OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2012

Transkript

1 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2012

2 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3 Beskæftigelsesministerens mål 1 Arbejdskraftreserven...6 Beskæftigelsesministeriets mål 2 Personer på permanent offentlig forsørgelse...10 Beskæftigelsesministeriets mål 3 Ungeindsatsen...15 Beskæftigelsesministeriets mål 4 Personer med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse...20 Fritagelser...24 Opfølgningsrapporten indeholder altså resultater af jobcenterets indsats i forhold til ministerens mål og den aktive beskæftigelsesindsats. Desuden gives indledningsvist et overblik over jobcenterets målgrupper. Hvert afsnit indledes med en opsamling af resultaterne. I hvert afsnit indgår nogle faste figurer og/eller tabeller. Hvis analysen peger på nogle særlige udfordringer udbygges afsnittet for at få dette belyst. Opfølgningsrapporten er udelukkende baseret på data fra Opfølgningsrapporterne udarbejdes til hvert jobcenter umiddelbart inden opfølgningsmødet. På den måde sikres, at det er de mest opdaterede tal, der danner grundlag for dialogen med jobcentrene. God læselyst. 2

3 Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen Indledningsvis et overblik over antallet af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Jobcenter Rebild. Jobcentrene skal varetage indsatsen for alle ydelsesgrupper. I det følgende gives en oversigt over, hvor stor jobcentrets målgruppe er. Det skal bemærkes, at målingerne for både dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere viser antallet af fuldtidsbruttoledige, dvs. både ledige og aktiverede fuldtidspersoner. Dette gøres for at give et samlet overblik over antallet af personer, der modtager disse ydelser. Indsatsen for både ledige og aktiverede, er jobcenterets opgave. Oversigten omfatter også førtidspensionister, personer ansat i fleksjob og personer på efterløn. Det skyldes, at jobcenteret fortsat er ansvarlig for opfølgningen i forhold til personer ansat i fleksjob, mens antallet af førtidspensionister og personer på efterløn er inddraget for at fastholde fokus på, om antallet af førtidspensionister og efterlønnere henholdsvis stiger eller falder. Det er væsentligt, at jobcentrene til stadighed har fokus på hvor mange borgere, der ikke længere har tilknytning til arbejdsmarkedet. Sammenfatning af analysen af den samlede målgruppe for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Rebild: I december 2011 var der fuldtidspersoner, som modtog en offentlig forsørgelsesydelse. Det svarer til 15 % af befolkningen. I Nordjylland modtager 19% af befolkningen offentlig forsørgelse. Der har været et fald i antal fuldtidspersoner på 3,1 % sammenlignet med december Hvis førtidspension tages ud, har der været et fald på 5%. Udviklingen er mere positiv end i Nordjylland generelt. Forslag til emner, der kan drøftes på opfølgningsmødet: Der har været stigning i antal personer på kontanthjælp, og der har særlig været en stigning i antal midlertidigt passive. Hvad er årsagen hertil? På mødet i september 2011 fortalte I, at årsagen til stigningen i antal kontanthjælpsmodtagere er, at der er for mange der forbliver på kontanthjælp, og at dette kunne skyldes, at indsatsen er for generel, og at der mangler tilbud. Har I gjort jer yderligere overvejelser eller foretaget initiativer i forlængelse heraf? Der har været et stort fald i antal personer på revalidering, og jeres andel er lav sammenlignet med Nordjylland. Der er nu gennemført to revalideringsundersøgelser, som peger på gode effekter af revalidering. Har I i forlængelse heraf gjort jer fornyede overvejelser om brugen af revalidering? Der har været en stigning i antal personer på sygedagpenge. Hvad er årsagen hertil, og hvad er jeres strategi på dette område? 3

4 Opsamling på drøftelserne: Det kunne konstateres, at der har været et stort fald i antal dagpengemodtagere, og et større fald end gennemsnittet i Nordjylland. Jobcentret kunne fortælle, at ledigheden siden december er faldet med yderligere 50 personer. Jobcentret kunne også fortælle, at der er mange unge, der er kommet ud af ledighed, enten i job eller i uddannelse. Jobcentret fortsætter ungeindsatsen på trods af ændrede regler, fordi de kan se, at en tidlig indsats virker. Med hensyn til kontanthjælpsmodtagerne blev det indledningsvist konstateret, at der ganske vist har været en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere i alt herunder en stigning i de indsatsklare og de midlertidigt passive. Dette skal dog ses i forhold til, at andelen på kontanthjælp også indsatsklare og midlertidigt passive er væsentlig lavere end gennemsnittet i Nordjylland. Udviklingen skal selvfølgelig også ses i sammenhæng med lavkonjunkturen. Generelt gjorde Rebild sig overvejelser om, hvordan kontakten med de ledige er. Det er vigtigt at man sætter fokus på den lediges ressourcer og muligheder. Det var Rebilds holdning, at de skal gøre mere brug af revalidering i forhold til den rigtige målgruppe. Det kan være sygedagpengemodtagere. For denne gruppe kunne revalidering være rigtig godt. Med henvisning til revalideringsanalyserne blev det trukket frem, at det er vigtigt at sørge for, at forventningerne til forløbet og formålet med forløbet er afstemte. Det er også vigtigt at følge op når revalideringsforløbet er påbegyndt og her særlig i løbet af de første 3 måneder. Der har været en lille stigning i antal sygedagpengemodtagere. Hen over tid har antallet dog ligget stort set på samme niveau. Samtidig har Rebild erfaring med, at der er lidt sæson udsving også på sygedagpengeområdet. De er dog opmærksomme på, hvorvidt sygedagpenge bruges som en mulighed til at forlænge dagpengeperioden. Der er et godt samarbejde mellem dagpenge- og sygedagpengeafdelingen, og begge afdelinger deltager i rundbordssamtaler. 4

