Notat Til: Til: Kopi til: Byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) Orientering Byrådets medlemmer Den 14. marts 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Besvarelse af forespørgsel fra byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) om Aarhus Kommunes Byrådsmedlem Jan Ravn Christensen har med henvisning til 10-dagesreglen for skriftlige forespørgsler stillet følgende seks spørgsmål om Aarhus Kommunes. 1. Hvordan arbejder Borgmesterens Afdeling på at få de store medarbejdergrupper eks. sosu-personalet, pædagoger og pædagogmedhjælpere mv. til at bruge goderne? Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Aarhus C Sagsnummer AK/2011/00121 Sagsbehandler Erling Guldborg Rasmussen Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 2300 Telefax 8940 2121 2. Arbejder Borgmesterens Afdeling på at udvide antallet af, så goderne ikke kun tiltaler chefer og akademikere? Eksempelvis til abonnement på ugeblade, tv-pakker mv. E-post post@ba.aarhus.dk E-post direkte egr@aarhus.dk 3. Er manglende løntillæg begrundelsen for, at det hovedsageligt er ovennævnte medarbejdergrupper, som benytter goderne? 4. Arbejder Borgmesterens Afdeling på at løse problematikken om, at det kun er medarbejdere med løntillæg, som kan benytte sig af ne, således at ordningen bliver lige for alle medarbejdere? 5. Hvad koster det Aarhus Kommune at udbyde og administrere ne? Hviler ordningen i sig selv, som det er forudsat i byrådsbeslutningen? 6. Hvad vil Borgmesteren gøre for, at personalegodeordningen i Aarhus Kommune kan komme til at blive benyttet ligeligt af alle typer af medarbejdere?
Indledning Som led i styrkelsen af attraktive arbejdspladser og bestræbelserne på at fastholde og rekruttere medarbejdere i Aarhus Kommune besluttede Byrådet den 24. september 2008 at tilbyde medarbejderne bruttolønsfinansierede også kaldet fleksible lønpakker. I Byrådsbeslutningen er der beskrevet en række forudsætninger, som personalegodeprojektet arbejder under. En af forudsætninger er, at personalegodeordningen kan hvile i sig selv senest efter 4 år således, at udgifterne til administration dækkes via forskellige indtægter, som genereres internt i ordningen. Der er også beskrevet en forventning om, at der vil være en række etableringsudgifter i indkøringsfasen, således at man må forvente et samlet underskud de første par år og at der efterhånden skabes et overskud, således at ordningen ved udgangen af år 4 hviler i sig selv. Som baggrund for forespørgslen fra Jan Ravn Christensen henvises til et statusnotat fra august 2010, som viser, at det især er chefer, akademikere, håndværkere, og HK ere, der benytter sig af ne. Så vidt det kan vurderes ud fra pressens omtale af forespørgslen, er der tale om et statusnotat af 23. august 2010. Dette notat foreligger i en revideret og mere retvisende version af 31. august 2010. Notatet er vedlagt denne besvarelse som bilag. Det overordnede billede med en skævhed i benyttelsen af ne genfindes i det reviderede notat, men benyttelsesprocenterne for de enkelte faggrupper er lavere. De højeste benyttelsesprocenter findes hos chefer, akademikere, ledere, kontorpersonale, lærere, socialrådgivere og håndværkere. De laveste benyttelsesprocenter findes hos pædagogmedhjælpere, rengøringsassistenter og SOSU-personale. Spørgsmål 1: Hvordan arbejder Borgmesterens Afdeling på at få de store medarbejdergrupper eks. sosu-personalet, pædagoger og pædagogmedhjælpere mv. til at bruge goderne? Personalegodesekretariatet i Borgmesterens Afdeling, som administrerer personalegodeprojektet, har stor opmærksomhed på, at der er medarbejdergrupper, hvor benyttelsesprocenten er lav. Det er Personalesekretariatets mål at få en større benyttelsesprocent for de nævnte personalegrupper. Personalegodesekretariatet arbejder, indenfor lovgivningens rammer, for at kunne tilbyde så attraktive som muligt. I næste runde, som udbydes i april 2011 med ikrafttræden 1. juli 2011, er der mulighed for at vælge følgende : Side 2 af 6
En mobiltelefon/smartphone, Et mobiltelefonabonnement, En ipad, bærbar eller stationær pc, En skærm og andet pc tilbehør, En bredbåndsforbindelse, Et mobilt bredbånd, Et pendlerkort, En avis, Rygestopprodukt, En sundhedsordning, Uddannelse på FOF og/eller Århus Købmandsskole, Et parkeringskort Ultimo marts 2011 udsendes der en brochure til samtlige fastansatte medarbejdere i Aarhus Kommune, hvor personalegodeordningen, de tilbudte goder, tilmeldingsprocedure m.m. er beskrevet. Desuden afholdes der Personalegodemesse i Rådhushallen den 6. og 7. april fra 12-18, hvor medarbejderne har mulighed for at se alle de tilbudte produkter, stille spørgsmål til ordningen og få personlig hjælp med tilmelding. Desuden er der mulighed for at ringe til en hotline både på hverdage og i weekenden i hele tilmeldingsperioden. Der er desuden nedsat en tværmagistratslig arbejdsgruppe, som skal understøtte arbejdet i Personalegodeprojektet. Arbejdsgruppen har som fokus og arbejdsopgave i marts og april måned at finde og stå for gennemførelsen af initiativer, der vil fremme information om næste runde udbud af og informationer om de mange fordele, der er ved at vælge. Målgruppen vil primært være de ovennævnte medarbejdergrupper. Med den her beskrevne indsat har Personalgodesekretariatet en forventning om, at vi i næste runde får en større tilmeldingsprocent på de i spørgsmålet nævne medarbejdergrupper. Spørgsmål 2: Arbejder Borgmesterens Afdeling på at udvide antallet af, så goderne ikke kun tiltaler chefer og akademikere? Eksempelvis til abonnement på ugeblade, tvpakker mv. Som nævnt ovenfor arbejdes der på forskellige initiativer, som kan medvirke til gøre ne attraktive for de medarbejdergrupper, som i dag kun benytter goderne i mindre udstrækning. Eksemplerne på nye goder, som nævnes i forespørgslen (abonnement på ugeblade og tv-pakker) er i henhold til en aftale af 12. marts 2010 Side 3 af 6
