Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar

Relaterede dokumenter
Webtabel SR 4.1 Alkoholforbrug i det seneste år

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Webtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster

Hvordan har du det? 2010

Webtabel SR 7.1 Borgere på 35 år eller derover, som nogensinde har prøvet hash eller andre euforiserende stoffer

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Webtabel SR 6.1 Lav fysisk aktivitet i fritiden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Den Nationale Sundhedsprofil

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Anne Illemann Christensen

2.3 Fysisk og mentalt helbred

4.4 Alternativ behandling

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

6 Sociale relationer

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.1 Region Hovedstaden

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Udbrændthed og brancheskift

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Hvordan har du det? 2017

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Sundhedsprofil Fysisk aktivitet. workshop 4

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Modtagere af boligydelse

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

Befolkning i Slagelse Kommune

4.3 Brug af forebyggende ordninger

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Kvinde Mand Kvinde Mand

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET Søvn Selvvurderet helbred...6. Stress Højt stressniveau... 10

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

Hovedresultater: Mobning

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

3.4 Planlægningsområde Midt

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

4. Selvvurderet helbred

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

5.6 Overvægt og undervægt

Kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Mødesagsfremstilling

Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3.5 Planlægningsområde Byen

Bilag 1. Socioøkonomiske forskelle i apopleksibehandlingen Indledning.

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

3.6 Planlægningsområde Syd

Betydende faktorer for kommunal medfinansiering. Forsidebillede: Stock vektor af samfund, partnerskab og enkelhed /Colourbox

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Kapitel 3. Materiale og metode

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Telemedicin i Danmark

Sammenhænge mellem arbejdsklima og sygefravær

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. Sundhedsfremme blandt unge mænd

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Lær at tackle kronisk sygdom

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

Transkript:

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Folkesundhedsdage 22. september 2009 Projektleder, specialkonsulent, cand. polyt., MPH Helle Hilding-Nørkjær

Baggrund Ordet stress har fået plads i vor sprogbrug Stigning i andel, der siger de ofte er stressede Stress som del af sundhedsplan i kommuner Måling af stress? Føler du dig stresset i din hverdag? Cohens Perceived Stress Scale (PSS) - uforudsigelighed, manglende kontrol og overbelastning.

Formål at sammenligne et simpelt spørgsmål om stress Føler du dig stresset i din hverdag? med det validerede stress-mål PSS Korrelation mellem de to stress-mål Demografiske og socioøkonomiske prædiktorer for højt stressniveau i henhold til de to stress-mål At undersøge sammenhængen mellem de to stressmål og forekomst af kronisk sygdom

Metode - analysemodel Køn Alder Samlivsstatus Socioøkonimiske faktorer Højt stressniveau Højt stressniveau 3+ Kroniske sygdomme Køn Alder Samlivsstatus Socioøkonomiske faktorer Plots, stratificerede analyser, logistisk regression

Materiale Sundhedsprofil 2008 Region H Spørgeskemaundersøgelse 70.000 borgere Tilfældigt udvalgt blandt de 25-79-årige borgere i Region H 1.800 skemaer pr. kommune/bydel i Kbh. Deltagelsesprocent 52,3 % Registerdata IDA demografiske og socioøkonomiske oplysninger Landspatientregisteret sygehuskontakter og diagnoser Lægemiddeldatabasen medicinforbrug Det Nationale Diabetesregister

Variable Spørgeskema variable: stress-mål Cohens Perceived Stress Scale - PSS - 10 items - 3 dimensioner: uforudsigelighed, manglende kontrol, overbelastning - Skala fra 0-40 5. kvintil (17-40) = højt stressniveau Føler du dig stresset i din hverdag? - Ja, ofte = højt stressniveau - Ja, af og til - Nej, næsten aldrig - Ved ikke Register variable: Køn, alder, uddannelse, erhverv, samlivsstatus Antal kroniske sygdomme

Højt stressniveau - PSS 5. kvintil Højt stressniveau - ofte stresset 12 11 13

Højt stressniveau - PSS 5. kvintil Højt stressniveau - ofte stresset 9 14

Cohens Perceived Stress Scale Score Korrelation mellem de to stress-mål 40 Boxplot 30 20 10 0 (1) Ja, ofte (2) Ja, af og til (3) Nej, næsten aldrig 11. Stresset i hverdag (4) Ved ikke

