17. marts 2014 TIL BESTYRELSEN FOR DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE Dagsorden til bestyrelsesmøde tirsdag den 25. marts kl. 10.15-14.30 hos FEAS, Finlandsgade 14, 8200 Aarhus N Punkt Tema Bilag 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat Bilag A: Referat af 11. december 2013 3. Siden sidst Bilag B: Siden sidst 4. Økonomi Deltagelse af revisionen Bilag C1: Årsregnskab 2013 Bilag C2: Revisionsprotokollat Bilag C3: Bestyrelsens stillingtagen til revisors eventuelle kritiske bemærkninger og anbefalinger i revisionsprotokollatet 5. IT-strategi, status Bilag D: Status på IT-strategien 6. Uddannelsesstrategiske tiltag Bilag E: Status på uddannelsesstrategien 7. Praktik på Kommunikationsuddannelsen Bilag F: Status på praktiksituationen 8. Udviklingskontrakt 2014 Bilag G: Udviklingskontrakt 2014 9. Forskningstemaer - plan for Innovation og Forskning Præsentation ved Thomas Rasmussen, chef for Forskning, Innovation og Viden 10. Eventuelt 12:30-13:00 Frokost 11. Byggeprojekt Aarhus Præsentation af campusprojektet og besigtigelse af området og byggefeltet ved direktør Jørgen Lang, FEAS Bilag H: Status på byggeprojektet
20. december 2013 Bilag A: BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 11. december 2013 Mødested: Campus København Dokument: Beslutningsreferat Til stede: Formand: Næstformand: Lisbeth Knudsen Jesper Jungersen Hans Peter Blicher Christian Kierkegaard Mona Juul Simon Tøgern Lars Werge Medarbejderrepræsentanter: Ole Rode Jensen Karsten Vestergaard Studenterrepræsentanter: Anette Lodahl Andersen Christopher Bering Baden Ledelse: Jens Otto Kjær Hansen Lars Poulsen Per Linnemann Larsen Crestina Cornett Afbud: Gæster: Henrik W. Jørgensen Steen K. Rasmussen Ejvind Jørgensen - Rambøll Referent: Jeanne Mørk Hansen
Referat af bestyrelsesmødet den 11. december 2013 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den 24. juni 2013 Referatet godkendt. Ole Rode havde følgende bemærkninger: Pkt. 4: Der står "Nedgang i omsætningen på ca. 7 mio. kr. skyldes primært mindre aktivitet på efter- og videreuddannelserne, specielt færre 6-ugers selvvalgt kurser" - jeg vil foretrække, at man formulerer det mere præcist: "Nedgang i omsætningen på ca. 7 mio. kr. skyldes primært mindre aktivitet på efter- og videreuddannelserne end forudsat i budgettet, specielt færre 6-ugers selvvalgt kurser" 3. Siden sidst De nye Express-kurser har indtil videre solgt ca. 40 pladser. Disse er dog fordelt på flere forskellige hold, hvorfor ingen af kurserne har haft tilmeldinger nok til at blive gennemført. Alle tilmeldte er blevet tilbudt kurser på et senere tidspunkt. Udbud af kurserne fortsætter derfor i 2014. Praktikpladser 8 journaliststuderende mangler endnu praktikplads, dog forventes det, at 4-5 af dem vil få en plads inden 1. februar. Der vil derfor være en lille rest, der må søge orlov og dermed udskyde uddannelsen. Mangel på praktikpladser er en generel problematik lige nu; således mangler både Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter også praktikpladser. Alle 47 praktikpladeser til TVM forventes at blive fundet. På Kommunikationsuddannelsen er der indgået aftale på 33 af de i alt 39 fornødne lønnede praktikpladser. 5 er under forhandling, og en enkelt studerende har søgt orlov. Der er forsat flere praktikpladser i overskud. Hos de studerende på 3. semester på Campus Øst, der skal i SU-praktik, er der indgået aftale om alle 45 pladser. Udlandsophold er generelt en udfordring i forhold til at søge praktikpladser 4 ud af 5 af dem, der ikke har en kontrakt endnu, er studerende på udenlandsophold. Der har gennem hele forløbet været en dialog med Ministeriet om praktikken og om, hvordan lønniveauet skal fastsættes. Højskolen har bedt om et møde, så dette kan blive afklaret inden foråret. Bestyrelsens klare holdning er, at fastlæggelse af lønniveauet alene er et anliggende for arbejdsmarkedets parter, og at højskolen på ingen måde er ansvarlig for dette. Bestyrelsen enedes om at evaluere forløbet, når de første studerende dimitterer. I evalueringen skal de studerendes egne erfaringer også indgå. Bestyrelsen vil 2
