Klar til skole og fritidshjem Læringsparathed og motivation inden skolestart Center for skoler og dagtilbud
Indholdsfortegnelse Klar til skole og fritidshjem 4 Sociale kompetencer 5 Krop og Bevægelse 6 Sproglig udvikling 7 Kultur og Kulturelle udtryksformer 8 Alsidig personlig udvikling og personlige kompetencer 9 Natur og naturfænomener 11 Gode råd til skole og institution 13 Gode råd til forældre 15 2
3
Klar til Skole og fritidshjem Læringsparathed og motivation inden skolestart I Fredensborg Kommune sætter vi rammen om børnenes opvækstmiljø. I skoler og dagtilbud binder vi billedligt stærke røde tråde i børnenes liv og udvikling. De stærke røde tråde danner det tykke reb, som bidrager til, at børn der vokser op i kommunen trives godt, lærer godt og leger godt. Vi ønsker, at børn trives, leger og lærer mest muligt således, at de har et godt børneliv nu og her, og så de er bedst muligt forberedt på skolegang og det videre liv. I årene frem mod skolestart støtter både forældre og pædagogerne i dagtilbud børnene fra de første spæde skridt op gennem vuggestue og børnehave. Institutionerne arbejder i samarbejde med forældrene på at udvikle børns sprog, motorik, forståelse af fællesskab og meget, meget mere gennem leg og læring. Vi forventer, at de indsatser institutioner og forældre gør, for at hjælpe børnene på vej i deres udvikling, vil medføre at et barn, som forlader børnehaven for at starte i skole, har en række vigtige og forskellige kompetencer og færdigheder med i rygsækken. Kompetencer der gør ham eller hende: - Klar til Skole og fritidshjem For at hjælpe såvel fagpersonale i institutioner, forældre samt skolens og fritidshjemmets personale har vi sat ord på de kompetencer, som vi forventer at børn, der starter i skole har. Vi har også sat yderligere ord på, hvordan forældre kan støtte op om børnenes udvikling og hvorfor. I dette materiale beskrives mål for kompetencer og færdigheder for børn i seksårsalderen. Materialet udvides inden for kort tid med mestringsmål for de treårige børn. Målene er vejledende og beskriver tegn på, at barnet er godt på vej i sin udvikling. Målene er opdelt ud fra seks lærerplanstemaer, som alle 0-6 års institutioner og dagplejere i Danmark arbejder med. Disse er; Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Kulturelle udtryksformer og værdier, Alsidig personlig udvikling, Krop og bevægelse og Natur og naturfænomener. På de næste sider beskrives hvert tema med mestringsmål og anbefalinger til både institution, forældre og skole. Det er vigtigt, at personale i skoler tager målene til sig og bibeholder fokus på aktiviteter, der understøtter børnenes videre udvikling af kompetencer i forhold til målene Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling og praktiske kompetencer Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 4
Sociale kompetencer Når børnene oplever fællesskabet ved at være sammen i grupper og færdes blandt andre børn, udvikles deres sociale kompetencer. Her lærer de, hvad det betyder at være sammen med andre og at tage et socialt ansvar. I fællesskabet tillærer barnet sig naturligt evnen til at kommunikere følelser og behov gennem krop og sprog. Identiteten og de sociale kompetencer skabes i sociale sammenhænge, hvor barnet spejler sig, efterligner og responderer på andres handlinger. Samtidig lærer barnet sig spilleregler for lege og samvær og er med til at forme aktiviteter og skabe regler for legen. Mestringsmål At barnet er godt på vej i udviklingen af sociale kompetencer, viser sig blandt andet ved, at barnet: Tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen Fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven Hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber Snakker med andre om sine tanker og følelser Lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler Udtrykker tolerance og accept over for andre samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser Fortæller om, at regler i lege og spil skal overholdes og overholder selv regler i lege og spil Kan deltage i fællesaktiviteter, hvor man fx skal vente på tur og lytte til andre. Give plads til at andre kan tale Forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet og kan sætte sig i andres sted Kan udsætte egne behov Kender sig selv både som vinder og taber Kan lege konstruktive lege både ud fra egen struktur, men også ud fra andres struktur Kan deltage i samling, lytte vente på tur Kan klare mindre opgaver selvstændigt Accepterer hinandens forskelligheder Kan sige til og fra over for andre Kan etablere fællesskaber Kan klare lettere konflikter Kan lytte til historier i større grupper 5
