Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke:

Transkript

1 Skolebestyrelsen Ved Ulstrup Skole er skolebestyrelsen sammensat af 7 forældre, 2 medarbejderrepræsentanter valgt af skolens personale og 2 elever valgt af eleverne. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Skolebestyrelsens arbejde dækker hele skolens virksomhed, det vil sige fra børnehaveklasse til 9. klassetrin, men også forhold vedrørende skolefritidsordning/værested og f.eks. skolens samarbejde med lokalsamfundet hører med. Bestyrelsens vigtigste opgave er at fastsætte principper og grundtanker for skolens virksomhed. Principperne fastlægger, hvilke værdier skolen skal præges af, hvilken retning skolen skal bevæge sig. Bestyrelsen skal endvidere godkende skolens budget og undervisningsmidler. Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke: o o o o Korte og konkrete tekster med klare hensigter. Rummeligt og ikke-diktat, så skole kan arbejde og udvikle sig. Retningsgivende muligheder, så skolelederen kan vælge, når det skal omsættes til praksis. Del af helhed, så det er overensstemmelse med politikker og lovgivning. Skolebestyrelsen fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i møder. Tilsynet udøves således på skolebestyrelsens møder og ikke ved, at de enkelte skolebestyrelsesmedlemmer går rundt på skolen med en "tilsynskasket" på hovedet. Tilsynet består derfor i, at skolebestyrelsen udbeder sig en redegørelse for en bestemt sag eller område fra skolelederen. Skolelederen er forpligtet til at forsyne skolebestyrelsen med alle oplysninger, som er relevante for deres tilsyn. Hvis tilsynet tager udgangspunkt i sager vedrørende konkrete elever eller ansatte er skolelederen underkastet lovens almindelige bestemmelser om tavshedspligt. Selv om tilsynet foregår på skolebestyrelsens møder er der intet i vejen for, at det tager udgangspunkt i konkrete iagttagelser eller oplevelser, skolebestyrelsens medlemmer har haft i deres færden på skolen. Skolebestyrelsen har også ret til at overvære undervisningen i klasserne efter aftale med skolens leder. Skolebestyrelsen har 10 ordinære møder om året, hvortil kommer 1-2 møder med de øvrige forældre på skolen, hvor alle emner af interesse for skolen tages op i dialog mellem skolebestyrelsen og forældrekredsen. Men skolebestyrelsen vil herudover gerne i mere hyppig dialog, og skolebestyrelsens medlemmer er altid parate til at deltage i møder i de enkelte klasser. Principper vedtaget af skolebestyrelsen: Indhold

2 Principper for SFO Ulstrup skole Princip for vikardækning:... 2 Princip for sammenlægning eller deling af klasser Princip for arbejdsfordelingen på Ulstrup Skole:... 4 Principper for samarbejdet mellem skole og hjem på Ulstrup Skole:... 5 Princip for lejrskoler, hytteture og skolerejser:... 8 Principper for skoledagens organisering Principper for undervisningens organisering i indskolingen... 9 Principper for undervisningens organisering på Mellemtrinnet Principper for undervisningens organisering i udskolingen Principper for samarbejde med foreninger og andre Principper for SFO Ulstrup skole. Formålet med princippet er, at skolebestyrelsen til enhver tid kan følge udviklingen i SFO, og at de kan være med til at prioritere indsatserne SFO. Princippet er gældende både for årgang samt årgang. Skolebestyrelsen beslutter: Målsætning og indsatsområder i SFO Skolebestyrelsen prioriterer: At der er et tæt samarbejde mellem personale og forældre. At der er et alsidigt aktivitetsudbud, Skolebestyrelsen fører tilsyn med SFO virksomheden ved: At SFO lederen deltager i skolebestyrelsens møder At skolebestyrelsen orienteres om aktivitetsplaner. Revideret på skolebestyrelsesmøde den 8. december 2014 Princip for vikardækning: Princippet omfatter vikardækning ved lærerfravær. Det tilstræbes at vikardækning sker under hensyntagen til kvaliteten i undervisningen og at vikararbejdet varetages af en kompetent person. Formålet med princippet er at præcisere den tilstræbte grad af vikardækning ved kortere fravær samt informationsniveau især ved længevarende fravær.