Korrelation mellem de to stress-mål PSS 5. kvintil Kvinder 62% Mænd 38% 25-34 år 15% 35-44 år 18% PSS 5. kvintil 45-54 år 19% 55-64 år 23% 65- år 25% Ofte stresset Kvinder 59% Mænd 41% 25-34 år 22% 35-44 år 34% 45-54 Ofte år 25% 55-64 stresset år 16% 65- år 2% Kort uddannelse 30% 55% 27% Kort 18% uddannelse 11% Mellem 51% Mellem 43% Lang uddannelse 19% Lang uddannelse 46% <150.000 29% 150.000-250.000 33% 250.000-375.000 29% >375.000 9% <150.000 14% 150.000-250.000 21% 250.000-375.000 39% >375.000 26%

Prædiktorer for højt stressniveau Høj PSS: 5. kvintil Ofte stresset OR 95 % konfidensint. OR 95 % konfidensint. Køn Kvinde 1,46 (1,38-1,55) 1,43 (1,32-1,55) Mand 1 1 Alder 25-34 1,24 (1,02-1,52) 6,52 (3,79-11,21) 35-44 1,26 (1,03-1,53) 6,76 (3,93-11,62) 45-54 1,32 (1,08-1,60) 6,25 (3,64-10,74) 55-64 1,10 (0,91-1,32) 4,29 (2,51-7,32) 65-74 0,78 (0,67-0,90) 1,35 (0,82-2,22) 75-79 1 1 Uddannelse a Lang 0,68 (0,64-0,73) 1,25 (1,15-1,35) Mellemlang 1 1 Kort 1,57 (1,47-1,68) 1,10 0,99-1,23) Erhvervstilknytning b Uden for arbejdsstyrken, førtidspensionister m.m. 4,01 (3,22-4,99) 2,06 (1,55-2,74) Arbejdsløs min ½ år 1,88 (1,50-2,36) 1,51 (1,13-2,02) Folkepensionister, efterløn 1,49 (1,18-1,89) 0,84 (0,56-1,24) Lønmodt. grund/andre 1,06 (0,87-1,29) 1,02 (0,79-1,31) Lønmodt. høj/mellem 0,89 (0,73-1,08) 1,13 (0,88-1,45) Selvstændige 0,81 (0,66-1,00) 1,29 (1,00-1,67) Uddannelsessøgende 1 1 Samlivsstatus c enlig med hjemmeboende børn 1,49 (1,29-1,73) 1,79 (1,51-2,14) enlig uden hjemmeboende børn 1,22 (1,14-1,31) 1,21 (1,09-1,34) samlevende med hjemmeboende børn 1,02 (0,94-1,11) 1,26 (1,13-1,41) samlevende uden hjemmeboende børn 1 1 a. Justeret for køn, alder b. Justeret for køn alder, uddannelse, samlivsstatus c. Justeret for køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning

Andel (%) Andel (%) Sammenhæng mellem stressmål og kronisk sygdom 60 50 40 30 3+ kroniske sygdomme Ingen kronisk sygdom 20 10 0 1. kvintil 2. kvintil 3. kvintil 4. kvintil 5. kvintil Cohens Perceived Stress Scale 3+ kroniske sygdomme Ingen kronisk sygdom 60 50 40 30 20 10 0 Ja, ofte Ja, af og til Nej, næsten aldrig Ved ikke Føler du dig stresset i din hverdag?

Andel Sammenhæng mellem højt stressniveau og antal kroniske sygdomme Antal kroniske sygdomme 50 45 40 35 30 25 20 PSS høj Ofte stresset 15 10 5 0 0 1 2 3+ antal sygdomme

Sammenhængen mellem højt stressniveau og multiple kroniske sygdomme (3+) OR 95 % konfidensinterval PSS 5. kvintil 2,22 (2,01-2,45) Andre 1 Ofre stresset 1,78 (1,51-2,09) Andre 1 PSS 5. kvintil og Ofte stresset 1,95 (1,37-2,80) PSS 5. kvintil 1,54 (1,09-2,17) Ofte stresset 1 Justeret for alder, køn, uddannelse, erhvervstilknytning, samlivsstatus

Konklusion Mangelfuld korrelation mellem de to stress-mål Uden for arbejdsmarkedet høj PSS, men ikke stresset Kort uddannelse høj PSS, men ikke stresset Høj PSS større andel med (flere) kroniske sygdomme, end for de, der ofte er stresset Perspektiv: Vær kritisk ved monitorering og udmøntning af stresshandleplaner, glem ikke de svage grupper

Tak for opmærksomheden Læs mere om Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden på: www.fcfs.dk

Cohens Perceived Stress Scale