsatsen for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, så risikoen for permanent offentlig forsørgelse mindskes Fokus på en helhedsorienteret indsats, der tager højde for, at mange af de borgere, der risikerer førtidspensionering, har sammensatte problemer Fokus på den enkelte borgers ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet Fokus på en aktiv indsats for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, der bringer gruppen i eller tættere på job eller uddannelse Fokus på koordineret samarbejde imellem de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social og uddannelsessektorerne) Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brmidtjylland.dk, herunder specifikt i RBR s analyserapport for 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 2
jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 213 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Erfaringerne viser, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Jo længere ledighed, jo sværere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at jobcentrene har fokus på at gøre en ekstra indsats over for de ledige, der har svært ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode. Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 213: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Langtidsledigheden i Silkeborg falder blandt mændene Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at der siden 28 er kommet flere langtidsledige. I Silkeborg steg langtidsledigheden fra 126 personer i oktober 28 til 82 personer i juni 211, jf. figur 18. Siden da er antallet af langtidsledige faldet med 6 pct., så der i januar 212 er 769 langtidsledige i Silkeborg. De langtidsledige i Silkeborg udgør 1,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er på niveau med andelen i Midtjylland som helhed (1,7 pct.). Udviklingen i det seneste år har været mest positiv for mændene, jf. figur 18. Hvor der i januar 211 var flere mænd end kvinder, der var langtidsledige, er der omtrent det samme antal i januar 212. Denne udvikling skyldes, at der har været stigende beskæftigelse i en række private brancher, som i højere grad har givet job til ledige mænd end kvinder. FIGUR 18: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I SILKEBORG FORDELT EFTER KØN Personer 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mænd Kvinder I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af langtidsledige personer opgjort ultimo måneden BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 21