Krop og bevægelse I vores tids forskning er der stor opmærksomhed på sammenhængen mellem motorik og hjernens udvikling. Det motoriske center findes i storhjernen, og det er her, der i første omgang modtages impulser fra fx benene, når man går op ad en trappe. Efterhånden som hjernen opdager, at det at gå op ad en trappe gentages i et bestemt mønster, så overtager lillehjernen. Det er i lillehjernen, at vi lagrer de rutinepræget bevægelsesmønstre, og erfaringen viser, at jo mere kroppen kan på rygraden, jo mere overskud har kroppen til ny læring. Et barn, der fx ikke har udviklet krydsbevægelser, kan få udfordringer med at forstå læseretningen. Mestringsmål At barnet er godt på vej i udviklingen af kompetencer om krop og bevægelse, viser sig blandt andet ved, at barnet: Klarer af-og påklædning samt toiletbesøg Hjælper til med praktiske gøremål Handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer Beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og når de er kede af det Fortæller om og beskriver sin krop og alle sanser Mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt Har et udviklet saksegreb og kan holde korrekt på en blyant Kan kaste/gribe en bold retningsbestemt Veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse Udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer Har en udviklet balance: kan stå på et ben, klatre, snurre rundt, hinke, slå kolbøtter og cykle Kan benævne de fleste kropsdele Kan selv hælde op i en kop og kan pudse næse og vaske hænder. 6
Sproglig udvikling Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, oplevelse, leg, fortælling samt planlagte og uplanlagte aktiviteter i hverdagen. Den sproglige udvikling er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Derfor er det godt at sætte fokus på, hvordan det pædagogiske sprogarbejde udføres i hverdagen. Mestringsmål At barnet er godt på vej i udviklingen af sproglige kompetencer, viser sig blandt andet ved, at barnet: Svarer meningsfuldt på spørgsmål om Hvem, Hvad, hvordan og hvorfor Genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted Siger lange komplekse sætninger med fordi og som at Fortæller om sine oplevelser sammenhængende Håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget Snakker om og kan benytte forskellige teknologier Benytter ord, tal og bogstaver i leg og kan tælle til mindst 20 Tolker, hvad logoer og skilte symboliserer Genkender de fleste bogstaver og skriver enkle ord eksempelvis sit navn Kender læseretningen og kan følge rytmen i ordenes stavelser Har en begrebsverden, som omfatter 5000-10.000 ord Anvender forholdsordene foran, bagved ect. Kan tale efter tur og have en forståelse for dialogen Udtrykke sig gennem billedsprog (Tegne detaljerede tegninger) Kan benævne farver og fortælle rim og remser Kan forstå en sammenhæng mellem tre billeder Kan stille spørgsmål som hvorfor og hvordan Genfortælle en historie i rigtig rækkefælge 7
Kulturelle udtryk og værdier Gennem udvikling af kulturelle udtryk og værdier skabes børns forståelse af og tilgang til verdenen omkring dem. Kulturelle udtryk kan være udtryk for og bærer af det fællesskab, børnene indgår i. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og udvikle en kulturel praksis i dagtilbud, kan børn blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på deres vej Mestringsmål At barnet er godt på vej i udviklingen af kulturelle udtryk og værdier, viser sig blandt andet ved, at barnet: Deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer Fortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk Former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse Fortæller om forskellige kulturer og traditioner Begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter Begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer Spørger og reflekterer over livet og døden 8