herefter tage stilling til eventuelle revisioner af uddannelsen på den baggrund. Akademiuddannelsen De nye akademiuddannelser ser ud til at have ramt målgruppen. De har indtil videre været en stor succes. 4. Økonomi Per Linnemann Larsen gennemgik det medsendte regnskab og budget. Forecast 2013 I alt er der et fald i indtægter på ca. 8 millioner i forhold til budget. Faldet skyldes primært fald i aktiviteterne på 6-ugers selvvalgt. Fald i indtægterne opvejes dog ved et tilsvarende fald i driftsomkostninger. Samlet set forventes det derfor, at budget 2013 nås. Der er dog stadig usikkerhed om det endelige resultat, da Ministeriet endnu ikke har bestemt sig for, hvordan balanceprincippet skal håndteres. Per Linnemann Larsen forventer, at dette først sker primo 2014. I værste fald kan det betyde en negativ afvigelse på ca. 1,2 millioner. Bestyrelsen gav stor ros til højskolen for resultatet. Budget 2014 Det forventes, at der i 2014 vil være en forøgelse af driftsindtægterne. Det skyldes flere innovationsaktiviteter, samt en fremgang for diplomuddannelsen og BA-enkeltfag. Driftsomkostninger og investeringer ligger på niveau med 2013. Samlet set svarer budgettet dermed til det strategisk budget. Bestyrelsen godkendte Budget 2014. 5. Campus-projektet Aarhus Torsdag den 12. december åbnes de bud, der måtte være indkommet på salg af Olof Palmes Allé 11. Buddene forventes alle at være betingede. Der er indkaldt til møde den 18. december med samarbejdspartnerne om det videre forløb. Sideløbende er der blevet arbejdet på beskrivelsen af indretningen og de tilknyttede behov i det nye domicil det såkaldte rumprogram. Den komplette plan for byggeprocessen vil derfor være færdig inden årets udgang. Rektoratet vil præsentere denne på næste bestyrelsesmøde. Forretningsudvalget besluttede på deres møde den 2. december 2013, at byggeriet skal udbydes i totalentreprise. Bestyrelsen tilsluttede sig dette. 3
6. Revidering af strategiplan Uddannelsesstrategiske tiltag Top-up model: Rektoratet vil tage kontakt til relevante erhvervsakademier og tage en dialog om højskolens forslag til udbud i top-up modellen. Højskolen forventer tidligst at kunne ansøge om prækvalifikation til juni 2014. Journalist: Oprettelse kræver en nærmere analyse af behovet både for størrelsen af optaget, en nøjere økonomisk vurdering, samt en nøje overvejelse af indholdet i uddannelsen. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastsætte et tidspunkt for en eventuel ansøgning til prækvalifikation. Tekstforfatter: Da muligheden for at optage 8 ekstra studerende under Visuel Kommunikation og give disse en specialisering som tekstforfattere på linjen Kreativ Kommunikation, besluttede bestyrelsen at godkende dette tiltag med start fra efterårssemesteret 2014. Strategisk planner: Afventer mere dialog med branchen om deres behov. Rektoratet giver status på næste bestyrelsesmøde, samt udarbejder en revideret tidsplan. Internationalisering Henrik W. Jørgensen præsenterede de strategiske mål for det fremtidige internationale arbejde (præsentation er i bilag 1). Ministeriet er kommet med en række overordnede mål og fokusområder for sektoren, som højskolens egen strategi på området skal understøtte. Der satses på at få mere forskning ind i de internationale aktiviteter, en mere strategisk udvælgelse af samarbejdspartnere og en opgradering af undervisernes sprogkompetencer. Sidstnævnte er iværksat. Desuden skal 50% af de studerende på udenlandsophold, hvilket Lisbeth Knudsen bemærkede var et ambitiøst mål. I dag er dog ca. 50% af de journaliststuderende allerede på udenlandsophold, og interessen på de øvrige uddannelser er stigende. E-læring Steen K. Rasmussen præsenterede højskolens to projekter (præsentation i bilag 2 i PFD-format, det vil sige uden videoer). Som led i højskolens branding ligger der allerede nu en række gratis videoer på hjemmesiden, på den nye Portal, som vil være helt klar til launch efter nytår. På 7. og 8. semester på Journalistuddannelsen vil de studerende få undervisning gennem videopræsentationer og derefter få stillet opgaver i tilknytning hertil. Portalen kan, i tråd med den generelle udvikling i samfundet, bedst tilgås via tablet eller andre mobile enheder end via PC. 4