5 Oversigt: Oversigt over offentlige forsørgelsesydelser - Rebild dec-10 dec-11 Udvikling Nordjylland Fuldtids personer Pct. af befolkning (16-66 år) Fuldtidspersoner Pct. af befolkning (16-66 år) Fuldtidspersoner Pct. Pct. af befolkning (16-66 år) Udvikling fuldtidspersoner A-dagpenge 773 4, ,4-17,9% 3,8-7,9% Kontanthjælp i alt 294 1, ,6 2,7% 2,9 5,5% Kontanthjælp match ,4 66 0,4-4,3% 0,7-1,6% Kontanthjælp match , ,8 2,0% 1,4-0,7% Kontanthjælp match ,4 81 0,4 15,7% 0,8 30,4% Starthjælp 12 0,1 21 0,1 75,0% 0,1 0,6% Introduktionsydelse 58 0,3 56 0,3-3,4% 0,2 20,1% Revalidering 39 0,2 26 0,1-33,3% 0,4-16,4% Forrevalidering 4 0,0 1 0,0-75,0% 0,1 7,0% Sygedagpenge 465 2, ,6 3,2% 2,5-7,8% Ledighedsydelse 87 0, ,6 27,6% 0,5 7,7% Fleksjob 296 1, ,6-0,7% 1,6 1,6% Førtidspension 865 4, ,7 1,3% 6,9 0,8% I alt , ,0-3,1% 19,0-1,6% Uden førtidspension , ,3-5,0% 12,1-2,9% Efterløn 732 3, ,6-9,6% 3,8-8,9% Kilde: Tabellen viser blandt andet: I december 2011 var der fuldtidspersoner, som modtog en offentlig forsørgelsesydelse. Det svarer til 15 % af befolkningen. I Nordjylland modtager 19% af befolkningen offentlig forsørgelse. Der har været et fald i antal fuldtidspersoner på 3,1 % sammenlignet med december Hvis førtidspension tages ud, har der været et fald på 5%. Udviklingen er mere positiv end i Nordjylland generelt. Der har været en stigning i antal kontakthjælpsmodtagere i alt på 2,7 % - en stigning der er mindre end gennemsnittet i Nordjylland. Fordelt på matchgrupper bemærkes det, at der har været en stigning på 15,7 % - 11 personer blandt de midlertidigt passive. Der har været et stort fald i antal personer på revalidering, samlet set et fald på 16 fuldtidspersoner, og andelen på revalidering er væsentlig lavere end gennemsnittet i Nordjylland. Der har været en stigning i antal personer på sygedagpenge på 3,2 %. I Nordjylland som gennemsnit har der været et fald på 7,8 % Endelig har der været en stigning i antal personer på førtidspension på 1,3 %. Andelen på førtidspension er dog fortsat væsentlig lavere end gennemsnittet i Nordjylland. 5

6 Beskæftigelsesministerens mål 1 Arbejdskraftreserven 1 Mål 1: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Sammenfatning af analysen af Jobcenter Rebilds resultater vedr. mål 1: I december 2011 var der 477 personer i arbejdskraftreserven. Det er et fald på 15 % sammenlignet med december Samlet set har Rebild den laveste andel i arbejdskraftreserven i forhold til de sammenlignelige jobcentre. 1 Arbejdskraftreserven består af arbejdsparate dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere, der har haft 3 måneders sammenhængende ledighed. 6

7 1. Arbejdskraftreserven og målet i Beskæftigelsesplan 2010 Mål 1: Antal personer i arbejdskraftreserven sammenholdt med beskæftigelsesplanens mål. December december Rebild Antal Kilde: 0 Dec 2010 Jan 2011 Feb 2011 Mar 2011 Apr 2011 Maj 2011 Rebild Mål BP Jun 2011 Jul 2011 Aug 2011 Sep 2011 Okt 2011 Nov 2011 Dec 2011 Figuren viser: Af jobcenterets beskæftigelsesplan for 2011 fremgår, at arbejdskraftreserven i december 2011 skal begrænses til 343 fuldtidspersoner svarende til en ændring på 0 % fra december 2009 til december I december 2011 var der 477 personer i arbejdskraftreserven. Samlet set har der været et pænt fald i arbejdskraftreserven siden marts I marts var der 670 i arbejdskraftreserven i december var der 477 personer. I 4. kvartal 2011 har der dog været en stigning. 7