Alsidig personlig udvikling og praktisk kompetencer Det er i samspil med omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed og deres selvforståelse. Børn spejler sig i andre børn og voksne og trives bedst i en omverden, der er anerkendende og medlevende. Et barn skal opleve sig selv som et unikt I tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert menneske og fyldt mellem med sandhed muligheder, og løgn succesoplevelser og med betydning for andre. Trygge og udfordrende hverdagsrammer giver børn god mulighed for løbende personlig udvikling. I hverdagen skal børn have mulighed for at udforske sig selv, deres medmennesker og deres omverden. Hvis omverdenen responderer med interesse, anerkendelse og tilpasse udfordringer får børnene oplevelsen af at have betydning og oplevelsen af at høre til. Herigennem får børnene mulighed for at udforske deres egne grænser, øve sig i at sige til og fra og på samme tid opnå større selvforståelse. Mestringsmål At barnet er godt på vej i dets alsidige og personlige udvikling samt lærer sig praktiske kompetencer, viser sig ved, at barnet Udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger Udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp Opfodrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab Fortæller, hvad det vil og ikke vil være med til Kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt, kan sige til og fra Argumenterer for at blive lyttet til og forstået Viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter Giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem Håndterer andre børns udfordringer og afvisninger Er nysgerrig og udfordre sig selv Er deltagende og motiveret for fælleslege Har en god selvværdsfølelse Kan selv skabe legerelationer Koncentrerer sig i længere tid Kan sige personlige data. fx navn, adresse, søskendes navn osv. Praktiske kompetencer Kan tage imod en kollektiv besked. Børnene skal kunne tage imod en besked og udføre den 9
Kan deltage i planlagte aktiviteter Kan arbejde selvstændigt omkring en opgave/aktivitet fx sidde for sig selv og tegne, spille, bygge eller lave puslespil Er selvhjulpen i forhold til tøj, madpakke, personlig hygiejne (toilet, tørre næse).børnene skal fx selv lægge deres madkasse i køleskabet og pakke deres taske Kan holde rigtigt på en blyant og kunne klippe. Børnene skal fra start lære almindeligt blyantsgreb og lære at klippe fx efter en skabelon Kan skrive sit navn Skal kunne klare at sige farvel og tage imod sine forældre Selv løse små konflikter eller hente hjælp hos voksne Har en god selvværdsfølelse Kan klare at der pludselig kan ske nogle ændringer i fx dagens rytme, aflysning af en aktivitet eller lign. Børnene skal kunne udskyde egne behov fx vente et kvarter med at drikke vand, selvom man er meget tørstig. Kan koncentrere sig/holde fokus på egen aktivitet. Børnene skal kunne lytte til en historie Kan klare at dagen ikke er fuldstændig forudsigelig. Børnene skal kunne klare ikke at blive hørt som den første og måske først næste dag Skal kunne arbejde i fællesskab/makkerpar fx på ture. 10
Natur og naturfænomener Gennem færden i naturen skal børnene opnå kendskab til - og forståelsen for naturen og dens ressourcer. Børnene skal gennem aktivitet i og om naturen opnå æstetiske oplevelser og en forståelse af dem selv ift. den omverden, som naturen udgør. Når institutioner arbejder med natur og naturfænomener, er det med tanke på at børnene udvikler en forståelse overfor naturen, årstider, vejret, dyr og planter samt miljøet m.m. Samtidig er det her, barnet lærer de forskellige målekategorier at kende og får en fornemmelse for de processer, der sker i naturen og i vores brug af den. Det sker blandt andet gennem grønne værksteder og besøg med den matrikelløse naturskole. Mestringsmål At barnet er godt på vej med at vende sig til og lære om naturen og naturfænomener, viser sig ved, at barnet Glædes over naturen Får forståelse og respekt for alt levende i naturen Får en forståelse for at færdes i naturen og bevare den Får kendskab til brugen af naturens ressourcer Omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer Undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser Fortæller om dyrs levesteder og levemåder Tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret Fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften Rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser Spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden Tilpasser sin adfærd efter gældende regler og normer 11
12