Til efter- videreuddannelsen er der allerede nu en række gratis on-line videoer, der også bruges til at opgradere deltagerne inden kursusstart. 2 diplomkurser udbydes også som on-line kurser mod betaling. Begge projekter forventes at give højskolen den fornødne erfaring til at anvende e-læring på alle uddannelser og dermed komme tættere på målet om den digitale højskole. IT-analyse Ejvind Jørgensen fra Rambøll præsenterede hovedpunkterne i de 2 rapporter om højskolens it-strategi. (Præsentationen er i bilag 3) Rapporterne giver en række anbefalinger til, hvordan IT kan blive mere værdiskabende, når det tænkes ind i kerneprocesserne og den overordnede forretningsstrategi. En større del af omkostningerne til IT skal flyttes fra drift og til at kunne udvikle og transformere organisationen. Rektoratet har allerede på den baggrund gennemført en række tiltag. Ansvaret for at implementering af anbefalingerne er placeret i styregruppen under kvalitetsmodellen. Der er nedsat et digitaliseringsudvalg, der blandt andet skal tage stilling til, om de IT-projekter, der iværksættes, understøtter højskolens overordnede strategi og skaber værdi. Derudover er der udnævnt en Relationship Manager, der skal være brobygger mellem organisationens og den enkelte medarbejders behov for IT. Desuden er en analyse af applikationsporteføljen ved at blive forberedt. Lisbeth Knudsen efterspurgte, at de forventede reduceringer i omkostningerne blev tydeliggjort i planerne. Rektoratet tog dette til efterretning. IT-strategi vil fremover være et fast punkt på dagsordenen til bestyrelsesmøderne. 7. Eventuelt Intet til punkt. 5
17. marts 2014 Bilag B: Siden sidst TVÆRGÅENDE FOR HØJSKOLEN IT-afdelingen og afdelingen for Teknik i Undervisningen vokser sammen Personalet i afdelingen for Teknik i Undervisningen og IT-afdelingen er blevet præsenteret for planer om, at de to afdelinger vokser sammen henover 2014. Personalet i de to afdelinger har taget godt imod planerne om en sammensmeltning, som over de kommende måneder skal konkretiseres i samarbejde med personalet. Sammenlægningen er en naturlig konsekvens af, at der er et stadigt stigende behov for samarbejde og koordinering de to afdelinger imellem for at kunne indfri fremtidens krav og forventninger til indførelse af ny medieteknologi i undervisningen. Personalet fra Teknik i Undervisningen vil fortsat skulle løse de opgaver, de løser i dag inden for radio, tv og print. Et fokusområde vil være at slå rutineopgaver sammen - og derved få mere tid til de faglige kernefunktioner. OK2013 projektpulje Styrelsen for Videregående Uddannelser har afsat en pulje, der kan bruges til at forøge undervisernes kompetencer i forbindelse med implementeringen af OK2013. En forudsætning for bevillingen er en medfinansiering på 25%. Højskolen har fået bevilget 464.000 kr. i støtte til tre projekter: 1. Adjunktværksted - etablering af et vejlederkorps. 2. Gentænkning af konkrete undervisningsforløb i forbindelse med implementering af studieaktivitetsmodellen, fx omlægning til e-læring. 3. Ledelse og selvledende medarbejdere dialog og prioritering af årsnormen. Fokusjustering i uddannelsespolitikken Fokus er ændret fra de kvantitative mål for den andel af unge, der får en videregående uddannelse, til at tale om kvalitet og relevans i stedet. Dette var allerede startet i Morten Østergaards tid med nedsættelsen af Kvalitetsudvalget, men er forstærket efter tiltræden af Sofie Carsten Nielsen som ny uddannelsesminister. Kvalitetsudvalgets første delafrapportering ventes ultimo marts, og ministeren har indkaldt alle rektorerne for de videregående uddannelser til et uddannelsesmøde den 28. og 29. april. Ny udbudsbekendtgørelse på vej Der er en høringsproces i gang om den udbudsbekendtgørelse, der skal følge lovændringen om arbejdsdeling blandt erhvervsakademier, professionshøjskoler og os. I forslaget har vi et eget punkt, 3 stk. 2: Ministeren godkender Medie- og Journalisthøjskolens udbud af de erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser inden for højskolens faglige områder og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, der er behov for, at Medie- og Journalisthøjskolen udbyder, jf. 3 i lov om Medie- og Journalisthøjskolen. 1
