Indhold Hvorfor skal vi have principper på Rønbækskolen?... 3 Skolens organisering... 3 Grundholdninger... 3 Princip for organisering i årgangsteam og afdelinger... 3 Princip for organisering i elevråd og elevrådsarbejde... 3 Princip for børn og klasser med særlige behov... 4 Udlægning af ressourcetimer til årgangene... 4 Specialcenter... 4 Skoledagens organisering... 4 Grundholdninger... 4 Principper for skoledagens organisering inkl. skolebod... 4 Skoleårets planlægning... 5 Grundholdninger... 5 Princip for timefordelingsplan... 5 Princip for time-fagfordeling... 5 Princip for skemalægning... 5 Princip for klassedannelse... 5 Skole-hjem samarbejde... 6 Grundholdninger... 6 Princip for skole-hjem samtaler... 6 Princip for elevplaner... 6 Princip for standpunktskarakter... 6 Princip for forældremøder... 6 Princip for klasseforældreråd... 6 Princip for håndtering af problemer... 6 Princip for krisehåndtering... 6 Princip for forældrebetaling 7 Princip for information fra skole til hjem og fra hjem til skole... 7 Lejrskole, hytteture, dag-ekskursioner og ekskursioner med overnatning... 7 Grundholdninger... 7 Princip for lejrskoler/ekskursioner med overnatning... 7 Princip for dag-ekskursioner... 8 Princip for hytteture arrangeret af forældre... 8 Klassesammenlægning på Rønbækskolen... 8 Grundholdning... 8 Baggrund... 8 Princip om klassesammenlægning... 9 Sponsering... 9 Grundholdning... 9 Princip... 9
Samarbejde med øvrige organisationer/foreninger 9 Princip...9 It 10 Grundholdning... 10 Princip... 10 2
Hvorfor skal vi have principper på Rønbækskolen? Et princip skal kommunikere et ståsted og en retning, som skolens bestyrelse har besluttet, at skolen skal tage inden for et afgrænset område. I formuleringen af et princip er der lagt vægt på følgende egenskaber: Holdninger. Principperne skal signalere klare holdninger, så de har en reel værdi i skolens hverdag. Handlefrihed. Principperne skal være overordnede og rummelige. På den måde kan de skabe grobund for, at skolens ledelse og medarbejdere tager initiativer, som giver udvikling i skolens virke. Det betyder, at få og rummelig principper prioriteres højere end mange og snævre. Klarhed. Et princip skal være kort, relevant og klart formuleret, så det giver mening for alle i skolens hverdag. Det skal være anvendeligt. Både bestyrelse og medarbejdere forpligter sig til løbende at sætte fokus på skolens principper for at sikre, at de er brugbare for skolens daglige virke. Elever, forældre, ledelsen, medarbejdere og selvfølgelig bestyrelsen kan komme med relevante forslag til nye principper, hvis de ser et behov for det. Skolebestyrelsen beslutter, om et forslag til et princip skal godkendes eller afvises. Skolens principper skal være tilgængelige på skolens hjemmeside. Skolens organisering Grundholdninger Principper for skolens organisering bygger på følgende grundholdninger: Rønbækskolen er en skole for alle. Arbejdet i teams og afdelinger underbygger lærerer og pædagogers mulighed for samarbejde omkring den enkelte elev. Et godt samarbejde og kendskab til eleverne på årgangen/i afdelingen fremmer udviklingen af hele barnets potentiale. Et godt kendskab til lærer/pædagoger fremmer trygheden for den enkelte elev og derved muligheden for faglig, social og personlig udvikling. Skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Skolen skal fastholde barnets tilhørsforhold til klassen, fremme rummelighed og modvirke udskillelse. Princip for organisering i årgangsteam og afdelinger Skolen arbejder i selvstyrende årgangsteam. Årgangsteamet sammensættes ud fra en helhedsvurdering af pædagogiske, faglige og personlige hensyn. Skolens årgangsteams er inddelt i tre afdelinger: 0. 2. årgang: indskoling 3. 6. årgang: mellemtrin 7. 9. årgang: udskoling Princip for organisering i elevråd og elevrådsarbejde Elevrådene skal underbygge skolens opdeling i afdelinger Elevrådene skal høres og inddrages i væsentlige sager, der vedrører eleverne. Alle klasser er repræsenteret i elevråd. Til hvert elevråd er tilknyttet en kontaktlærer. Elevrådene inddrages aktivt i udarbejdelsen af afdelingens samværsaftaler. 3