Gode råd til institution og skole, der følger barnets udvikling af kompetencer Sociale kompetencer Institutionen arbejder gennem dagenes aktiviteter med udvikling af sociale kompetencer ved at: Have fokus på venskaber på tværs af institutionerne/i institutionen, køn og alder Give børn lyst og udfordre dem i forhold til at skabe nye venskaber Lære børnene at sige til og fra, men også vise dem vejen, så de kan rumme de udfordringer, der venter og eksempelvis ikke være bange for at tabe Give børnene mulighed for at øve sig på at se flere perspektiver på virkeligheden Arbejde pædagogisk med konflikter således at børnene lærer at rumme, at de ikke altid er enige, men at de har et ansvar over for hinanden på trods af mangfoldigheden. Understøtte børnenes venskaber ved at fokusere på leg og beskæftigelse, der hvor børnene har et interessefællesskab samt være bevidst om legens egenskaber til at udvikle og opbygge venskaber Lave interessegrupper, ture, projekter og små forløb Arbejde med roller, regler, samarbejdslege og fælleslege Arbejde med Fri for mobberi Holde samling hver dag Indret stuen så det giver mulighed for fordybelse Krop og bevægelse Institutionen støtter barnet i sin udvikling ved blandt andet at: Sørge for at barnet får den nødvendige motoriske udfoldelse både på legeplads, på ture og inden døre gennem lege, rytmik, gåture og den situerede læring i de hverdagsaktiviteter, som kræver kropslig handling. Det er en god ide, at tilbyde ture ud af huset, hvor fokus er på det grov motoriske Huske at garderoben er et glimrende læringsrum for at udvikle selvhjulpenhed og motoriske kompetencer Sikre at barnet arbejder med sakse, blyanter, farver, perler eller andet, der udvikler finmotorikken Lære barnet rytmer gennem musiske udfoldelser, skabe rum for sang, dans og bevægelse Have en viden om hvad der er individuelt og aldersbestemt Være opmærksom på sammenhæng mellem sund kost og motion samt motion og sprog Arbejde målrettet med motorisk udvikling for det enkelte barn Skolen støtter barnets videre udvikling af kompetencer ved at: Lægge vægt på pauser i form af bevægelse ind i undervisningen Tilgodese de børn, der har udfordringer i forhold til motorikken og styrke dem ved at kunne differentiere i forhold til læring. Tilbyde motoriske muligheder og udfoldelser Sproglig udvikling Institutionen støtter barnet i sin udvikling ved blandt andet at: I børnehaven udarbejde planer på ugeplan og på årsbasis for hvilke læringsmål, man vil nå, og hvordan man vil arbejde med at understøtte talesproget og skriftsproget på forskellige måder. Der skal desuden ligge en plan for, hvad man vil gøre i forhold til de børn, som ikke når målene informere forældre om konkrete aktiviteter og strategier, der anvendes i løbet af ugen for at nå de læringsmål, der arbejdes hen imod. Børnehaven giver forældrene information om, hvilke aktiviteter de kan lave derhjemme med deres børn, og hvordan forældrene evt. kan inddrages i konkrete aktiviteter i børnehaven I børnehaven at deltage i overleveringsmøde med skolen, hvor der bl.a. oplyses om det enkelte barns sproglige og skriftsproglige udvikling i forhold til læringsmålene samt om hensigtsmæssige pædagogiske metoder over for det enkelte barn 13
Foretage sprogvurderinger og skaber et aktivt sprogmiljø, hvor der sættes ord på, hvad der sker omkring barnet Holde samlinger, hvori børnene lærer at anerkende hinanden ved hjælp af sproget. Øve dialogen såvel den lyttende som den talende position. Øve mundmotorikken med puste og sugeøvelser samt øve tungens motorik Skolen støtter barnet i sin udvikling ved blandt andet at: Tilrettelægge differentierede indsatser i forhold til børnenes forskellige sproglige og skriftsproglige forudsætninger ved skolestart, fx sproggrupper Anvende nogle af de for børnene velkendte aktiviteter fra børnehaven som udgangspunkt for deres fortsatte udvikling Ved første forældremøde at orientere forældrene om den fortsatte talesproglige og skriftsproglige udvikling. Til dette møde kan skolens læsevejleder inviteres og sammen med børnehaveklasselederen gennemgå den kommunale forældrefolder for børnehaveklassen Kultur og kulturelle udtryksformer Institutionen og skolen støtter barnet i sin udvikling ved blandt andet at: Arbejde med æstetisk stimulering, og kulturelle udtryksformer herunder sprog, musik, krop og bevægelse samt dramatik At tage afsæt i den mangfoldighed som børnene repræsenterer. At nuancere børns reference og øve dem i at anskue verden fra forskellige udgangspunkter Alsidig personlig udvikling og praktiske kompetencer