17. marts 2014 Vi har i høringssvaret anmodet om at få oplistet vores fagområder helt, som de står i loven, samt få indført udtrykket landsdækkende eksplicit i teksten med tilhørende henvisning til den pågældende lovparagraf. Danske Professionshøjskoler (Rektorkollegiet) Rektoratet har optaget drøftelser med Danske Professionshøjskoler om en anden tilknytning. Dette er foranlediget af en aktivitetsudvidelse og en ny kontingentstruktur, der totalt set ville fordoble vores kontingent, der pt. er på 180.000 kr. årligt. Vi forventer en løsning som associeret medlem eller lignende, med samme udbytte som hidtil og nogenlunde uændret kontingent. Pålæg om opsigelse af lokalaftale Højskolens lokalaftale, kaldet Norm & Vilkår, fra december 2012 er blevet ramt af et efterskælv fra OK2013, fordi der efterfølgende både fra statens og kommunernes side er kommet stort fokus på at undgå lokalaftaler om arbejdstid og normer. Aftalen blev oprindeligt afstemt med ministeriet, som har kontakten til Moderniseringsstyrelsen. Men efter indgåelsen af OK2013 vil Moderniseringsstyrelsen ikke længere godtage den form for lokalaftaler. Konsekvensen er, at rektoratet er blevet bedt om at opsige aftalen til bortfald. Efter råd fra ministeriet og styrelsen søger vi nu at få overført de personalepolitiske principper i den opsagte aftale til retningslinjer i henhold til samarbejdsaftalens 6. Blandt medarbejderrepræsentanterne er der en positiv holdning til at gøre dette forsøg. Lokalaftalen er kommet til vurdering, fordi styrelsen netop har afsluttet OK2013 på journalistområdet. Her har man sammenkoblet opsigelsen af vores lokalaftale med en mere permanent overenskomstløsning for omkring 15 undervisere, der i dag er ansat i henhold til et regulativ. Løsningen indebærer, at nuværende og kommende undervisere, der falder ved siden af DJ- eller AC-overenskomsten, vil få mulighed for at blive overenskomstansat. Situationen får ingen økonomiske konsekvenser. Udbudsmodel fra PU klar om få måneder Pressens Uddannelsesfond præsenterede på et møde medio marts højskolen for rammerne for det kommende udbud af journalistisk efteruddannelse. Udbudsmaterialet vil være klar inden sommerferien, og PU forventede, at resultatet af udbudsrunden var afklaret primo september. Planen er at samle alle PU-støtteberettigede kurser fra flere forskellige udbydere på én portal, som PU udvikler og står for. Højskolen tilkendegav på mødet, at vi så frem til et fortsat tæt samarbejde, byggende på øget og fri konkurrence. Der var mellem PU og højskolen enighed om at fortsætte dialogen i den kommende tid. Campus København Fremtidens campus i København er efter ministeriets krav sat lidt i bero med henblik på en afklaring i Aarhus. I mellemtiden har vi søgt at holde gryden i kog i forhold til Carlsberg-projektet og Aarhus Universitets planer for Emdrup. Der er på det seneste kommet nye signaler fra AU, hvor det nu understreges, at AU gerne ser et campusfællesskab, hvor højskolen kan få dækket sine behov i en selvstændig bygning på f.eks. 8-10.000 kvm. 2
17. marts 2014 De nye signaler muliggør, at campus Aarhus og campus København i højere grad kan samtænkes, ligesom perspektiverne i et fortsat styrket og udvidet samarbejde mellem højskolen og AU på det uddannelsesmæssige område sættes i perspektiv. Hvis bestyrelsen vurderer, at der er gode perspektiver i Emdrup-sporet, skal vi igangsætte en intern proces med inddragelse af studerende og medarbejdere, som vi også har været igennem i Aarhus. Nyt censorkorps Beskikkelsesperioden for højskolens censorkorps for professionsbachelor-uddannelser udløber den 31. marts 2014, og bekendtgørelsen siger, at vi skal skifte mindst 25% af det nuværende korps. Før jul annoncerede vi efter nye censorer til den kommende fire års periode, og der kom 192 ansøgninger. Af dem har vi takket ja til det 64 og nej til 128. Det er første gang, at højskolen