For tidligt fødte børn i dagplejen

For tidligt fødte børn i dagplejen Udarbejdet af Anny Zahlekjær Vejleder: Bente Maribo Synopsis i individ- og specialpædagogik, Modul nr.:74445. Ballerup Kommune hold 2. CVU Storkøbenhavn Afleveringsdato 28.marts 2008

Indhold Indledning 3 Afgrænsning 3 Definition af begreber 3 Metode 4 Teori: Daniel Stern 4 Teori: ZNU 5 Paradigmeskift 6 For tidligt fødte børn 6 Case om Viola 7 Konklusion og perspektivering 8 Litteraturliste 9 2

For tidligt fødte børn i dagplejen Indledning Ballerup Kommunes udviklingsprogram fra 2005 et godt børneliv - et fælles ansvar hvis overordnede formål er, at støtte bestræbelserne på, at inkludere og rumme børn og unge med særlige behov. Programmet udsprang af en mærkbar stigning i omfanget af børn og unge, der blev henvist til socialpædagogisk bistand og specialundervisning. (Ballerup 2004) Det er derfor interessant når Professor Niels Egelund udtaler at lav fødselsvægt er en af de mest håndfaste faktorer til denne udvikling, og uddyber det med, at halvdelen af de børn der fødes med lav fødselsvægt kommer i kontakt med specialundervisning, Han begrunder det med at lægerne er blevet meget dygtigere til at holde liv i for tidligt fødte børn, med lav fødselsvægt (søndagsavisen 2008) I 1981 blev der født 2.258 børn for tidligt og i 2003 var tallet oppe på 4.557. I alt 7 % af en årgang (Statens Institut f. Folkesundhed) Dette giver fagpersoner i daginstitutioner og dagplejen nye udfordringer i deres arbejde. Som dagplejepædagog i den kommunale Dagpleje i Ballerup Kommune møder jeg disse børn, I januar 2008, var der ud af en gruppe på 20 børn, 3 født for tidligt, henholdsvis på 12 og 9 uger. Dette fører mig frem til min problemformulering: Hvordan kan vi i dagplejen støtte det for tidlig fødte barn i en positiv udvikling? Afledte problemstillinger I arbejdet med inklusion i dagtilbudene er det vigtigt, at se på det for tidligt fødte barns kompetencer, resurser og dets totale udviklingspotentiale, i stedet for at fokusere på hvad det ikke magter. Hvilke udviklingsmodeller kan vi anvende i dagplejen? For at fokusere på hele barnet? Afgrænsning I denne synopsis vil jeg fokusere på for tidligt fødte børn, med særlige behov. Det kan være af fysisk, psykisk og eller social karakter, børn der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats. Definition af begreber Inklusion: At tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og tilpasse miljøet, så den enkelte kan deltage på lige fod med andre. Præmature: Er det medicinske udtryk for det tidligt fødte barn, det vil kun blive brugt, hvis der er en direkte henvisning, eller citat. 3

Metode Til at belyse problemstillingen fra en teoretiske vinkel, har jeg valgt Vygotsky og Daniel Stern, de kan give os fagpersoner nogle nye vinkler og arbejdsredskaber, til det for tidligt fødte barn. Jeg vil kort redegøre for et paradigmeskift inden for spædbarnsforskningen. Som empirisk materiale har jeg valgt: - Artiklen i Søndagsavisen: flere specielle børn, - Ballerup kommune Et godt børneliv et fælles ansvar - Case om et for tidligt født barn i Den Kommunale Dagpleje. Teori Daniel Stern: (f. 1934 psykiater, psykoanalytiker og spædbarnsforsker) Sterns udviklingspsykologiske teorier tager udgangspunk i det spæde barn som et selvstændigt og socialt individ, der kan indgå i sociale samspil og selv komme med udspil dertil. Barnet har fra fødslen en gryende selvfornemmelse af et jeg, der er under udvikling i relation og samspil med omverdenen (fra spæd i interaktion med moderen) det er i de situationer, det lærer hvordan det selv, andre og verden fungerer, og udvikler der igennem en selvfornemmelse af en stabil kerne, identitet og selvværd. Der er ingen udvikling uden relation. Derfor er det en meget vigtig del af opvæksten, at barnet bliver set og får en masse forskellige inputs på de små, men mange initiativer, det lille barn gør.(oplæg af Poula Andersen) På denne baggrund er det vigtig at vide, at for tidligt fødte børn, ofte har et andet tempo og derfor er langsommere om at reagere, dette kræver ekstra opmærksomhed fra moderens og de nærmeste omsorgspersoners side.(kirkebæk, Skrøbelig kontakt 1994) Sterns teori om selvet og især de forskellige relateringsdomæner (se nedenstående figur) giver dagplejere og pædagoger nye tilgange til barnet. I modsætning til den traditionelle psykologi med stadie/fase/trin-model, er Sterns en lagdelt model, der viser udviklingen af selvet i fem fornemmelser og samværsdomæner (Gullestrup, 2005) 4