8 2. Arbejdskraftreservens andel af de ledighedsberørte Andel ledighedsberørte i arbejdskraftreserven opgjort på ydelse. December % 70% 60% 50% Procent 40% 30% 20% 10% Kilde: w w w.jobindsats.dk 0% Rebild Hjørring Ikast- Brande Silkeborg Skive Struer Syddjurs Mariagerfjord Odsherred Sønderborg I alt 60% 61% 68% 63% 71% 68% 66% 68% 66% 70% 64% 68% A-dagpenge 59% 61% 68% 62% 70% 69% 66% 69% 65% 70% 63% 68% Kontant- og starthjælp 67% 64% 68% 67% 73% 65% 67% 63% 71% 71% 65% 68% NJ DK Figuren viser: I december 2011 blev 60 % af de jobklare ledige i Rebild berørt af mindst 3 måneders sammenhængende ledighed og indgik dermed i arbejdskraftreserven. Andelen i arbejdskraftreserven er fortsat den laveste i klyngen. 59 % af de ledighedsberørte dagpengemodtagere var i arbejdskraftreserven. For denne gruppe har Rebild den laveste andel i klyngen. Endelig er 67 % af de ledighedsberørte kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. For kontant- og starthjælpsmodtagerne varierer andelen i klyngen fra 63 % i Struer til 73 % i Odsherred. 8

9 3: Udviklingen i arbejdskraftreserven Udviklingen i arbejdskraftreserven opgjort på ydelse. December december % 30% 20% Procent 10% 0% -10% -20% Kilde: -30% Rebild Hjørring Ikast- Brande Silkeborg Skive Struer Syddjurs Mariagerfjord Odsherred Sønderborg I alt -15% -2% -5% -17% -14% 2% -14% -6% -11% -3% -7% -3% A-dagpenge -17% -5% -9% -18% -16% -2% -15% -8% -9% -8% -8% -3% Kontant- og starthjælp 2% 26% 12% -6% -10% 30% -11% 1% -19% 18% 2% -3% NJ DK Udviklingen i arbejdskraftreserven. December 2010 december Faktiske tal Rebild Hjørring Ikast- Brande Mariager-fjord Ods-herred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Sønder-borg NJ DK I alt A-dagpenge Kontant- og start Figuren viser: Arbejdskraftreserven er faldet med 15 % fra december 2010 til december 2011, svarende til et fald på 84 personer. I forhold til klyngen er Rebild blandt de jobcentre, der har haft det største fald. Antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er faldet med 17 %, svarende til et fald på 85 personer. Også for dagpengemodtagerne er Rebild blandt de jobcentre, der har haft det største fald. Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven er steget med 1 person, svarende til en stigning på 2 %. I klyngen varierer udviklingen fra et fald på 19 % i Syddjurs til en stigning på 30 % i Silkeborg. 9

10 Beskæftigelsesministeriets mål 2 Personer på permanent offentlig forsørgelse 2 Mål 2: Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse. Sammenfatning af analysen af Jobcenter Rebilds resultater vedr. mål 2: I december 2011 var der i alt fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse. Der har været en stigning i antal personer på permanent offentlig forsørgelse på 3% over det seneste år, svarende til 32 fuldtidspersoner. Heraf var der en stigning i antal personer på førtidspension på 11 personer. Der har samlet set været en stigning i tilgangen til de permanente ydelser på 2 %. Dette dækker over, at der har været en stigning i tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse, mens der har været et fald på 4 % i tilgangen til førtidspension, svarende til et fald på 2 personer. Forslag til emner, der kan drøftes på opfølgningsmødet: Der er konstateret et lille fald i tilgangen førtidspension. Hvad er jobcentrets strategi for at fastholde denne positive udvikling. Opsamling på drøftelserne: Jobcentret sætter nu fokus på en tidlig indsats for denne målgruppe. Det er vigtigt at borgeren er motiveret for at finde et fleksjob. Derfor vil de også i denne indsats anvende praktik. Jobcentret betonede også, at der er brug for en bedre sagsoverlevering fra sygedagpengeafdelingen til dem der arbejder med ledighedsydelse og fleksjob. 2 Permanent offentlig forsørgelse omfatter ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension 10

11 1: Permanente ydelser bestand Mål 2: Udvikling i fuldtidspersoner på permanente ydelser (bestand). December december 2011 Rebild Antal. OBS: skalaen starter ikke i Dec 2010 Jan 2011 Feb 2011 Mar 2011 Apr 2011 Maj 2011 Jun 2011 Jul 2011 Aug 2011 Sep 2011 Okt 2011 Nov 2011 Dec 2011 Rebild Mål BP Kilde: Figuren viser: Af jobcenterets beskæftigelsesplan for 2011 fremgår det, at antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til fuldtidspersoner i december 2011 svarende til en ændring på 0 % fra december 2009 til december I juni 2011 var der personer på permanent offentlig forsørgelse i Rebild. 11

12 2: Udviklingen i antal personer på permanent offentlig forsørgelse Udviklingen i bestand på permanente ydelser December december % 6% 5% 4% Procent 3% 2% Kilde: w w w.jobindsats.dk 1% 0% -1% -2% Rebild Hjørring Ikast- Brande Ods-herred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Ydelsesgrupper i alt 3% 1% 0% 1% -1% 0% -1% 2% 3% 0% 1% 0% Fleksjob og ledighedsydelse 5% 3% 0% 4% 0% 0% 1% 1% 6% 0% 3% 2% Førtidspension 1% 1% 0% 0% -1% 0% -1% 3% 2% 0% 1% 0% Mariagerfjord Sønderborg NJ DK Udvikling i bestand på permanente ydelser. December 2010 december Faktiske tal. Rebild Hjørring Ikast- Brande Mariagerfjord Ods-herred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Sønderborg Ydelsesgrupper i alt Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Figuren viser: Fra december 2010 til december 2011 har der været en stigning på 3 % i antal personer på permanent offentlig forsørgelse. Dette svarer til en stigning på 32 personer. I klyngen varierer udviklingen fra et fald på 1 % i Odsherred og Skive til en stigning på 3 % i Syddjurs og Rebild. Antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse der er steget med 5 %, svarende til en stigning på 21 personer. For førtidspension har der været en stigning på 1 %, svarende til 11 personer. NJ DK 12

13 3: Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse 3 Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesordninger det seneste år. December december Rebild Antal Dec 2010 Jan 2011 Feb 2011 Mar 2011 Apr 2011 Maj 2011 Jun 2011 Jul 2011 Aug 2011 Sep 2011 Okt 2011 Nov 2011 Dec 2011 Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Kilde: w w w.jobindsats.dk Figuren viser: Tilgangen til førtidspension målt på rullende år var i december 2011 på 48 personer. Der har været små udsving i løbet af året. Tilgangen var med 41 personer lavest i april 2011, og størst i december 2010 og januar 2011 hvor tilgangen var 50 personer. Tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse var i december 2011 på 46 personer. 3 Opgørelsen viser tilgangen i det rullende år, der slutter med f.eks. maj Desuden indgår kun den første permanente ydelse, som personen overgår til. 13

14 4: Udviklingen i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse 4 Udviklingen i tilgangen til permanente ydelser. December December % 40% 30% 20% 10% Procent 0% -10% Kilde: w w w.jobindsats.dk -20% -30% -40% -50% Rebild Hjørring Ikast- Brande Silkeborg Skive Struer Syddjurs Mariagerfjord Odsherred Sønderborg Ydelsesgrupper i alt 2% -5% -26% -16% 29% -17% -19% -7% 6% -20% -1% -11% Fleksjob og ledighedsydelse 10% -6% -40% -26% 21% -16% -16% -44% 19% -20% -5% -11% Førtidspension -4% -5% -18% -6% 33% -18% -22% 42% -6% -20% 2% -10% NJ DK Udviklingen i tilgangen til permanente ydelser. December 2010 december Faktiske tal. Rebild Hjørring Ikast- Brande Mariagerfjord Ods-herred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Sønderborg Ydelsesgrupper i alt Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Figuren og tabellen viser: Der har samlet set været en stigning i tilgangen til de permanente ydelser på 2 %, svarende til en stigning på 2 personer fra december 2010 til december I klyngen varierer udviklingen i tilgangen fra et fald på 26 % i Ikast-Brande til en stigning på 29 % i Odsherred. Der har været en stigning i tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse på 10 % svarende til 4 personer. Derimod har der været et lille fald i tilgangen til førtidspension, nemlig 4 % svarende til 2 personer. I klyngen varierer udviklingen i tilgangen til førtidspension fra et fald på 22 % i Skive til en stigning på 42 % i Struer. NJ DK 4 Opgørelsen viser udviklingen i tilgangen i det rullende år, der slutter med f.eks. juni Desuden indgår kun den første permanente offentlige ydelse, som personen overgår til 14

15 Beskæftigelsesministeriets mål 3 Ungeindsatsen Mål 3: Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse. Sammenfatning af analysen af Jobcenter Rebilds resultater vedr. mål 3. I december 2011 var der 380 unge under 30 år, som modtog offentlig forsørgelse. Der er tale om et fald på 3 % i forhold til december 2010, svarende til 13 fuldtidspersoner. Der har været pænt fald i antal unge dagpengemodtagere, mens der har været en stigning i antal unge kontanthjælpsmodtagere særlig de midlertidigt passive, og en stigning i antal unge på sygedagpenge. Forslag til emner, der kan drøftes på opfølgningsmødet: Der har været en stigning i antal midlertidigt passive unge. Er der en særlig årsag hertil, og hvilke overvejelser gør I med hensyn til at få disse unge i gang samt reducere tilgangen til denne gruppe? Ligeledes er der en stigning i antal unge på sygedagpenge. Er der en særlig årsag hertil, og hvad er jeres strategi på dette område? På det seneste møde drøftede vi det forhold, at mange unge, som har fået et uddannelsespålæg, falder fra uddannelsen. I fortalte, at I derfor lægger vægt på at vurdere den unges uddannelsesparathed, og hvis der er behov tilbyde studieforberedende aktiviteter. Hvordan går det med dette arbejde, og kan I se effekter af denne indsats? Opsamling på drøftelserne: I forhold til stigningen i antal midlertidigt passive unge kunne jobcentret fortælle, at de igennem de seneste to år har gjort en massiv indsats for at få de svage unge i gang de indsatsklare og midlertidigt passive. Det er lykkedes for rigtig mange. Nogle af de unge i match 3 er gravide eller har psykiske lidelser. Så hovedsagelig er det de svageste, der er tilbage, så det kræver rigtig meget at rykke de sidste. Det er også nødvendigt at indse, at det ikke er muligt at rykke alle. For øvrig har der været et stort flow i gruppen af indsatsklare unge. Jobcentrets erfaring er, at der sker noget, når der et massivt fokus på den unge, og når der er fokus på mulighederne. Udfordringen er at fastholde dette fokus, ikke at slippe den unge for tidligt, når vedkommende for eksempel går i gang med en uddannelse. Derfor skal der gøres mere i overgangen til for eksempel uddannelsessystemet, og det skal for mange vare i op til et halvt år og i nogle situationer i endnu længere tid. 15

16 1. Ungeindsatsen og målet Mål 3: Ungeindsatsen. Antal fuldtidsbruttoledige under 30 år. December december Rebild Antal Dec 2010 Jan 2011 Feb 2011 Mar 2011 Apr 2011 Maj 2011 Jun 2011 Jul 2011 Aug 2011 Sep 2011 Okt 2011 Nov 2011 Dec 2011 Rebild Mål BP Kilde: Figuren viser: Af jobcenterets beskæftigelsesplan for 2011 fremgår, at antallet af unge på offentlig forsørgelse i december 2011 skal være nedbragt til 380 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) svarende til en ændring på 0 % fra december 2009 til december I december 2011 var der 380 unge under 30 år, som modtog offentlig forsørgelse. 16

17 2: Unge ledige opgjort på arbejdsmarkedsparathed 5 Udviklingen i antal fuldtidsbruttopersoner under 30 år på forsørgelsesydelser mv. opgjort på arbejdsmarkedsparathed. Rebild Antal Kilde: w w w.jobindsats.dk 0 Dec 2010 Jan 2011 Feb 2011 Mar 2011 Apr 2011 Maj 2011 Jun 2011 Jul 2011 Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Aug 2011 Sep 2011 Okt 2011 Nov 2011 Dec 2011 Figuren viser: I december 2011 var der 174 jobklare unge under 30 år. Fra januar til august 2011 har der været et kontinuerligt fald i denne gruppe, men fra september til december er antallet steget igen. 111 unge var indsatsklare. Henover andet halvår 2011 er antal indsatsklare unge faldet. 44 unge var midlertidigt passive. 5 Denne opgørelse omfatter ikke unge på førtidspension og i fleksjob. 17

18 3: Unge opgjort på ydelsesgrupper Oversigt over unge på offentlige forsørgelsesydelser - Rebild dec-10 dec-11 Udvikling Nordjylland Hele landet Fuldtids personer Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Pct. Fuldtidspersoner Pct. Fuldtidspersoner Pct. A-dagpenge ,8% -5,1% -4,4% Kontanthjælp ,9% 8,6% 5,7% Heraf match ,5% -2,9% -5,5% Heraf match ,6% 16,7% 10,8% Heraf match ,1% 12,4% 19,9% Starthjælp ,7% -24,4% -5,7% Revalidering ,0% -25,5% -15,8% Forrevalidering ,0% -4,7% -13,4% Introduktionsydelse ,7% 18,4% 25,7% Sygedagpenge ,5% -11,7% -13,4% Fleksjob ,3% -4,9% -5,0% Ledighedsydelse ,7% 4,3% 5,0% Førtidspension ,3% 7,0% 3,9% I alt ,8% 0,5% -0,2% Kilde: Tabellen viser: Den største gruppe af de unge på offentlig forsørgelse modtager kontanthjælp. Der har været en stigning i denne gruppe 9,9 %, svarende til 13 personer Der har været en stigning i antal unge på kontanthjælp i alle 3 matchgrupper. Siden december 201 er kommen 4 flere jobklare unge og 4 flere indsatsklare unge. Endelig er der kommet 9 flere midlertidigt passive unge, hvilket svarer til en stigning på 39,1 % Den næststørste gruppe er de unge dagpengemodtagere. Denne gruppe har oplevet et fald på 16,8 %. Dette fald er væsentlig højere en gennemsnittet i Nordjylland og i hele landet. Der har været en stigning i antal unge på sygedagpenge på 9,5 %, svarende til 4 personer. I Nordjylland har der i samme periode været et fald. Endelig er der kom yderligere 1 ung på førtidspension en stigning på 3,3 %. 18

19 3: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere under 30 år Udviklingen i antal fuldtidsledige under 30 år. December December % 4% 2% Procent 0% -2% -4% -6% -8% Rebild Udvikling -3% 2% -2% 4% -6% 4% -6% -2% -7% 1% 0% 0% Kilde: Hjørring Ikast- Brande Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Mariagerfjord Sønderborg NJ DK Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse. December 2010 til december Faktiske tal. Rebild Hjørring Ikast-Brande Mariager-fjor Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Sønder-borNJ DK Udvikling Figuren og tabellen viser: Samlet set har der været et fald på 3 % i antal unge på offentlig forsørgelse. Det svarer til et fald på 13 personer. Udviklingen i klyngen varierer fra et fald på 7 % i Syddjurs til en stigning på 4 % i Mariagerfjord og Silkeborg. 19

20 Beskæftigelsesministeriets mål 4 Personer med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse Mål 4: Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Sammenfatning af analysen af Rebilds resultater vedrørende mål 4. I december 2011 var der 149 personer med ikke vestlig baggrund på offentlig forsørgelse. Der har været en stigning i gruppen på 5 personer, svarende til 3 %. Der har været et fald i antal personer på dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, mens der har været en stigning i antal personer på starthjælp og sygedagpenge. Forslag til emner, der kan drøftes på opfølgningsmødet Hvad er baggrunden for, at der næsten er en fordobling i antal personer på starthjælp? Hvilke overvejelser gør I jer i forbindelse med stigningen i antal personer på sygedagpenge, og hvilken strategi har I for at få denne gruppe i gang igen. Opsamling på drøftelserne: Jobcentret fortalte, at de nu har fået etableret deres eget sprogcenter. Dette forventer de sig meget af, fordi sprogundervisningen her bliver koblet med et fokus på arbejdsmarkedet. 20

21 1: Ikke vestlige indvandrere og målet Mål 4: Antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser. December december Rebild Antal fuldtidspersoner Dec 2010 Jan 2011 Feb 2011 Mar 2011 Apr 2011 Maj 2011 Jun 2011 Jul 2011 Aug 2011 Sep 2011 Okt 2011 Nov 2011 Dec 2011 Rebild Mål BP Kilde: w w w.jobindsats.dk Figuren viser: Af beskæftigelsesplan 2011 fremgår det, at antallet af personer med ikke vestlig baggrund, som modtager offentlig forsørgelse, skal begrænses til 119 personer i december 2011 svarende til en ændring på 0 % fra december 2009 til december I december 2011 var der 149 personer med ikke vestlig baggrund på offentlig forsørgelse. 21

22 2: Personer med ikke vestlig baggrund opgjort på ydelsesgrupper Oversigt over ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser - Rebild dec-10 dec-11 Udvikling Nordjylland Hele landet Fuldtids personer Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Pct. Fuldtidspersoner Pct. Fuldtidspersoner Pct. A-dagpenge ,3% -3,3% 1,1% Kontanthjælp ,0% -0,7% 0,6% Heraf match ,0% 2,8% -7,3% Heraf match ,3% -13,0% -1,6% Heraf match ,0% 12,5% 12,3% Starthjælp ,9% 0,0% -1,3% Revalidering 0 0 0,0% -15,0% -21,4% Forrevalidering 0 0 0,0% -17,2% -18,0% Introduktionsydelse ,8% 26,2% 23,8% Sygedagpenge ,0% -7,3% -6,9% Fleksjob ,3% 0,0% 4,2% Ledighedsydelse 3 3 0,0% 15,4% 9,0% Førtidspension ,3% 11,5% 6,2% I alt ,1% 4,2% 2,6% Kilde: Tabellen viser: Den største ydelsesgruppe er introduktionsydelse. I december 2011 var der 55 personer i denne gruppe. Der har været et fald på 1,8 % siden december Der er 24 ikke vestlige indvandrere og efterkommere på dagpenge, og der har været et fald på 4 fuldtidspersoner i denne gruppe svarende til 14,3 %. Der er 17 personer på starthjælp. Her er tale om næsten en fordobling siden december Der har været en stigning på 75 % i antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på sygedagpenge. Der er tale om en stigning på 6 fuldtidspersoner. Derimod har der for førtidspension været et fald på 8,3 % svarende til to personer. 22