Princip for børn og klasser med særlige behov Udlægning af ressourcetimer til årgangene Årgangen skal tilgodese behovet for støtteforanstaltninger i de enkelte klasser. Hver årgang tildeles derfor et antal timer (ressourcetimer) til understøttelse af det daglige arbejde med elever med særlige behov. Ressourcetimerne er placeret på årgangene ud fra et synspunkt om, at opgaven varetages bedst af de lærere/pædagoger, der kender eleverne bedst. Ressourcetimerne fordeles efter en konkret vurdering af årgangens behov, dog sådan at alle årgange tilgodeses med et basistimetal. Udover årgangens basistimer afsættes et antal ressourcetimer til holddeling. Teamet har i tæt samarbejde med skolens specialcenter det overordnede ansvar for, at årgangens elever med særlige behov tilgodeses pædagogisk forsvarligt - at de får den hjælp og støtte, de hver især har brug for og stadig bevarer tilknytningen til klassefællesskabet. Specialcenter Specialcenteret består af lærere med særlig social- og specialpædagogisk kompetence. Specialcenterets faglige kompetence fastholdes og udvikles med henblik på at give årgangene råd og vejledning i løsning af særlige læringstiltag, der understøtter fastholdelsen af elever med særlige behov i klassen. Specialcenteret sørger for erfaringsudveksling, vidensformidling og uddannelse af lærere. Desuden løser centeret konsulentopgaver, laver klasse- og elevobservationer, holdundervisning - og er periodevis støtte for særligt ressourcekrævende børn etc. Specialcenteret skal bestå af så få personer som muligt for at sikre størst mulig fleksibilitet i forhold til planlægning af centerets opgaver. Skoledagens organisering Grundholdninger Principperne for skolens organisering inkl. skolebod bygger på følgende grundholdninger: Skoledagens inddeling skal underbygge elevernes mulighed for at opleve skoledagen som overskuelig og sammenhængende. Modulordningen skal underbygge elevernes mulighed for fordybelse og virkelyst. Pauserne mellem modulerne skal være af en længde, der giver eleverne reel mulighed for leg og for at opbygge gode sociale kontakter. Skolen ønsker ud fra et sundheds- og læringsmæssigt synspunkt at bakke op om, at børn får sund mad midt på dagen. Principper for skoledagens organisering inkl. skolebod Skoledagen er inddelt i moduler. Undervisningen i de enkelte fag tilrettelægges efter dette. Spisning skal tænkes ind i dagligdagen. Der er mulighed for at købe mad på skolen til rimelige priser. Sortimentet skal underbygge gode kostvaner. Skoleboden sigter ikke mod et økonomisk overskud, men bodens økonomi skal kunne hvile i sig selv. 4
Skoleårets planlægning Principper på Rønbækskolen Grundholdninger Principper for skoleårets planlægning bygger på følgende grundholdninger: Leve op til folkeskolelovens og Favrskov Kommunes krav. Følge intentionerne i folkeskoleloven. Klassen/årgangen er udgangspunkt i opbygningen af et socialt fællesskab. Vigtigheden af at vægte det praktisk-musiske område hele skoleforløbet igennem. Princip for timefordelingsplan En gradvis progression af timetallet skoleforløbet igennem. Sikring af balancen mellem humanistiske, naturfaglige og praktisk-musiske fag. Valgfag og frivillig musik er en understøttelse af praktisk-musiske fag. Såfremt ressourcerne giver mulighed for det, prioriteres timer til frivillig musik. Den frivillige musik understøtter skolens fælles liv. Princip for time-fagfordeling Fagene på de forskellige årgange skal dækkes kvalitativt bedst muligt af færrest mulige lærere. Der skal i time-fagfordelingen udover det faglige tages hensyn til kønsfordeling, aldersfordeling, personlige kompetencer samt tilknytning til årgangen. Skolens øvrige opgaver fordeles hensigtsmæssigt og jævnt blandt de ansatte, da det fremmer muligheder for mere fleksibel planlægning på årgangene. Der tages særligt hensyn til nyansatte og seniormedarbejdere. Klasselærer-/teamlærerskifte én gang i skoleforløbet, men sådan at ikke alle årgangens lærere udskiftes på én gang. Lærerskifte i øvrigt: Efter hvad der er hensigtsmæssigt for årgangens elever, fagene og skolen som helhed. Princip for skemalægning Alderstrinnets fag og timetal fordels jævnt hen over ugen. Skemaet skal modsvare elevernes alder. Skemalægningen skal fremme muligheden for samarbejde. Lærernes timer i klassen/på årgangen skemalægges som hele moduler. Flest mulige klasser starter undervisning ved skoledagens begyndelse. Der tilstræbes en hensigtsmæssig fordeling af fagene på dagens og ugens forskellige moduler Fag med et ulige ugentligt timetal forsøges lagt ind i et modul med andre af lærerens fag i klassen eller som halvårlige moduler. Der tilstræbes parallellægning af teamlærernes timer. Princip for klassedannelse Klassedannelse foretages på baggrund af en helhedsvurdering og besluttes af skolens ledelse. Antallet af elever i en klasse er max. 28. Derudover tilstræbes: En størrelsesmæssig ensartethed i antallet af elever i klasserne En ligelig kønsfordeling. Der tages hensyn til: Elevers tilknytning til forskellige lokaliteter. 5
Oplysninger fra PPR, børnepsyk. og børnehaver. Ønsker fra forældre. Skole-hjem samarbejde Grundholdninger Principperne for skole-hjem samarbejde bygger på følgende grundholdninger: Samarbejde mellem skole (inklusive SFO) og hjem er en væsentlig faktor i at skabe gode forudsætninger for elevens udvikling i såvel faglig som personlig og social henseende. Samarbejdet styrkes ved en løbende dialog på henholdsvis elevniveau, klasse-/årgangsniveau og skoleniveau. Samarbejdet styrkes yderligere gennem arrangementer af mere social karakter. Det er væsentligt, at skolen aktivt inviterer til samarbejde. Klassens/årgangens udvikling sker i et forpligtende samspil mellem skole og hjem. SFO er en del af skolen også i denne sammenhæng. Princip for skole-hjem samtaler Samtalerne er et centralt element i skole-hjem samarbejdet og skal give indtryk af elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Jfr. Beskrivelse af Rønbækskolens arbejde med Elevens alsidige personlige udvikling samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse om fælles mål. Princip for elevplaner Elevplanen understøtter den løbende evaluering i klassen. Elevplanen sammenfatter, hvordan den enkelte elev klarer sig både fagligt og socialt. Elevplanen skal indeholde både en statusdel og en fremadrettet del med indsatsområder. Princip for standpunktskarakter Der gives standpunktskarakterer på 8. 9. klassetrin Princip for forældremøder Der afholdes forældremøder i klassen/på årgangen/i SFO. Møderne planlægges i samråd med klassens/årgangens forældreråd. Princip for klasseforældreråd Der oprettes et klasseforældreråd i hver klasse. Det er klasselærerens ansvar at opfordre til det og forældrenes ansvar at sikre, at det bliver til noget. Rådets primære opgave er at styrke netværket omkring klassen og dermed de sociale bånd i klassen. Det er vigtigt, at netværk og bånd etableres i indskolingen, både med henblik på den bedst mulige indskoling, og med henblik på at danne et solidt fundament for forebyggelse og løsning af problemer senere i skoleforløbet. Skolebestyrelsen har samlet ideer til, hvad forældrerådene i klasserne kan byde ind med. Princip for håndtering af problemer Problemer løses af skole, forældre og barn i samarbejde. Skønner skolen/hjemmet, at et problem er under udvikling, tager skolen/hjemmet initiativ til dialog for først at få en fælles forståelse af problemet og dernæst i fællesskab iværksætte konkrete handlinger til løsning af problemet. Princip for krisehåndtering Skolen spiller en aktiv rolle i forbindelse med håndtering af kriser som følge af dødsfald blandt kammerater, skolens ansatte eller elevens nærmeste. Skolen kan desuden spille en aktiv rolle i forbindelse med 6
håndtering af kriser som følge af alvorlig sygdom eller ulykke blandt kammerater, skolens ansatte eller elevens nærmeste. Dette selvfølgelig med forståelse for og hensyn til den ramte eller de pårørendes ønsker og behov. I forbindelse med dødsfald eller alvorlig sygdom blandt kammerater, skolens ansatte eller elevens nærmeste agerer skolen aktivt og har handlingsplaner, der følges. Princip om forældrebetaling Det er gratis at gå i folkeskolen. Rønbækskolens indstilling og handlinger understøtter dette princip. Forældre skal sørge for børnenes mad, beklædning og basalt skoleudstyr (eksempelvis skoletaske, penalhus osv.). Rønbækskolen kan opkræve forældrebetaling til at dække forplejning på udflugter og lejre. Skoleboden Appetitten på Rønbækskolen kan betragtes som et frivilligt alternativ til mad hjemmefra. Princip for information fra skole til hjem og fra hjem til skole Som en væsentlig forudsætning for et godt skole-hjem samarbejde skal skolen sikre, at hjemmet er passende informeret om relevante aktiviteter på skolen, både aktiviteter med direkte tilknytning til undervisningen og aktiviteter af mere social karakter. Informationen kan være på skole-niveau eller på klasse/årgangsteamniveau. Modsvarende forventes det, at hjemmet informerer skolen om væsentlige hændelser i hjemmet, så skolen kan støtte passende op om eleven. Begge parter kan bruge de forskellige kanaler: telefon, kontaktbog, mail eller personligt møde. Situationen afgør, hvad der vil være det rigtige at gøre. Lejrskole, hytteture, dag-ekskursioner og ekskursioner med overnatning Grundholdninger Skolen skal inddrage og opsøge det omgivende samfund som en del af undervisningen. Det kan blandt andet ske ved at flytte noget af undervisningen uden for skolens bygninger. Lejrskoler og ekskursioner er undervisning uden for skolens område og bidrager som sådan til opfyldelsen af konkrete mål, som den enkelte klasse eller årgang har fastsat. Lejrskoler og ekskursioner skaber igennem oplevelser større motivation hos eleverne og muliggør undervisning i, oplevelse af og kendskab til emner og forhold, som ikke er så umiddelbare i klasserummet. Gennem de faglige og pædagogiske mål og aktiviteter sikres også sociale mål. Princip for lejrskoler/ekskursioner med overnatning Alle klasser skal på to lejrskoleophold og på en ekskursion med overnatning i løbet af skoleforløbet. Lejrskoler/ekskursion med overnatningsformål skal være kendt for både elever og forældre i god tid. Lejrskoler/ekskursion med overnatningsform og indhold tilrettelægges af skolens ansatte i samarbejde med elever under hensyntagen til elevernes alder og baggrund, lejrskolen/ekskursionens formål og de økonomiske muligheder. Lejrskole/ekskursion med overnatning er en integreret del af undervisningen og derfor obligatorisk for eleverne. Der skal deltage mindst to lærere pr. lejrskole/ekskursion med overnatning. Det tilstræbes, at lærerne er repræsenteret ved begge køn. Der opkræves et beløb pr. barn pr. dag hos forældrene svarende til, hvad familien sparer til kost i pågældende periode. Dette beløb offentliggøres løbende på skolens hjemmeside. 7
Lejrskolerne afvikles normalt i det kalenderår, hvor klasserne pr. 1. august er hhv. femte og niende klasse. Lejrskole som udvekslingsophold i udlandet understøttes, såfremt økonomien tillader det. Ofte vil kun en enkelt klasse få mulighed for udveksling. Ekskursion med overnatning afvikles normalt i det kalenderår, hvor klassen pr. 1. august er anden klasse. Ved budgetlægningen fastlægges rammerne for årets lejrskoler. Der tilstræbes et ensartet niveau fra år til år. Kostpenge opkræves via skolens kontor. Princip for dag-ekskursioner Klasser, der ikke i skoleåret skal på lejrskole eller ekskursion med overnatning, bevilges et beløb til dagekskursioner. Ved budgetlægningen fastlægges beløbets størrelse. Der tilstræbes et ensartet niveau fra år til år. Beløbet eller dele af beløbet kan benyttes til i samarbejde med forældrene at arrangere en hyttetur for klassen. Hver klasse er hvert år på én eller flere dag-ekskursioner. Hvis en del af beløbet benyttes til hyttetur, er man opmærksom på, at ansvaret for hytteturen ligger i grænseområdet mellem skole, klasseforældreråd og forældrekreds, og at den hviler på et stort forældreengagement. Princip for hytteture arrangeret af forældre Hytteture arrangeret alene af forældrerådet vil ikke være en integreret del af undervisningen, og de er derfor ikke obligatoriske for eleverne. Hytteture arrangeret alene af forældrerådet er forældrekredsens ansvar. Skolen kan derfor ikke stille krav til indhold eller økonomi. Er skolen med til at finansiere hytteturen og foregår den i skoletiden, planlægger lærere/pædagoger i samarbejde med forældrene turens afholdelse og indhold. Lærerne deltager også i undervisningsdelen i dagtimerne. I de mindre klasser kan en del af klassens ekskursionspenge anvendes til en hyttetur arrangeret i fællesskab med klassens forældre. Lærere/pædagoger deltager da i