Institutionen og skolen støtter barnet i sin udvikling ved blandt andet at: I det omfang det er fornuftigt at lade børnene løse konflikter selv. Personalet kan hjælpe og guide børnene, så de får nogle redskaber til at klare konflikten tage udgangspunkt i barnets stærke sider og ressourcer lade børnene selv tage tøj på og af efter ude besøg sætte ord på alle handlinger og følelser Arbejde i mindre grupper med en voksen Arbejde i større grupper med flere voksne Hjælpe barnet med toiletbesøg og mad at lære om håndvask som en fast del heraf. Sikre at det enkelte barn bliver mødt, set og anerkendt gennem fokusbørn Møde børnene med klare tydelige signaler Natur og naturfænomener Institutionen og skolen støtter barnet i sin udvikling ved blandt andet at: Gøre det til en naturlighed at bruge naturen og dens mange muligheder til at skabe en struktureret og situeret læring samt æstetiske sanseoplevelser Anvende naturværksted, lave mad på bål, studere og holde mindre dyr i perioder, at bygge, skille ad m.m. Indsamle materialer på diverse ture til senere brug derhjemme i institutionen Lære, børnene gode måde at færdes i naturen. Eksempelvis, at vi behandler dyr og planter ordentligt, og at vi ikke smider affald Dagligt at tale om vejret eksempelvis regn, storm, regnbue, haglvejr, snevejr; - hvilket tøj skal vi have på ud hvordan mærker vi vejret på vores krop Skabe rum til leg og oplevelser i naturen hvor kommer tingene fra, og hvor forsvinder de hen Årstiderne følges med relevante aktiviteter. Eksempelvis: gårdbesøg i høsten, skovture med indsamling af materiale til aktiviteter hjemme m.m. Ture til skov, sø, strand m.m. 14
Gode råd til forældre Er du som forældre nysgerrig på, hvordan du kan understøtte barnets udvikling, så er her et mindre udvalg af gode råd Sociale kompetencer Hav et godt fællesskab imellem hinanden og tal positivt om andre i børnenes nærvær Vær i dialog med andre forældre Snak med børn om venskaber Spørg institution/skole til råds hvis der er noget I er nysgerrige på eller i tvivl om. Krop og bevægelse Lad barnet gå ind i institutionen selv og øver sig på at varetage af-og påklædning Øv øje hånd koordinationen Træn børnene i selv at klare toiletbesøg. Træn krydsbevægelser Øv balancen leg med finmotorik, med f.eks. perler, blyant, saks, LEGO, ipads, modellervoks. Det udvikler den venstre hjernehalvdel som stimulerer den sproglige læring. Børnenes motorik udvikles også når I går ture, cykler, spiller bold og klatrer på legepladsen, øver med kniv og gaffel, tegner, maler, og for eksempel bygger med LEGO. Sproglig udvikling følg med i børnehavens og i skolens arbejde med børnene og lav nogle af børnehavens/skolen anbefalede aktiviteter med børnene tal med jeres barn og sæt ord på dets verden så tit som muligt tal med barnet om skilte og om trykte ord i hverdagens omgivelser (fx at der står mælk på mælkekartonen) Gå evt. ind på www.sprogpakken.dk og find inspiration til hvordan I kan hjælpe barnets sprog på vej gennem aktiviteter og øvelser Kultur og kulturelle udtryksformer Tal med barnet om forskellighed og mangfoldighed Deltag med barnet i forenings- idrætsliv Støt barnet i en forståelse for at de forskellige situationer og steder som barnet bevæger sig i. Det kan betyde, at barnet har brug for at kunne mestre forskellig adfærd. Der er F.eks. ofte et socialt regelsæt i børnehaven, et hos bedsteforældrene, et på fodboldholdet etc. Alsidig personlig udvikling og praktiske kompetencer Hjælp barnet til at være selvhjulpet med at tage tøj af og på Tegn, skriv, mal og lav andre aktiviteter derhjemme som kræver motoriske færdigheder såvel som koncentration Læs historier og øv bogstaver Være rollemodeller på alle områder Guide barnet til at hjælpe og rumme andre Natur og naturfænomener Gå ture og tal sammen om skoven, stranden eller hvor I er Tal om naturen og miljøet og om hvad vi kan gøre for at bevare dem Tag barnet med i køkkenet og lad det bruge måleredskaber i forbindelse med fx bagning Gå sammen på opdagelse i naturen, kig på dyr og planter Tal om vejret og om hvordan det passer til årstiden Tal om dage, uger, måneder og år Lad barnet mærke naturen med sanserne, smage, dufte, høre og føle. 15
Kontakt Birgit Alstrup Center for Skoler og Dagtilbud bial@fredensborg.dk tlf. 72 56 22 16 På www.fredensborg.dk/institutioner kan du se mere om hvordan institutionerne arbejder med leg og læring. 16