3 Kortere fravær: Planlagt fravær De enkelte afdelingsteam dækker så vidt muligt selv kollegers planlagte fravær, f.eks. enkelte kursusdage, ekskursioner, lejrskoler, omsorgsdage, så eleverne hovedsagelig har kendte lærere som vikarer. Der sættes ikke altid vikarer på ved 2-lærertimer, bibliotek, supplerende undervisning etc. Eleverne kan ikke gives fri men kan om nødvendigt, og hvis det er hensigtsmæssigt, arbejde selv med opsyn. Uforudset fravær Det tilstræbes anvendelse af uddannede lærervikarer. Vikardækningen i disse situationer kan foretages i samarbejde med afdelingens personale. Der kan ikke gives fri men en lektion kan eventuelt flyttes til et andet tidspunkt. Længerevarende fravær: Ved længerevarende fravær søges ansat en vikar i det fulde skema hurtigst muligt. I de tilfælde, hvor skolen ikke kender varigheden af fraværet, orienterer skolens kontor med passende mellemrum alle de klasser og forældre, der er berørt af fraværet. Orienteringen skal gives senest efter 2 ugers fravær og herefter med max 4 ugers mellemrum. Revideret på skolebestyrelsesmøde den 8. december 2014 Princip for sammenlægning eller deling af klasser. Det kan af pædagogiske eller økonomiske årsager være nødvendigt at sammenlægge eller dele klasser på et tidspunkt af skoleforløbet. Sammenlægning eller deling af klasser bør som hovedregel foretages ved starten på et skoleår, og besluttes i forbindelse med vedtagelsen af timefordelingsplan for kommende skoleår. Skolens ledelse kan dog i særlige tilfælde beslutte at foretage sammenlægning midt i et skoleår af praktiske eller pædagogiske årsager. Før klasser lægges sammen eller deles skal de implicerede lærere og forældre høres: Skolelederen indkalder til og forestår et dialogmøde med forældrene, hvor der fremlægges en samlet plan med begrundelse. Planen skal være udførligt beskrevet i den skriftlige indkaldelse. I forbindelse med en ændring af klassestrukturen tilstræbes det, at forældrene orienteres før eleverne.. Revideret på skolebestyrelsesmøde den 8. december 2014 Princip for skoleårets indsatsområder Formål: Formålet er at beskrive den proces, der hvert år går forud for beslutning om indsatsområder. Berørte områder:

4 Det overordnede budget, herunder det vedtagne budget for omfanget af skolens primærydelse: undervisning. Prioritering af undervisningsopgaver. Princippet: Det fremgår af skolebestyrelsens årsplan, at: I januar/februar udarbejdes med baggrund i regnskabet for det foregående kalenderår et overordnet budget, hvor niveauet for kommende skoleårs undervisningstimer fastlægges. I januar diskuteres overordnede pædagogiske mål for kommende skoleår. I februar besluttes en vægtning af indsatsområderne. I marts fremlægger skolelederen et beslutningsforslag til timefordelingsplan med baggrund i skolebestyrelsens prioriteringer. Status og opfølgning: De besluttede indsatsområder indgår med beskrivelser i kvalitetsrapporten af såvel kommende års indsats som evaluering af forrige års indsats. Revideret på skolebestyrelsesmøde den 8. december 2014 Princip for arbejdsfordelingen på Ulstrup Skole: Formål: Formålet er at beskrive den proces, der hvert år går forud for skoleledelsens endelige planlægning af det kommende skoleår. Berørte områder: Prioritering af undervisningsopgaver. Lærernes/pædagogernes fordeling af arbejdsopgaver. Princippet: I marts fremlægger skolelederen et beslutningsforslag til timefordelingsplan med baggrund i skolebestyrelsens prioriteringer. Skolelederen sikrer, at der er pædagogisk personale til at løse alle opgaver, og skolelederen sikrer fordelingen af arbejdsopgaver før hvert skoleår. Lærerne og pædagogerne organiseres i 3 afdelingsteam indskoling, mellemtrin og udskoling. Som hovedregel er man tilknyttet én afdeling og har alle sine undervisningsopgaver der. Arbejdets fordeling mellem lærerne og øvrigt pædagogisk personale skal sikre højst mulig læring og trivsel blandt eleverne. Arbejdets fordeling mellem lærerne og øvrigt pædagogisk personale skal sikre et fagligt og socialt udviklende miljø for det pædagogiske personale På mellemtrinnet og i udskolingen skal lærernes faglige kompetencer have højeste prioritet ved tildeling af opgaver. Status og opfølgning: Skolelederen laver hvert år en kort skriftlig status til decembermødet.. Revideret på skolebestyrelsesmøde den 8. december 2014