udskifter korpset i en proces, som rummer alle uddannelser. Den samlede proces har betydet, at vi har kunnet tænke censorernes kompetencer bredt og har kunnet vælge et antal censorer, der kan gå på tværs af højskolens uddannelser. Vi har indstillet 217 personer til det nye censorkorps. Censor-it Højskolens størrelse har betydet, at vi har svært ved at leve op til alle bekendtgørelsens krav i forbindelse med håndtering af censorerne. Det er meget tidskrævende at sikre alle bestemmelser i de systemer, vi hidtil har benyttet os af; fx bestemmelsen om, at en censor ikke må møde samme eksaminator mere end to gange i den fire årige periode. Det er derfor besluttet, at vi fra den 1. april tilslutter os Professionshøjskolernes censorsekretariat, Censor-it. De styrer indkaldelsen af censorer via en database, der sikrer overholdelse af alle bestemmelser. Det er et stort arbejde at få alle nødvendige oplysninger om uddannelser, eksamener, censorer og vejledere ind i systemer første gang, men når den øvelse er overstået, vil systemet spare tid i administrationen. Censor-it betyder også, at censorerne får bedre vilkår. De kan fx framelde sig en periode, takke nej til opgaver, og de er fri for at blive ringet op af forskellige afdelinger i huset, som ikke ved, at andre lige har lagt beslag på samme censor. UDDANNELSERNE Nej til ændret adgang til Journalistuddannelsen Ministeriet har afvist at følge højskolens ønske om at indføre krav om studentereksamen som et af adgangskravene til Journalistuddannelsen ud fra den model, højskolen i første omgang foreslog. Ministeriet kvitterer for, at højskolen gør meget for at sikre, at de bedst egnede og motiverede ansøgere optages, men henviser i sin afgørelse til, at man savner dokumentation for problemer med vores nuværende optagelsessystem. Ministeriet er specielt optaget af, om de nuværende optagelseskrav giver anledning til frafaldsproblemer, kritik af kandidaternes profil og kvalitet. Derimod forholder ministeriet sig ikke til højskolens bekymring for, at i takt med, at karakterkravene øges på en lang række uddannelser - fra universiteter til læreruddannelsen - så vil det meget store antal ansøgere til Journalistuddannelsen, hvor der ikke er eksamens- og karakterkrav, kunne blive større. 3
17. marts 2014 Det vil gøre en i forvejen tung optagelsesprøve mere ressourcekrævende samtidig med, at prøvens fokus i endnu højere grad vil være at fravælge de dårligste ansøgere frem for at sikre, at de bedste og mest motivere optages. Ministeriet inviterer til en fortsat dialog om optagelsessystemet, og det tilbud agter vi at tage imod. Tværfaglige kurser Fra efteråret 2014 indfører højskolen et obligatorisk tværfagligt forløb for alle studerende. Der vil både være mulighed for at vælge fag inden for andre fagligheder end sin egen eller løse projekter sammen med studerende på andre linjer. Kravet til de studerende er, at de ikke må vælge fag inden for deres egen kernefaglighed, ligesom højskolen vil sørge for, at projektdeltagere kommer fra flere forskellige studielinjer. De studerende kan eksempelvis vælge mellem: Mundtlig præsentation, kreativ skrivning, ledelse og organisation til projektlederbrug, strategisk kommunikation i de sociale medier, gamification of news (anvendelse af spilmekanismer i fakta-formidling) og konceptudvikling/innovation. TV-Tonic snart i luften Fra den 1. april sender højskolens studerende 10 timers regional-tv om ugen under navnet TV Tonic sammen med andre studerende fra Østjylland. Sendetilladelsen er givet til foreningen Østjyske Studerendes TV, som er et samarbejde mellem undervisere og studerende her på højskolen, Aarhus Universitet, VIA University College, Odder Højskole, Den Europæiske Filmhøjskole og Potemkin Film. Vi sender, jf. bekendtgørelsen om ikke-kommercielt tv, på MUX 1. Højskolen er drivende kraft i samarbejdet; lektor Thomas Pallesen er initiativtager og formand for foreningen, og flere studerende er med i bestyrelsen, hvor de deler ud af deres erfaringer fra fire års udsendelser på Kanal Østjylland. I første omgang forventer vi at skulle producere ¾ af udsendelserne, svarende