VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VED BSS VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS

DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen og introduktion til The Mentoring Journey ved Susanne Søes Hejlsvig Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold Hvor henviser jeg til Opsamling og det videre forløb

OM MENTORPROJEKTET Koncept Mentees yngre studerende og mentorer ældre studerende Mentee skal drage nytte af mentors erfaringer Formål Mindre frafald Bedre studietrivsel Bedre integration på studiestedet

OM MENTORPROJEKTET Hvor kommer vi fra, hvor er vi nu, og hvor er vi på vej hen Samfundsfag og statskundskab: 6. runde Erhvervskommunikation: 4. runde Erhvervsøkonomi med tilvalg: 4. runde Offentlig Politik: 3. runde Økonomi: 3. runde Jura: 2. runde

HVAD KAN I TAGE MED HERFRA? Muligheden for at...udvikle jer personligt...få en mentoruddannelse...dele ud af jeres erfaringer...følge jeres mentees personlige og faglige udvikling...krydre jeres CV med noget fagligt relevant...sparre med andre mentorer

JERES FORVENTNINGER? VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS

MENTORSAMTALEN VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS

KENDETEGN VED MENTORSAMTALEN Det er ikke en vennesamtale Samtalen indledes med forventningsafstemning og rammesætning I taler om samtalen, inden I går i gang

HVEM ER MENTOR?

FORUDSÆTNINGER FOR DEN GODE SAMTALE TILLID RESPEKT ANSVAR MOD INTERESSE TRO PÅ DET Lyt

LIDT SAMTALETEKNIK Meta-kommunikation Spejling Pausen

LYT OG LØFT VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS

AT LYTTE I de her dage taler jeg med min 10-årige datter om vigtigheden af, at hun lytter tålmodigt og spørger ind, når hun taler med andre. At hun ikke kun venter på at fortælle sin egen historie. Måske er det i grunden vigtigere at lære end matematik og geografi? At lære kunsten at tale sammen og ikke kun lære at tale. Jeg tænker, at det at ytre sig frit ikke har nogen reel værdi i sig selv. Hvis alle er døve, er tale vel overflødig. Søren Huss, musiker (Information)

LYTTE NIVEER Uopmærksom Opmærksom på eget perspektiv Opmærksom på den talendes perspektiv Aktiv lytning

LØFT LØSNINGSFOKUSERET TILGANG Snak om problemer skaber problemer snak om løsninger skaber løsninger - Steve De Shazer Mirakelspørgsmål Skalaspørgsmål Mestringsspørgsmål Undtagelsesspørgsmål

LØFT- SPØRGSMÅLSTYPERNE Mirakelspørgsmål man skal forestille sig, at der er sket et mirakel og du er nu der du gerne vil være. Beskriv situationen. Skalaspørgsmål På en skala fra 1 10 hvor er du nu, hvor vil du gerne være, hvordan kommer du derhen? Mestringsspørgsmål hvordan klarede du en tilsvarende situation, hvad skal der til for at du kan klare denne? Undtagelsesspørgsmål Fokuserer på kontekster, hvor problemet/udfordringen ikke er tilstede. Er der situationer, hvor det ikke er et problem? Hvad gør du der?

LØFT SKALASPØRGSMÅL På en skala fra 1-10, hvor 10 er dit mål, hvor er du så i øjeblikket? Hvad har hjulpet dig til, at du befinder dig der? Forestil dig, at du er på 10: Hvad vil være anderledes der? Hvad er det letteste/sværeste i den situation? Hvad gør du i den situation? Hvis du ikke havde svært ved XX, hvad ville så være anderledes?

LØFT ØVELSE Gå sammen tre og tre En er mentor, den der stiller spørgsmålene En er mentee, den der har et problem/en udfordring En er observatør Sammen skal I udforske et problem/en udfordring vha. LØFT spørgsmålene Observatøren skal ligge mærke til hvad der sker I samtalen

KARL TOMMS - SPØRGSMÅLSTYPER VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS

SPØRGSMÅL? hvad kan vi egentlig med dem? Ledende: synes du ikke også, at? Vi udfordrer til at: tænke reflektere undre sig tage stilling Lukkede: hvad er klokken? Ja/nej: vil du med i bio næste uge? Åbne: Hvad vil du med dit liv? Spørgsmål flytter og udvikler os som mennesker

KARL TOMMS SPØRGSMÅLSTYPER Detektiven: afdækkende spørgsmål Antropologen: udforskende spørgsmål Fremtidsforskeren: refleksive spørgsmål Kaptajnen: handlingsafklarende spørgsmål

Lineære spørgsmål Detektiven Kaptajnen Orienterende spørgsmål Påvirkende spørgsmål Antropologen Fremtidsforskeren Cirkulære spørgsmål

Fokus på forståelse: Situationen og konteksten OPTAGET AF AT SKABE FORSTÅELSE

Fokus på forandring: Initiativer og handleplaner OPTAGET AF AT SKABE FORANDRING

OPTAGET AF AT SKABE FORSTÅELSE OPTAGET AF AT SKABE FORANDRING

1. FORVENTNINGSAFSTEMNING TUR/RETUR Fokus på: dialog om forventninger og hvad der er muligt at realisere Hvad forventer mentee af jer og omvendt? Hvad har mentee brug for fra jer og omvendt? Hvad vil mentee gerne have med, når de slutter forløbet og omvendt? Er der nogle begrænsninger?

2. DETEKTIVEN Indsamle oplysninger, stille hv-spørgsmål Fokus på INDBLIK og FORSTÅELSE ikke løsninger Indledende fase er vigtig for det videre forløb Mentee vil byde ind med en problemstilling, udfordring eller andet Fornuftig balance mellem studie- og fritid Problemer i læsegruppen Studieteknik

3. ANTROPOLOGEN Fokus på: sammenhænge og mønstre, der binder det hele sammen med udgangspunkt i formål, personer, relationer, oplevelser, idéer, handlinger Vær nysgerrig. Stil spørgsmål. Lyt. Gentag Åbne spørgsmål (ikke ja/nej, ledende, lukkede) Træd ind i deres verden og tag udgangspunkt i deres situation Udfordre dem: frustrerende og befriende Tænke på vs. tale om et problem

4. FREMTIDSFORSKEREN Fokus på: at få jeres mentee til at reflektere over problemstillingen og både se fremad og opstille potentielle fremtidsscenarier Ex. Line fra 2. sem. på statskundskab... og hendes manglende balance mellem studie- og fritid Hvordan forestiller du dig, det ville være, hvis? Hvad nu, hvis det her skete?

5. KAPTAJNEN Fokus på: at sætte kursen med afklarende, evaluerende og konkluderende spørgsmål Bliv konkrete hvor, hvordan og hvornår skal der sættes ind? Hvilke af de muligheder, du har skitseret, tror du mest på? Hvornår skal du have gjort noget ved udfordringen? Hvem skal hjælpe dig til at holde fast på første skridt og efterfølgende skridt? Husk! Giv dem ikke svaret eller løsningen. Hjælp dem med selv at nå dertil

6. AFRUNDING OG EVALUERING Snak om, hvad I har snakket om Hvad er I er kommet frem til? Hvad skal der nu ske? Osv Det kærlige skub - lav en aftale og hold dem op på det, næste gang I mødes.

Eksempler på spørgsmål Detektiven (orienterende) Hvad er din udfordring? Hvornår opstår det? Hvad gør du så i disse situationer? Hvem er til stede? Kaptajnen (påvirkende) Hvilke perspektiver fra denne samtale kan hjælpe dig frem mod en løsning? Hvad er det første, du kan gøre for, at I kommer videre og bliver produktive? Kunne det også være en idé at tale med dem om Antropologen (orienterende) Når han/hun gør det, hvad gør du så? Hvordan tror du, at han/hun ser på disse situationer? Hvordan ser andre på situationen? For hvem er det vigtigst, at tingene ændres? Og for hvem er det mindst vigtigt? Er der tidspunkter, hvor problemet er mindre eller slet ikke til stede? Fremtidsforskeren (påvirkende) Hvis du var mindre på banen, hvilken reaktion tror du, at du ville få fra ham/hende? Hvad tror du, han/hun vil sige, der skal til for at løse dette problem? Prøv at forestille dig, at I har løst dette problem, og at tingene kører hvad kendetegner nu jeres samarbejde?

ØVELSE Brug Karl Tomms spørgsmålstyper til at udforske en aktuel udfordring Gå sammen 3 og 3 (hvem stiller spørgsmålene, svarer og observerer?) 2 runder af 5 minutter Kun 4 faser: Detektiven, Antropologen, Fremtidsforskeren og Kaptajnen Husk spørgsmålsarket

DET VIDERE FORLØB VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS

DET DÅRLIGE MATCH Kan nogen gang være det bedste match!

DET VIDERE FORLØB Opstartsmøde torsdag 9. februar Netværksmøde 1 marts/april Netværksmøde 2 maj Mentor/mentee mødes 3-5 gange fra februar til maj/juni Løbende dialog med studievejlederne og os Evaluering spørgeskema udsendes i juni

HVOR HENVISER I TIL? Til studievejlederne: studerende.au.dk/bss eller os Marie Louise Bro Pold: mpold@au.dk Dennis Karlsen: dennisk@au.dk

KORT EVALUERING Ris, ros, kommentarer? Post-it øvelse