5 Principper for samarbejdet mellem skole og hjem på Ulstrup Skole: Ulstrup skole skal være kendetegnet af: - Et anerkendende menneskesyn og en fælles ånd, som alle har ansvar for. - Et medarbejderfokus på mulighederne for alle elever og deres udbytte af skolegangen - At alle elever på skolen oplever at de fysisk, socialt og fagligt er en del af fællesskabet, og at alle tager ansvar for sig selv og hinanden i respekt for fællesskabet Med principperne for skolehjem kommunikation skal det sikres, at der er en konstruktiv dialog mellem skole og hjem. Det er vores udgangspunkt at alle vil gøre deres bedste for at løse den fælles opgave for elevernes skolegang. Den gensidige tillid er således grundlaget for vores samarbejde. Det er skolens grundlæggende ansvar : At møde børnene positivt, behandler dem med respekt og tager dem alvorligt. At være tydelig omkring forventninger til børnene og arbejde for at skabe god trivsel for klassen, hele gruppen og det enkelte barn. At udfordre børnene fagligt på det niveau, de befinder sig på. At forældrene informeres om årsplaner, ugeplaner og elevplaner via Intra At skolen henvender sig til hjemmet ved bekymring/undren. At Følge op på aftaler og være loyal overfor forældre. Det er forældrenes grundlæggende ansvar: At børnene møder til tiden og er udhvilede. At forældrene sørger for mad til børnene, både morgenmad og frokost madpakke eller mad fra boden. At man hjælper børnene til at være skoleklar, en velpakket skoletaske, idrætstøj, skiftetøj osv. At børnene hjemmefra ved at man tager hensyn til hinanden, taler pænt og respekterer hinanden på trods af forskelligheder. At forældrene har tillid til skolen, og omtaler skolen, og skolens personale og kammerater positivt foran børnene. At forældreintra anvendes aktivt som informations og dialog redskab. At man kontakter skolen, hvis der er noget der bekymrer/undrer, ved mistrivsel og særlige forhold i hjemmet At forældrene tager medansvar for at alle børn er en del af fællesskabet; og at den samlede forældregruppe opfordres til laver principper for sociale arrangementer. Skole-hjemsamtalerne:

6 Ved første forældremøde i klassen aftales, hvorledes dialogen mellem skole og hjem skal varetages herunder forældremøder og skole- hjemsamtaler. Der holdes som udgangspunkt 2 skole/hjem samtaler årligt, som planlægges således at både lærer samt forældre har mulighed for at møde forberedte. Form og afholdelse kan variere, dog skal sidste samtale/kontakt være afholdt senest i marts måned. Forældremøder: Mål: Forældremøderne sikrer et godt samarbejde mellem skole og forældre omkring klassen, sikrer inddragelse af forældrene i drøftelse og løsning af faglige og trivselsmæssige problemer i klassen, sikrer, at forældrene kender de overordnede planer for de faglige og sociale aktiviteter, der skal iværksættes i klassen. Samt, at de ved, hvor de kan hente yderligere oplysninger. Derudover medvirker forældremøderne til at skabe et godt forældrefællesskab omkring klassen. Skolens ansvar: Skolen sørger for, at der på møderne er plads til såvel information som dialog med og mellem forældrene. Skolen sørger for at inddrage forældrerådene i planlægning og gennemførelse af forældremøder. Skolen indkalder i tilpas god tid til forældremøder og på tidspunkter, hvor forældrene har reel mulighed for at deltage. Forældrenes ansvar: Forældrene bestræber sig på at deltage i alle forældremøder. Forældrene bestræber sig på at bidrage konstruktivt på forældremøderne, så klassens faglige og trivselsmæssige udvikling sikres. Forældrerådene deltager som udgangspunkt i planlægning og gennemførelse af forældremøder. Der afholdes som udgangspunkt to årlige forældremøder fra 1-8. klasse. Første møde afholdes i august/september og andet møde afholdes i marts/april I 9. klasse afholdes et årligt forældremøde og et møde om ungdomsuddannelserne. Forældrearrangementer: Det forventes at forældrerådet arrangerer mindst et forældrearrangement af social art i løbet af skoleåret, hvor der er lærere/pædagoger til stede. Vi opfordrer til at klasseforældrerådet arrangerer andre sociale arrangementer for at styrke klassens sociale liv. Forældreråd: Der oprettes et klasseforældreråd på hver årgang. Det er årgangsteamets ansvar at opfordre til det, og det er forældrenes ansvar at gå aktivt ind i arbejdet. Forældrerådets primære opgave er at styrke netværket omkring årgangen og dermed de sociale relationer.

7 Det er vigtigt, at forældrerådene etableres i 0.-klasse, både med henblik på den bedst mulige skolestart, men også med henblik på at danne et solidt fundament for forebyggelse og løsning af problemer senere i skoleforløbet. Klassekasser: Den enkelte klasses/årgangs forældre, elever og klasselærer kan aftale at oprette en klassekasse. Klassekassen administreres af forældrene. Klassekassen kan opstå som følge af opsparing og indtjening ved elevaktiviteter max. 150 kr. pr. elev pr år. Midlerne fra kassen anvendes efter aftale mellem forældre, elever og lærere Information fra skole til hjem og fra hjem til skole: Som en væsentlig forudsætning for et godt skole-hjem samarbejde skal skolen sikre, at hjemmet er passende informeret om relevante aktiviteter på skolen, både aktiviteter direkte i tilknytning til undervisningen og aktiviteter af mere social art. Ligeledes forventes det, at hjemmet orienterer skolen om væsentlige hændelser i hjemmet, så skolen kan støtte barnet i disse situationer. Informationen gives gennem de kendte kanaler - altså Forældreintra, kontaktbog og telefonisk (i arbejdstiden), nyhedsbreve, ugeplaner. Det vigtigste er, at kontaktformen og hyppigheden aftales på forældremødet. Ligeledes skal hyppigheden af overordnet information aftales på årets første forældremøde. Forældrene kan se årsplanen for faget på forældreintra Elevplaner: Elevplanen er det skriftlige redskab for elev, lærere og forældre som understøtter og dokumenterer den enkelte elevs læring fagligt, personligt og socialt. I 9. klasse skal elevplanen og uddannelsesplanen være to sider af samme sag. Elevplanen er et dynamisk redskab som anvendes i såvel elevsamtaler og skolehjemsamtaler. Elevens kontaktlærer er tovholder for elevplanen og planen opdateres ved hver elevsamtale og skolehjemsamtale. Elevplanen udformes kort og præcist og anvendelsesorienteret Elevplanen skal indeholde: Elevplanens statusdel skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering i undervisningen. Opfølgningsdel: Elevplanens opfølgningsdel skal indeholde oplysninger om de besluttede mål og indsatser. Det fremadrettede perspektiv er afgørende for, at den enkelte elev bringes videre i forhold til sin læring. Elevplanen skal tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel vurdering af elevens samlede faglige og social situation. Det vil sige, at det varierer fra elev til elev, hvor meget der skrives for de enkelte fag. Standpunktskarakter: Der gives standpunktskarakterer to gange årligt i 8. og 9. klasse. Den første inden jul i begge årgange, den anden i 9. årgang skal gives før de skriftlige prøver. For 8. årgangs vedkommende gives anden standpunktskarakter umiddelbart før sommerferien. Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014