til halvanden times nyproduceret tv om ugen. Projektet er omkostningsneutralt for højskolen. Tv-stationen får et driftstilskud på 700.000 kr. for resten af 2014. KURSER OG VIDEREUDDANNELSE Ny chef Højskolen har pr. 1. marts fået ny chef for Kurser og Videreuddannelse. Tina Christel Kristensen, 49 år, kommer fra en stilling som program- og kommunikationsdirektør i Læger Uden Grænser. Hun er uddannet journalist og har gennem sin karriere en tung erfaring inden for ledelse, forandringsprocesser og den vifte af fagligheder, som højskolens uddannelser og vidensproduktion dækker. Hun har tidligere været koncernkommunikationschef i TDC, mens hun på BT var ledende redaktionschef og medlem af chefredaktionen. Karrieren har også bragt hende omkring DR, TV2 og en kort periode på et reklamebureau. 4
17. marts 2014 EXPRESS-kurserne sælger Trods et beskedent salg har EXPRESS-kurserne alligevel vist sig at være en god forretning for højskolen. Der har været 55.000 unikke besøgende på siden, og der er solgt 93 pladser, hvoraf en del er blevet refunderet på grund af manglende tilmeldinger. I forhold til standarden (et salg pr. 1000 klik) ligger EXPRESS fint, men med refusioner er der endnu ikke skabt et bæredygtigt forretningskoncept. Til gengæld har kurserne haft så stor markedsføringsmæssig værdi, at virksomheder og organisationer, som vi ikke før har været i kontakt med, nu henvender sig for at få EXPRESSkurserne omdannet til egentlige virksomhedskurser. Interessen er rigtig stor, og de første kurser af den type er allerede afviklet. Virksomhederne har valgt at modtage undervsningen her på højskolen, hvilket også giver en øget omsætning for kantinen. Som en ekstra bonus har højskolen fået mange nye kontakter til undervisere, som nu i stort omfang benyttes på de almindelige efter- og videreuddannelseskurser. Det oprindelige koncept vil blive evalueret sammen med den nye chef for Kurser og Videreuddannelse, men allerede nu anbefaler sekretariatet for Forskning, Innovation og Viden, at kursusudbuddet fokuseres, at aftenkurser fjernes, og at det fremgår tydeligt af markedsføring og hjemmeside, at kurser i EXPRESS-kataloget kan målrettes til virksomheder og institutioner. High-end kurser Højskolen har indgået en aftale med Producentforeningen om at udbyde specialfremstillede high-end kurser til folk med solid erfaring. Det første kursus Producent i den danske tvbranche udbydes i foråret 2014. Masterclass for tv-branchen En ny kursusrække tilgodeser tv-branchens behov for flere dygtige medarbejdere. Højskolen har sammen med Producentforeningen udviklet et skræddersyet efteruddannelsesforløb for producenter i tv-branchen og andre, der har potentiale til at blive producenter. Første modul afholdes i april 2014. Planen er at fortsætte med efteruddannelsestilbud til redaktionschefer og produktionsledere. Nordisk Journalistcenter får bevilling Nordisk Journalistcenter, njc.dk, har fra Nordisk Ministerråd fået en mindre bevilling i 2014 end tidligere år (1 mio. kr. i 2014 mod 2,6 mio. kr. tidligere år). NJC s opgave er at skabe og fastholde interesse i medierne for nordisk samhørighed og kulturelt fællesskab. Målet nås via kurser, seminarer og andre kompetenceopbyggende tiltag. Det er uvist, om Nordisk Ministerråd helt fjerner bevillingen til NJC i 2015. I NJC-regi er der igangsat en række kurser og aktiviteter til efteruddannelse af russiske journalister og medier i Nordvestrusland. Projektet støttes af en særbevilling på 2,4 mio. kr. fra Nordisk Ministerråd. 5
17. marts 2014 MEST OM NAVNE Rasmus Sigvaldi er pr. 1. marts ansat som adjunkt på Kreativ Kommunikation. Rasmus har tidligere undervist i idé- og konceptudvikling og grafisk design på KEA. Merete Østergaard er pr. 1. marts ansat som uddannelsesleder på Kommunikationsuddannelsen. Merete kommer fra en stilling som uddannelsesleder på Erhvervsakademiet Danias Multimediedesigner-uddannelse. Ud over en bred erfaring inden for undervisning og uddannelsesledelse har Merete en kandidatgrad i Informationsvidenskab fra Aarhus Universitet og har påbegyndt en master i IT Medier og Organisation. 6