23 3: Udviklingen i antal ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Udvikling i antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser. December December % 12% 10% 8% Procent 6% 4% 2% 0% -2% -4% Rebild Hjørring Ikast-Brande Mariagerfjord Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Sønderborg NJ DK Udvikling 3% 8% 4% 11% 12% 4% -2% 8% 3% 2% 4% 3% Kilde: Udviklingen i antal personer med ikke vestlig baggrund på offentlig forsørgelse. December december Faktiske tal. Rebild Hjørring Ikast-Brande Mariagerfjord Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Sønderborg NJ DK Udvikling Figuren og tabellen viser: Alt i alt har der været en stigning på 3 % svarende til 5 personer i antal ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse fra december 2010 til december I klyngen varierer udviklingen fra et fald på 2 % i Skive til en stigning på 12 % i Odsherred. 23

24 Fritagelser Kontant- og starthjælpsmodtagere kan i perioder fritages for ét eller flere af de krav, der stilles i den beskæftigelsespolitiske indsats: Dvs. fritages for at: stå til rådighed for arbejdsmarkedet, deltage i aktivering eller deltage i kontaktforløbet. Kontant- og starthjælpsmodtagere kan være fritaget for kravene i den beskæftigelsespolitiske indsats som følge af den matchkategori de er placeret i eller som følge af forhold, der midlertidigt fritager for de beskæftigelsespolitiske krav til indsatsen, f.eks. som følge af barsel, sygdom, ferie mv. Forhold som alt efter matchkategori fritager for ét eller flere af de krav, der stilles i den beskæftigelsespolitiske indsats, og som registreres af jobcentrene. Det er på Jobindsats.dk muligt at trække data for fritagelser opgjort på jobcentre. I det følgende afsnit ses nærmere på anvendelsen af fritagelser for kontanthjælpsmodtagere i jobcenteret. Opgørelserne er fordelt på de tre matchkategorier, da der er forskel på rettigheder og pligter for hhv. jobklare, indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Målingerne er ikke opdelt efter fritagelsesårsager. Der ses alene på om der er fritaget for hhv. rådighed, aktivering eller kontakt. Sammenfatning af analyse af fritagelser i Jobcenter Aalborg: I perioden januar til december 2011 var 13 % af de jobklare kontanthjælpsmodtagere fritaget for rådighed, 7,2 % var fritaget for aktivering, og 7,0 % var fritaget for kontaktforløbet. I samme periode var 3,4 % af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere fritaget for aktivering, mens 2,1 % var fritaget for kontaktforløb. Endelig var 3,0 % af de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere fritaget for kontaktforløbet. Med hensyn til matchindplaceringen ligger Rebild, sammenlignet med klyngen, i midtergruppen med hensyn til andelen, der er midlertidigt passive, og med hensyn til de jobklare er Rebild blandt de kommuner, der har den laveste andel i denne gruppe. Forslag til emner, der kan drøftes på opfølgningsmødet: Der er stor variation i, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagerne jobcentrene i klyngen fritager for henholdsvis rådighed, aktivering og kontaktforløb. I det store og hele placerer Rebild sig her midt i klyngen. Giver gennemgangen af fritagelser og matchindplacering anledning til overvejelser omkring den praksis, I har på dette område? Opsamling på drøftelserne: Statistikken vedrørende fritagelser og matchindplacering blev drøftet, og det blev konstateret, at Rebild placerer sig pænt i forbindelse med fritagelser sammenlignet med klyngen. Med hensyn til matchindplaceringen betonede Rebild, at denne statistik ikke viser hvor stor en andel af befolkningen, der er i de forskellige matchkategorier, og dermed ikke afspejler den indsats jobcentret allerede har foretaget for at få ledige i alle 3 matchkategorier i gang. 24

25 1: Andel fritagne jobklare kontanthjælpsmodtagere Andel fritagne kontanthjælpsmodtagere matchet 1 ift. antal fuldtidsydelsesmodtagere. Jan-dec ,0 30,0 25,0 Procent 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Kilde: Rebild Hjørring Ikast- Brande Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Mariagerfjord Sønderborg Rådighed 13,0 19,9 17,5 28,3 21,2 12,0 31,6 6,8 10,6 6,5 15,9 12,9 Aktivering 7,2 13,1 7,5 19,0 9,3 7,1 10,6 2,5 8,3 3,8 10,5 8,0 Kontaktforløb 7,0 10,8 7,4 16,6 5,2 4,8 10,2 2,3 5,8 2,1 7,9 5,3 NJ DK Jobklare kontanthjælpsmodtagere skal stå til fuld rådighed for arbejdsmarkedet. Jobklare kontanthjælpsmodtagere kan fritages for både rådighed, aktivering og kontaktforløbet 6. Figuren viser: I Rebild var 13,0 % af de jobklare kontanthjælpsmodtagere fritaget for rådighed i perioden januar-december I klyngen varierer fritagelse for rådighed fra 6,8 % i Syddjurs til 28,3 % i Mariagerfjord. 7,2 % af de jobklare kontanthjælpsmodtagere var fritaget for aktivering i perioden januar til december I klyngen varierer fritagelse for aktivering fra 2,5 % i Struer til 19,0 % i Mariagerfjord. Endelig var 7,0 % af de jobklare kontanthjælpsmodtagere i fritaget for kontaktforløbet i perioden. I klyngen havde Sønderborg den laveste andel fritagne og Mariagerfjord den højeste andel. Andelen, som er fritaget for rådighed, aktivering og kontaktforløbet, ligger under gennemsnittet i Nordjylland. 6 En given matchkategori eller en given fraværs- og fritagelsesregistrering kan i samme periode fritage for flere af de krav, der stilles i den beskæftigelsespolitiske indsats. F.eks. er personer i matchkategori 3 fritaget for både at stå rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i aktivering. Tilsvarende er personer på barsel fritaget for både at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, deltage i aktivering og i kontaktforløbet i barselsperioden. Dette forhold medfører, at man ikke kan summere antallet af fritagne personer inden for de tre områder som man kan fritages for i den beskæftigelsespolitiske indsats og få det samlede antal fritagne personer i perioden. Personer med uoplyst matchkategori inden for den valgte periode indgår ikke i målingen, idet matchkategori har betydning for, om en person er fritaget for elementer i den beskæftigelsespolitiske indsats eller ej. 25

26 2: Andel fritagne indsatsklare kontanthjælpsmodtagere Andel fritagne kontanthjælpsmodtagere matchet 2 ift. antal fuldtidsydelsesmodtagere. Jan-dec Procent Kilde: Rebild Hjørring Ikast- Brande Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Mariagerfjord Sønderborg Aktivering 3,4 8,8 0,6 0,9 5,2 5,5 1,9 3,7 10,5 19,3 5,9 9,0 Kontaktforløb 2,1 3,1 0,3 0,6 3,3 2,4 1,8 2,6 1,6 3,9 2,2 2,0 NJ DK Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere er som følge af matchindplaceringen fritaget for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og kan således kun fritages fra aktivering og kontaktforløbet. Figuren viser: I perioden januar til december 2011 var 3,4 % af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere fritaget for aktivering. I Ikast-Brande blev kun 0,6 % fritaget for aktivering, mens 19,3 % blev fritaget i Sønderborg. I samme periode blev 2,1 % af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere fritaget for kontaktforløb. I Ikast-Brande var 0,3 % fritaget, mens andelen i Sønderborg var 3,9. 26

27 3. Andel fritagne midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere Andel fritagne kontanthjælpsmodtagere matchet 3 ift. antal fuldtidsydelsesmodtagere. Jan-dec ,0 8,0 7,0 6,0 Procent 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kilde: Rebild Hjørring Ikast- Brande Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Mariagerfjord Sønderborg Kontaktforløb 3,0 5,3 0,4 2,2 1,5 2,5 3,9 6,0 6,3 8,5 2,5 3,0 NJ DK Midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere er fritaget for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og for at deltage i aktivering. Figuren viser: I Rebild var 3,0 % af de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere fritaget for kontaktforløbet. I Ikast-Brande blev kun 0,4 % fritaget, mens 8,5 % blev fritaget i Sønderborg. 27

28 Matchindplacering Relativ fordeling af kontanthjælpsmodtagere opgjort på match - jan-dec % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Rebild Martch 3 27% 8% 28% 30% 31% 25% 17% 24% 17% 25% 29% 25% Match 2 51% 65% 38% 46% 32% 51% 61% 53% 51% 45% 48% 47% Match 1 23% 27% 34% 24% 36% 24% 23% 22% 31% 31% 23% 28% Kilde: Hjørring Ikast- Brande Odsherred Silkeborg Skive Struer Syddjurs Mariagerfjord Sønderborg NJ DK Ved belysning af brugen af fritagelser er det oplagt at se nærmere på jobcentrenes brug af matchindplaceringen. Det kan her antages, at jobcentre, der har en høj andel jobklare kontanthjælpsmodtagere, også vil have en høj andel, der er fritaget, da flere af kontanthjælpsmodtagerne kan have vanskeligt ved at leve op til de rettidigheder og pligter som jobklare kontanthjælpsmodtagere har. På samme måde kan det antages, at jobcentre, der har en høj andel midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, også vil have en lav andel, der er fritaget fra aktivering eller rådighed. I Rebild er 27 % af kontanthjælpsmodtagerne midlertidigt passive. Den laveste andel i klyngen er Hjørring, hvor kun 8 % er midlertidigt passive. Den højeste andel er i Odsherred, hvor 31 % er midlertidigt passive. 51 % er kategoriseret som indsatsklare. I klyngen varierer andelen indsatsklare fra 65 % i Hjørring til 32 % i Odsherred. Endelig er 23 % af kontanthjælpsmodtagerne kategoriseret som jobklare. Her har Struer med 22 % den laveste andel, mens Odsherred med 36 % har den højeste andel. 28