8 Princip for lejrskoler, hytteture og skolerejser: Formålet med princippet er at afgrænse omfanget af rejser/ture som en del af skolens obligatoriske undervisning. Det er skolebestyrelsens holdning, at skolens tilbud skal være ensartet fra år til år med hensyn til omfang og fagligt indhold. Lejrskoler: Der afholdes lejrskole for 6. klasse i et omfang på 3 skoledage med 2 overnatninger. Skolen afholder udgifterne til lejrskolen.. Der opkræves en forældrebetaling på 3*75kr til kost. Der afholdes lejrskole for 8.klasser i et omfang på 5 skoledage med 4 overnatninger. Skolen afholder udgifterne til lejrskolen. Der opkræves en forældrebetaling på 5*75kr til kost. Lejrskolen i 8. klasse kan evt. opdeles i mindre ture i klasse af tilsammen det samme omfang som én lejrskole. Hytteture: Der kan arrangeres én hyttetur med op til 2 overnatninger i klasse og én hyttetur med op til 2 overnatninger i 4. klasse. Der afsættes ikke penge på skolens budget, men hver klasse kan bruge af egen klassekonto. Der kan opkræves kostpenge i et omfang af ca. 75 kr. pr elev pr. påbegyndt døgn. Retningslinier: Det er skolens holdning, at de af skolen afsatte midler til lejrskoler skal være bestemmende for lejrskolernes omfang. Skolen ønsker ikke, at der laves arrangementer eller indsamlinger med det formål at arrangere større eller dyrere lejrskoler. Klasseforældrerådene i de enkelte klasser kan på forskellig vis indsamle beløb, der kan benyttes til at give eleverne ekstra oplevelser på turen, fx i den periode, der må betegnes som elevernes fritid (biograftur, teatertur, Tivoli-tur, tur i svømmehal ell. lign.) Forældreindsamlede beløb må aldrig være en betingelse for turens gennemførelse. De indkomne beløb skal fordeles ligeligt mellem alle deltagere i arrangementet, uanset om man har bidraget til indsamlingen eller ej. Skolen/klasselæreren må ikke stå som indsamler eller opkræver og må ikke være i besiddelse af beløbene gennem længere tid, end ikke i form af bankbog/sparekassebog. Klasseforældrerådet opfordres til ved eventuelle indsamlinger at sikre de enkelte forældres anonymitet. Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014 Principper for skoledagens organisering. Med skolereformen indføres en længere og mere varieret skoledag der skal give skolerne mere tid

9 til undervisning med flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. På Ulstrup Skole ønsker vi en fuld integration af den fagdelte og den understøttende undervisning så skoledagen for eleverne opleves som varieret men sammenhængende. I teamenes planlægning skal der tages højde for at de lovmæssige krav om at skoleugen i gennemsnit skal indeholde minimum 45 minutters daglig motion og bevægelse. Generelt skal den sammenhængende dag være karakteriseret ved at: Der er en klar struktur, og en tydelig dagsorden Eleverne kender målet for den sammenhængende dag Der er tid og rum for arbejdet med elevernes læringsmål og arbejdet med evaluering og feedbackprocesser Der skabes rum for varierede arbejdsformer og projektforløb med tydelige læringsmål for den enkelte elev Bevægelse inddrages i undervisningen i videst muligt omfang Fokus på den alsidige personlige udvikling og faglig fordybelse Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014 Principper for undervisningens organisering i indskolingen Indskoling og SFO er kendetegnet ved Tryghed, fællesskab, leg og læring. Med skolestarten bevæger børnene sig ind i et større fællesskab. Børnene får deres primære tilknytning til den årgang de aldersmæssigt tilhører og det faste lærer og pædagogteam. Alle elever har en primær kontaktlærer/pædagog som samarbejder med elev og forældre om elevens udviklingsplan. Alle årgange i indskolingen samarbejder på tværs i alle meningsgivende sammenhænge og så alle elever udfordres og udvikler sig så godt som muligt. Der er et tydeligt sigte med indskolingsforløbet: Der sigtes efter at når eleverne forlader indskolingen skal de være optaget af at lære, klar over egne styrker og udfordringer, have opnået grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og regning være hjælpsomme og gode kammerater og være interesseret i omverdenen. Grundlæggende samværsregler som gensidig respekt osv.

10 Dagens opbygning For børnene skabes en sammenhængende dag. Den obligatoriske skoledag er fra I fritidsdelen kan man starte kl. 6 og fortsætte efter kl 14 indtil kl (16 om fredagen). Skoledagen er præget af tryghed og forudsigelighed. Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014 Principper for undervisningens organisering på Mellemtrinnet Mellemtrinnet skal være kendetegnet ved Samvær og samarbejde I den samlede skoledag bygger samværet på accept af forskelligheder og nødvendigheden af fælles spilleregler. Skolen er et arbejdende fællesskab der fungerer i gensidig respekt og tillid mellem børn og voksne. Respekten for hinanden viser sig gennem god omgangstone og ved en adfærd, hvor man passer pa hinanden - og tingene pa skolen. Eleverne skal på forskellig vis være medbestemmende og tage ansvar i skolens hverdag. Indhold På mellemtrinnet automatiseres de grundlæggende færdigheder i læsning og regning. Undervisning fokuseres på en bred videnstilegnelse. Det er i fokus at styrke levernes interesse for omverdenen generelt. Der arbejdes systematisk med at anvender deres færdigheder og viden og opbygger tillid til egne muligheder. Tydelighed og synlighed I afdelingen arbejder vi til stadighed med at der er meget tydelige rammer og spilleregler for samværet. De overordnede mål for elevernes faglige og sociale udvikling kommunikeres mangesidet og varieret både til elevgruppen og forældregruppen. Vi lægger vægt på at fagenes mål er genkendelige i de forskellige undervisningsforløb og at målene i stort omfang tilpasses den enkelte elev. Årsplanen Afdelingsteamet laver i fællesskab årsplan omfattende de faglige mål og holddannelse. Vi tilstræber: At tilrettelægge undervisningen med afsæt i elevernes forskellige forudsætninger samtidig med, at de fælles mål for de enkelte fagområder er styrende for det faglige indhold At undervisningen sker på tværs af fagene, hvor det er relevant At undervisningen varieres i aktiviteter og holddannelser. At eleverne inddrages i emne og indholdsvalg At eleverne oplever fælles emne-/temaarbejde for hele mellemtrinnet At eleverne i skoledagen oplever et fællesskab, der gør det rart og udviklende at være her.