Disse 5 forskellige fornemmelser af selvet skal altså ikke forstås som faser, der skal afsluttes, før den næste fase kan begynde, men snarere som udviklingsområder. Det barnet får med sig fra et område, bærer det som ressourcer videre til det næste og udvikler det hele barndommen, ja hele livet.(gullerup 2007) Begrebet RIG (Repræsentation af Interaktioner der er blevet Generaliseret) er også formuleret af Stern, det er erindringer i form af almengjorde erfaringer, dannet over tid, gennem interaktion mellem barnet og den voksne. Disse erfaringer kan både være positive eller negative. Har et barn mange RIG`er med negativt eller diffust indhold, er det meget vigtigt så tidligt som muligt at få nye anderledes hele og positive RIG`er (ibis) Zonen for nærmeste udvikling Lev S. Vygotsky (1896-1934) Vygotsky mener at barnet allerede fra fødslen skal forstås som et socialt og kollektiv væsen. Det er barnets fælles handlinger med omgivelserne, der danner grundlag for udviklingen som individ. Et af de gennemgående temaer når Vygotskys taler om læring, er Zonen for nærmeste udvikling ZNU: zonen for nærmeste udvikling, er det dynamiske rum, hvor den mindrevidende og den mervidene gennem deres gensidige og aktive relation, skaber en læringssituation, der peger fremad i udvikling.(hansen) ZNU er mellem det område som barnet kan og hvor dets potentielle udvikling ligger. - zonen for den aktuelle udvikling (det barnet kan) - zonen for den nærmeste udvikling (det barnet kan med hjælp fra en voksen ) - zonen for den potentielle udvikling, (fremtidige udvikling, som barnet ingen forestillinger har om) 5

Det er vigtigt at se figuren som dynamisk, ZNU er der hvor barnet skal stå på tæer for at nå, men ZNU rykkes i takt med at nye kompetencer opnås. For nogle børn vil ZNU`s bredde være ganske omfattende, så de er i stand til på mangfoldige områder at klare nyt med støtte fra en kompetent voksen. For andre børn vil ZNU i en periode være relativt snæver og kun omfatte få områder af livsudfoldelsen. Bredden afhænger også af barnets medfødte parathed (det for tidligt fødte barn). Vygotsky så sproget som et vigtigt medie, men for småbørn kan det kommunikative samspil være nonverbalt, f.eks. at pege og vise kropslig og handlingsmæssig demonstration. Paradigmeskift I spædbarnsforskningen er der sket et paradigmeskift af hvad et nyfødt barn repræsenterer. Det er et opgør med tidligere tiders psykologiske udviklingsteorier, hvor både Piaget og Freud opfattede det spæde barn som asocial, kontaktløs, og egocentrisk Hvorimod det nye paradigme, fremhæver at nyfødte børn har en medfødt kommunikativ Kompetence. Spædbarnets gensidige delagtighed er synlig fra begyndelsen. (Birgit Kirkebæk: Pædagogisk og kognition nr. 27) Især har Daniel Sterns teori om spædbarnet, været med til at formulere det nye paradigmeskift. (oplæg af Esben Nimb) som kan beskrives med følgende centrale punkter: - Spædbarnet har et medfødt selv og er fra fødslen et socialt væsen. - Spædbarnet opfatter sig selv som et selvstændigt væsen adskilt fra andre. - Spædbarnet har en række medfødte kompetencer, der udvikler sig i samspil med andre. - Spædbarnet er mere robust end tidligere antaget. For tidligt fødte børn Ifølge Dansk Præmatur Forening er et barn, der er født før udgangen af 37 graviditetsuge født for tidligt, og før 28. uge er der tale om ekstrem for tidligt fødte, disse børn er alle forskellige, men har nogle karakteristiske senfølger: Separationsangst Sen motorisk udvikling Svækket immunforsvar Grundlæggende angst og utryghed Problemer med at integrere sanseindtryk Problemer med mave-tarm systemerne Ved flere af disse senfølger vil vi kunne bruge Sterns teori om det gryende selv og kerneselvet fra 0-9 måneder.. Det er aldrig for sent er en af de positive sider ved Sterns teori. Det betyder, at selv om det for tidligt fødte barn, starter sent i dagplejen, skal vi tage udgangspunkt i den periode hvor barnet er stagneret i sin selvudviklingsperiode og støtte op om tidligere følelsesmæssige påvirkninger (dårlige RIG`er) 6