mellem de faglige organisationer og KL ikke en mulighed, der kan tilbydes som personalegode. Aftalen beskriver udtømmende, hvilke goder, der kan tilbydes som bruttotrækordning, dvs. en ordning hvor medarbejdernes betaling af godet fratrækkes lønnen, inden der betales skat. Herudover regulerer skattereglerne, hvilke goder der kan accepteres som bruttotrækordninger. SKAT har i sine seneste meldinger om anlagt en skærpet holdning i forhold til aviser, hvor der lægges afgørende vægt på, at en avis som personalegode i overvejende grad skal være begrundet med varetagelsen af medarbejderens job. Af denne årsag tilbyder Aarhus Kommune kun landsdækkende aviser og Århus Stiftstidende. Spørgsmål 3: Er manglende løntillæg begrundelsen for, at det hovedsageligt er ovennævnte medarbejdergrupper, som benytter goderne? Det er ikke tvivl om, at manglende løntillæg har afholdt en del medarbejdere fra at gøre brug af bruttotrækordningerne. De laveste benyttelsesprocenter findes som nævnt oven for blandt faggrupper, hvor mange medarbejdere ikke har (særligt store) løntillæg, f.eks. SO- SU ere, rengøringsassistenter og pædagogmedhjælpere. Spørgsmål 4: Arbejder Borgmesterens Afdeling på at løse problematikken om, at det kun er medarbejdere med løntillæg, som kan benytte sig af ne, således at ordningen bliver lige for alle medarbejdere? Den forannævnte aftale af 12. marts 2010 mellem de faglige organisationer og KL betyder, at løntræk til betaling af kan ske i både grundlønnen og i lokalt aftalte tillæg. Aftalen forudsætter, at der indgås en lokal aftale mellem (lokale) repræsentanter for hver af de faglige organisationer og Aarhus Kommune om, at kommunens ansatte kan modtage ved at indgå en aftale om nedgang i kontantlønnen. En sådan lokal aftale er indgået/under indgåelse med organisationerne, som repræsenterer ansatte i Aarhus Kommune. I den nye runde med, som har tilmelding i april 2011, er det således ikke længere kun medarbejdere med løntillæg, som kan gøre brug af kommunens. Alle fastansatte medarbejdere kan uanset tillæg eller ej benytte sig af bruttotrækordningen. Side 4 af 6
Spørgsmål 5: Hvad koster det Aarhus Kommune at udbyde og administrere ne? Hviler ordningen i sig selv, som det er forudsat i byrådsbeslutningen? Siden Byrådet besluttede at udbyde fleksible lønpakker, har der været udbudt to runder. Den første runde 1. august 2009 til 31. juli 2010 - er afsluttet og anden runde startede 1. juli 2010 og løber frem til den 30. juni 2011. Regnskab for 2009 er afsluttet. Regnskabet for 2010 er endnu ikke afsluttet og er stadigvæk forbundet med en vis usikkerhed Regnskab 2009 2010 Udgifter administration 2.404.243 2.762.401 (1) Udgifter svømmehaller 343.000 227.023 (2) Udgifter goder 4.187.047 14.198.323 Indtægter goder 5.019.848 16.526.935 Resultat -1.914.442,3-660.812 (1) De administrative udgifter dækker over udgifter til eksterne systemer, brochure, udsendelse, betaling for løntræk, lønudgifter til administration, LogBuy m.m. (2) Det er aftalt i Personalestyregruppen, at hvis projektet kommer ud med et underskud, så betaler magistratsafdelingerne udgifterne til svømmehaller. Tallene viser, at der i første runde var et underskud på ca. 1.9 mio. I første runde blev der ikke udbudt multimedier (telefoni, bredbånd og pc-ordninger) og den forventede indtægt på administrationsgebyrer og momsrefusion på multimedier, blev derfor ikke realiseret. En del af omkostninger i første periode skal derfor ses som opstartsomkostninger, som bør deles ud/tjenes hjem over 4 år. Regnskab for 2010 er ikke endelig afsluttet og nogle af tallene er forbundet med en vis usikkerhed. Der arbejdes på at udrede disse usikkerheder og det forventes, at det endelige resultat for 2010 giver et mindre underskud end angivet eller går i nul. Fra 1. januar 2011 er reglerne omkring afløftning af moms på ne ændret denne ændring gør, at budgettet for Personalegodeprojektet 2011 kun forventes at give et mindre overskud der arbejdes på forskellige muligheder for at nedbringe udgifterne og øge indtægterne i 2011. Der arbejdes fortsat med som målsætning, at Personalegodeprojektet over en periode på 4 år hviler i sig selv, som det var forudsætningen i Byrådsbeslutningen. Side 5 af 6
Spørgsmål 6: Hvad vil Borgmesteren gøre for, at personalegodeordningen i Aarhus Kommune kan komme til at blive benyttet ligeligt af alle typer af medarbejdere? Der henvises til besvarelsen under spørgsmål 1. Nicolai Wammen / Niels Højberg Side 6 af 6