11 Organisering Skoleåret er opdelt i 4 semestre Dagens opbygning For børnene skabes en sammenhængende dag. Den obligatoriske uge er 33 timer. Man kan tilmeldes morgenpasning fra kl. 6. og klubtilbud indtil kl (16 om fredagen). Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014 Principper for undervisningens organisering i udskolingen Udskoling skal være kendetegnet ved Motivation, medejerskab og dygtigere elever Udviklingsplan Alle elever skal have en udviklingsplan med læringsmål for hvert semester både fagspecifikt, personligt og socialt. Eleven kan f.eks. vælge at arbejde intensivt med gennemarbejdning af skriftlige afleveringer. Udviklingsplanen skal bruges for læring. Kontaktlærer Alle elever har en kontaktlærer der følger den enkelte elev fagligt og personligt. Kontaktlæreren følger i samarbejde med eleven op på elevens mål, og er med til at stille nye mål sammen med eleven. Kontaktlæreren skal vejlede eleven hvert semester i forhold til valg af faglige og sociale indsatsområder. Dagsrytme Kl : Grundmoduler af fag på årgangene. Holddeling fordeles efter læringsstile, niveau, undervisningsform, evaluering, produkt etc. Bevægelse sammentænkes i fagene Kl : Frokost Kl : Bevægelse og motion (Idrætsanlæg/hal) Kl : Individuel fordybelse på afdelingen. Eleverne på årgangene blandes efter interesse. Årets gang Året er inddelt i 4 semestre Selvstyrende teams og afdelingsteamet strukturer og laver den overordnede planlægning for den enkelte periode Alle elever har et fælles grundskema om formiddagen. Om eftermiddagen tilrettelægger eleven sit skema ud fra valg af specialer/værksteder til individuel fordybelse. Det er ikke elevens faglige niveau der afgør hvilke hold man er på, men derimod hvad der arbejdes med eller måden der arbejdes på.

12 Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014 Principper for samarbejde med foreninger og andre Ulstrup skoles skolebestyrelse ser positive perspektiver for eleverne i samarbejdet med musikskole, billedskole, idrætsforening, det lokale erhvervsliv og andre i lokalområdet. Vi ønsker at fremme de enkelte elevers alsidige udvikling og medvirke til forebyggelse af en negativ social løbebane ved, at eleverne tidligt inddrages i meningsfulde lokale fritidsaktiviteter og positive sociale fællesskaber. Der skal i samarbejdet være fokus på at samarbejdet bidrager til at gøre skolens undervisning mere aktivitetsbaseret. Der tilstræbes at alle skoleelever får en introduktion til foreningslivet, så eleverne bliver klædt på til at få et aktivt fritidsliv, når de forlader skolen. Vi ser det som positivt at samarbejdet også kan betyde en styrkelse af forenings- og kulturtilbuddene i Ulstrup. Overordnet vil vi: At Ulstrup skole samarbejder med de foreninger, der er tilgængelige i lokalområdet. Dette være sig f.eks. Ulstrup IF, musikskolen, billedskolen, efterskolen mm. Udgangspunktet er, at de konkrete samarbejder tilrettelægges med deltagelse fra skole og samarbejdspartner så tiltag bidrager til at understøtte folkeskolens overordnede målsætning. Revideret på skolebestyrelsesmødet d. 8 december 2014