Bilag C1: Årsregnskab 2013 XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE ÅRSRAPPORT 2013
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé 11 8200 Aarhus N I: www.dmjx.dk M: info@dmjx.dk T: 89 440 440
ÅRSRAPPORT 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDELSESBERETNING SIDE Institutionsoplysninger............................. 4 Præsentation af institutionen.......................... 5 Årets faglige resultat.............................. 6 Årets økonomiske resultat............................ 9 Hoved- og nøgletal............................... 10 MÅLRAPPORTERING............................. 13 REGNSKAB Anvendt regnskabspraksis............................ 18 Resultatopgørelse 1. januar 31. december.................... 23 Balance pr. 31. december............................ 24 Pengestrømsopgørelse 1. januar 31. december.................. 26 Noter..................................... 27 Særlige specifikationer............................. 34 PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning............................... 38 Den uafhængige revisors erklæringer....................... 39 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 3
LEDELSESBERETNING INSTITUTIONSOPLYSNINGER Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N www.dmjx.dk info@dmjx.dk Telefon: 89 440 440 CVR-nr. 31111048 Regnskabsår: 1. januar - 31. december Hjemstedskommune: Aarhus Bestyrelsen Lisbeth Knudsen, formand Jesper Jungersen, næstformand Christian Kierkegaard Lars Werge Hans Peter Blicher Simon Tøgern Mona Juul Ole Rode Jensen Karsten Vestergaard Christopher Bering Baden Anette Lodahl Andersen Daglig ledelse Jens Otto Kjær Hansen, rektor Lars Poulsen, prorektor Institutionens formål Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har til opgave inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. Ligeledes skal højskolen udføre udviklings- og forskningsopgaver samt varetage videncenterfunktioner. Højskolen bidrager bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling tillige til udvikling og vækst inden for de områder, som højskolen retter sig imod. Bankforbindelse Danske Bank, Finanscenter Jylland Øst Revision PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 1, 8000 Aarhus C 4 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
PRÆSENTATION AF INSTITUTIONEN Bestyrelsen fastlagde i 2011 en strategiplan for 2012-2015. Strategiplanens mission og vision understøtter de tre kerneydelsesområder, som højskolen satser på, nemlig udvikling af talent, livslang læring og innovation. MISSION Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal som uddannelses- og videnscenter for medieog kommunikationssektoren: 1. Uddanne unge til at blive medarbejdere i offentlige og private virksomheder og danne dem til aktiv deltagelse i samfundslivet 2. Give sektorens medarbejdere mulighed for at sikre og udbygge deres kompetencer gennem efter- og videreuddannelse 3. I samarbejde med sektoren skabe udvikling af ny viden til gavn for erhvervslivets konkurrenceevne og samfundet som helhed VISION Højskolens vision er udtrykt gennem tre statements: Talent, Livslang Læring og Innovation. Talent Det er et privilegium og samtidig et stort ansvar at uddanne til en branche, som har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på landets unge. Alle højskolens studerende er udvalgte talenter, som målrettet har arbejdet sig gennem et snævert nåleøje for at komme med på holdet. Det er vores pligt i forhold til både branchen og vores studerende, at vi sikrer dimittender af højeste karat. Alle højskolens ni professionsbachelorlinjer er praktiske og professionsorienterede og er kendetegnet ved, at en færdig dimittend kan eksekvere fra allerførste dag. Livslang Læring Mange, som i dag arbejder med mobiljournalistik, digital redigering eller interaktivt design har for ikke så længe siden arbejdet med notesblok, boomstang og rødfilm. Vi skal være det sted, som medie- og kommunikationsbranchens medarbejdere vender tilbage til, når de har brug for videreuddannelse og kompetenceudvikling. Samtidig arbejder vi på at forstærke vores position