undervisningsdelen, hvorefter forældrene tager over. Er hytteturen udelukkende finansieret af forældrene, kan lærere/pædagoger inviteres. Klassesammenlægning på Rønbækskolen Grundholdning Skolen danner klasser ud fra en forventning om, at de kan bevares igennem hele skoleforløbet. Når skolens samlede økonomi - og elevtallet på de enkelte årgange - nødvendiggør forandringer, er vi dog nødt til også at se på klassestrukturen. Derfor må vi understrege, at en klassesammenlægning kun sker, når der ikke er andre løsninger. Baggrund Ved en sammenlægning af klasser kan man forestille sig flere modeller. Den valgte model afhænger fuldstændig af situationen og de pågældende klasser. Her modellerne i uprioriteret rækkefølge: Hele årgangen sammensættes forfra i nye klasser. En klasse deles ud på de øvrige klasser på årgangen. To klasser slås sammen til én, evt. med "frivillig" flytning af enkelte elever. 8
Vi skal tage mange hensyn, og mange faktorer spiller ind. Det skal vi tænke over, når vi beslutter os for en model. Eksempelvis: En klasse/årgang fungerer ikke optimalt. En opdeling/fordeling i nye klasser kan være en god ide. Årgangens klasser fungerer alle godt, men én klasse er meget lille. Denne deles ud på de øvrige velfungerende klasser. Gode og/eller dårlige relationer mellem elever. Kendt lærerskifte pga. barsel, orlov, flytning. Kønsfordeling på årgangen. Princip om klassesammenlægning Dette følger princip om klassedannelse. Sponsering Grundholdning Skolens økonomi er baseret på offentlige bevillinger. Samtidig er skolen også en del af virkeligheden, hvor sponsering og reklamer er velkendte begreber. Skolen ønsker ikke at stå for en overdrevent restriktiv holdning, men mere at være med til at lære eleverne at være kritiske forbrugere. Derfor kan sponsering godt finde sted på Rønbækskolen. Princip Princippet vedrørende sponsering gælder arrangementer og materialer i bred forstand, herunder undervisningsforløb, indkøb af undervisningsmaterialer, legeredskaber, sociale arrangementer, lejrskoler og arrangementer sat i gang af klasseforældrerådene. Ved sponsering forstås en hel eller delvis finansiering, hvor finansieringen: Ikke er en del af skolens bevillinger Har som delvis formål at sikre eksponering af sponsoren (firma, produkt, organisation, forening eller andet). Den almindelige undervisning og skolens almindelige drift må ikke gøres afhængig af sponsering. Ved brug af sponsorstøtte skal følgende forhold overvejes: Den undervisningsmæssige værdi skolen opnår som følge af sponseringen Den holdningspåvirkning af skolens elever, sponseringen giver Den påvirkning sponseringen giver i forhold til elevernes sociale relationer Beslutning om sponsering sker fra gang til gang. Beslutningen tages af skoleledelsen, der kan vælge at inddrage skolebestyrelsen. Samarbejde med øvrige organisationer/foreninger: Princip: Skolen er som udgangspunkt positivt indstillet over for samarbejdet med organisationer/foreninger udenfor skolen. Det er skoleledelsens opgave at vurdere de konkrete tilfælde og karakteren af samarbejdet. I tvivlstilfælde tager ledelsen samarbejdet op i skolebestyrelsen. Revideret i skolebestyrelsen 26.11.2013 9
It Principper på Rønbækskolen Grundholdning Rønbækskolen er positivt indstillet overfor anvendelse af it. Rønbækskolen skal forberede eleverne på en verden fuld af it. It er ikke et mål i sig selv men blot et middel eller hjælpeværktøj til at nå undervisningsmålene for alle fag It skal være med til at sikre et inkluderende læringsmiljø og bidrage til at gøre eleverne til sikre og hurtigere læsere. It er derfor ikke et selvstændigt fag på skolen. Skolen anvender it som primært kommunikationsmiddel mellem skole og forældre. Derfor forventer skolen som udgangspunkt, at hvert hjem sikrer sig, at de har regelmæssig adgang til en computer med internetadgang. Princip Brug af it i undervisningen skal: Være med til at sikre aktuelt undervisningsmateriale Være med til at sikre elevernes engagement i undervisningen Gøre it til en naturlig del af skolearbejdet, hvor eleverne får mulighed for at bruge deres eget udstyr (PC, mobiltelefon, tablets mv.) Gøre eleverne fortrolige med anvendelse af it Revideret af skolebestyrelsen, januar 2012. 10