Case om Viola Jeg vil i samarbejde med dagplejeren, benytte Vygotsky og Daniel Sterns teorier til Viola, en 17 måneder pige, Der er født 10 uger for tidligt. a. Viola Viola er meget stille, tillukket og trist i sit udtryk, hun giver ikke udtryk for hvis noget gør ondt på hende. Vi kan bruge Sterns teori, når vi skal se på Violas grundlæggende livstone. Når der er mistrivsel i det gryende selv, er det ofte meget synligt, da det handler om barnets vitalitet og livsmod, disse børn kaldes ofte de usynlige børn. (Sørensen 2007) Lise Gullestrup har i sin bog, skrevet 5 punkter til behandling af skader i Det gryende selv og Kerneselvet (0-9måneder) Barnet har brug for at mærke sig selv ved at: 1. Få oplevelser med sin krop, afgrænsninger af kroppen, huden, kropsfornemmelser, Herunder oplevelser med sit kropslige breaking point, mærke elementære behov, egne følelser og handlinger. 2. Få oplevelser med hele cirkler fra begyndelse til slutning, rytmer og regelmæssighed 3. Få oplevelser med kontakt, dig-og-mig, udtrykke sig, kommunikere, blive mødt i samvær og samspil. 4. Få oplevelser med interessante ting, fælles opmærksomhed dig-og-mig-med-noget. 5. Få oplevelser med kontinuitet, fortid, nutid, og fremtid, hukommelse. Ud fra disse punkter, vil jeg i min vejledning til dagplejeren, pointere at det er vigtigt at hun i sit samspil med Viola, benævne det hun ser hos hende f.eks. du ser glad ud, eller du kikker på lastbilen. De børn der trasker af sted med et smil om læben, møder desværre ofte større bekræftelse, og får derved også større selvværd. end en pige som Viola, For at Viola skal begynde at kunne få en bedre fornemmelse, af sin krop, skal dagplejen, igangsætte sanglege hvor kroppen bliver brugt og nævnt, en hjælp er også børste/stryge teknikken og rulle hende ind i et tæppe, (men samtidigt være meget opmærksom på om det er rart for Viola) Men man kan også, hvis Viola slår sig puste og sætte plaster på, og hvis næsen løber kikke i et spejl sammen o. lign. b. Viola Ved spisning har dagplejen prøvet at lade Viola, selv sidde med skeen, men hun er slet ikke interesseret. Da hun 14 dage senere, sidder i dukkekrogen, prøver Sonja på 2½ år at made hende, senere sidder Viola alene, med skeen i hånden. 7

Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling, kan vi brugen til at sætte ind på det rigtige tidspunkt for at støtte Viola i hendes kompetencer. (viola tager selv skeen, i hånden) Min vejledning til dagplejeren: at Viola igen får sin egen ske, når de skal spise. Men et samvær må ikke få karakter af, overdreven træning, hvilket kan føre til: at barnet mister motivationen og egne initiativer. (Nervepirrende pædagogik s.124) I denne case giver det også god mening, med Vygotskys teori om at udvikling og læring sker i det sociale rum. Vygotsky mener at barnet lærer sammen med en voksen, eller en mervidene jævnaldrene. Dette skaber en sammenhæng til Sterns teori, hvor det lille barn er født som et socialt væsen. Konklusion og perspektivering Med Daniel Sterns og Vygotskys teori har jeg fået et nyt syn på det for tidligt fødte barn, og et godt værktøj til at ændre vores praksis i dagplejen.. På grund af de karakteristiske senfølger af for tidligt fødte børn, er rammerne i den kommunale dagpleje med kun 3 faste børn og den samme voksne, et godt pædagogisk pasningstilbud. Men for at fokusere på det hele barn er der i dagplejen behov for en ny helhedsorienteret pædagogisk beskrivelsesmodel, det kan Lea modellen af Månsson være et godt bud på. Denne model vil jeg, tage udgangspunkt I ved min mundtlige fremlæggelse. 8

Litteraturliste Hansen Mogens. At lære sammen med andre om zonen for nærmeste udvikling og voksenlæring, Billesøe og Balzer 2000. Gullestrup Lise. At blive et med sig selv - om udviklingen af det 0 5 årige barns SELV. Frydenlund 2005 Brodin Marianne og Ingrid Hylader. At blive sig selv. Daniel Stevns teori i børnehavens hverdag. Hans Reitzels Forlag 1997. Kirkebæk Birgit. Det nye spædbarns paradigme, Pædagogik og kognition nr.27 1998 Paula Andersen. Undervisning i Daniel Stevns teorier. Thomas K. With. Flere specielle børn, Artikel i Søndagsavisen. Den 24.02.08 Dansk Præmatur Forening. Pjece om det for tidlig fødte barn og Livsbladet september 2007 nr.3 Lau Jytte, Maale Sussi og Hansen Erik. Et godt børneliv et fælles ansvar. Programaftale 2005 Bråten Ivar. Vygotsky i pædagogikken s.143-164, Frydenlund 2006 Kirkebæk Birgit mf. Skrøbelig Kontakt For tidligt fødte børn og deres samspil med omgivelserne, Dansk psykologisk forlag 1994 Sekundær litteratur Booth Tony og Ainscow Mel. Inkluderingshåndbogen - Udvikling af leg, læring og deltagelse i dagtilbud, BUPL 2007 Sørensen Birk Jytte. Støt mestring Bryd mønstre. Dafolo 2007 Befring Edvard. Foredrag: Inkludering som vision og som pædagogisk mulighed Nimb Esben: Oplæg :Nyt syn på barndommen, Københavns soc. pæd. seminarium. 9