som det samlingspunkt, folk fra andre brancher søger mod, hvis de skal omskoles eller har brug for værktøjer og strategier inden for journalistik, design, kommunikation og medieledelse. Innovation Med in house-ekspertise, som dækker hele medie- og kommunikationssektorens behov, kombineret med et stort og tæt branchenetværk og tæt kontakt til erhvervslivet, har vi alle forudsætninger for at understøtte sektorens innovationsevne. Det sker både gennem deling af viden og gennem aktiv medvirken i konkrete, praksisnære forsknings- og udviklingsprojekter med udgangspunkt i virkelighedens problemstillinger og med øget konkurrenceevne som mål. Samtidig intensiverer vi indsatsen for at skabe innovation i verden uden for branchen, som i disse år står med helt nye kommunikative og formidlingsmæssige udfordringer som følge af øget digitalisering og nye krav om formidling på nye platforme. Således deltager vi som DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE 5
samarbejdspartner og projektejer i en lang række udviklingsprojekter som eksempelvis skal hjælpe sundhedsvæsen, biblioteker og byråd med at kommunikere bedre med brugere og borgere. Interne udviklingsområder På de interne linjer naturligt afledt af vores strategiske målsætning og med fokus på at understøtte denne arbejder højskolen med tre udviklingsområder, som ligeledes følger 2012-2015-planen. Under betegnelsen en fælles højskole samles en række indsatser, som sigter mod at få mest muligt ud af potentialet i vores to afdelinger og mange uddannelseslinjer, herunder bl.a. tværgående indsats for kvalitetssikring, uddannelser med udbud i både øst og vest, en ansættelses- og arbejdsmodel, der gør, at flest muligt er aktive på tværs af uddannelser og opgaver, og sikring af adgang til dele fra andre af vores uddannelser for alle studerende. En digital højskole er overskriften for en udvikling, der skal digitalisere optagelse og eksamen helt, muliggøre forelæsning og fagligt arbejde på tværs af geografisk opdeling og lede frem til, at al økonomistyring, administration og ledelse understøttes digitalt. Endelig indebærer udviklingsområdet en global højskole, at højskolen skal sikre mulighed for udveksling begge veje på alle uddannelser, rendyrke en strategi med dybe alliancer med få nære, fagligt brede partnere plus mange udviklingsaftaler, samt sikre, at alle studerende får øget international kompetence gennem udvekslingsophold eller ved at have mindst ét semester på engelsksprogede forløb sammen med internationale udvekslingsstudenter. ÅRETS FAGLIGE RESULTAT UDVIKLINGSKONTRAKT En ny udviklingskontrakt for 2013-2014 er i 2013 forhandlet færdig med ministeriet. Den omfatter målområderne: Bedre kvalitet i uddannelserne, Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, Tidligere færdig og mindre frafald, Øget innovationskapacitet, Styrket forsknings- og udviklingsbasering samt Effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift. I alt indgår 22 indikatorer, som kan ses under afsnittet om målrapportering på side 13. Videnskab.dk forankret på højskolen Den statsstøttede videnskabsportal, Videnskab.dk er blevet institutionelt forankret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det betyder i praksis, at højskolen har påtaget sig forpligtelsen som bevillingshaver. Samt at der er dannet grobund for yderligere synergi og samarbejde. Højskolens domicil i Aarhus sat til salg Bygningerne på Olof Palmes Allé i Aarhus er sat til salg. Ønsket om et frasalg er et led i planerne om inden for en overskuelig fremtid at flytte til et nybygget domicil i Aarhus. International strategi for 2014-2020 Højskolen har udarbejdet en ny international strategi for 2014-2020. Blandt mange målsætninger er, at halvdelen af alle BA-studerende skal på studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af uddannelsen. Desuden sigter strategien mod øget samarbejde med internationale samarbejdsinstitutioner. Blandt andet om mere fælles forskning, flere lærerudvekslinger og 20 procent flere aftaler om fællesgrader med udenlandske institutioner. 6 DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE